Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad manipulerer ganske kraftigt med FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR i forbindelse med forhandlingerne om en asylaftale med Rwanda.
UNHCR har meget klart vendt sig imod aftalen. Alligevel udtaler Dybvad i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet kort inden ministerens Rwanda-tur:
”Jeg glæder mig til som udlændinge- og integrationsminister at besøge Rwanda. Det er et land, der med sine knap 130.000 flygtninge tager et enormt stort ansvar, og som igen og igen har modtaget internationale roser for sit engagement på flygtningedagsordenen – også fra FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derfor giver det rigtig god mening, at vi bakker op om Rwandas vigtige arbejde og sammen forsøger at skabe et asylsystem, der hjælper flere flygtninge bedre end i dag”.
Udtalelsen kan kun læses som udtryk for, at UNHCR bakker op om Danmarks bestræbelser på at lave en asylaftale med Rwanda. Men det er ikke tilfældet. I april i år udtalte UNHCR’s talsperson Elisabeth Haslund til Berlingske, at Rwandas system allerede er hårdt spændt for med de 130.000 flygtninge, og at det hverken vil være ansvarligt eller holdbart at lade Rwanda importere flygtninge fra Danmark.
Og UNHCR har ikke skiftet holdning siden.
Elisabeth Haslund udtaler i dag til Politiken, at det er rigtigt, at UNHCR har rost Rwandas håndtering af flygtninge, men det betyder ikke, at Rwanda efter UNHCR’s vurdering har kapacitet til at overtage asylbehandling og flygtningebeskyttelse fra andre lande.
Elisabeth Haslunds udtalelse lyder i sin helhed:
”UNHCR har længe rost Rwanda for generøst at have huset flygtninge fra nabolande i årtier og for de fremskridt, der er sket indtil videre som en del af Rwandas engagement i forhold til den globale flygtningeaftale (Global Compact on Refugees), der blev vedtaget i 2018. Desuden er den støtte, som Rwanda yder sammen med den Afrikanske Union og en række donorer, og som gør det muligt for UNHCR at evakuere flygtninge ud af detentionscentre i Libyen og til sikkerhed i et midlertidigt emergency transitcenter på Rwandisk jord, vigtig og prisværdig. Dette betyder imidlertid ikke, at UNHCR vurderer, at Rwanda har kapacitet til at overtage asylbehandling og flygtningebeskyttelse fra andre lande”.
I Storbritannien har UNHCR interveneret i den høring, der kører i den britiske High Court om Storbritanniens Rwanda-planer. UNHCR er i sin intervention kommet med en række konkrete bekymringer i forhold til den planlagte Rwanda-asylprocedure.
Den danske regering prøver at tage FN til indtægt for noget, som FN adskillige gange har udtalt sig klart og utvetydigt imod. Manipulation er et ret pænt ord for den slags.
