1 år siden
-
18:07
Bombe i Pakistan har kostet over 100 livet
Mandagens selvmordsbombe i en moske i byen Peshawar i det nordlige Pakistan har kostet mindst 100 mennesker livet og kvæstet over 200. Moskeen lå inde i et sikret område, og de fleste af ofrene, der er blevet gravet ud af ruinerne, var politifolk, skriver Al Jazeera.
Angrebet er det blodigste i 10 år, og falder sammen med en bølge af angreb på politiet, og også efterretninger om at pakistansk Taliban, TTP, planlagde angreb i Peshawar og Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, som den er hovedby i.
Talsmanden for pakistansk Taliban, der er en form for paraplyorganisation, har afvist, at TTP har noget med selvmordsbomben at gøre. Men en gruppe, der er tilknyttet pakistansk Taliban har udtalt, at den har gennemført angrebet som hævn for drabet sidste år på lederens bror, som var den tidligere leder af gruppen.
Det vides endnu ikke, hvordan en angriber med bombevest på har formået at komme ind på det topsikrede område, hvor hovedkvarteret for provinsens politistyrke og en antiterrorafdeling lå.
-
13:30
20-årig iransk kvinde for retten uden forsvarsadvokat
Frihedskampen i Iran begyndte med drabet på den kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini og blev efterfulgt af kvinder på gaden med brændende tørklæder i hænderne og råb om frihed. Frihedskampen er derfor også blevet kaldt en kvindekamp. Alligevel er det hidtil kun mænd, som er blevet dømt til døden for at deltage i protester. Kvinder bliver i stedet udsat for tortur og voldtægter eller dør under mistænkelige omstændigheder i fængslerne.
Armitta Abassi er ingen undtagelse. Den 20-årige iranske kvinde blev arresteret i begyndelsen af oktober under de landsdækkende protester. Det er uklart, om Abassi deltog i protesterne, men opslag på sociale medier under Abassis navn forsøger ikke at skjule hendes had til det iranske styre. I modsætning til de fleste kritikere i Iran, anonymiserede hun ikke sine anti-regime opslag.
Under sin tilbageholdelse har Abassi været udsat for grov tortur og gruppevoldtægt. Armita Abbasis navn blev første gang kendt på sociale medier, da hun blev bragt til Imam Ali Hospital i Karaj. Hospitalspersonale fortalte til CNN, hvordan hendes hoved var blevet barberet, og at hun blødte fra endetarmen. Lægeundersøgelser viste, at Abassi var blevet voldtaget gentagne gange.
I søndags d. 29 januar var Armita Abassi for første gang for retten. Hun måtte forsvare sig selv, da hendes forsvarsadvokater sagde op i sidste uge. Ifølge NCRI Women’s Commitee, som samarbejder med iranske kvinder i og uden for Iran, skyldes det, at advokaterne havde fået forbud mod at mødes med Abassi inden retssagen.
Abassis far skriver på Twitter, at hendes retssag forløb fint, men at der endnu ikke er fundet nogen afgørelse.
Lige nu fylder Armita Abassis ansigt på sociale medier sammen med opfordringer om at dele opslag og nyheder om hendes retssag. Hun er – ligesom Amini og Nika Shahkarami før hende – blevet et symbol på den iranske frihedskamp.
-
12:34
Ny rekord i drab på næsehorn i Namibia
87 næsehorn blev dræbt i Namibia i 2022. Det er en ny rekord og næsten dobbelt så mange som de 45, der faldt for krybskytternes kugler i 2021, skriver BBC.
De fleste af krybskytterne har været på spil i Namibias største nationalpark, Etosha, og drabene vækker bekymring for Romeo Muyunda, der er minister for miljø, skovbrug og turisme i Namibia.
“Vi bemærker med bekymring, at vores største nationalpark, Etosha, er et samlingspunkt for krybskytteri,” udtaler han i forbindelse med offentliggørelsen af tallene.
De fleste arter af næsehorn er truede, og det skyldes i høj grad, at deres horn er eftertragtet i Asien. I lande som Kina og Vietnam bliver de brugt til pynt og traditionel medicin, selvom der ikke er videnskabelige beviser for, at det har nogle helbredende effekt.
Det ser noget bedre ud for elefanterne i Namibia. Der blev nemlig kun dræbt fire af de tunge landdyr i 2022. Det er et stort fald i forhold til rekorden i 2015, hvor krybskytter fik ramt på 101 elefanter.
-
9:56
Valgdeltagelsen faldt markant ved Tunesiens parlamentsvalg
Der var ikke meget at lave for de valgtilforordnede ved stemmeboksene til Tunesiens parlamentsvalg i søndags – den 29. januar. Da stemmerne var talt op, havde 11,2 procent af de stemmeberettigede sat deres kryds, mens resten udeblev.
Blandt andre det islamistiske parti Ennahdha og andre oppositionsbevægelser stod i spidsen for at boykotte valget.
Kritikere af præsident Kais Saied mener, at de tomme valgsteder er bevis på befolkningens foragt for hans dagsorden og magtudøvelse, skriver Reuters. Det tunesiske parlaments rolle i det politiske system er skrumpet efter at Saied i 2021 indførte en ny orden, der giver præsidenten stort set absolut magt.
Tunesien lider samtidig under en økonomisk tilbagegang. Ifølge Deutche Welle kan indbyggere ikke længere opstøve helt basale varer på hylderne i supermarkedet, og arbejdsløsheden i landet er fortsat stigende. Det har efterladt mange tunesere med en vrede over for deres ledere.
“Vi vil ikke have valg. Vi vil have mælk og sukker og olie,” sagde Hasna til Reuters i søndags, mens hun var ude og handle i Ettadamon-distriktet i Tunis.
En oversigt fra organisationen IDEA viser, at stemmeprocenten ved sidste parlamentsvalg i 2019 lå på 41,7 pct., mens den ved valget under det arabiske forår ramte sit højeste på 92,2 pct. Der er altså tale om en markant nedgang i tilslutningen til parlamentariske valg, som stiller spørgsmål ved valgresultatets legitimitet.
1 år siden
-
16:12
Migrationsbølge fra Rusland: Nu skærper Kasakhstan indrejseregler
I fredags, den 27 januar, trådte nye regler for indrejse til Kasakhstan i kraft, som skal gøre det sværere for udenlandske borgere at opholde sig i Kasakhstan, fortæller det italienske nyhedsmedie Open Migration. Det sker på baggrund af den seneste migrationsbølge fra Rusland.
I de første seks måneder efter Rusland invaderede Ukraine forlod mere end 400.000 russere deres land, ifølge data udgivet af Rosstat (Den Russiske Føderations statistiske tjeneste, red.). To uger efter Putin beordrede en delvis mobilisering den 21. september 2022 var dette tal allerede nået op på 700.000. Kasakhstan har været hoveddestinationen for de russiske emigranter, efterfulgt af Georgien, Armenien og Tyrkiet.
Ifølge indenrigsministeriets planer skal de nye regler sætte en stopper for de seneste måneders migrationsbølge: personer fra ikke-EU-lande, som ikke behøver indrejsevisum, vil kunne blive i op til 30 dage fra ankomstdato. Personer fra EU-medlemslande vil have ret til 90 dages ophold.
Hidtil har udenlandske statsborgere kunne forlade Kasakhstan i slutningen af den planlagte opholdsperiode og derefter vende straks tilbage på samme betingelser, selv inden for samme dag ved blot ved at krydse grænsen. Faktisk kunne borgere fra Rusland og andre EU-medlemslande komme ind og bo i landet uden at registrere sig hos immigrationsmyndighederne.
Fra slutningen af januar er det kun muligt at opholde sig i landet i længere perioder med fast beskæftigelse eller anden gyldig grund såsom familiesammenføring, optagelse på et studieforløb eller behov for lægebehandling.
1 år siden
-
17:39
Fyring i korruptionssag i FN-Byen i København
En intern FN-undersøgelse af en af lederne i UNOPS er afsluttet, og den assisterende generalsekretær i organisationen for projekt-service er blevet fyret, fortalte generalsekretærens talsmand i torsdags.
Vitaly Vanshelboim er med talsmandens ord blevet separeret fra sin tjeneste I FN. Han har i over et år været fritaget for tjeneste netop på grund af undersøgelsen for misbrug af FN’s midler.
Den mest spektakulære del af beskyldningerne mod Vanshelboim er hans engagement med en britisk forretningsmand og dennes datter. FN-diplomaten beskyldes for at have lånt 58 millioner dollar af FN’s penge til David Kendrick og 3 millioner til hans 22-årige datter til henholdsvis hjælpearbejde og en musikproduktion. De to, som Vanshelboim siges at have mødt til en fest i New York, mangler at betale 22 millioner tilbage, skriver Daily Mail
Ukrainske Vitaly Vanshelboim var leder af UNOPS’ program for bæredygtige infrastruktur investeringer. Et program, der blandt andet skulle sørge for at udnytte de midler, UNOPS havde skrabet sammen i strid med retningslinjerne for organisationens virke.
I 2020 lånte den britiske forretningsmand David Kendrick så de 58 millioner dollar af FN-organisationen til at bygge huse for i udviklingslande – hvorefter der allerede dengang blev bogført et forventet tab på 22 millioner dollar – netop det beløb, der nu mangler i kassen, skrev mediet Passblue sidste år.
UNOPS er en organisation, der er sat i verden for at hjælpe de andre FN-organisationer med at løse store, praktiske opgaver og har til huse i FN-Byen i København. Organisationens øverste leder, Grete Faremo, trådte tilbage sidste år på grund af skandalen. Danske Jens Christian Wandel er foreløbigt indsat som UNOPS-chef.
-
16:24
Ghandis oldebarn angriber Indiens premierminister Modi
Indien er blever ramt af en hadets ideologi. Og det er premierminister Narendra Modi og BJP-partiet, der er skyld i den voksende polarisering og splittelse i landet, lyder det fra Tushar Gandhi, der er oldebarn af Indiens legendariske leder, Mahatma Gandhi.
Ifølge Al Jazeera udtaler Tushar Gandhi sig i anledning af 75-året for mordet på hans oldefar, der stod for en ikke-voldelig uafhængighedsbevægelse og fredelig sameksistens mellem religionerne. Gandhi blev skudt ved et multi-religiøst bønnemøde i 1948 af Nathuram Godse, der var vred over Gandhis forsonende holdning over for Indiens muslimske mindretal.
Nu betegner Tushar Gandhi det som en hån mod oldefaderens eftermæle, at hindu-nationalismen er på fremmarch. Han udtrykker bekymring over, at stadigt flere tilsyneladende hylder Godse, der dengang blev henrettet for mordet. Det 63-årige Tushar beskylder premierministeren for at underminere de sekulære og multikulturelle traditioner, som hans oldefar prøvede at beskytte.
Modis succes er bygget på had. Han ved, hvad han gør, og at han er ved at tænde et bål, der en dag vil sætte hele Indien i brand, lyder advarslen fra Tushar Gandhi.
1 år siden
-
16:28
Mexico vil forbyde grøn teknologi efter start up-eksperiment
Kan man bremse den globale opvarmning ved at sende små partikler op i atmosfæren, der kan skærme for solens stråler? Og er det overhovedet sikkert at give sig i kast med den slags? Det er spørgsmål, som eksperter kæmper for at finde svar på, når det gælder en grøn teknologi kendt som solarengineering.
Teknologien bliver sandsynligvis forbudt i Mexico, efter at en lille amerikansk start-up har eksperimenteret med den, skriver Climate Home. Make Sunsets, hedder virksomheden, der har sendt balloner med svovldioxid op i luften fra delstaten Baja California, hvor virksomhedens CEO bor til dagligt. Svolvdioxid er giftigt, og der var ifølge artiklen ingen kontrol med ballonerne.
Den mexicanske regering har reageret med en erklæring, hvor den udtaler, at den vil arbejde for at forbyde den kontroversielle teknologi. Den henviser til, at der kan være store negative konsekvenser ved at sende kemikalier op i luften, og at der under den internationale konvention om biodiversitet er vedtaget et moratorium – altså et midlertidigt forbud – mod teknologien.
Der er delte meninger om solarengineering. En række forskere har opfordret til, at der bliver vedtaget fælles internationale regler for teknologien, da der kan være store sociale, miljømæssige og klimatiske risici forbundet med den.
Make Sunsets beklager, at den ikke har været bedre til at sørge for national og lokal involvering i projektet, skriver virksomheden på sin hjemmeside.
-
11:39
Første afrikanske land sender kampvogne til Ukraine
Der har været lange og vanskelige diskussioner om, hvorvidt EU-lande skal levere kampvogne til Ukraine. Nu har Marokko imidlertid besluttet sig for at sende tanks af typen T-72B til ukrainerne, så de kan forsvare sig mod den russiske invasion, skriver Deutsche Welle torsdag.
Marokko bliver dermed det første afrikanske land, der støtter Ukraine med de tunge kampvogne. Landet har hidtil forholdt sig neutralt til Ruslands invasion af nabolandet, så det er nye signaler fra Rabat. Det har sandsynligvis meget at gøre med at holde forholdet til Europa varmt, ikke mindst på bekostning af Algeriet, som Marokko har et meget anstrengt forhold til, fortæller eksperter til Deutsche Welle.
Algeriet har støttet kræfter i det besatte Vestsahara, som ønsker uafhængighed fra Marokko, og det giver spændinger mellem de to nordafrikanske nabolande. På det seneste har EU-lande underskrevet flere aftaler om energi med Algeriet, der er en stor eksportør af naturgas. Den algierske gas kan nemlig være med til at erstatte de store forsyninger fra Rusland, som EU kæmper for at gøre sig uafhængig af. Og samtidigt er Rusland tæt allieret med netop Algeriet.
“De langvarige spændinger om Vestsahara med nabolandet Algeriet, en af Moskvas tætteste allierede i Afrika, har uden tvivl spillet en rolle i Rabats kalkuler. På denne måde kan Marokko appellere til Vesten, hvis Moskvas indflydelse i Algeriet bliver ubehagelig,” fortæller Alice Gover fra den britiske tænketank Azure Strategy til det tyske medie.
1 år siden
-
16:24
EU bryder systematisk menneskers rettigheder ved grænserne
Flygtninge, der søger beskyttelse, bliver forhindret i at komme ind i EU, eller de bliver skubbet tilbage over grænserne. Ikke nok med det, nogle bliver banket, misbrugt, bestjålet eller spærret inde, inden de bliver tvunget tilbage til, hvor de kom fra. Det er systematisk, viser den femte rapport om beskyttelse af rettigheder ved grænserne, Protecting Rights At Borders, PRAB, fra partnere i 8 lande.
Sidste år blev der registreret 5.756 pushback-hændelser, og det er kun toppen af isbjerget, skriver Dansk Flygtningehjælp i pressemeddelelsen om rapporten. Det er først og fremmest statsborgere fra Afghanistan, Syrien og Pakistan, der har rapporteret om overgreb, og i 12 procent af de registrerede hændelser var børn involveret.
Af rapporten fremgår det, at mennesker systematisk bliver skubbet tilbage ved stort set alle de grænser, hvor det er aktuelt. Forbuddet mod at sende flygtninge tilbage til usikre områder er centralt i FN’s Flygtningekonvention. Man må ikke forhindre mennesker på flugt i at søge beskyttelse – heller ikke efter EU-retten, og det har åbnet for muligheden for at lægge sag an mod myndighederne i en masse lande, sådan som det er sket.
Den kommende chef for EU’s grænseagentur, Frontex, lover lovlige forhold i fremtiden, skriver Euronews om Hans Leijtens, der tiltræder første marts. EU’s eget anti-svindel kontor OLAF har tidligere afsløret, at Frontex ikke bare dækkede over pushback af migranter og asylansøgere, men også var indblandet i ulovlighederne. Det kostede en Frontex-chef stillingen i april sidste år. Og nu må efterfølgeren træde af, fordi der er indledt en undersøgelse af hendes rolle.
-
16:14
Indonesiens hær dømmer officer for drab i oprørsprovins
En officer i Indonesiens militær er blevet idømt livsvarigt fængsel ved en militær domstol for sin rolle i drabene på fire civile i Vest Papua-provinsen i 2022. Fire andre soldater er på anklagebænken i sagen, og det samme gælder fire civile. Det skriver Radio New Zealand.
I provinsen, der består af to halvøer på vest-siden af øen Papua, har Indonesiens militær i de seneste år bekæmpet en oprørsbevægelse. Konflikten tog for alvor til i 2018, og siden da er titusinder flygtet fra deres hjem. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch står det indonesiske militær bag rutinemæssig vold og undertrykkelse af den oprindelige befolkning i provinsen.
I marts 2022 berettede et hold af uafhængige menneskerettighedseksperter, som er udpeget af FN, om ’udenretslige drab, herunder af små børn, tvungne forsvindinger, tortur og umenneskelig behandling og tvangsfordrivelse af mindst 5.000 indfødte papuanere af sikkerhedsstyrkerne’.
Eksperterne anslog at mellem 60.000 og 100.000 på daværende tidspunkt var blevet fordrevet på grund af volden i området. Mange af dem opholdt sig i skovene eller i midlertidige lejre. Dem, der havde søgt mod skovene var mere eller mindre overladt til sig selv, og havde for eksempel ikke adgang til fødevarehjælp, sundhedsydelser eller skoler. Der er ikke noget som tyder på, at situationen har ændret sig i det år, der snart er gået, siden rapporten udkom.
Rapporten konkluderede, at der er behov for ’hurtig handling for at sætte en stopper for de igangværende krænkelser af menneskerettighederne mod indfødte papuanere.’ Derfor bør der iværksættes uafhængige undersøgelser, som skal sikre, ’at de ansvarlige, herunder overordnede embedsmænd’ bliver retsforfulgt.
Så vidt er det ikke kommet endnu, for den aktuelle dom og de resterende sager handler om personer, der var direkte involveret i drab, og altså ikke har haft noget overordnet ansvar.
-
14:50
EU strammer skruen om Iran, der slår igen mod socialdemokrater
Lars Løkke Rasmussen og de øvrige udenrigsministre i EU mødtes mandag for at drøfte flere emner. Et af dem var Iran, og her blev ministrene enige om at indføre flere sanktioner mod landet. Det sker som følge af de krænkelser af menneskerettigheder, der er sket i landet under de store protester mod styret de seneste måneder.
Der er blandt andet indført nye sanktioner mod personer fra regeringen, parlamentet og den berygtede revolutionsgarde. Ministrene undlod dog at sætte Revolutionsgarden på listen over terrororganisationer, som USA allerede har gjort.
Det opfordrede EU-parlamentet ellers til forud for ministermødet mandag. Det er sandsynligvis derfor, at Iran netop har indført sanktioner mod flere medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet.
Det får dog ikke socialdemokraterne til at dæmpe kritikken af det iranske styre, forsikrer formanden for gruppen, spanske Iraxte Garcia.
“Denne hensynsløse beslutning skræmmer os ikke. Sanktioner vil ikke gøre os tavse. Tværtimod, de styrker vores overbevisning og beslutsomhed i at stå fast mod den hensynsløse undertrykkelse af kvinder, mænd og unge mennesker, der kæmper mod det iranske regimes brutalitet,” siger hun i en pressemeddelelse.
-
10:36
Portugal vil eftergive Kap Verdes gæld på én betingelse
Kap Verde skylder Portugal omkring en milliard kroner. Portugal er imidlertid villig til at eftergive gælden, men det er på den betingelse, at ønationen i Atlanterhavet ud for Afrikas vestkyst sætter pengene ind i en fond, der skal finansiere grønne tiltag.
Tilbuddet kom, da Portugals premierminister, Antonio Costa, besøgte den tidligere portugisiske koloni i denne uge, skriver Climate Home.
“Dette er et nyt frø, vi planter for vores fremtidige samarbejde. Klimaforandringer er en udfordring, der foregår globalt, og intet land kan være bæredygtigt, hvis ikke alle lande er bæredygtige,” fortalte premierministeren under besøget.
Ordninger som denne er kendt som “gæld for natur” eller “gæld for klima”, og flere lande og civilsamfundsorganisationer efterspørger den type ordninger. Mange udviklingslande lider under en stor gældsbyrde, og den er ikke blevet mindre under Covid-19 pandemien. Derfor har statsledere fra Colombia, Barbados og mange andre udviklingslande talt varmt for at bytte gæld for grønne tiltag.
Ecuador har eksempelvis for nyligt tilbudt at frede et stort område ved Galapagosøerne til gengæld for at få eftergivet gæld.
Læs også: Ecuador vil bytte gæld for fredning ved Galapagos
Antonio Costa nævnte, at 90 millioner kroner af Kap Verdes gæld til at starte med vil blive indbetalt til fonden. På sigt vil alle de mange millioner i gæld ende i fonden, som kan gå til at gøre Kap Verde grønnere.
1 år siden
-
18:56
Burkina Faso beder alle franske tropper forlade landet
Militærjuntaen i Burkina Faso har den 21. januar meddelt Frankrig, at alle franske soldater i landet har én måned til at trække sig ud. Frankrig afventer dog stadig en officiel udmelding fra overgangspræsident Ibrahim Traoré, sagde præsident Macron søndag. Ifølge dagbladet Le Monde skal dette sikre en ordnet og formel afslutning på det militære samarbejde fra 2018 – og forhindre en gentagelse af det kaotiske exit fra Mali i 2022.
Som svar på den franske reaktion udtalte en talsmand for styret i Ouagadougou den 23. januar, at der ikke er tale om at afbryde de diplomatiske relationer med den tidligere kolonimagt. Men Burkina Faso vil fremover selv stå for landets forsvar. Traoré har, siden hans styrker tog magten ved et kup i september, udtrykt ambitioner om at styrke sit lands suverænitet, herunder at udvide sine militære partnerskaber. Ifølge Le Monde er samarbejdet mellem juntaen og Rusland vokset i samme periode.
Opsigelsen af den militære aftale med Frankrig kommer ovenpå store anti-franske demonstrationer i hovedstaden, rapporterer TV-stationen France24. En tilbagetrækning af franske styrker fra Burkina Faso er endnu et slag for Frankrigs engagement i terrorbekæmpelsen i Sahel. De 400 specialstyrker, der udgør det franske kontingent, kan forventes at slutte sig til 2000 franske soldater, der allerede er placeret i nabolandet Niger, udtalte Sahel-ekspert Vincent Hugeux til France24. Niger, der også snart skal huse en EU-styrke, bliver dermed en central bastion for det europæiske engagement i regionen.
1 år siden
-
14:41
Danmark er førende i kampen om grønne patenter
Fremtiden skal være grøn og bæredygtig, lyder det ofte i skåltalerne fra statsledere. Det kræver den rette teknologi, og her står Danmark i en god position. Danske virksomheder har nemlig opnået flest patenter til grøn teknologi i Europa og USA i de seneste 10 år, skriver State of Green, der er en tænketank for grønne virksomheder i Danmark.
Sammenslutningen har kigget på patenter i patentkontorerne i Europa (EPO) og USA (USPTO). Og de har regnet sig frem til, at Danmark har opnået flest patenter af 24 vestlige lande, hvis man måler patenterne i forhold til indbyggertallet.
Kigger man lidt længere ud i den store verden, bliver konkurrencen om den grønne teknologi imidlertid skærpet betragteligt. Ifølge OECD er ansøgninger fra Kina om grønne patenter steget med over 1.000 procent i perioden fra 2000 til 2011. En kommissionsundersøgelse fra 2019 viste tillige, at Kina står for 29 procent af de globale patenter på grøn teknologi. Den næsthøjeste andel står USA for med 18 procent, mens EU på tredjepladsen har 14 procent.
Her er der ikke taget hensyn til befolkningstallet som i State of Greens undersøgelse. State of Green oplyser ikke om Danmarks position i faktiske tal. Blot at danske virksomheder fik 551 patenter på de europæiske patentkontorer.
Læs også: Den grønne omstilling vil ryste globale magtforhold
-
12:50
Forskere: Ørkenstøv skjuler klimaændringernes fulde omfang
Den globale gennemsnitstemperatur er steget omkring 1,1 grad siden industrialiseringen. Det fører til oversvømmelser, tørke og hedebølger rundt omkring i verden. Men det kunne have været endnu værre, konkluderer forskere i nyt studie.
Indtil nu har klimaforskningen nemlig ikke taget ørkenstøv tilstrækkeligt med i betragtningerne. Vinden blæser nemlig tonsvis af støv og sand fra ørkenområder rundt i hele verden, og det har været med til at køle planeten ned. Mængderne af ørkenstøv er steget i de seneste århundreder på grund af højere vindhastigheder, tørrere jordforhold samt menneskelig udnyttelse af jorden. Og forskerne vurderer, at ørkenstøvet har taget omkring 0,1 grad af den globale temperaturstigning.
Det er ikke så meget, men alligevel er konklusionerne foruroligende, mener forskerne.
“Vi viser, at mængden af ørkenstøv er steget, og sandsynligvis har virket imod drivhuseffekten, hvilket ikke er med i de nuværende klimamodeller. Den øgede støvmængde har ikke skabt en stor nedkøling – klimamodellerne er stadig tæt på – men vores konklusioner antyder, at drivhusgasser alene kan skabe endda mere opvarmning end modellerne lige nu forudsiger,” forklarer en af studiets forfattere, Jasper Kok fra University of California, til Science Alert.
-
12:37
EU klar med militær mission i Niger i februar
EU vil have en ny militær mission i Niger på plads i februar. Beslutningen om at oprette en militær mission i det fattige land blev truffet af EU’s udenrigsministre i december. På et møde i EU’s ministerråd mandag blev beslutningen bekræftet. Missionen skal være klar i februar, hedder det yderligere i mødereferatet.
EU skal ifølge beskrivelsen hjælpe med at opbygge et træningscenter for Nigers militær, og etablere en ny nigersk battalion med fokus på kommunikation og kommando. Mandatet for missionen er aftalt med myndighederne i landet, ifølge EU, og der er foreløbigt aftalt en periode på 3 år. Prisen for den periode er lidt over 200 millioner i danske kroner, lyder det.
Niger er som mange andre lande i Sahel plaget af militante grupper. Niger har dog undgået militærkup, som man har set i Mali og Burkina Faso i de senere år. Da det franske militær blev smidt ud af Mali, rykkede styrkerne til Niger. EU har en militær mission i Mali, men den synger muligvis også på sidste vers på grund af uoverensstemmelser med regeringen i landet.
Indtil videre har Tyskland lovet at levere tropper til missionen i Niger.
1 år siden
-
15:33
Colombia vil ikke tillade flere projekter med klimaskadelige energi
Det er slut med at tillade nye projekter, der skal udvinde olie og gas i Colombia. Det fortalte landets minister for minedrift, Irene Vélez, i sidste uge på World Economic Forums årlige træf i den schweiziske by Davos.
“Vi har besluttet os for ikke at indgå nye kontrakter om udvinding af olie og gas, og selvom det har været kontroversielt, er det et klart budskab om vores engagement i kampen mod klimaforandringer,” lød ordene fra den colombianske minister, ifølge The Guardian.
Den nuværende præsident, Gustavo Petro, lovede i valgkampen et stop for nye projekter med udvinding af klimaskadelige energiformer, men der har siden været forskellige meldinger om emnet fra den colombianske regering. Finansministeren har nævnt, at landet stadig er åben for udvinding af olie og gas.
Men Gustavo Petro har i Davos bakket op om Irene Vélez’ udmelding. Han nævner, at turisme og udvikling af rene energikilder sagtens kan udfylde det økonomiske gab, der kommer af at droppe den klimaskadelige energi.
1 år siden
-
13:13
Tusindvis af utilfredse landboere deltager i voldsom demonstration i Lima
Tusindvis af mennesker demonstrerede torsdag i Perus hovedstad Lima for at få afsat landets nye præsident, Dina Boluarte. Mange af demonstranterne var rejst langt, fra mere afsidesliggende dele af landet, for at ytre deres utilfredshed med, at landets første præsident fra landområderne ved Andesbjergene blev afsat sidste måned, skriver nyhedsbureauet AP.
Dina Boluarte, der er Perus første kvindelige præsident, blev indsat, efter tidligere præsident Pedro Castillo forsøgte af opløse parlamentet i december. Han har været tilbageholdt siden, mens den politiske krise har affødt voldsomme protester i landet.
Mindst 50 mennesker er døde i sammenstød mellem demonstranter og politi, og urolighederne er dermed de voldeligste over de seneste to årtier i det sydamerikanske land.
Ifølge Perus ombudsmand blev mindst 13 civile og fire politibetjente såret under torsdagens sammenstød i Lima. Derudover blev tre civile og ni betjente såret i sammenstød andre steder i landet.
-
11:41
Pingviner vinder over mine-projekt til milliarder i Chile
Et mineprojekt til over 17 milliarder danske kroner er endegyldigt blevet afvist af den chilenske regering. Chiles miljøminister, Maisa Rojas, meddelte onsdag, at projektet ikke rummer tilstrækkelig hensyn til det nærliggende naturområde, og derfor endegyldigt bliver afvist, skriver The Guardian.
Minen, der skulle udvinde kobber og jernmalm, ville ifølge planen ligge tæt ved et vigtigt reservat for pingviner, delfiner og hvaler.
Mineprojektet har tidligere ført til kontroverser i Chile. Den store korruptionsundersøgelse kendt som Panama Papers viste i 2021, at den tidligere præsident, Sebastian Piñera, havde store finansielle interesser i projektet. Senere samme år undgik han med nød og næppe en rigsretssag som følge af beskyldningerne.
Afvisningen af mineprojektet indfrier et løfte, som den nuværende præsident, Gabriel Boric, gav i valgkampen sidste år. Beslutningen førte til, at både tilhængere og modstandere af projektet mødte op foran miljøministeriet i hovedstaden Santiago med bannere og flag for at give deres mening til kende.
-
10:54
Uvante jubelscener i Irak efter fodboldtriumf
Konflikt, politisk ustabilitet, ulidelige varmegrader og vandmangel. Udfordringerne har stået i kø i Irak de seneste mange år. Håbløsheden blev dog vendt til eufori, da Irak for første gang i 35 år vandt golfmesterskabet i fodbold. Det skete på hjemmebanen i Basra, i den sydlige del af landet tæt ved kysten til den Persiske Bugt.
Det er første gang siden 1979, at Irak er vært for mesterskabet, der foregår hvert andet år mellem otte lande i golfregionen. Irak slog i finalen torsdag Oman med 3-2 efter forlænget spilletid.
De mange fodboldfans på Basra International Stadium måtte dermed igennem en nervepirrende finale, før jublen kunne bryde ud. Den irakiske premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, tog til Basra for at fejre triumfen torsdag og ære holdet.
Der har været sjælden feststemning i Basras gader i de fjorten dage, hvor de otte hold har dystet om mesterskabet. Begivenheden blev dog også ramt af tragedie, da mindst en blev dræbt og mindst 60 blev såret som følge af de store menneskemængder inden finalekampen, skriver CNN.
Ud over Irak deltog Bahrain, Kuwait, Oman, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Yemen i turneringen.
-
10:01
Første investering fra fond bag Grundfos går til århusiansk klima-tech
Poul Due Jensens Fond, der er oprettet af Grundfos’ grundlægger, har netop købt 24,9 procent af aktierne i Aarhus GeoInstruments. Virksomheden er et resultat af forskningen i Aarhus Universitets HydroGeopysics Group og producerer magneter, der kan finde grundvand i meget tørre områder.
Ved hjælp af såkaldt TEM-teknologi (Transient ElectroMagnetics) kortlægger forskerne undergrunden i jagten på vand i klima-sårbare lande.
“Det er fondens første direkte investering, men det er også en helt særlig en af slagsen, lyder det fra fondens direktør, Kim Nøhr Skibsted.
“Vi har været med til at udvikle og finansiere TEM-teknologien gennem en årrække, og den har vist sit værd flere steder i klimaudsatte områder, til gavn for nogle af verdens mest sårbare mennesker. Vi vil gerne fortsætte rejsen sammen med Aarhus GeoInstruments og sikre adgang til vand til endnu flere mennesker.”
1 år siden
-
14:08
Seks danske virksomheder blandt verdens 100 mest bæredygtige
Vestas er væltet af tronen som verdens mest bæredygtige virksomhed, men ligger stadig nummer to på Corporate Knights liste for 2023. (Foto: Vestas) Seks danske virksomheder er der blevet plads til blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden ifølge det canadiske medie og analysebureau Corporate Knights.
Det er Novozymes, Ørsted, Rockwool, Coloplast, Chr. Hansen og Vestas, hvor sidstnævnte er placeret som nummer to.
Corporate Knights fokuserer på at fremme en bæredygtig økonomi, og det er 19. gang virksomheden laver den prestigefyldte liste. Sidste år lå Vestas helt i toppen på listen, som tilmed også havde bioteknologivirksomheden Chr. Hansen som nummer to.
Ifølge Ralph Torrie, der er forskningsdirektør for Corporate Knights, har stigende oliepriser stimuleret udviklingen af vedvarende energi, smart cities, elektriske køretøjer, cirkulær økonomi og andre klimaløsninger. Det afspejler sig også i, at den amerikanske virksomhed Schnitzer Steel, som genanvender metal, er listens nummer et.
“Listens 100 virksomheder leverer de produkter og services, som er nødvendige for bæredygtig omstilling og vil danne basis for den spirende økonomi i det 21 århundrede. De har udkonkurreret markedet i disse sidste tumultariske år,” siger Ralph Torrie.
En femtedel af de 100 virksomheder er baseret i USA, hvilket gør det til det førende land for medlemmer af indekset, efterfulgt af Canada med 11 procent. Men som region er Europa førende med 44 procent, mens Asien og Stillehavsområdet huser 22 procent af ranglistens virksomheder.
-
11:52
Guterres: Olieselskaber skal stilles til regnskab for klima-løgne
FN’s generalsekretær, António Guterres, har endnu engang talt dunder om den mangelfulde indsats mod klimaforandringer. Senest i en tale til World Economic Forums årlige topmøde i den schweiziske by Davos onsdag.
“Ligesom tobaksindustrien ignorerede de deres egen videnskab. Nogle i store olieselskaber solgte den store løgn. Og ligesom tobaksindustrien må de stilles til ansvar. I dag arbejder producenter af fossile brændstoffer stadig for at øge produktionen med fuld viden om, at deres forretningsmodeller ikke er i overensstemmelse med menneskehedens overlevelse,” lød de skarpe ord fra generalsekretæren.
Guterres henviste til en nylig afsløring af, at flere virksomheder, der producerer fossile energikilder, har haft kendskab til klimavidenskab i årtier, men har holdt informationerne hemmelige og ikke har handlet på konklusionerne.
Generalsekretæren sagde også, at verden “flirter med klimakatastrofen”, og at hver eneste uge bringer “en ny gyserhistorie om klodens tilstand”.
-
11:40
Israels hær dræbte rekordmange palæstinensere i 2022
Den israelske hær (IDF) har de seneste 12 måneder dræbt 146 palæstinensere på den besatte Vestbred. Det er det højeste antal siden den 2. Intifada for 18 år siden, skriver den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem.
En kilde fra den israelske hær fortæller til det israelske dagblad Haaretz, at op til 20 procent af dødsfaldene skyldes “professionelle fejl”. På samme tid stiger opbakningen til nedskydning af palæstinensere i den israelske offentlighed, beretter Haaretz.
De mange dødsfald kommer i kølvandet på israelernes lancering af Operation Breakwater i marts sidste år. Samtidigt er hærens regler for magtanvendelse blevet slækket, så IDF nu har ret til at skyde på palæstinensere, der flygter efter at have kastet sten eller Molotov cocktails, samt på palæstinenserne, der krænker den mur, Israel har rejst på grænsen til den besatte Vestbred.
IDF kæder det rekordhøje antal af palæstinensiske dødsfald sammen med et øget antal våben på gaderne i de besatte områder. Men ifølge Haaretz’ oplysninger viser hærens rapporter kun i 45 procent af tilfældene, at den dræbte var bevæbnet eller deltog i et voldeligt sammenstød.
Selvom mange af dødsfaldene ifølge den israelske hær skyldes fejl, fører kun 0,87 procent af alle klager over IDF-drab på palæstinensere til, at der rejses tiltale mod israelske soldater, skriver den israelske menneskerettighedsorganisation Yesh Din.
Israelske tropper var i 2022 desuden ansvarlige for 32 palæstinensiske dødsfald i Gazastriben og fire i Israel. I samme periode blev elleve civile israelere dræbt af palæstinensere.
1 år siden
-
11:43
EU’s afskovningslov vækker vrede i Malaysia
EU’s nye afskovningslov, der endeligt blev vedtaget i december, fik ros af flere grønne organisationer. Den har imidlertid ikke fået en kærlig modtagelse i Malaysia, som er storeksportør af palmeolie.
Malaysierne truer med helt at stoppe eksporten af palmeolie til EU, skriver EU-sitet Euractiv. Efter vedtagelsen af loven i december udtalte landets minister for plantager og råvarer, at afskovningsloven er en bevidst handling fra EU for at blokere Malaysias adgang til EU’s marked, og at den skader småbønder.
Læs også: Hvis kaffen serveres med afskovning, bliver den forbudt i EU
EU’s ambassadør i Malaysia har nævnt, at EU ikke forbyder palmeolie, men blot vil sikre sig, at den palmeolie, der kommer på markedet ikke er høstet på bekostning af skov.
EU’s afskovninglov forbyder en række produkter på det europæiske marked, herunder palmeolie, kakao og kaffe, hvis de stammer fra områder, som er afskovet efter den 31. december 2020. Det bliver virksomhedernes ansvar at dokumentere, at deres produkter ikke har ført til afskovning.
-
10:15
Mere end 200 millionærer opfordrer til højere skat på de rigeste
Mange-millionærer fra 13 lande har sammen underskrevet et brev, som opfordrer verdens ledere til at beskatte dem noget højere. Formuekoncentrationen blandt verdens rigeste bliver stadig større, og det har fået over 200 dollar-millionærer verden over til at opfordre politiske ledere til at beskatte dem noget mere.
”Verdens politikere er nødt til at beskatte os – de superrige – og I er nødt til at begynde nu,” står der blandt andet i brevet med overskriften The Cost of Extreme Wealth.
Oxfam IBIS har regnet på, at hvis man indfører en formueskat i Danmark på én procent for nettoformuer over 35 millioner kroner, vil det årligt kunne give 12 milliarder kroner i statskassen.
Fight Inequality Alliance, Institute for Policy Studies, Oxfam og Patriotic Millionaires har i dag offentliggjort en analyse, der viser, at den ekstreme rigdom i højere og højere grad koncentreres i toppen. Antallet af mennesker med en formue over 35 millioner kroner er således steget med mere end 50 procent på ti år.
-
9:45
Kasakhstan vil ikke længere lade russere blive på ubestemt tid
Kasakhstan vil fra 26. januar ikke længere tillade russiske statsborgere at blive i det centralasiatiske land på ubestemt tid ved at foretage såkaldte visa-runs hver tredje måned. Det fremgår af et nyt regeringsdirektiv, som ifølge Reuters blev offentliggjort i denne uge.
Et visa-run har hidtil tilladt russere og borgere fra andre medlemmer af den eurasiske økonomiske union, de tidligere sovjetlande, hver tredje måned kortvarigt at forlade landet og således de facto blive i Kasakhstan på ubestemt tid. Fremover kræver Kasakhstan, at russerne forlader landet i 90 dage, før de kan vende tilbage.
Reformen kommer fra det kasakhiske indenrigsministerium, og herfra lyder det, at den vil give staten større kontrol over immigrationen.
De to lande deler verdens længste sammenhængende landegrænse, hvilket gør Kasakhstan til en populær destination for russere. Således flyttede titusindvis af russere til Kasakhstan sidste år, da det blev kendt, at Rusland for første gang siden Anden Verdenskrig ville indkalde værnepligtige i forbindelse med invasionen af Ukraine.
Landet har dog kæmpet for at klare tilstrømningen af russere. Myndighederne i Kasakhstan har sagt, at den usædvanligt store tilstrømning bidrog til inflationen, som steg til mere end 20 procent sidste år, det højeste siden 1990’erne.
-
9:41
Djibouti vil bygge rumhavn
Det lille land Djibouti, der ligger på Afrikas Horn, vil være med i den gruppe af lande, som fra egen jord kan sende sende satellitter ud i rummet. Og med en ny aftale mellem landets regering og det kinesiske firma, Hong Kong Aerospace Technology kan det blive virkelighed allerede fra 2027, skriver Construction Review Online.
’Rumhavnen’ skal etableres i Obock-regionen i den nordlige del af landet. Som en del af projektet skal der også anlægges nye havnefaciliteter og infrastruktur, så de kinesiske raketter og satellitter kan blive transporteret fra havnen til ’rumhavnen’.
Ifølge Construction Review Online vil ’rumhavnen’ blive overdraget til Djibouti efter 30 år.
Djiboutis placering relativt tæt på ækvator og ved en østvendt kyst gør det til et attraktivt sted for afsendelse af rumraketter. Jordens rotation er hurtigst ved ækvator, og det hjælper raketten op i fart, så afsendelsen kræver mindre brændstof.
Når rumhavne ofte placeres ved kyster er det fordi, man vil undgå, at vragdele fra eventuelle ulykker falder ned i beboede områder. Fordelen ved at placere rumhavne på østvendte kyster er, at jorden roterer fra vest mod øst og dermed giver raketterne et ekstra skub, når raketterne skydes af mod øst.
1 år siden
-
15:37
Kinas befolkning skrumper ind for første gang i årtier
For første gang i årtier er Kinas befolkningstal faldet. Ved udgangen af 2022 havde landet ifølge officielle tal 850.000 indbyggere færre end ved udgangen af 2021. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Der er omkring 1,44 milliarder kinesere, og landet er det folkerigeste i verden. Det forventes dog, at Indien vil overhale Kina som det folkerigeste land i løbet af 2023. Indien menes at have omkring 1,4 milliarder indbyggere og vokser stadig.
At befolkningstallet falder, skyldes både færre fødsler og flere dødsfald. I 2021 blev der født 10,62 millioner, men i 2022 blev der blot født 9,56 millioner. Antallet af dødsfald steg fra 10,14 millioner i 2021 til 10,41 millioner i 2022. Ifølge nyhedsbureauet er det uklart, om Covid-19 har været medvirkende til det stigende antal dødsfald.
Det kommer ikke som en overraskelse, at befolkningen begynder at skrumpe ind. Men det sker ifølge AP omkring ti år tidligere, end myndighederne forventede.
En af årsagerne til den lave fødselsrate er ’ét-barns-politikken’, som betød, at kinesiske familier ikke måtte få mere end ét barn. Den blev indført i 1980 og først ophævet i 2016. Det var et middel til at lægge en dæmper på befolkningstilvæksten, som begyndte i 1970’erne. Siden da har staten forsøgt at opmuntre familier til af få to og tre børn, men uden den store succes.
