1 uge siden
-
11:51
Danmark sender over en halv milliard kroners hjælp til Syrien
I dag, mandag 17. marts, afholder EU et donormøde for Syrien, som er hårdt ramt efter næsten to årtiers undertrykkelse og borgerkrig og efterdønningerne af decembers revolution. Her annoncerer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark i år donerer 660 millioner kroner til at imødegå den humanitære krise, lyder det i en pressemeddelelse.
Lidt over 40 millioner af det lovede bidrag er indtil videre ikke allokeret, mens resten går gennem partnere som UNHCR og de danske hjælpeorganisationer. En lang række af dem er allerede til stede i og omkring Syrien, herunder Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors.
“Med vores bidrag placerer Danmark sig centralt i den internationale indsats for at sikre humanitære indsatser og en langsigtet og holdbar udvikling for Syriens befolkning og de mange flygtninge, der fortsat lever i eksil i nabolandene. Et Syrien på fode er ikke bare i Syriens, men også Europas interesse,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
FN vurderer, at landets vækst skal øges tifoldigt i 15 år i træk, hvis økonomien skal tilbage til niveauet fra før, konflikten brød ud i 2011. Ni ud af ti syrere lever i fattigdom, landets BNP udgør kun 25 procent af, hvad det var i 2010, og arbejdsløsheden er tredoblet. 16,7 millione mennesker har behov for humanitær hjælp.
-
10:08
Sudan afviser at indgå i Trumps Gaza-plan
Sudan har afvist en anmodning fra USA om at diskutere landet som potentiel modtager af fordrevne palæstinensere fra Gaza som del af Donald Trumps plan om at forvandle området til “Middelhavets Riviera”. Det fortæller to sudanesiske embedsmænd ifølge The Guardian.
Nyhedsbureauet AP har tidligere rapporteret, at USA og Israel kontaktede embedsmænd i Sudan, Somalia og Somaliland om muligheden for at genbosætte fordrevne palæstinensere i de tre lande.
Somalias udenrigsminister har hverken bekræftet eller afvist nogen anmodninger fra Israel eller USA, men han har gjort det klart, at Somalia afviser enhver plan, der involverer landets territorium til at genbosætte andre befolkninger eller planer, der vil underminere det palæstinensiske folks ret til at leve på deres forfædres land.
Trumps plan, der stadig er fattig på detaljer, indebærer, at Gazas mere end to millioner indbyggere blive permanent fordrevet, så omfattende genopbygning af området kan tage plads. Flere eksperter har anmærket, at enhver tvungen genbosættelse er ulovlig i henhold til international lov.
Oprindeligt blev Egypten og Jordan foreslået som modtagerlande for fordrevne palæstinensere, men begge har modsat sig planen.
Egypten har med opbakning fra Den Arabiske Liga, FN og EU fremlagt en plan på mere end 100 sider, som ikke indebærer, at befolkningen i Gaza skal genbosættes i andre lande.
2 uger siden
-
11:54
Unicefs nye lager i København skaber politisk røre
Danmark kan spare over 500 millioner kroner ved at flytte Unicefs planlagte varelager fra Københavns eksklusive Nordhavn-kvarter til en billigere placering, viser en ny rapport fra Kraka Economics.
Nødhjælpsorganisationen Unicef har allerede lager og kontor i Københavns Nordhavn, men nu skal der bygges et nyt varelager, fordi behovet for nødhjælp er steget. Danmark har i mere end 50 år bidraget til FN og fungerer desuden som værtsland for Unicefs varelager. Derudover er Danmark også værtsland for FN-byen, som også ligger i Nordhavn.
Det nye projekt er dog blevet mødt med kritik. Kritikken går på, at Udenrigsministeriet aldrig har undersøgt andre steder i landet, hvor man kan placere lageret. I stedet har man fastlagt, at det skal ligge i Nordhavn uden at sætte projektet i et åbent udbud, skriver Ekstra Bladet.
Prisen for projektet lyder på 3,2 milliarder kroner, og besparelsen kunne ifølge Krakas direktør, Peter Mogensen, bruges på nødhjælp til verdens mest udsatte. Tænketanken peger desuden på Kalundborg, Fredericia eller Aalborg som alternative placeringer til lageret.
Udenrigsministeriet fastholder, at præmissen for at etablere Unicefs nye humanitære varelager i Danmark hele tiden har været, at det skal placeres i København: “Det skyldes blandt andet, at det er en del af den samlede FN-by og tæt på containerhavn og Kastrup Lufthavn, så der er de nødvendige hurtige og effektive muligheder for at få nødhjælp sendt ud i verden,” lyder det fra Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blev indkaldt til et samråd om sagen i torsdags, hvor han blandt andet sagde, at han ikke har brugt tid på at sætte sig ind i Kraka-rapporten.
“Men det er heller ikke det, der er styrende. For mig handler det om, at vi har en FN-organisation i København, som er en kæmpe gevinst for Danmark. Nu vil Unicef udvide kapaciteterne i København. Det starter der, og det stopper der for mig,” lød det fra udenrigsministeren.
2 uger siden
-
15:00
USA sender politisk lakmusprøve til ngo’er og FN
I et spørgeskema fra det amerikanske udenrigsministerirum er flere FN-organisationer og ngo’er blevet bedt om at redegøre for, om de har samarbejdet med “grupper forbundet med kommunistiske, socialistiske eller totalitære partier eller andre parter, der står for anti-amerikanske værdier”. Spørgsmålene har været en del af udenrigsministeriets gennemgang af de projekter, der har modtaget amerikansk støtte, skriver Devex, der har set et af de udsendte spørgeskemaer.
“Er jeres organisation i overensstemmelse med den seneste Mexico City Policy?,” lyder et andet spørgsmål, der skal gøre det klart, om organisationerne arbejder med hjælp til abort i ude i verden. Et tredje spørgsmål går på om, organisationerne har klare regler mod aktiviteter, der “taler for eller implementerer politikker, der er i modstrid med USA’s interesser, nationale sikkerhed eller suverænitet”.
“Det her er multilateral McCarthyisme,” siger en anonym diplomat med henvisning til 1950’ernes politiske forfølgelse af venstreorienterede i det amerikanske embedsværk.
Spørgeskemaet ser da også umiddelbart ud til at være i modstrid med neutralitetsprincippet, der indskrevet i FN-pagten, og som alle humanitære organisationer forpligter sig på. Her lover organisationerne nemlig at arbejde uafhængigt af ethvert politisk hensyn, også fra donorlandene.
-
12:37
Ugandas højesteret tillader Danmark at sagsøge lokal ngo
Ugandas højesteret har nu besluttet, at den danske ambassade i landet kan retsforfølge den ugandiske ngo Centre for Constitutional Governance (CCG). Sagen drejer sig tilsyneladende om midler, der ikke er afrapporteret for.
Det skriver det ugandiske medie UG Bulletin. Hvor mange midler, sagen drejer sig om, fremgår ikke.
Sagen går helt tilbage til 2020, hvor en dansk samarbejdspartner, Democratic Governance Facility, rejste sagen. Men efter at denne organisation lukkede, har Ugandas højesteret altså nu givet Danmark lov til at forsætte søgsmålet mod CCG. -
11:00
Sverige øger støtten til UNFPA efter amerikansk nedskæring
Sverige har valgt at øge støtten med 50 millioner kroner til FN-organet UNFPA, der arbejder med blandt andet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, skriver Globalnyts svenske søstermedie Global Bar.
Bidraget skal være med til at dække finansieringshullet efter, at den nye amerikanske administration har fjernet al støtte, knap 2,6 milliarder kroner, til organisationen.
Det har alle republikanske regeringer i Washington gjort siden 1980’erne i protest mod det, de ser som organisationens støtte til abort. Omvendt har Demokraterne straks genoptaget støtten, når de er kommet til magten. På samme måde er der tradition for, at andre lande, særligt de nordiske, øger deres støtte til UNFPA og generelt arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed i perioder med manglende amerikansk støtte.
Læs også: USA i FN: Nu er det kvinderne, der bliver angrebet
Danmark øgede også sin støtte til UNFPA, sidst Trump sad ved magten. Det har man ikke indtil videre gjort i denne omgang. Ifølge et tidligere svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har Danmark til gengæld opretholdt samme niveau af støtten til reproduktiv og seksuel sundhed, siden Trump sidst var ved magten.
“Så man kan sige, at vi så én gang har reageret på en amerikansk position, og da der så kom en ny amerikansk administration, skiftede vi ikke kurs. Så jeg kan ikke stå her i dag og love noget,” sagde han 19. februar.
2 uger siden
-
12:38
155 gidsler befriet, men gidseldrama fortsætter i Pakistan
Pakistanske sikkerhedsstyrker hævder i dag, at de har reddet 155 passagerer ud af et tog, der tirsdag blev kapret af oprørsstyrker. Det skete under en større militæroperation, som fortsat er i gang, skriver Al-Jazeera.
Det er separatistbevægelsen Balochistans befrielseshær (BLA), der står bag angrebet, og omkring 300 mennesker meldes stadig tilfangetaget
Toget som også transporterede nationale sikkerhedsstyrker, blev angrebet, da det kørte gennem den sydvestlige region Balochistan, som BLA i mange år har kæmpet for at gøre uafhængige fra administrationen i Islamabad.
Mindst 27 af oprørerne er blevet dræbt, fortæller anonyme embedsmænd ifølge det Qatar-baserede medie. Om der også er dræbte blandt de nationale sikkerhedsstyrker og toget øvrige passagerer er endnu uklart, men flere, herunder kvinder og børn, meldes sårede.
BLA har taget ansvar for angrebet og udtaler, at de er åbne for forhandlinger om at bytte fanger. Gruppen truede tirsdag med at begynde at henrette gidsler, hvis ikke politiske fanger og aktivister, som de mener er blevet bortført af militæret, bliver løsladt inden for 48 timer.
-
11:35
Angola tilbyder sig som mægler mellem DR Congo og M23
Angola har annonceret planer om at mægle direkte forhandlinger mellem Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og den Rwanda-støttede oprørsgruppe M23 i de kommende dage. Initiativet kommer i kølvandet på et møde i Luanda mellem Angolas præsident João Lourenço og DRC’s præsident Félix Tshisekedi. Det skriver Bloomberg.
Det står stadig uklart, om DRC’s regering, vil deltage i forhandlingerne, da de tidligere har nægtet at forhandle direkte med oprørsgruppen M23. M23’s talsmand har dog betegnet initiativet som en sejr og er klar til at indgå i forhandlingerne.
Konflikten i det østlige Congo udspringer af efterdønningerne fra Rwandas folkedrab i 1994 samt kampen om Congos betydelige mineralressourcer. M23-oprørerne, der menes at være støttet af Rwanda, har siden januar erobret de to største byer i det østlige Congo, hvilket har forværret den humanitære krise i regionen.
Læs også: Drab, kaos og plyndringer af nødhjælpsorganisationer: Rwanda-støttet milits stormer frem i DR Congo
2 uger siden
-
13:29
Ugandiske tropper til Sydsudan, mens frygt for borgerkrig stiger
Uganda har sendt et ukendt antal tropper til Sydsudans hovedstad, Juba, i et forsøg på at beskytte præsident Salva Kiirs skrøbelige regering. Det fortæller en talsmand for Ugandas hær til nyhedsbureauet AP.
Den ugandiske reaktion kommer efter, at blodige kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgruppen Den Hvide Hær er blusset op i den nordlige del af landet.
Den Hvide Hær menes at have forbindelser til landets vicepræsident, Riek Machar, som i 2018 lavede en aftale om at dele magten med Kiir for at afslutte en fem år lang borgerkrig.
De stigende spændinger fik søndag USA til at beordre ikke-beredskabspersonale til at forlade Juba.
FN advarer om “et alarmerende tilbageslag, der kan slette mange års hårdt tilkæmpede fremskridt” i det unge land, der har været plaget af politisk ustabilitet og vold, siden det erklærede sin uafhængighed afra Sudan i 2011.
-
8:48
Ex-præsident anholdt for forbrydelser mod menneskeheden
Filippinernes forhenværende præsident Rodrigo Duterte er blevet anholdt af landets politi. Det skete, efter at den internationale straffedomstol ICC udstedte en arrestordre med anklager om, at han har begået forbrydelser mod menneskeheden, skriver det filippinske medie Rappler.
Som præsident i perioden 2016 til 2022 førte han en veritabel krig mod landets narkotikaproblem, og det kostede tusinder livet. Krigen var en optrapning af en lignende politik, som han førte som borgmester i byen Davao. Han var borgmester i byen i flere perioder og tilsammen 22 år.
Under ’krigen’ dræbte dødspatruljer, bestående af både politifolk og civile, mange fortrinsvist yngre mænd – oftest gadepushere.
Han var hele tiden åben om sin tilgang til narkotikaproblemet, og han mener ikke, at han har gjort noget forkert.
”Hvad er min synd? Jeg gjorde alt for fred, og for at det filippinske folk kunne leve et fredfyldt liv,” sagde han under et besøg i Hongkong, umiddelbart før han vendte tilbage til Filippinerne og blev anholdt i Manilas lufthavn, skriver BBC.
Filippinerne trak sig ud af aftalen om den internationale straffedomstol i 2019 – under Dutertes ledelse. Men da de påståede forbrydelser også skete FØR 2019, da landet var medlem af ICC, har domstolen jurisdiktion i sagen.
Læs også: Filippinerne forlader den internationale straffedomstol
2 uger siden
-
15:03
Mindre end halvt så meget mad til verdens største flygtningelejr
De seneste måneders nedskæringer i særligt den amerikanske og siden britiske udviklingsbistand får nu konsekvenser i flygtningelejren Cox’s Bazaar. Her skal de omkring 1,3 mio. rohingya-flygtninge, der bor i lejren i Bangladesh, nemlig nøjes med omkring 40 procent af deres normale madrationer, efter Verdensfødevareprogrammet, WFP, er blevet nødt til at skære i budgetterne, skriver The Guardian.
Beboerne i verdens største flygtningelejr får hver måned en madkupon, som de kan veksle til varer ved WFP’s lagre. Indtil nu har kuponen været 1.515 bangladeshiske taka værd, og det kunne betale for 10 kilo ris, 1,5 kilo linser og 500 gram salt, fortæller flere beboere. Men inden længe står der kun 726 taka på månedskuponerne, har WFP underrettet beboerne om.
“At skære madrationerne med mere end halvdelen vil få frygtelige konsekvenser for flygtningenes sundhed og kost. Det vil særligt ramme kvinder og børn, der udgør omkring 78 procent af beboerne,” advarer Mohammed Mizanur Rahman, der er Bangladesh’s kommissær for flygtninge og hjemsendelse.
Også andre steder i verden er WFP nødt til at skære i uddelingen af mad. I Kakuma-lejren i Kenya kom det i sidste uge til sammenstød mellem tusindvis af vrede flygtninge og politistyrker, da lejrens beboere hørt om nedskæringerne.
-
9:42
Folkekirkens Nødhjælp samlede 13 millioner kroner ind
Med godt 10.000 indsamlere på gaden samlede Folkekirkens Nødhjælp 13 millioner kroner ind i sin landsindsamling søndag.
Pengene fra årets indsamling går til organisationens arbejde i lande ramt af krige og katastrofer. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine, men en del af de indsamlede midler skal også gå til blandt andet projekter i Zimbabwe, der er hårdt præget af klimaforandringer.
”I en splittet verden, hvor Donald Trump med et fingerknips har stoppet USA’s nødhjælp til verdens fattigste mennesker, kan man let blive ramt af magtesløshed. Men indsamlingen viser klart og tydeligt, at danskerne ikke giver op. Den er jo et bevis på, at vi helt almindelige mennesker faktisk kan gøre rigtig meget, når bare vi går sammen,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
I 2024 samlede organisationen 11,5 millioner kroner ind, og det hidtil bedste resultat havde den i 2022 med 17 millioner kroner.
3 uger siden
-
13:34
Atombombet koralrev sprudler i dag af liv
Koralrevet omkring Bikini-atollen, der i midten af det 20. århundrede blev brugt til at afprøve atombomber, har det bedre, end man måske lige skulle tro. Ifølge Benar News, der dækker Stillehavsregionen, lever der masser af fisk, hajer og koraller på og omkring revet.
Et hold fra National Geographic har undersøgt området og siger, at det er ved godt helbred i forhold til mange andre tilsvarende områder i Stillehavet. Det skal dog bemærkes, at mange områder i Stillehavet er hårdt ramt af overfiskeri, forurening og andre former for menneskelig aktivitet.
Før det amerikanske militær sprængte den første atombombe på Bikini, der er en del af Marshall-øerne, blev der foretaget en grundig undersøgelse af livet i havområdet. Denne undersøgelse kunne videnskabsfolkene bruge som sammenligningsgrundlag, og det får dem til at konkludere, at områderne i udkanten af selve sprængningsområdet i dag er tilbage til tilstanden før prøvesprængningerne. Her blev alt liv ellers udslettet på grund af trykbølgen og den voldsomme varme.
Lige der, hvor der blev prøvesprængt atombomber, blev koralrevene reduceret til sand og løse koralblokke. Sådan er det stadig.
3 uger siden
-
12:53
Tyskland stopper bistand til Rwanda
Tyskland har den 4. marts besluttet at suspendere sin bistand til Rwanda på grund af landets fortsatte involvering i konflikten i det østlige DR Congo. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Rwanda afviser fortsat anklager om at have ydet militær støtte til oprørsgruppen M23, der for en måned siden overtog millionbyen Goma og siden har indtaget flere andre byer i regionen.
England har også stoppet deres samarbejde, af samme årsag. Dertil har Tyskland meldt ud, at eksisterende udviklingsprojekter med Kigali vil blive revurderet. Tyskland understreger nødvendigheden af, at Rwanda trækker sine tropper tilbage og stopper støtten til M23-oprørerne,Læs også: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
Danmark er kommet med samme opfordring til Rwanda og M23, men har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil stoppe bistand. Danmark åbner ny dansk ambassade i Kigali til august.
-
10:17
Højesteret: USAID-partnere skal betales for udført arbejde
Donald Trumps regering slipper ikke for at udbetale en række USAID-bevillinger til partnere, der allerede har udført arbejde for pengene. Det står klart, efter landets højesteret i går afviste at forlænge en udsættelse på betalingerne, som regeringen tidligere havde fået, skriver BBC.
Sidste måned sagsøgte flere ngo’er og USAID-partnere Donald Trumps regering for at lukke det amerikanske udviklingsagentur uden de rette beføjelser. Distriktsdommer Amir Ali beordrede efterfølgende regeringen til at udbetale omkring to milliarder dollars i indefrosne midler inden den 27. februar, mens retten vurderede sagen.
Da deadline for udbetalingen nærmede sig, bad regeringen Højesteret om at udsætte ordren, fordi myndighederne mente, de ikke kunne nå at gennemgå partnernes krav og udbetale pengene på forsvarlig vis. Højesteret gav en midlertidig udsættelse, inden landets øverste domstol i går vedtog med fem stemmer mod fire, at de indefrosne midler altså skal udbetales.
Højesteret slog ikke fast, hvornår pengene skal udbetales, hvilket gør det muligt for Det Hvide Hus at fortsætte med at bestride spørgsmålet i lavere domstole. I stedet spiller Højesteret i sin kendelse bolden tilbage til distriktdommer Ali med beskeden, om at deadline er overskredet, og den lavere domstol derfor må tydeliggøre, hvilke forpligtelser regeringen nu har i forbindelse med ordren.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå”
-
9:37
Ny syrisk regering lover at ødelægge kemiske våben
Syrien lover at ødelægge de lagre af kemiske våben, som Assad-regimet har efterladt sig efter sit fald i december 2024. Sådan lyder beskeden fra Asaad Hassan al-Shaibani, da han som den første syriske udenrigsminister besøgte Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) i Haag, skriver The Guardian.
Al-Shaibani appellerer i samme ombæring det internationale samfund om hjælp til at afvikle programmet og sikre, at Syrien bliver “tilpasset internationale normer”.
“Syrien er klar… til at løse dette årtier gamle problem, som er pålagt os af et tidligere regime,” sagde al-Shaibani.
Efter at Assad-regimets hær havde udført et sarin-gasangreb, der dræbte hundredvis af mennesker i 2013, sluttede Syrien sig til OPCW under en amerikansk-russisk aftale. 1.300 tons kemiske våben blev i den forbindelse ødelagt.
Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne i Syrien at blive svigtet af verden igen
Men tre undersøgelser udført af OPCW og FN konkluderede efterfølgende, at syriske regeringsstyrker brugte sarin og tøndebomber med klor under borgerkrigen med tusinder af dræbte og sårede til følge.
Som en del af sit medlemskab af OPCW accepterede Syrien at blive udsat for inspektioner fra organisationen, men i mere end et årti var OPCW forhindret i at undersøge det reelle omfang af Syriens kemiske våbenprogram.
3 uger siden
-
11:24
FN, EU og Den Arabiske Liga bakker op om Egyptens Gaza-plan
På et ekstraordinært møde i Cairo har ledere fra Den Arabiske Liga udtrykt støtte til en plan for at genopbygge Gaza, som de egyptiske værter har fremlagt. Også FN og EU bakker op om planen, hvor Gaza-stribens indbyggere kan blive boende i det palæstinensiske territorie og ikke skal flyttes til nabolandene, som USA’s præsident Donald Trump flere gange har foreslået, skriver Deutsche Welle.
“Der vil ikke komme nogen reel fred uden at etablere en palæstinensisk stat,” sagde den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sissi under sin åbningstale. “Fred kan ikke skabes med magt og kan ikke tvinges igennem.”
Ifølge planen vil det koste 53 milliarder dollar (næsten 369 milliarder kroner) og tage fem år at genopbygge det sønderbombede palæstinensiske territorie. Under genopbygningen skal en uafhængig palæstinensisk myndighed regere territoriet, muligvis bestående af medlemmer fra det nuværende selvstyre Palestinian Authority.
Et centralt spørgsmål bliver, hvad Hamas vil gå med til. Israel kræver, at den militante organisation lægger våbnene fuldstændigt, mens også amerikanerne har understreget, at Hamas ikke skal have politisk magt i fremtidens Gaza.
I en pressemeddelelse hilser Hamas i første omgang egypternes plan om “en effektiv arabisk rolle” velkommen.
-
10:44
Senegal indgår fredsaftale med separatister
Senegals regering og den separatistiske oprørsgruppe Movement of Democratic Forces of Casamance indgik fredag en fredsaftale, som regeringen selv udråber som et vigtigt skridt til at afslutte en af Afrikas længste konflikter.
Oprørerne har kæmpet for Casamance-regionens uafhængighed siden begyndelsen af 1980’erne blandt andet fordi man mener, at landets regering har forsømt regionen, hvor der bor omkring 1,6 millioner mennesker.
Aftalen er indgået ved forhandlinger afholdt af nabolandet Guinea-Bissau. Fra regeringens side er den underskrevet af Ousmane Sonko, som tidligere har været borgmester i byen Ziguinchor i det sydlige Casamance. Men i 2024 blev han udpeget som landets premierminister efter at have siddet i fængsel som oppositionspolitiker.
Læs også: Fra fængsel til Afrikas yngste præsident på tre uger
Analytikere påpeger dog ifølge nyhedsbureauet AP, at aftalen ikke involverer alle oprørerne og ikke løser de grundlæggende årsager til konflikten.
-
10:06
Forening har givet nødhjælpskroner til københavnsk skole
Foreningen Care for Others har fra 2021 til 2023 indsamlet 17 millioner kroner til nødhjælp. Alligevel er 782.000 kroner af dem er gået til den lille privatskole ‘Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge’ i København. Det skriver DR, som har gennemgået foreningens regnskaber.
Af foreningens indsamlingstilladelse fremgår det ifølge DR, at formålet med indsamlingerne var at “hjælpe (…) trængende folk i verdenen, som lever under dårlige forhold. Disse dårlige forhold kan være forårsaget af borgerkrig, fattigdom eller naturkatastrofer” og at “yde humanitær nødhjælp til ofre for sult, fattigdom, naturkatastrofer mv.”.
Care for Others er en dansk nødhjælpsorganisation, der særligt henvender sig til et muslimsk publikum, og som blandt andet har samlet ind til nødlidende i Gaza, Yemen, Libanon og Syrien. Iværksætter-Akademiet er også forankret i et muslimsk miljø og er et alternativ til folkeskole eller fri grundskole for børn i folkeskolealderen.
Foreningens formand, Magdi Nassereddin, har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men skriver i en mail, at man har handlet i god tro.
3 uger siden
-
13:15
Thailand indfører CO2-afgift
I marts indfases en ny CO2-afgift i Thailand på 200 baht per ton udledt CO2, svarende til omkring 42 kroner. Afgiften gælder virksomheder, der fremstiller olieprodukter som benzin og flybrændstoffer, skriver det panasiatiske medie Nikkei Asia.
Foreløbig vil CO2-afgifterne erstatte andre eksisterende afgifter, så virksomhederne reelt ikke vil opleve stigende omkostninger, mener den thailandske regering. Men afgiften forventes at stige på længere sigt for at tilskynde landets virksomheder til at reducere deres udledninger.
Thailand er ikke det eneste asiatiske land, der arbejder med at indføre CO2-afgifter.
Malaysia planlægger at indføre en CO2-afgift på stålindustrien og energisektoren inden 2026, og Indonesien vedtog allerede i 2021 en afgift svarende til 13 kroner pr. ton CO2, som dog endnu ikke er blevet implementeret. Singapore er det eneste land i regionen, der allerede har indført CO2-afgifter.
-
9:44
Retssager mod 40 tunesiske oppositionsprofiler er startet
I dag begynder retssagerne mod fremtrædende tunesiske oppositionsfigurer anklaget for sætte nationens sikkerhed på spil. Retssager som rettighedsgrupper som Human Rights Watch fordømmer som politisk motiveret.
De omkring 40 anklagede tunesere tæller tidligere diplomater, politikere, advokater og medieprofiler, hvoraf flere har været åbent kritiske over for præsident Kais Saied, skriver France24.
De står anklaget for “plot mod statens sikkerhed” og for at “tilhøre en terrorgruppe”, og en eventuel dom kan ifølge advokater omfatte dødsstraf.
Saied blev som forholdsvis ukendt konservativ juraprofessor valgt i 2019, efter at Tunesien stod tilbage som det eneste demokrati efter Det arabiske forår. Men i 2021 gennemførte han et gennemgribende magtcentralisering omkring sig selv, da han blandt andet opløste parlamentet og rensede ud i dommerstanden. Han blev genvalgt uden nævneværdig konkurrence i 2024 med rekordlav valgdeltagelse og en opposition, der i det store hele blev forhindret i at stille op.
Læs også: Civilsamfundet holder vejret i det, der engang var den arabiske verdens eneste demokrati
3 uger siden
-
15:36
USA stopper “næsten al” støtte til UNFPA
USA stopper støtte for 377 millioner dollars (2,7 milliarder kroner) til FN’s Befolkningsfond, UNFPA. Det er “næsten alle” amerikanske bidrag til organisationen, oplyser UNFPA selv på sin hjemmeside.
“Disse opsigelser gælder også bidrag, som vi tidligere har fået humanitære dispensationer for, da de blev betragtet som livreddende hjælp til verdens mest udsatte kvinder og piger,” skriver UNFPA.
UNFPA oplyser, at der er tale om 48 støtteprojekter, som blandt andet yder kritisk sundhedspleje til mødre, beskyttelse mod vold, behandling efter voldtægter i over 25 kriseramte lande, herunder Afghanistan, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Gaza, Haiti, Mali, Sudan, Syrien og Ukraine. 16 af disse havde de tidligere fået dispensation for.
UNFPA er også under tidligere amerikanske administrationer blevet afskåret støtte i forbindelse med indførelsen af den såkaldte global gag rule med anklager, om at organisationen støtte tvangsabort eller tvangssterilisering.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå
-
14:59
Red Barnet må fyre 2.300 medarbejdere efter USAID-stop
Lukningen af det amerikanske udviklingsagentur USAID skaber store huller i ngo’ernes budgetter verden over. Det gælder også internationalt Red Barnet (Save the Children), der med et knips har mistet omkring en fjerdedel af sin indtægt. Organisationen ser sig derfor nødsaget til at lukke fem landekontorer og afskedige omkring 2.300 medarbejdere, lyder det nu i en pressemeddelelse.
Konkret regner Red Barnet med at lukke sine kontorer i Sri Lanka, Polen, Brasilien, Georgien og Liberia. Og det vil påvirke op mod 2.300 medarbejdere, skriver organisationen, der arbejder for børns rettigheder og levevilkår i 115 lande på verdensplan.
Red Barnet anslår, at den manglende finansiering fra USAID vil gå ud over deres mulighed for at hjælpe op mod 12 millioner børn i verdens fattigste, mest sårbare og konfliktramte lande i verden.
“Vi opfordrer indtrængende til, at den amerikanske regering genovervejer beslutningen. Samtidig appellerer vi til, at regeringer, EU, fonde, erhvervsliv og civilsamfund nu holder fast og står sammen for at slå ring om verdens fattigste børn og voksne,” siger Marianne Kress, international direktør i Red Barnet.
-
9:44
Udviklingsminister går af efter historisk bistandsbesparelse
Storbritanniens udviklingsminister, Anneliese Dodds, er trådt tilbage i protest mod sin regerings nedskæring af landets udviklingsbistand, skriver BBC.
Regeringen meddelte i sidste uge, at den vil sænke landets udviklingsbistand fra 0,5 procent af BNI til 0,3 procent fra 2027 for at finansiere oprustning.
Besparelsen vil betyde, at ”desperate mennesker vil miste mad og sundhedsydelser og at Storbritanniens omdømme vil blive dybt skadet,” skriver Anneliese Dodds i et brev til sin nu tidligere chef, premierminister Keir Starmer.
Selvom Keir Starmer har understreget, at han ikke er imod udviklingsbistand, og at det ikke har været en nem beslutning, kommer de på et uheldigt tidspunkt i kølvandet på USA’s massive nedskæringer og hvad der ligner en lukning af udviklingsagenturet USAID, mener Anneliese Dodds.
I brevet fortæller hun også, at hun ventede med at træde tilbage, til Starmer havde besøgt USA’s præsident Donald Trump for at sikre, at premierministeren havde en samlet regering i ryggen forud for mødet.
4 uger siden
-
15:08
Fængslet kurdisk leder vil droppe den væbnede kamp
Abdullah Öcalan, der i mange år stod i spidsen for den kurdiske oprørsgruppe PKK i Tyrkiet, men siden 1999 har siddet fængslet, opfordrer nu sin organisation til at opgive den væbnede kamp og opløse sig selv, skriver BBC.
I et brev, som er blevet viderebragt af to parlamentsmedlemmer fra det pro-kurdiske parti DEM, Ahmet Turk og Pervin Buldan, siger Öcalan ifølge mediet blandt andet, at der ikke er noget alternativ til demokrati.
PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, som betegnes som en terrorgruppe af både Tyrkiet, EU og USA, blev etableret i 1978 for at kæmpe de tyrkiske kurderes sag, fordi de demokratiske kanaler var lukkede, som Öcalan angiveligt udtrykker det i sit brev.
Men nu har der åbnet sig nye muligheder, efter at den fremtrædende politiker Devlet Bahceli, som er leder af det meget nationalistiske parti Milliyetçi Hareket Partisi, MHP, offentligt har givet hånd til medlemmer af DEM-partiet og udtalt, at Öcalan burde prøveløslades, hvis han vil opgive den væbnede kamp og opløse PKK. Angiveligt støttes han af landets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Det er et historisk tøbrud, for Devlet Bahceli har i årtier stået for en hård militær tilgang til PKK.
i dag
-
15:36
Historisk nedskæring af UKs udviklingsbistand
Storbritanniens regering vil skære kraftigt i udviklingsbistanden for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne, fortæller BBC. Ifølge mediet tyder det på, at landets bistand falder fra 0,5 procent af BNI til 0,3 procent.
Landet har traditionelt været blandt de mest generøse donorer til den fattige del af verden. Under tidligere premierminister David Cameron fra det konservative parti nåede den britiske bistand op på 0,7 procent af BNI, hvilket er det, som FN anbefaler.
En af hans efterfølgere, Rishi Sunak, reducerede i 2020 bistanden til 0,5 procent, og nu vil regeringen under Keir Starmer fra Labour altså skære den yderligere til 0,3 procent.
Ifølge organisationen Bond, som er en paraplyorganisation for britiske hjælpeorganisationer, kommer landets bistand dermed ned på det laveste niveau i 25 år.
Ed Davey, lederen af et af de mindre oppositionspartier, Liberaldemokraterne, skriver på det sociale medie X, at han støtter forøgelsen af forsvarsbudgettet, men ikke at tage pengene fra bistandsbudgettet:
“At skære i udviklingsbistanden er at skære i vores soft power og vil skabe problemer fremover, når Putin og Xi fylder tomrummet, som UK efterlader.”
-
15:13
Dansk ngo: USAID-stop forhindrer os i at hjælpe 55.000 afghanere
Den nye amerikanske regerings stop for det meste hjælp fra den gigantiske, amerikanske bistandsorganisation USAID får store konsekvenser for den danske organisation DACAAR´s hjælp til udsatte afghanere, som befinder sig i en af verdens største, humanitære katastrofer. Op mod 23 millioner afghanere er berørt af krisen. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.
Næsten alle organisationens medarbejdere arbejder i Afghanistan. Den har afskediget 120 ud af sine 1.000 medarbejdere. De afskedigede afghanere var del af et konsortium, som DACAAR deltog i sammen med to USAID-støttede sundhedsorganisationer, der fik revet tæppet væk under sig, skriver organisationen videre.
DACAAR står til at miste omkring 10 millioner kroner ud af sit årsbudget på mere end 200 millioner kroner, så organisationen i sig selv kommer ikke i økonomiske vanskeligheder, oplyser den.
Den bortfaldne støtte fra USA betyder, at op mod 55.000 afghanere – fordelt på omkring 8.000 familier – ikke kan få den hjælp, de hidtil har fået fra organisationerne.
”Vi forsøger at omplacere nogle af vores afskedigede folk, så min største bekymring går på det brede perspektiv for hjælp til Afghanistan,” siger Klaus Løkkegaard, der er generalsekretær for DACAAR.
”Det ser sort ud fordi USAID førhen stod for 44 procent af donationerne, der gik til mange samarbejdspartnere for DACAAR, herunder især FN. Allerede inden kvælertaget på USAID var donationerne under halvdelen af det, der er behov for. Vi har lige nu svært ved at få et fuldt overblik over konsekvenserne. Det skal vi forsøge at få de kommende måneder, og derpå se på, om andre kan fylde hullerne ud, men det bliver svært.”
4 uger siden
-
10:45
Gadesælgere protesterer mod stigende priser i Malawi
Flere gadesælgere i Malawis hovedstad, Lilongwe, demonstrerede i går mod stigende leveomkostninger. De marcherede til parlamentet, hvor tre ministre lyttede til deres bekymringer.
Det skriver Nation Online.
Protesterne afspejler Malawis bredere økonomiske krise, som har forårsaget voldsomme prisstigninger – især på fødevarer. Majsprisen er steget 67 procent siden december, og leveomkostningerne for en familie er i følge artiklen syv gange højere end mindstelønnen. 4 uger siden
-
11:08
Sag om dansk våbeneksport til Israel begynder i retten
I dag indledes en retssag i Østre Landsret, hvor Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske organisation Al-Haq har sagsøgt den danske stat for våbeneksport til Israel.
Organisationerne mener, at Danmark bryder internationale regler ved at tillade eksport af komponenter til F-35-kampfly, som bruges i israelske bombardementer i Gaza, står der i pressemeddelelsen.
Ifølge EU-Rådet og FN’s Våbenhandelstraktat skal stater stoppe eksport, hvis der er risiko for, at våbnene anvendes til at begå krigsforbrydelser.Læs også: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
Retten skal først tage stilling til, om våbeneksporten skal sættes på pause, mens retssagen kører. Der er lignende retssager i gang i Holland og Storbritannien, hvor civilsamfundsorganisationer har lagt sag an mod deres stat.
Retssagen løber fra den 25. til 28. februar og er åben for offentligheden.
1 måned siden
-
9:55
Danmark sender 405 millioner kroner mere til hjælp i Ukraine
Søndag oplyste Udenrigsministeriet, at Danmark sender yderligere 405 millioner kroner til Ukraine til humanitær hjælp og genopbygning. Støtten er finansieret under regeringens Ukrainefond. Der er nu givet mere end én milliard kroner i humanitær bistand fra Danmark til Ukraine, fortæller ministeriet i en pressemeddelelse.
Den humanitære hjælpepakke udgør 205 millioner kroner og fordeles således:
80 millioner til danske NGO’er: Nødhjælp og beskyttelse af civile, herunder bl.a. humanitær minerydning, mental sundhed og psykosocial støtte, særligt sårbare grupper og vinterindsatser
40 millioner til FN’s Humanitære Landefond: Humanitære indsatser og finansiering af den humanitære responsplan i Ukraine, herunder særligt fokus på inddragelse af lokale ukrainske partnere.
30 millioner til FN’s Flygtningehøjkommissariat: Håndtering af flygtninge og internt fordrevne, herunder beskyttelse, genhusning og basale behov.
20 millioner til FN’s Børnefond (Unicef): Indsatser målrettet børn, herunder beskyttelse, sundhed, uddannelse, basale behov og vinterindsatser.
20 millioner til Den Internationale Røde Kors Komite: Indsatser inden for bl.a. nødhjælp, beskyttelse og sundhed samt fortalervirksomhed for den humanitære folkeret.
15 millioner til FN’s Befolkningsfond (UNFPA): Indsatser målrettet forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold samt indsatser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Hjælpepakken til genopbygning udgør 200 millioner kroner og fordeles således:
73 millioner til NEFCO (den fælles-nordiske grønne investeringsbank): Styrkelse af energiproduktion og vandforsyning herunder installation af solceller.
57 millioner til Energy Community: Energistøtte til genetablering af ødelagt energiinfrastruktur.
27 millioner til Dansk Flygtningehjælp (DRC): Genopbygning og reparation af skoler i Mykolaiv og minerydning med fokus på landbrugsjord.
25 millioner til Den Europæiske Udviklings- og Genopbygningsbank (EBRD): Øget adgang til offentlig transport for at sikre adgang til jobs og skolegang gennem indkøb af elektriske sporvognsbusser.
15 millioner til Folkekirkens Nødhjælp (DCA): Genopbygning af skole i Mykolaiv-regionen og minerydning med fokus på landbrugsjord.
3 millioner til Røde Kors: Oplysning og kapacitetsopbygning om risici ved minerydning.
