Det første den saudiske systemkritiker Jamal Khashoggi gjorde, når han stod op om morgenen i sit selvvalgte eksil i Washington DC, var at tjekke sin telefon for at se, hvilket nyt helvede det saudiske propagandaapparat havde fyret af imod ham i løbet af natten.
Khashoggi havde omkring halvanden million følgere på Twitter, hvoraf hovedparten befandt sig i Saudi Arabien, og hans kritik af kronprins Mohamed bin Salman blev besvaret med en sværm af nedrige smædekampagner, udløst af kronprinsens daværende højre hånd og medierådgiver, Saud al-Qahtani og hans ”fluernes hær” af trolde, botter og saudiske medier.
Da Khashoggi den 2. oktober 2018 blev kvalt og parteret på det saudiske konsulat i Istanbul, var det netop ”på grund af sin vilje til at bekæmpe trolde og propaganda med sandhed og idéer,” tweetede hans ven og kampfælle i Canada, Omar Abdulaziz, efter mordet.
Han og Khashoggi havde et par måneder forinden planlagt et modangreb på ”fluernes hær” i form af en hær af ”cyber-bier,” lastet med verificérbare informationer. Hæren skulle sendes afsted inde fra Saudi-Arabien med hjælp fra insidere, som vidste hvad der foregik bag magtens mure, og som de ville udstyre med udenlandske simkort og telefoner, som skulle gøre det svært at spore dem.
Fluernes herre
Men selvom planlægningen foregik på den krypterede meddelelsestjeneste WhatsApp, havde Saud al-Qahtani – eller ”Fluernes herre,” som de kaldte ham – på mystisk vis fået nys om planen, og Khashoggis og Omar Abdulaziz’s medsammensvorne i Saudi Arabien blev arresteret.
”Gud hjælpe os,” skrev Jamal Khashoggi til sin ven uden at ane, hvordan deres plan var blevet røbet.
Omar Abdulaziz
Foto: François Ollivier for The Washington Post via Getty Images
Senere har Citizen Lab ved Toronto University påvist, at saudierne havde hacket Omar Abdulaziz’s telefon med unikt ”anti-terror-software” fra det israelske sikkerhedsfirma NSO, og at de havde kunnet læse alt, hvad den tidligere hof-insider Khashoggi skrev om kronprinsen til sin ven:
”Han er uden logik, men han elsker tvang og undertrykkelse. Og han har brug for at skryde. Han er som et vilddyr, en pac-man, jo flere ofre han æder, des flere må han have. Det skal ikke undre mig, om hans undertrykkelse også vil nå dem, der hylder ham. Så endnu andre, og flere og flere,” skrev Khashoggi blandt andet.
Planen om ”biernes hær” måtte midlertidigt skrinlægges. Men Khashoggi var med sin insiderviden til fare for kronprinsens ry som visionær reformator, og da han blev bragt af vejen, var det ifølge tyrkiske efterretninger kronprinsens medierådgiver, ”fluernes herre”, Saud al-Qahtani, som over Skype styrede operationen.
Al-Qahtani, som indtil hans Twitter-konto blev lukket i 2019 selv havde 1,4 millioner følgere, tweetede i øvrigt om sig selv, at han var ”kongens og kronprinsens trofaste eksekutor,” som aldrig gjorde noget på egen hånd.
Nu er han officielt trådt tilbage fra alle sine poster. Men den saudiske anklagemyndighed har pure renset ham for enhver forbindelse til Khashoggi-mordet, og i februar sidste år sendte en af kronprinsens nærmeste, den saudiske underholdningschef, et kvad ud på Twitter, som tilsyneladende var skrevet af al-Qahtani selv og blev sunget af den berømte saudiske sanger, Ali ben Mohamed. Her hylder al-Qahtani det saudiske retsvæsen for dets klarsyn, og beskylder Tyrkiet og den lille nabostat Qatar for at have forsøgt at besudle hans navn:
”Jeg er på sandhedens og retfærdens side / Min eneste skyldighed er, at jeg har forsvaret mit land,” lyder det i sangen, hvis fremkomst tolkes som et tegn på, at han er taget til nåde og stadig er den, der bag kulisserne dirigerer kronprinsens slag om folkets gunst, og i troldefabrikkerne får unge saudiere formedels ca. 18.000 kroner om måneden hver morgen en liste udleveret over de tiltag, de skal prise, og de personer, de skal angribe, bakket op af sværme af kvidrende eller hånende botter.
Og der er nok at tage fat på. Siden det arabiske forår i 2011, har Saudi-Arabien været Mellemøstens førende ”Twitterland”, og det har givet hidtil anonyme aktivister en nærmest global gennemslagskraft. I 2019 var omkring 37 procent af den saudiarabiske befolkning aktive på Twitter.
Mange har adskillige konti, skjuler sig bag dæknavne og tweeter fra flere telefoner, og for kronprinsen har kampen for at dominere Twitter-sfæren været for vigtig til, at skandalen omkring Khashoggi-mordet har afskrækket ham fra at supplere højteknologisk overvågning med fortsatte fængslinger, kidnapninger og mordforsøg – også i udlandet: Ifølge canadisk politi blev et saudisk hit-team eksempelvis sendt ud mod Omar Abdulaziz i 2019, og lignende advarsler har andre dissidenter modtaget i USA, Storbritannien, Tyskland og Norge. Det har efterhånden ført til, at en del saudiske influencere i Vesten nu befinder sig under konstant politibeskyttelse.
Bristen i Twitter
Mohamed bin Salman og Saud al-Qahtani har efterhånden stor erfaring i at tage kvælertag på åben dialog i et medie, hvor alles stemmer i princippet vejer lige, og hvor efterdønningerne af kronprinsens hadeobjekt nummer ét – det arabiske forår – stadig rumler. Det første store slag stod i 2015, kort tid efter at prins Mohameds far, den alderdomssvækkede kong Salman, var blevet indsat. Mohamed blev som nyudnævnt 29-årig forsvarsminister og specialrådgiver for faren udsat for en usædvanlig massiv ”shitstorm”, både på grund af planlagte besparelser i statsbudgettet og på grund af hans nys indledte bombekampagne mod Yemen.
Kongehuset bad det internationale konsulentfirma McKinsey om at analysere, hvem der drev diskussionen frem, og konklusionen blev, at det stort set drejede sig om nogle få hundrede tweetere, hvis ytringer andre tweetede videre og kommenterede på. Men det var især tre navngivne influerencere, som førte an. To af dem blev arresteret, mens den tredje – Omar Abdulaziz i Canada – for første gang måtte se sin familie hjemme i Riyadh blive sat i midlertidig forvaring i et forsøg på at standse ham.
De øvrige få hundrede, som McKinsey identificerede, gemte sig i stort tal bag anonyme konti. Men eftersom to saudiske Twitter-ansatte i Californien på forhånd havde tappet deres identiteter i firmaets allerhelligste krypter, var en del af dem lette at opspore.
De to Twitter-spioner plus deres mellemmand står nu anklaget in absentia i USA. De er alle tre tilbage i Saudi-Arabien, hvor den ene er blevet chef for et rekrutteringsprogram af nye, dynamiske ledere til udvikling af kronprinsens højteknologiske Utopia, fremtidsbyen NEOM. Og sikkerhedsbristen er stadig en skandale for Twitters ledelse, som anklages for at være mere interesseret i at bevare Prins Mohamed som stor-investor end i at slå ned på hans troldefabrikker og botter.
Års isolation og måske døden for at sige nej
Endnu vigtigere end trolde og botter er imidlertid kronprinsens ”cyber-riddere”, som er virkelige, kendte og indflydelsesrige saudiske influencere af kød og blod, viser en undersøgelse foretaget sidste år ved Harvard University i USA.
Nogle af disse riddere stiller sig til tjeneste frivilligt, mens andre formentlig gør det under tvang. I hvert fald hævder Mohamed Albdulaziz i Canada, at han kender til mindst tredive, som indvilgede i at tweete til fordel for kronprins Mohamed, efter at de var blevet hacket for kompromitterende materiale og udsat for afpresning.
Men enkelte modige siger nej. Og blandt dem er den nu 66-årige religiøse prædikant, sheikh Salman Alodah, som med sit sociale engagement, egne shows på den saudiske TV-kanal MBC, talrige bogudgivelser, oversat til de fleste store sprog, og erklærede støtte til ”det arabiske forår” har nydt enorm popularitet overalt i regionen siden 2011 og opnået en over 13 millioner stor følgeskare på Twitter.
Som sådan ville Salman Alodahs støtte have været guld værd for kronprins Mohamed, da han sammen med Emiraternes kronprins og Bahrains konge i juni 2017 splintrede Golflandenes enhed ved at indlede en altomfattende blokade mod den lille stenrige nabostat Qatar.
Hadkampagnerne mod Qatar var allestedsnærværende og bombastiske og anført af Saud al-Qahtani. Under hashtagget ”den sorte liste” opfordrede han på Twitter blandt andet alle ’retsindige patrioter’ til at navngive dem, som ytrede sig positivt om Qatar, så de kunne modtage deres velfortjente straf, mindst tre års fængsel. Og i hundredevis af influencere blev arresteret, mens mange flere slettede deres gamle tweets og meldte sig til hade-koret.
Men da Salman Alodah blev tilskyndet til at tweete til støtte for blokaden, var han ulydig og svarede igen med en bøn om, at de stridende monarker måtte
“Må Gud bringe deres hjerter i harmoni til gavn for deres folk,” tweetede han.
Få timer senere blev han arresteret og anbragt i enecelle, og at Golfens monarker – uden at forklare deres befolkninger hvorfor – i januar i år ophævede blokaden som ved et trylleslag og slog ind på dén forsoningslinje, som Alodah bad til, er foreløbig ikke kommet ham til gavn.
Khashoggi beundrede Alodah for hans sociale engagement og hans tolerance, for hans poetiske udtryksform, hans elokvente og bidende opgør med militant islam, hans blidhed og hans mod.
”Ingen har lært sig tålmodighed, før man har betalt for sin overbevisning med fængsel,” har Alodah engang tweetet, og han har tidligere været fængslet for sin kritik af kong Salman, dengang denne var guvernør i Riyadh. Denne gang har hans overbevisning indtil videre kostet ham tre år og fire måneders isolationsfængsel i en celle med meget lidt eller intet lys. Han er blevet lænket, har været udsat for døgnlange forhør med bind for øjnene, og er – bortset fra meget få familiebesøg – blevet berøvet enhver kontakt med omverdenen.
Siden 2018 har hans sag været overført til et ”terrortribunal,” hvor han uden mulighed for at forsvare sig står anklaget i 37 sager med krav om dødsstraf.
Alle i hans nære familie har fået udrejseforbud, mens sønnen Abdullah Alodah – som bor i Chicago og var en af Khashoggis venner – fører an i kampen for hans løsladelse som en flittig skribent i de internationale medier og leder af researchenheden i den Washington-baserede menneskeretsorganisation DAWN, (Democracy for the Arab World Now), som blev grundlagt på Jamal Khashoggis initiativ og realiseret sidste år.
Sidst familien så Alodah, var i retssalen, hvor han virkede decimeret til ukendelighed. Han havde tydeligvis mistet en stor del af både hørelsen og af synet og sad ifølge familien blot og smilede og nikkede, og de frygter, at han vil skrive under på en hvilken som helst tilståelse, uden at ane, hvad han gør.
Det første af de 37 anklagepunkter slår fast, at han har ”bragt råddenskab til verden, ” blandt andet ved at hylde og offentliggøre navnene på de kvindelige aktivister (i anklageskriftet kaldes de terrorister), som er blevet arrestret efter at have ytret sig på de sociale medier.
Kvinderetsaktivist ude af fængsel, men ikke fri
Blandt de kvinderetsforkæmpere, som Alodah har hyldet, er den nu 31-årige Loujain al-Hathloul, som tilbage i 2014 vandt berømmelse ved at tilslutte sig de kvindelige pionerer, som gik i fængsel for kvinders ret til at køre bil.
Med sine 400.000 følgere på Twitter, sin smittende optimisme og store gennemslagskraft tiltrak hun sig stor international opmærksom, da prins Mohamed i 2016 tog verden med storm og annoncerede sine “skelsættende reformer,” – blandt andet at kvinder skulle have ret til at køre bil.
Al-Hathloul fulgte op med en kampagne på Twitter og Facebook for at få ophævet mænds hals -og håndsret over kvinderne i deres familie (det såkaldte værgesystem). Og efter prins Mohameds paladskup i 2017 er hun blevet arresteret flere gange, senest i maj 2018, da hun blev overført til ”terrortribunalet.”
Dér sad hun så, da hele verden skulle fejre, at saudiske kvinder, som de sidste i verden, på kongeligt dekret omsider fik ret til at køre bil i deres hjemland den 24. juni 2018.
Og den 29. december sidste år, efter to år og 8 måneder i arresten, blev hun sammen med en anden kvindelig aktivist idømt fem års og otte måneders fængsel for spionage og for at have ”søgt kontakt med udenlandske medieorganisationer.”
Anden gang hendes forældre besøgte hende tilbage i 2018, brød hun ifølge sin søster Lina sammen og fortalte om, hvordan hun var blevet tævet sort og blå under tortur og truet med voldtægt – af ”Fluernes Herre”, Saud al-Qahtani.
Afsløringen kom kort tid efter mordet på Jamal Khashoggi.
Hendes søskende videregav hendes fortælling, og takket være Twitter spredtes den som en hvirvelvind også inde i Saudi Arabien, hvor det ifølge Harvard-undersøgelsen fra sidste år aldrig rigtigt lykkedes kronprinsens cyber-riddere, trolde og botter at overdøve hashtaget ”hvor er rettigheds-aktivisterne”.
Den saudisk-amerikanske læge Walid Fitaihi sad arresteret i to år fra 2017-19, først som ”korruptionsmistænkt” sammen med prinser og finansmænd i hotellet Ritz-Carltons ”gyldne bur,” siden i det berygtede al-Ha’ir fængsel.
”Hvorfor har du så mange følgere på Twitter?” spurgte torturbødlerne ham igen og igen og udsatte ham for elektrochok, har han betroet sin familie.
Sine 1,7 millioner følgere på Twitter har dr. Fitaihi formentlig først og fremmest, fordi han som velrenommeret læge og grundlægger af et stort privathospital i Jeddah næsten dagligt tweeter videoer med sundhedsråd, når da han da ikke sidder i arresten.
I december – næsten samtidigt med Loujain al-Hathloul – blev han idømt seks års fængsel for at have tweetet til støtte for ”det arabiske forår” i 2011 og for at have udvist ulydighed over for kongen ved at erhverve sig amerikansk statsborgerskab uden at have spurgt om lov. Den 3. februar blev hans straf imidlertid reduceret, så han reelt slipper for fængselsstraf, men han har stadig udrejseforbud, og hans værdier er indefrosset. Den 4. februar blev to andre ”terrormistænkte” saudisk-amerikanere løsladt, mens de afventer deres retssag. Og den 10. februar blev Lujain al-Hathloul prøveløsladt ”efter i alt 1001 dage i fængslet,” som hendes søster skriver på Twitter.
Prøveløsladelsen er langt fra en frifindelse og blandt andet betinget af, at hun ikke omtaler sin sag offentligt, men den tænder alligevel et spinkelt håb om, at kronprins Mohamed efter Biden-administrationens usminkede mishagsytringer om hans brutalitet nu vil blive så optaget af at overbevise omverdenen om sine gode intentioner, at det kan komme de mange øvrige fængslede aktivister til gode.
Saudi Arabiens nygrønne kronprins
Kronprinsens nye enorme PR-satsning er at melde sig ind i klimakampen under hashtagget #whatisTHELINE, og han besvarer selv spørgsmålet i en video, hvor han adresserer nogle af vor tids væsentligste problemer og lover at løse dem.
”Hvorfor ofre naturen på grund af udvikling? Hvorfor skal syv millioner dø om året på grund af forurening, og en million på grund af trafikulykker,” spørger kronprinsen uden skelen til, at han regerer over Mellemøstens største olieproduktion. Og svaret er, at han vil kaste et par ekstra hundrede milliarder dollars ind i sin ellers kuldsejlede, højteknologiske 2030-vision NEOM, et lykkeland, som nu også skal rumme ”The Line” – en 170 kilometer lang by til en million indbyggere, uden gader, biler og veje. Alt, hvad man har brug for, skal være i fem minutters gåafstand, og transport fra den ene del af byen til den anden skal foregå under jorden.
The Line skal udelukkende drives af vedvarende energi og forvandle Saudi-Arabien til verdens førende, grønne energi-paradis. Halvdelen af byen skal stå færdig om fem år, hvilket ingen tror er muligt. Men spørgsmålet er, om kronprinsens botter, trolde og cyber-riddere kan løfte denne rebranding af ham selv som den oplyste monark, der skal ”frelse verden fra menneskehedens klimamareridt.”
I de vestlige medier er The Line mest blevet behandlet med et ironisk skuldertræk, mens hyldester troskyldigt hagler ind på Twitter til ”manden, som forandrede historiens gang, som forandrede sit land, og som nu forandrer hele verden”.
Hans kritikere, derimod, tweeter om stigende social nød blandt Saudi-Arabiens fattige.
De færreste tror, at The Line nogensinde bliver til virkelighed. Men milliardkontrakter er ifølge ministeren for kommunikation og informationsteknologi allerede på plads med Google og det kinesiske selskab Ali Baba, som skal stå for den digitale styring, når byens borgere ytrer et ønske i den robotstyrede by – eller andre steder i landet.
På spørgsmålet om borgernes datasikkerhed, forsikrer kommunikationsministeren over for nyhedsmediet Bloomberg, at man naturligvis vil følge OECD’s ”høje standarder”.
