3 måneder siden
-
11:16
Costa Ricas kongres vedtager lov mod illegal berigelse
Myndighederne i Costa Rica ønsker at gøre op med organiseret kriminalitet og uklare indtægtskilder for privatpersoner. Det har kongressen godkendt igennem en ny lov, med støtte fra både præsidenten og retsvæsenet.
Loven har til formål at stoppe ulovlig privat berigelse, altså berigelse uden en klar legitim kilde, ved at fryse midler, uden at der afsagt domskendelse. Loven inkluderer ikke en mindsteværdi, hvilket giver de costaricanske myndigheder ret til at definere bagatelgrænsen. Det skriver Tico Times.
Det er dog ikke alle der støtter op om loven. Landets liberale parti, PLP, udtaler at bevisbyrden i sager om berigelse vil blive rykket til privatpersoner i stedet for hos myndighederne.Ifølge PLP er Costa Rica et land med en del uformel økonomisk aktivitet, hvilket kan gøre det svært at bevise indtægtskilder, selvom man har handlet lovligt.
3 måneder siden
-
14:12
Blackout i Venezuela
Fredag morgen vågnede størstedelen af befolkningen i Venezuela op til et omfattende strømsvigt. Det skriver Al Jazeera.
Venezuelas regering udtaler, at der er tale om politisk motiveret sabotage, mens energieksperter peger på netværksskade forårsaget af skovbrand og manglende vedligeholdelse af infrastruktur som årsager.
Strømsvigtet kom samtidig med planlagte demonstrationer mod regeringen, som blev valgt d. 28. juli. Siden da har der løbende været demonstrationer, da oppositionen hævder at der har været snyd i forbindelse med valget.
Du kan blive klogere på valget i denne analyse.
Ifølge El País er strømforbindelsen gradvist begyndt at komme tilbage, men der var fortsat steder uden strømforbindelse søndag eftermiddag. -
13:20
Strejke i Israel efter fund af dræbte gidsler i Gaza
Fundet af seks døde gidsler har startet stordemonstrationer og strejke i Israel, en del af et voksende pres på regeringen for at skaffe en våbenhvile. De seks personer blev taget som gidsler under Hamas´ angreb på Israel 7. oktober 2023.
Medlemmer af Israels største fagforening, Histadrut, strejker fra i dag. Det påvirker blandt andet landets lufthavne, hospitaler, og forretninger.
Det skriver the Independent.
Det sker efter protester i går, hvor mindst en halv million israelere demonstrerede i Jerusalem og Tel Aviv. Både demonstranter og den strejkende fagforening kræver at få en aftale om våbenhvile på plads, for at få de resterende gidsler returneret i live.Gidslernes pårørende ser ifølge The Independent de seks gidslers død som et resultat af Benjamin Netanyahus regerings modstand imod at få forhandlet en våbenhvile med Hamas.
-
13:12
Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat
Da Rusland mandag morgen angreb Kyiv med ballistiske og krydsermissiler, blev det afværget af byens luftforsvarssystem. Men fragmenter af de eksploderede missiler er faldet ned over Kyiv og har ifølge Folkekirkens Nødhjælp ramt organisationens hovedkontor i Ukraine.
Der er ikke nogen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget, udtaler Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær i en pressemeddelelse.
“Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold og ved godt mod. Vi er i tæt dialog med dem.”
Folkekirkens Nødhjælp deler kontoret med norske Kirkens Nødhjelp, som organisationen også har fælles nødhjælpsaktiviteter i Ukraine med. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med genopbygning, herunder minerydning, i det østlige Ukraine. Særligt i Mykolaiv bidrager Folkekirkens Nødhjælp til at genopbygge infrastruktur og hjælper lokale samfund med at komme på fode.
3 måneder siden
-
14:47
Indien og Kina forsøger at løse grænsestrid
Verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina, har i årtier ligget i strid om, hvor den 3.200 kilometer lange grænse mellem de to lande præcis går. Landene er uenige om, hvem af dem der har ret til områder på tilsammen 120.000 kvadratkilometer. Det er mere end to gange Danmarks størrelse.
I 2012 begyndte de to lande at forhandle, og forleden mødtes forhandlere fra de to lande for 31. gang til forhandlinger, hvor de blev enige om at sætte mere fart på forhandlingerne for at få konflikten afsluttet. Det skriver South China Morning Post.
Møder mellem repræsentanter for de to landes militær og diplomatiske tjenester har allerede ført til, at spændingerne er blevet mindre, skriver avisen.
Konflikten førte til en kort krig, som kostede mellem 2.000 og 6.000 livet. Ved et sammenstød i 2022 – hvor soldaterne brugte køller og sten – blev omkring 20 indiske og fire kinesiske soldater dræbt.
-
13:16
Ny rapport: Begge sider i Sudans borgerkrig begår krigsforbrydelser
Parterne i Sudans borgerkrig, de regulære militærstyrker og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, begår begge krigsforbrydelser, lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Organisationen siger, at den har dokumentation for at soldater fra begge sider foretager sumariske henrettelser, tortur og lemlæster lig.
“Styrker fra Sudans krigsførende parter føler sig så immune over for straf, at de gentagne gange har filmet sig selv, mens de henretter, torturerer og dehumaniserer fanger og lemlæster lig,” siger Mohamed Osman, Sudan-forsker ved Human Rights Watch. “Disse forbrydelser bør efterforskes som krigsforbrydelser, og de ansvarlige, herunder chefer for disse styrker, bør stilles til ansvar.”
Lederne af de to styrker bør omgående beordre deres folk til at stoppe overgrebene og desuden samarbejde fuldt ud med internationale efterforskere – ikke mindst FN’s uafhængige internationale undersøgelsesmission for Sudan, som bør medtage disse overgreb, der udgør krigsforbrydelser, i deres undersøgelser, lyder det fra organisationen.
Human Rights Watch analyserede 20 videoer og et fotografi af 10 hændelser uploadet til sociale medieplatforme mellem 24. august 2023 og 11. juli 2024. Otte videoer og et fotografi viser fire hændelser med summariske henrettelser, herunder massehenrettelser, af mindst 40 mennesker. Fire videoer viser tortur og mishandling af i alt 18 fanger, herunder nogle, der ser ud til at være sårede; og ni viser lemlæstelse af mindst otte døde kroppe.
-
10:36
Kronprinsen tilbringer efteråret i Østafrika
Den 4. september rejser kronprins Christian på et længerevarende ophold i det østlige Afrika. Her skal han indgå i den daglige drift af to farme, hvilket blandt andet vil indebære praktiske og administrative opgaver samt give ham indblik i lokal naturbeskyttelse. Det er planen, at han vender tilbage til Danmark i december. Det skriver kongehuset i dag.
I den kongelige familie er der en lang tradition for, at tronfølgerne i deres ungdom tager på længerevarende ophold i udlandet og får mulighed for at udvikle sig og opleve verden. Således deltog kong Frederik i 1986 i en ekspedition til Mongoliet med fokus på nomaderne og arbejdede i 1989 et år på en vinfarm i Californien. Også dronning Margrethe foretog i 1960’erne større rejser til Østen og Sydamerika.
Det er kongefamiliens håb, at der vil være forståelse for, at udlandsopholdet forbliver privat fra start til slut. Af den årsag offentliggøres der ikke flere detaljer om opholdet, lyder det fra kongehuset.
3 måneder siden
-
15:00
Domstol: Niels Holck skal ikke udleveres til Indien
Niels Holck skal ikke udleveres til retsforfølgelse i Indien for medvirken til våbensmugling tilabge i 1995. Det fremgår af en kendelse fra Retten i Hillerød, skriver flere danske medier herunder Ekstra Bladet.
Holck var for knap tredive år siden med til at kaste fire ton våben ned fra et fly til oprørere, der kæmpede mod styret i den indiske delstat Vestbengalen. Sagen førte til et dårligt forhold mellem Indien og Danmark i mange år, hvilket dog de seneste år er vendt til det bedre blandt andet med store handelsaftaler.
Læs også: Danmarks aftryk i Indien fylder under valget, men er ikke til afstemning
Kendelsen i Hillerød er svar på en indisk begæring fra 2016 om at udlevere Niels Holck. Det er anden gang Indien forsøger at få danskeren udleveret efter også at være blevet afvist ved landsretten i 2011.
Retten i Hillerød mener, ikke at det er muligt at udlevere den 62-årige tidligere våbensmugler, da der er risiko for, at han vil blive udsat for tortur eller anden nedværdigende behandling. Det skyldes blandt andet, at Indien ikke har ratificeret FN’s torturkonvention.
Niels Holcks advokat udtaler ifølge Ekstra Bladet, at han forventer at sagen nu komm er i landsretten, og den vil få samme resultat der.
-
11:26
Stillehavslande skaber fælles politistyrke til udrykningsopgaver
En række af de små lande i Stillehavet har aftalt at skabe en multinational politistyrke med 200 betjente, som kan indsættes i kriser eller katastrofeområder. Aftalen indebærer også, at der bliver etableret et træningscenter i den australske by Brisbane og op til fire regionale træningscentre for landenes politistyrker. Det skriver australske ABC.
Aftalen er indgået af medlemmerne af Pacific Islands Forum, som består af 18 lande. Finansieringen kommer i første omgang fra Australien, som lover at stille med 400 millioner australske dollars, hvilket svarer til 1,8 milliarder kroner.
Australien og New Zealand har traditionelt været der, hvor regeringerne i de små lande i regionen har henvendt sig, når der har været brug for politi- eller militærstyrker til rednings- eller sikkerhedsopgaver. Men i de senere år har Kina også budt sig til og har eksempelvis indgået politi- og forsvarsaftaler med Salomon-øerne.
Kritikere mener, at det nye politisamarbejde er en del af Australiens og dets nære allierede USA’s bestræbelser på at modvirke Kinas forsøg på at skabe tættere forbindelser til de små ø-nationer i Stillehavet.
For to år siden meddelte den amerikanske regering, at den vil skrue op for tilstedeværelsen i regionen ved at åbne nye ambassader og yde økonomisk støtte.
”Vi anerkender, at Stillehavsøerne måske ikke har fået den diplomatiske opmærksomhed og støtte i de seneste år, som I fortjener,” lød det fra vicepræsident Kamala Harris.
Læs også: USA og Kina skaber storpolitiske ringe i vandet til Stillehavsøernes Forum
3 måneder siden
-
11:35
WFP undersøger to højtstående ansatte i Sudan for svindel
To af Verdensfødevareprogrammet, WFP’s, højtstående ansatte i Sudan er mistænkt for at have tilbageholdt informationer fra programmets donorer og svindle med en stor mængde brændstof i det krigs- og sultplagede land. Både WFP og den største donor, USAID, bekræfter over for Reuters, at en intern efterforskning er sat i gang.
Den ene af de to mistænkte er WFP’s vicedirektør for Sudan-programmet, Khalid Osman. Han er nu blevet sendt på “en midlertidig opgave uden for Sudan”, lyder det fra WFP, men ifølge seks kilder med kendskab til sagen, som Reuters har talt med, er der reelt tale om en suspendering.
Angiveligt skulle han have tilbageholdt informationer fra donorer og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd om, hvor stor en rolle Sudans regulære hær (SAF) har spillet i at blokere for nødhjælp til områder under kontrol af krigens anden part, de paramilitære Rapid Support Forces (RSF). I en konkret episode fra juni skulle han have undladt at informere om, at 15 lastbiler med nødhjælp blev tilbageholdt i syv uger på SAF’s ordrer, inden de endelig fik lov at passere ind til byen Nyala i det sydlige Darfur, som er et af flere områder i Sudan på tærsklen til en egentlig hungersnød.
I starten af august erklærede FN hungersnød i Zamzam-lejren uden for byen El Fasher i Norddarfur, hvor op mod 200.000 mennesker har søgt tilflugt fra volden.
Også under mistanke er den områdeansvarlige Mohammed Ali, som efterforskes i forbindelse med 200.000 liter forsvundet brændstof i byen Kosti. Det er endnu uvist, hvad motiverne bag de påståede forbrydelser skulle være, men Khalid Osman har ifølge flere af Reuters kilder tætte forbindelser til højstående medlemmer af SAF.
-
10:19
Namibia blokerer skib mistænkt for at fragte våben til Israel
De namibiske myndigheder har blokeret et skib fra at lægge til i det sydvestafrikanske land. Ifølge myndighederne er skibet under mistanke for at transportere militærlast beregnet til israelsk brug i den igangværende krig i Gaza, skriver BBC.
Skibet MV Kathrin havde anmodet om tilladelse til at lægge til i havnen i Walvis Bay, inden sin videre færd nordpå, formodentligt mod Middelhavet via Gibraltarstrædet.
Rettighedsgrupper har advaret om, at Namibia risikerede at blive involveret i potentielle menneskerettighedskrænkelser, hvis det havde tilladt skibet at lægge til kaj. Landets justitsminister bekræfter over for statsmediet New Era, at skibet er blevet nægtet adgang med henvisning til Namibias støtte til palæstinenserne og landets opfordring til at stoppe volden i Gaza.
I december sidste år indledte Namibias nabo og allierede Sydafrika en igangværende sag ved Den Internationale Domstol (ICJ) med påstand om, at Israel begår folkedrab mod palæstinensere i Gaza. Israel afviser påstanden om folkedrab som “grundløs”.
Konflikten begyndte, efter at Hamas 7. oktober udførte et terrorangreb på Israel, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt og 251 israelere blev taget som gidsler.
3 måneder siden
-
9:37
WHO lancerer plan mod mpox, som “kan stoppes”
Verdenssundhedsorganisation (WHO) har lanceret en seksmåneders plan for dæmpe udbruddet af mpox-virus, som blandt andet indeholder mere personale i de berørte lande samt udvidet overvågnings-, forebyggelses- og reaktionsstrategier.
Planen skal strækker sig fra september til februar 2025 og vil ifølge WHO kræve 135 millioner dollars i finansiering. Målet er at forbedre adgangen til vacciner, især i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af udbruddet.
“Mpox-udbruddene i Den Demokratiske Republik Congo og nabolandene kan kontrolleres og kan stoppes,” sagde WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i en erklæring.
WHO “opskalerer personalet betydeligt” i berørte lande, hedder det i pressemeddelelsen. I midten af august klassificerede WHO det aktuelle mpox-udbrud som en global sundhedsnødsituation.
3 måneder siden
-
20:49
Europæisk journalistorganisation opfordrer til sanktioner mod Israel
Israels drab og overgreb på journalister samt landets angreb på pressefriheden får nu European Federation of Journalists, EFJ, til at opfordre til, at EU opsiger sin associeringsaftale med Israel. Samtidig kræves de ansvarlige for overgrebene stillet til ansvar.
Også Dansk Journalistforbund er medunderskriver på appellen, som kan læses her.
EFJ er en paraplyorganisation for 38 europæiske og fagforeninger og 20 pressefrihedsorganisationer. Siden udbruddet af krigen i Gaza 7. oktober sidste år er flere end 100 palæstinensiske journalister blevet dræbt. Også to israelske og tre libanesiske journalister er blevet dræbt. 3 måneder siden
-
15:57
Nordkorea ventes at åbne for turisme igen
Det er mere end fire og et halvt år siden, at det i forvejen lukkede Nordkorea lukkede grænserne fuldstændigt i forbindelse med corona-pandemien. Men nu tyder det på, at landets regering igen vil tillade udenlandske turister kommer ind i landet, skriver mediet Deutsche Welle.
Ifølge mediet har flere rejsebureauer, som tidligere har bragt turister til Nordkorea, fået besked om, at de fra december kan begynde igen. Indtil videre er der dog ikke kommet mere præcis information, fortæller direktøren for et rejsebureau med base i Beijing.
Turisme er en af de få sektorer, der ikke er underlagt sanktioner fra FN, og derfor en af de få måder, hvorpå landet kan få fat i udenlandsk valuta på legal vis.
Nordkorea er det eneste land i verden, der endnu ikke har åbnet sine grænser efter pandemien.
-
15:09
Ud med sorte kapper – Indien lægger afstand til kolonitiden
Det skal være slut med sorte kapper og anden form for ceremoniel påklædning med rødder i kolonitiden, når studerende afslutter deres uddannelser på Indiens sundhedsuddannelser. Sådan lyder et nyt direktiv fra landets sundheds- og velfærdsministerium, skriver Hindustan Times.
Tiltaget er en del af regeringens generelle politik om at lægge arven fra tiden som britisk koloni bag sig og omfavne lokale traditioner.
I stedet for sorte kapper og hatte, som også kendes fra flere amerikanske universiteter og eksempelvis Copenhagen Business School (CBS) i Danmark, skal uddannelsesinstitutionerne udvikle ceremoniel påklædning med rødder i lokale traditioner.
-
14:35
Mærsk investerer stort i Saudi-Arabien
Det danske rederi og transportfirma Mærsk vil investere 250 millioner dollars – knap 1,7 milliarder kroner – i et nyt, 225.000 kvadratmeter stort logistikcenter i havnen Jeddah i Saudi-Arabien. Det skriver mediet Al Monitor.
Logistikcentret skal blandt andet indeholde lagerfaciliteter for internethandel og kunne håndtere varer af alle typer.
Mærsk er allerede en stor spiller i Mellemøsten, men forsøger at udvide sin andel af de voksende markeder i regionen, hvor Saudi-Arabien er den største økonomi.
Saudi-Arabien forsøger i disse år at bevæge sig væk fra at have en økonomi, som er fuldstændig afhængig af olie. Derfor investerer landet kraftigt i andre sektorer via sin enorme formue, som er bygget op af årtiers indtægter fra netop olien.
3 måneder siden
-
15:42
FN’s generalsekretær: Stillehavsøer står overfor klimaudslettelse
Hvis stillehavsøerne skal have en fremtid, er det nødvendigt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over det præindustrielle niveau. Sådan lyder det fra FN’s generalsekretær António Guterres.
“Stigende havniveauer udgør en enorm trussel mod Samoa, Stillehavet og andre små østater, og disse udfordringer kræver resolut international handling,” siger Guterres under et besøg i Samoa.
I Paris-aftalen fra 2015 er næsten 200 lande blevet enige om at nå 1,5-målet i 2030. Men ifølge FN er verden langt fra på rette vej til at opfylde det mål.
På trods af, at Stillehavsregionen kun står for 0,02 procent af den globale CO2-udledning, er det her, klimakonsekvenserne mærkes hårdest. Derfor opfordrer Guterres også de rige lande til at betale for konsekvenserne af deres udledning.
“Vi ser ikke de penge, der er nødvendige, og det er derfor, vi efterspørger en reform af de internationale finansielle institutioner, for at opfylde finansieringsbehovene i lande, som stillehavslande.”
-
10:13
Nyt studie: Mennesket vil i fremtiden presse dyrelivet endnu mere
I løbet af de næste 50 år vil mennesker i højere grad komme til at bo i vilde dyrs habitater på halvdelen af landjorden. Og det kan forhøje risikoen for pandemier med smitsomme sygdomme og føre til yderligere ødelæggelser af naturen, lyder det i en ny undersøgelse i tidsskriftet Science Advances.
For at kortlægge hvor mennesker i fremtiden vil bo op og ned af vilde dyr har forskerne sammenholdt analyser af befolkningstilvækst med data om, hvor 22.000 arter af hvirveldyr bor på landjorden. Konklusionen er, at arealet hvor mennesker og biodiversitet overlapper vil stige med 57 procent inden 2070.
“Der er steder som skove, hvor der nærmest ikke er nogen mennesker, men her vil vi komme til at se mere menneskelig tilstedeværelse og aktiviteter, hvilket giver flere interaktioner med dyreliv,” fortæller Neil Carter, ledende forsker bag den nye undersøgelse, til The Guardian.
Stigningen i overlap mellem dyreliv og mennesker vil blive særligt stor steder, hvor mennesker allerede bor tæt som Indien og Kina. Også landområder og skove i Afrika og Sydamerika vil se tættere kontakt mellem dyr og mennesker. Mellem 70 og 75 procent af klodens landjord er allerede beboet eller ændret af mennesker.
i dag
-
14:22
Marokko benåder flere tusinde hash-farmere
Marokkos konge, Mohammed 6., har tirsdag benådet næsten 5.000 personer, som var dømt eller eftersøgt for at deltage i ulovlig dyrkning af cannabis. Ved samme lejlighed opfordrede kongen landets mange illegale hash-farmere til at indgå i den regulerede og lovlige cannabis-industri i stedet, fremgår det af en pressemeddelelse fra landets justitsministerium, som Reuters har set.
Marokko er en af verdens helt store cannabis-producenter. I landets nordlige del bor omkring en million mennesker i områder, hvor dyrkningen af jazz-kål er befolkningens primære beskæftigelse.
Siden 2021 har det været lovligt at dyrke cannabis til medicinsk eller anden industriel brug, men meget af produktionen bliver stadig eksporteret på det sorte marked. I 2023 blev der høstet 294 ton lovligt hash i Marokko, fremgår det af myndighedernes opgørelse.
-
12:58
Oprørsleder dømt for krigsforbrydelser i Uganda
I Uganda har en domstol fundet Thomas Kwoyelo skyldig i 44 anklagepunkter, blandt andet mord, voldtægt, kidnapning og ødelæggelse af flygtningelejre. Det er første gang, en ugandisk domstol har afsagt dom i en sag mod lederne fra den berygtede Lord’s Resistance Army (LRA), som fra midten af 80’erne og to årtier frem slog omkring 100.000 mennesker ihjel og rekrutterede 60.000 børn til krig og sexslaveri, skriver The Guardian.
LRA blev startet af den selvudnævnte kristne profet Joseph Kony i Ugandas nordlige regioner. Bevægelsen udsprang særligt fra acholi-folket, som blev undertrykt og forfulgt, efter præsident Yoweri Museveni vandt magten i en borgerkrig i 1986. Men Kony og LRA blev snart berygtede for at begå blodige overgreb mod civilbefolkninger og bortføre børn for at fylde op i geledderne.
Thomas Kwoyelo blev selv bortført som 12-årig, men steg støt i graderne, indtil han ved sin anholdelse i 2009 var nummer tre i hierarkiet efter Kony. Kritikere af dommen argumenterer for, at Kwoyelo også selv var et offer for LRA’s forbrydelser. Flere ugandere, som The Guardian har talt med, mener også, at Kwoyelo burde være retsforfulgt ved lokale acholi-domstole, hvor der er større fokus på forsoning og fredsopbygning efter LRA’s forbrydelser mod befolkningsgruppen.
-
11:49
FN slår alarm om Libyen: Status quo er uholdbart
Den politiske, militære og sikkerhedsmæssige situation i Libyen er forværret “ganske hurtigt” i løbet af de seneste to måneder. Og hvis ikke nye forhandlinger iværksættes for at skabe en samlet regering og et nyt valg vil det nordafrikanske land snart ende i endnu større ustabilitet.
Sådan lyder advarslen over for FN’s Sikkerhedsråd fra organisationens øverste repræsentant i Libyen, Stephanie Khoury.
Libyen har mere eller mindre befundet sig i kaos, siden en NATO-støttet opstand væltede og dræbte den mangeårige diktator Moammar Gaddafi i 2011. Landet er stærkt splittet med rivaliserende administrationer i øst og vest. Den internationalt anerkendte Regering for national enhed (GNU) er baseret i hovedstaden Tripoli og ledes af premierminister Abdul Hamid Dbeibeh, mens den rivaliserende, selvudråbte Regeringen for national stabilitet (GNS) er baseret i øst.
Ifølge Koury er kampene mellem de rivaliserende styrker blusset op i juli og august, hvilket resulterede i yderligere mobiliseringer, trusler om at afsætte premierministeren og altså yderligere komplikationer i forsøget på at skabe politisk samling.
3 måneder siden
-
14:28
Etiopien: Snart slut med ambassadebiler, som ikke kører på el
Udenlandske ambassader og internationale organisationer i Etiopien har fået besked om, at de ikke længere må importere køretøjer, som kører på fossile brændstoffer – altså benzin og diesel. Det skriver mediet The East African.
I januar forbød regeringen import af ikke-elbiler, og nu er turen altså også kommet til landets internationale miljø, som er betydeligt, fordi hovedstaden Addis Ababa blandt andet huser hovedkvarteret for Den Afrikanske Union.
Etiopien er angiveligt det første land i verden, som helt har forbudt importen af benzin- og dieselbiler. Tiltaget kommer for at fremme den grønne omstilling og for at spare på den udenlandske valuta ved at skrue ned for importen af benzin og diesel.
Landet har omkring 100.000 elbiler, men mange steder i landet er der fortsat ikke ordentlig elektricitetsforsyning, så staten er nødt til at sørge for at hele landet og befolkningen får adgang til elektricitet, og at der kommer ladestationer til elbilerne, skriver The East African. I dag har under halvdelen af landets 110 millioner indbyggere adgang til elektricitet.
Etiopien har i de seneste år investeret store summer i at bygge vandkraftværker. Mest kendt er Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD) på Nilen, som begyndte at producere elektricitet i februar 2022. Mere end 90 procent af elektriciteten i landet stammer fra vandkraft.
-
13:09
Congo modtager mpox-vacciner næste uge
I næste uge vil Demokratiske Republik Congo (DRC) modtage de første vaccinedoser mod virussygdommen mpox fra USA for at imødegå det udbrud, Verdenssundhedsorganisation (WHO) i sidste uge erklærede for en global sundhedskrise. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Børn og voksne i en række afrikanske lande er diagnosticeret med mpox, efter at en ny variant er begyndt at sprede sig fra netop DRC.
Landet står for langt størstedelen af mpox-tilfældene, og landets sundhedsmyndigheder har udtalt, at man i øjeblikket har brug for tre millioner vaccinedoser. USA og Japan har tilbudt at donere vacciner, men det fremgår hverken hvor mange der er tale om, og hvornår forsendelsen fra Japan vil nå frem.
WHO har rapporteret over 17.000 mpox-tilfælde og over 500 dødsfald på verdensplan i år. Mere end 96 procent af alle tilfælde og dødsfald har været i DRC. Børn under 15 år står for mere end 70 procent af tilfældene og 85 procent af dødsfaldene i landet.
Forskere har udtrykt bekymring for en ny og mere smitsom variant, der florerer, og som i forrige uge blev opdaget i Sverige – dog kun et enkelt tilfælde. Statens Serum Institut udtaler til DR, at risikoen for smitte i Danmark er meget lille
-
10:07
Nicaragua lukker 1500 organisationer
Nicaraguas regering annullerede mandag den særlige juridiske status for 1.500 ngo’er, hvilket i praksis betyder, at de tvinges til at lukke deres aktiviteter i landet. Mange af de ramte organisationerne er evangeliske religiøse grupper, skriver The New York Times.
Indgrebet er det hidtil største i præsident Daniel Ortegas fortsatte opgør mod organisationer, som ikke er loyale over for regeringen. Siden 2018 er mere end 5.000 ngo’er blevet lukket ned.
Læs også: Familiedynastiet strammer grebet om Nicaragua
Og selvom det langt fra er en nyhed, at organisationer bliver lukket på samlebånd i det lille mellemamerikanske land, er mandagens beslutning bemærkelsesværdig. Ortegas regering har nemlig indtil nu primært gået efter den romersk-katolske kirke, især i regioner, hvor højt profilerede biskopper og præster har talt imod menneskerettighedskrænkelser.
Det tyder nu på, at Ortega-administrationens indsats for at lukke munden på religiøse ledere og begrænse det demokratiske rum, nu også omfatter de evangelisk grupper, der altså hidtil har været skånet.
3 måneder siden
-
17:02
Indiens leder skal besøge Ukraine
Narendra Modi, Indiens premierminister, besøger Ukraine senere på ugen, og før det besøger han Polen. Det skriver det indiske medie India Today.
Det er første gang, at en indisk leder besøger Ukraine, efter landet blev selvstændigt da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991.
Den indiske regering under Modi har siden Ruslands fuldtonede angreb på Ukraine i februar 2022 holdt fast i, at den ikke vil gå sammen med Europa, USA og en lang række andre lande om at fordømme Rusland og deltage i de økonomiske sanktioner mod Rusland, men derimod forholder sig neutralt.
Fra indisk side har man opfordret Rusland til at løse sine konflikter med diplomati og dialog. Tidligere på sommeren besøgte han også Rusland, og fra det indiske udenrigsministerium lyder det, at Indien gerne vil hjælpe med at finde en fredelig afslutning på krigen i Ukraine.
-
15:15
Sudan erklærer officielt kolera-udbrud
Sudan er hårdt plaget efter mere end et år med borgerkrig, sult og dårlig adgang for nødhjælpsorganisationer. Og nu er endnu et onde føjet til listen. Lørdag erklærede landets sundhedsministerium nemlig, at der var fundet kolera-bakterier i en vandprøve, skriver The East African.
Udmeldingen kom dagen efter, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte, at mindst 316 mennesker var døde af kolera og flere end 11.000 smittet, siden borgerkrigen brød ud i april sidste år. Sudans sundhedsministerium angiver, at 354 personer er blevet diagnosticeret med kolera i løbet af de seneste par uger.
Kolera er ikke unormalt i Sudan, men udbruddet kommer på et kritisk tidspunkt. Ikke alene står millioner af sudanesere over for en enorm sultkatastrofe, men flere dele af landet er også oversvømmede, hvilket gør det lettere for sygdommen at sprede sig.
-
15:10
Yunus lover støtte til rohingyaerne i første politiske tale
Bangladesh’ midlertidige leder, Muhammad Yunus, har søndag holdt sin første store politiske tale i sin nye rolle. Her lover han ifølge Al-Jazeera at støtte det store antal rohingyaer, der søger tilflugt i landet.
Bangladesh er i dag hjemsted for omkring en million rohingyaer. De fleste af dem er flygtet fra nabolandet Myanmar i 2017 efter en brutal militæraktion fra det daværende regime, som efterforskes som folkedrab af en FN-domstol.
Tidligere på måneden oplyste Læger uden Grænser, at flere rohingyaer i disse dage ankommer til Bangladesh fra Myanmar med krigsrelaterede skader midt i en eskalerende konflikt mellem militæret og oprørere i den vestlige delstat Rakhine. Mere end 40 procent af de sårede er kvinder.
Den 84-årige Muhammad Yunus vandt Nobels fredspris i 2006 og vendte tidligere på måneden tilbage til Bangladesh, efter at han blev valgt til at lede en midlertidig regering på opfordring fra de studerendes protestledere.
3 måneder siden
-
20:47
68 millioner mennesker er ramt af tørke i det sydlige Afrika
En tørke, der forstærkes af vejrfænomenet El Nino, er så hård for høsten, at cirka 68 millioner indbyggere fra det såkaldte SADC-fælleskab har brug for hjælp. Det siger SADS-lederen Elias Magosi ifølge Al Jazeera English.
SADC står for South African Development Community, som har 16 medlemslande: Angola, Botswana, Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Eswatini, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Moçambique, Namibia, Seychellerne, Sydafrika, Swaziland, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. 3 måneder siden
-
14:50
Bangladeshs ‘Jernlady’ efterforskes for mord og tager til genmæle
Efter at være trådt tilbage som premierminister og flygtet til Indien har Sheikh Hasina nu givet lyd fra sig for første gang. I Bangladesh efterforskes den tidligere leder gennem 15 år og flere af hendes rådgivere nu for et mord på en butiksejer under de seneste måneders store demonstrationer, skriver BBC, og det har fået Hasina til tasterne.
Kun få timer efter anklagerne mod Hasina blev offentligt kendte, udsendte Sheikh Hasina gennem sin søn en afvisning af anklagerne på det sociale medie X. Her skriver hun, at “mange uskyldige” har mistet livet til de “voldelige” og “terroristiske aggressioner”, der er blevet begået i “folkebevægelsers navn”.
Hasina opfordrer også flere gange befolkningen i Bangladesh til at holde fast i landets nationale sørgedag den 15. august. På denne dag blev Hasinas far, frihedskæmperen, landsfaderen og daværende præsident Sheikh Mujibur Rahman, og flere andre af hendes familiemedlemmer myrdet i deres hjem i 1975. Den 13. august afskaffede landets nye midlertidige regering under ledelse af nobelprisvinderen Muhammad Yunus den nationale sørgedag.
Efterforskningen mod Hasina og hendes øverste stab er den første af sin slags fra de nyligt overståede demonstrationer, men eksperter regner med, at der vil komme yderligere til. Hasina regner med at vende tilbage til Bangladesh, når der skal afholdes nye valg, udtaler hendes søn.
-
13:53
Danida Fellowship Centre tilbyder masteruddannelse til syv kenyanere
Næste uge ankommer syv kenyanske studerende til Danmark, hvor de skal påbegynde en toårig masteruddannelse, som finansieres af Danida Fellowship Centre. Det fremgår på LinkedIn. Aftalen er en del af det strategiske samarbejde mellem Danmark og Kenya.
