Der var flere kritikpunkter fra partiernes udviklingsordfører, da folketinget tirsdag diskuterede den redegørelse for udviklingen i udviklingssamarbejdet for 2022, som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, fremlagde i slutningen af april.
Nogle af dem gik på, at dansk bistand til Afrika faldt i 2022. Og at brugen af udviklingsbistand til at modtage flygtninge i Danmark i 2022 gjorde Danmark til det suverænt største modtagerland af dansk bistand. Eller at hele Danmarks bidrag til humanitære indsatser og genopbygning i Ukraine tages fra udviklingsbistanden.
Alligevel fik selve redegørelsen masser af ros, selv om der også var forslag til forbedringer.
En vellykket to’er
Redegørelsen blev indført med vedtagelsen af strategien ”Fælles om Verden” fra 2021 og er dermed den anden i rækken. Den første var Flemming Møller Mortensens redegørelse for udviklingssamarbejdet i 2021, og den blev voldsomt kritiseret for at være alt for overfladisk og for at lægge mere vægt på danske interesser end på de fattiges. Især det stærke fokus på migration kom under voldsom beskydning.
Både migration og danske interesser er stærkt nedtonet i dette års redegørelse, og dét kvitterede ordførerne for. Flere understregede, hvor godt det er, at danskerne nu igen informeres om, hvordan den skatteyderbetalte bistand bruges.
”Fakta er den bedste medicin mod myter,” som Liberal Alliances Henrik Dahl udtrykte det. Både han og flere andre efterlyste imidlertid mere analyse i redegørelsen.
”Den er lige en tand for rosenrød,” mente for eksempel Marianne Bigum, SF.
”Jeg så gerne flere overvejelser om, hvorvidt strategien holder i mødet med den svære virkelighed. Også gerne lidt mere nytænkning og fokus på, om Danmark gør nok for at sikre bedre rammer for udvikling gennem globale aftaler om for eksempel fiskeri og skatter.”
Enhedslistens Trine Pertou Mach var blandt dem, der efterlyste mere fokus på Verdensmålene, men anerkendte også, at redegørelsen er meget bedre end sidste år.
Hvem skal betale Ukraine-indsatsen?
Et af de helt store spørgsmål under debatten var Ukraine-krigen.
”Det gør mig stolt, at vi gør så stor en indsats i Ukraine. Når der er krige og konflikter i andre dele af verden, så opfordrer vi landene i nærområdet til at hjælpe, og derfor skal vi naturligvis også selv gøre det i vores nærområde,” sagde Michael Aastrup Jensen fra Venstre.
Han så ikke noget forkert i, at mere end en milliard kroner af den danske bistand i 2022 gik til Ukraine. Og heller ikke i, at mere end tre milliarder kroner gik til at modtage flygtninge i Danmark.
”Det er helt i overensstemmelse med de internationale regler på området,” fastslog han og flere andre.
Der var ikke egentlig kritik af Danmarks store Ukraine-engagement, men flere kritiserede, at den udelukkende finansieres af udviklingsbistanden. Og at det for eksempel betød, at dansk bistand til både Afrika og klima faldt i 2022.
Flere ordførere påpegede, at det bør være muligt også at finde penge til de formål andre steder, hvis der er politisk vilje.
Udviklingsbistanden som rambuk for global klimapolitik
Siden Dan Jørgensen i december 2022 trådte til som minister ikke bare for udviklingssamarbejde, men også for global klimapolitik, har han igen og igen betonet, at udvikling og klima hænger uløseligt sammen. Klimahensyn skal tænkes ind i hele det danske udviklingssamarbejde, lyder parolen, der også afspejles i redegørelsen.
Selvom de fleste ordførere hilste klimahensynet velkomment, advarede de også imod, at det sker på bekostning af hensynet til fattigdom og dansk støtte til andre indsatsområder, for eksempel uddannelse.
Men Dan Jørgensen så ingen modsætninger imellem klimaindsatser og fattigdomsbekæmpelse. Hverken under folketingets debat eller på et møde mandag hos Globalt Fokus om redegørelsen. Her brugte han det meste af sin taletid på sine visioner for, hvordan Danmark aktivt skal bruge sit internationalt anerkendte udviklingssamarbejde til at sætte aftryk på den globale klimaindsats.
”Danmark har udviklet metoder og partnerskaber inden for udviklingssamarbejde, som danner forbillede for mange andre lande i verden, og vi nyder også international anerkendelse på klimaområdet. Det skal vi udnytte til at påvirke FN-systemet, Verdensbanken og andre globale aktører. De snakker om, at klima og udvikling hænger sammen, men efterlever det slet ikke i tilstrækkelig grad i praksis, og det skal vi få dem til,” lød det fra Dan Jørgensen.
På mødet hos Globalt Fokus fortalte han også, hvordan hans nye område, udviklingssamarbejdet, har påvirket den måde, han selv ser global klimapolitik på.
” For eksempel er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvor vigtig klimatilpasning er. Og den viden tager jeg med til bordet i de mange sammenhænge, hvor Danmark nu er med helt i front til at forme den globale klimaindsats. Vi er kun et lille land, men vi er og skal være et foregangsland både på klima og udvikling,” understregede ministeren.
Dan Jørgensen fortalte også, at hans arbejde med Verdensbanken og andre multilaterale aktører har gjort ham til en stærk fortaler for kernebidrag:
”Umiddelbart skulle man jo tro, at Danmark får mest indflydelse ved at øremærke vore midler til de multilaterale til bestemte formål, men det er lige omvendt. Vi yder faktisk store kernebidrag og jeg har erfaret, at det ikke bare skaffer Danmark masser af anerkendelse, men også indflydelse.”
