2 år siden
-
12:36
Diabetikere i det globale syd mangler adgang til insulin
Halvdelen af alle diabetikere i det globale syd har ikke tilstrækkelig adgang til insulin, beretter the Guardian. Problemet skyldes både begrænset produktion og de høje priser. Situationen er kun blevet værre som følge af den globale inflationskrise.
Det globale insulin marked er domineret af tre medicinalfirmaer, Eli Lilly, Sanofi og danske Novo Nordisk. Tidligere på måneden udmeldte de tre firmaer, at de vil sænke priserne på insulin i USA, som har de højeste priser i verden.
Men i relative priser er prisen på insulin dog langt fra højst i USA. Ifølge T1International, en ngo der arbejder for universel adgang til insulin, betaler folk gennemsnit fire gange så meget af deres indtjening for insulin i Nigeria som i USA. I Kenya er prisen på insulin 12,5 gange højere end i USA, når det bliver sat i forhold til indtjeningen.
Selvom medicinfirmaerne donerer insulin og samarbejder med internationale nødhjælps- og udvekslingsorganisationer, og som Novo Nordics med ”Defeat Diabetes” initivet sænker prisen på gamle typer af insulin, er det dog langt fra tilstrækkeligt til at dække det store globale behov.
En af årsagerne til at priserne i lav- og mellem-indkomst landene er så relativt meget højere end i høj-indkomst landene, er at disse lande ikke kan presse medicinal firmaerne til at holde priserne på et niveau, som diabetikerne kan betale.
Illustrativt valgte Novo Nordisk at trække deres produkter i Grækenland i 2013, efter at staten i forbindelse med den voldsomme økonomiske krise krævede at prisen på insulin blev sænket med 25 procent. Novo genoptog først handlen i Grækenland efter massivt internationalt pres, og kun til højere priser, skriver the Guardian.
-
12:12
Pandemi og krig skyder prisen på mælk i vejret i Indien
Mælk er i gennemsnit blevet 6,5 procent dyrere i Indien over det seneste år. Hver måned er prisen steget – og med en hastighed, der var mere end dobbelt så høj som før corona-pandemien, skriver Quartz.
Siden årsskiftet er prisen på det populære mælke-mærke Amuls sødmælk steget fra 58 til 66 indiske rupier. Prisstigningen på næsten 14 procent er dobbelt så høj som landets generelle inflation.
Forklaringen på Indiens høje mælke-inflation skal findes i corona-pandemien og inflationskrisen efter Ukraine-krigen. Da hoteller, restauranter og andre store aftagere af mælk lukkede ned, styrtdykkede efterspørgslen på landmændenes råmælk. Det fik landmændene til at slagte store dele af deres bestand, ligesom det tilbageværende kvæg fik mindre mad.
Ifølge RS Sodhi, der er direktør for Indian Dairy Association, er priserne på fodder til malkekvæg blevet mellem 20 og 25 procent dyrere i løbet af det sidste år. De køer, der nu skal levere mælk til verdens største mælkeproducent, har været underernæret i flere år, og derfor er der ikke lige så meget mælk i yverne.
Under genåbningen efter corona-pandemien var inderne desuden hurtige til at eksportere mælkeprodukter, da den internationale efterspørgsel og værdi var skudt i vejret. Det har også været med til at underminere udbuddet i verdens næstmest folkerige land.
I 2021 og 2022 stod Indien for lige under en fjerdedel af verdens samlede mælkeproduktion med mere end 210 millioner tons mælk.
2 år siden
-
12:34
Ugandas parlament vedtager ny anti-LGBTQ-lovgivning
Ugandas parlament har vedtaget den mest vidtrækkende anti-LGBTQ-lov på det afrikanske kontinent, skriver Al-Jazeera. Den nye lovgivning i Uganda kriminaliserer ikke kun ikke-heteroseksuelle handlinger og forhold, men også ikke-binær identitet.
Fortalere for lovgivningen i parlamentet sagde, at lovene vil beskytte Ugandas traditionelle og kristne samfund.
Loven skal ratificeres af Ugandas præsident Yoweri Museveni, før den træder i kræft. En anti-LGBTQ-lov blev erklæret ugyldig af Ugandas højesteret i 2013, fordi retten fandt, at lovgivningen var forfatningsstridig. Men en ny lovgivning blev vedtaget året efter.
2014 lovgivningen har ifølge Human Rights Watch ført til diskrimination, overgreb og betydeligt begrænset retssikkerhed i Uganda.
Den nye lov kritiseres for at være i strid med Ugandas egen forfatning og de internationale konventioner om menneskerettigheder. Loven vil blandt andet betyde at:
- LGBTQ-identitet vil blive straffet med op til 10 års fængsel.
- Al ikke-heteroseksuel sex vil blive klassificeret som voldtægt, da loven ikke anerkender at der kan være givet samtykke.
- Støtte, facilitering og udbredelse af ikke-heteroseksuelle og ikke-kønsbinære forhold og identitet bliver strafbart.
- Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf for en HIV-smittet.
- Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf, hvis der er personer under 18 år involveret.
-
11:16
Syv ud af de ti mest vandstressede lande findes i Mellemøsten og Nordafrika
I dag, den 22. marts, er FNs Verdensdag for Vand. Formålet med dagen er at sætte fokus på vigtigheden af rent drikkevand og gøre status over, hvilke udfordringer verden står over for i forhold til at skaffe adgang til rent drikkevand for alle.
Ifølge UN Water lever 2,3 milliarder mennesker i såkaldt vandstressede lande. Det svarer til mere end en fjerdel af verdens befolkning.
Vandstress opstår når den mængde af vand der anvendes i et land, overstiger mængden af vandressourcer. Det betyder helt enkelt, at grundvandsmagasinerne bliver tømt hurtigere, end de kan nå at blive genopbygget.
Ifølge Al-Jazeera ligger syv ud af de ti mest vandstressede lande i Mellemøsten og Nordafrika. I de syv lande ligger det gennemsnitlige vandstressniveau på 820 procent. Det svarer til, at det årlige vandudtag er otte gange højere end vandforsyningen fra vedvarende ressourcer.
Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater er de lande med de højeste vandstressniveauer i regionen.
MENA-regionen har et overvejende tørt klima med lav nedbør og høje temperaturer. For at skaffe regionens indbyggere nok rent drikkevand, er flere lande, især i Golfen, afhængige af afsaltning – en proces, der fjerner salt fra havvand.
2 år siden
-
13:19
Thailand holder parlamentsvalg den 14. maj
Thailands valgkommission har annonceret, at der vil blive holdt parlamentsvalg den 14. maj, skriver Reuters. Udmelding kom dagen efter, at Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, underskrev et dekret, der opløste parlamentet.
Den siddende pro-militære regering, ledet af statsminister Prayuth Chan-ocha, er dog ikke trådt af.
Ifølge Al-Jazeera, står det største oppositionsparti, ledet af milliardæren Paetongtarn Shinawatra, til at besejre det siddende regeringsparti. Paetongtarn, som er datter og niece til to forhenværende statsministre, står ifølge den seneste meningsmåling til at få 38,2 procent af stemmerne.
Det er det andet valg siden militær kuppet tilbage i 2014, og det første siden de voldsomme pro-demokratiske demonstrationer i 2020.
-
10:10
Xi Jinping fordømmer mord på ni kinesiske minearbejdere i CAR
Søndag blev en nyåbnet mine tæt ved byen Bambari i den Centralafrikanske Republik angrebet. Bevæbnede mænd dræbte ni kinesiske minearbejdere og sårede to, skriver BBC.
Fra borgmesteren i Bambari lyder det, at oprørere fra gruppen Coalition of Patriots for Change (CPC) står bag. Men oprørsgruppen selv mener, at de russiske lejesoldater i Wagner-gruppen udførte angrebet.
Wagner-gruppen har ikke kommenteret på beskyldningerne.
Både Wagner og Kina har de senere år involveret sig massivt i ressource-rige afrikanske lande som den Centralafrikanske Republik. Her har Wagner-tropperne ifølge FN tidligere begået overgreb mod civile, fredsbevarende tropper, nødhjælpsarbejdere og journalister.
Den kinesiske præsident Xi Jinping har udtalt, at de ansvarlige for angrebet skal “straffes hårdt” inden for lovens rammer. Det kinesiske udenrigsministerium opfordrer alle kinesiske statsborgere til at forlade farlige områder i landet, og det gælder “hele den Centralafrikanske Republik, undtagen hovedstaden Bangui.”
Der har været adskillige angreb mod kinesere, der er i det centralafrikanske land for at bygge de mange projekter, den kinesiske stat er partner i. Udviklingsprojekterne tæller både udvinding af naturressourcer, men også infrastruktur som mobilnetværk.
2 år siden
-
16:37
Intensiv ”manhunt” på sikh-separatist i Punjab
De indiske myndigheder har lukket for det mobile internet og sms-tjenester i Punjab provinsen og har arresteret over 100 personer i tre dages jagt på den selvudnævnte religiøse leder og sikh-separatist Amritpal Singh, rapporter Al-Jazeera.
Lørdag forsøgte politiet i Punjab at anholde Amritpal, men selvom hans bil-kortege blev stoppet i et de mange checkpoints, politiet havde opstillet, lykkedes det ham at undslippe efter en længere biljagt. Den foregik på strækning på over 20 kilometer og blev efter sigende livestreamet, beretter BBC.
Arrestordren på Amritpal kom, efter at han og hans tilhængere angreb en politistation i udkanten af Amritsar med sværd, knive og skydevåben i sidste måned, da en af hans tilhængere var blevet anholdt. Adskillige politifolk blev såret under angrebet.
Amritpal er leder af organisationen Waris Punjab De, der arbejder for oprettelsen af en selvstændig nation, Khalistan, for sikher, bestående af de indiske og pakistanske Punjab provinser.
Hans popularitet er steget i de seneste måneder, og hans budskaber om et hjemland for sikherne og en tilbagevenden til traditionelle værdier har mødt bred opbakning i Punjab provinsen.
Det skyldes både den indiske regerings hindu-nationalistiske ideologi, som vækker stor bekymring hos Indiens religiøse minoritetsgrupper, og de store sociale og økonomiske problemer i Punjab, skriver BBC.
I 1980erne var der en blodig uafhængighedskamp i Punjab provinsen mellem sikh-militser og den indiske regering. En konflikt, som kostede tusindvis af civile livet. Der er frygt for, at Waris Punjab De’s militante handlinger er tegn på, at en sekterisk konflikt igen vil blusse op, fortalte professor Parminder Singh til BBC.
Selvom Amritpal Singh formodes at være på fri fod, har Waris Punjab De’s advokat meldt ud, at Amritpal er blevet anholdt, men ikke er blevet stillet for en domstol, fordi politiet planlægger at henrette ham i et iscenesat sammenstød.
-
14:57
FN´s Klimapanels synteserapport udkommet i dag
FN´s Klimapanels (IPCC) synteserapport er udkommet i dag samtidigt med, at der er klimaministermøde i København. Rapporten opsummerer seks rapporter, der er skrevet mellem 2018 og 2022, i et ikke fagligt sprog, og indeholder både en status over klimaforandringer og anbefalinger til, hvordan 2030-målsætningerne kan nås. Rapporten blev frigivet mandag klokken 14.
Rapporterne bygger på den eksisterende globale forskning og har været igennem meget omfattende peer-reviews. Alligevel er rapporterne ikke kun et videnskabelige produkt, men er sammensat af både videnskabsfolk og 195 politiske delegerede. Særligt synteserapporten har udløst bekymring for, at den vil sætte politiske hensyn over videnskabelig konsensus.
Synteserapporten bygger på tre undersøgelsesrapporter og tre temarapporter:
Den seneste rapport, Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change, udkom den fjerde april 2022.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den foregående rapport, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, udkom den 28. februar 2022.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den tredje undersøgelsesrapport, Climate Change 2021: the Physical Science Basis, udkom den niende august 2021.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den sidste specialrapport, The Ocean and Cryosphere in a Changing Climate, udkom i September 2019.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den anden special rapport, Climate Change and Land, udkom I august 2019.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den første specialrapport, Global Warming of 1.5°C, udkom i oktober, 2018.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
-
13:10
Jordskælv i Ecuador dræber 15
Natten mellem lørdag og søndag blev det sydlige Ecuador ramt af et jordskælv, beretter BBC. Jordskælvet havde sit epicenter seks kilometer uden for Balao i Guayas-provinsen, som ligger cirka 80 kilometer fra Ecuadors næststørste by, Guayagil.
14 mennesker omkom i Ecuadors Guayas, El Oro og Azuay-provinser, mens en fireårig pige omkom i det nordlige Peru. Ifølge Mercopress er 446 tilskadekomne blevet tilset på hospitaler i Ecuador, hvoraf 252 kunne udskrives samme dag.
Der har været omfattende skade på bygninger og infrastruktur, og mange boliger, erhvervsejendomme og broer er helt kollapset.
Ifølge det amerikanske USGS lå jordskælvet på 6,7 på Richterskalaen, mens det ifølge Peru’s Geofysiske Institut (IGP) lå på 7,0. Der har været et efterskælv på 4,8.
Siden 1950 er flere end 5.700 mennesker omkommet som følge af jordskælv i Ecuador. Tilbage i 2016 kostede et jordskælv på 7,8 flere end 700 mennesker livet.
-
11:26
Talibans ledelse i kamp mod nepotisme
Lederen af Afghanistans Taliban-bevægelse, Hibatullah Akhundzada, har beordret ledere ned gennem bevægelsens – og dermed statens – hierarkier til holde op med at ansætte deres sønner og andre familiemedlemmer i det offentlige. Og dem, der allerede er blevet ansat, skal fyres. Det skriver BBC.
Da bevægelsen tog magten i landet i august 2021, blev chefer i offentlige institutioner i flere tilfælde smidt ud, mens andre stak af. Der verserer historier om, at uerfarne blev ansat i stedet – ansat på grund af personlige forbindelser frem for kvalifikationer.
2 år siden
-
13:37
Mindst 22 mennesker dræbt ved kloster i Myanmar
En obduktion viser, at mindst 22 mennesker, heraf tre buddhistiske munke, blev skudt på klos hold ved et kloster. De nye oplysninger er ifølge militærjuntaens kritikere et tegn på, at styrets tropper har massakreret civile, skriver nyhedsbureauet Reuters.
En talsmand for regeringen siger, at hæren har kæmpet mod oprørsgrupper i den sydlige Pinlaung-region, men at tropperne ikke har skadet civile. Ifølge regeringen er de civile blevet skudt af oprørsgruppen Karenni Nationalities Defense Force (KNDF), som rykkede ind i byen, efter regeringstropperne havde forladt den.
En talsmand fra KNDF hævder det modsatte. Han henviser til en video, hvor KNDF-tropperne finder de livløse kroppe med skudsår i hovederne og på overkroppene, da de ankommer til byen Nan Neint, efter regeringstropperne har trukket sig ud.
Obduktionen er foretaget af Dr. Ye Zaw, som også er en del af National Unity Government, en eksilregering, der blev dannet, efter militæret i februar 2021 kuppede det demokratisk valgte parlament. Siden er juntaen flere gange blevet beskyldt for overgreb mod landets civilbefolkning.
-
13:07
Colombia producerer nu rekordmeget kokain
Efterspørgslen på kokain er steget markant efter Covid-19, og det har fået produktionen af det hvide pulver til at nå et rekordhøjt niveau, viser en ny rapport fra FNs kontor for narkotika og kriminalitet.
Ifølge rapporten steg dyrkningen af kokablade med 35 procent mellem 2020 og 2021. Og i samme periode begyndte flere og flere smuglere at bruge internationale posttjenester til at få narkotika ud til forbrugerne, blandt andet på grund af restriktioner på passagerflyvninger. I blandt andet Storbritannien har der været en betydelig stigning i beslaglæggelser af kokain i pakke- og postforsendelser.
Selve efterspørgslen på kokain faldt imidlertid under pandemien, hvor natklubber og barer blev lukket. Men ifølge rapporten har corona-dykket haft minimal indflydelse på de langsigtede tendenser.
I en kommentar til rapporten fortæller FNs forsknings- og trendchef Angela Me, at udbuddet af kokain er steget i Sydamerika, efterhånden som kriminelle grupper har taget kontrol over områder, der tidligere var drevet af Colombias oprørsgruppe Revolutionary Armed Forces of Colombia. Det har ført til konkurrence mellem grupper, der i sidste ende får produktionen til at stige, skriver BBC.
-
11:47
Civilsamfundspuljen får ansøgninger på i alt 89 millioner kroner
Til Civilsamfundspuljens ansøgningsfrist 8. marts modtog Civilsamfund i Udvikling (CISU) i alt 36 ansøgninger, som samlet har ansøgt om i alt 89 millioner kroner. Der er dermed fortsat pres på puljen, som til marts-runden har i alt 33 millioner kroner til udviklingsindsatser, skriver CISU i deres nyhedsbrev.
12 af de indsendte ansøgninger har ansøgt om et beløb på under en million kroner, hvilket betyder, at de er sikret en godkendelse, hvis de vurderes støtteværdige.
Civilsamfundspuljen har til formål at gøre fattige og udsatte grupper i stand til selv at arbejde med forhold, som de selv anser for vigtige, relevante og nødvendige, for at forbedre deres levevilkår i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Puljen kan søges af folkelige organisationer forankret i Danmark, der samarbejder med en eller flere lokale partnere i udviklingslande.
For de øvrige 24 ansøgninger gælder det, at de både skal vurderes støtteværdige og have en høj score for at få en bevilling. Alle ansøgninger vil få svar senest den 16. maj.
2 år siden
-
13:42
Cyklonen Freddy har nu slået 225 ihjel i Malawi
Den tropiske cyklon Freddy, der efter alt at dømme er den længstvarende nogensinde af sin slags, ramte igen Malawi den 11. marts. De kraftige vindstød og den voldsomme nedbør har nu kostet 225 mennesker livet i det sydøstafrikanske land, skriver Anadolu Agency.
På et pressemøde onsdag bad præsident Lazarus Chakwera om støtte fra det internationale samfund, efter mindst 90.000 mennesker ifølge myndighedernes oplysninger har måttet flygte fra deres hjem. 707 mennesker er blevet indlagt med skader efter stormen, og 41 er fortsat savnede.
Cyklonen Freddy ramte første gang det sydøstlige Afrika i februar og har siden ramt både Madagaskar, Mozambique, Zimbabwe og Malawi igen. Nødhjælpsorganisationer frygter, at de store vandmasser yderligere kan øge risikoen for kolerasmitte, særligt i Malawi.
Cyklonen har slået mindst 307 mennesker ihjel i alt: 225 i Malawi, 63 i Mozambique, 17 i Madagaskar og to i Zimbabwe.
-
12:33
Frygt for at børn kidnappes fra jordskælvsområder i Tyrkiet
Når katastrofer rammer og samfund kastes ud i kaos, er der risiko for at bortkomne børn bliver kidnappet og bortadopteret af lyssky personer og organisationer.
Frygten for netop det fik forældre til at stimle sammen om redningsarbejdere i den tyrkiske by Kahramanmaraş efter det voldsomme jordskælv, som forårsagede store ødelæggelser i det sydvestlige Tyrkiet og nordlige Syrien den 6. februar.
Ifølge det arabiske medie Daraj skete det i mindst et tilfælde, at forældre og andre familiemedlemmer opholdt sig alt for tæt ved bygninger, som var i fare for at styrte sammen. Det gjorde de angiveligt af frygt for, at deres børn skulle blive kidnappet, når og hvis de blev reddet ud fra murbrokkerne.
At frygten ikke var ubegrundet underbygges af, at både de tyrkiske og de syriske myndigheder har udsendt advarsler om, at kriminelle grupper rent faktisk forsøger at kidnappe børn i katastrofeområderne.
-
11:40
Honduras klar til at skifte Taiwan ud med Kina
Honduras Præsident Xiomara Castro har meldt ud, at hun har bedt udenrigsminister Eduardo Reina om at åbne officielle diplomatiske relationer med Kina, skriver Al-Jazeera. Kina tillader ikke, at lande, de har diplomatiske forhold med, også anerkender Taiwan som et selvstændigt land. Taiwan står derfor til at miste anerkendelsen fra en af de kun 14 tilbageværende nationalstater, der officielt anerkender den østasiatiske ø som en stat.
Castro sagde allerede tilbage i 2021,at hun ville foretrække bånd til Kina fremfor Taiwan, men valgte senere at ændre kurs. Siden har Kina blandt andet lånt Honduras 300 millioner dollar (omkring 2,1 milliarder kroner) til at bygge et vandkraftværk, og endnu et lån af den størrelse er under forhandling.
Kina har arbejdet intensivt for at isolere Taiwan, siden Tsai Ing-Wen blev valgt til præsident for Taiwan for første gang tilbage i 2016. Med Honduras har ni lande nu brudt deres bånd med Taiwan siden Tsai tiltrådte. I samme periode har Taiwan kun åbnet nye diplomatiske forbinder med den ikke-anerkendte nation Somaliland.
Castros udmelding kommer kun en måned før præsident Tsais planlagte rejse til lande i Mellemamerika og USA. Her skal præsidenten blandt andet mødes med Kevin McCarthy, forperson for den amerikanske kongres. Da Tsai mødtes med den tidligere forperson, Nancy Pelosi, i Taipei sidste år, udløste det voldsomme reaktioner fra Beijing.
Uden Honduras vil Taiwan kun være anerkendt af 13 ud af de 193 stater i FN: Eswatini, Vatikanstaten, Belize, Guatemala, Haiti, Paraguy, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Marshalløerne, Palau, Nauru og Tuvalu.
-
11:04
Indiske landmænd protesterer i gaderne, mens løg rådner på markerne
Tusindvis af landmænd i den vestindiske delstat Maharashtra har begivet sig ud på en 200 kilometer lang protestmarch til Mumbai. De protesterer over, at prisen på løg er styrtdykket i løbet af de sidste par uger, skriver BBC.
På Namdev Thakares familiegård i Nashik-distriktet ligger rækker af løg og rådner. Landmanden fortæller til BBC, at han ikke vil bruge penge på at hyre arbejdere til at høste løgene og få dem ud på markedet, fordi han alligevel ikke kan dække omkostningerne.
Frustrationen har bredt sig hos løgdyrkerne. En landmand har brændt sine afgrøder i desperation, mens andre har sendt pakker med løg til premierminister Narendra Modi i et forsøg på at tiltrække opmærksomhed.
Med omkring 24 millioner tons årligt er Indien verdens næststørste producent af løg, lige i hælene på Kina. Delstaten Maharashtra står for mere end halvdelen af produktionen. Omkring 10-15 procent af den landsdækkende produktion eksporteres til andre lande.
Protesterne har fået myndighederne til at annoncere, at de vil bidrage med økonomisk hjælp til løgproducenterne. Men landmændene har afvist forslaget og sagt, at de vil fortsætte deres protester.
2 år siden
-
16:26
Konflikt i DR Congo driver hundredtusinder på flugt
Mindst 300.000 mennesker blev ifølge tal fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, drevet på flugt i den Demokratiske Republik Congos Nord-Kivu-provins alene i februar. UNCHR, Læger Uden Grænser og andre organisationer klager over manglende støtte til at håndtere den eskalerende konflikt mellem regeringsstyrker, fredsbevarende tropper fra East African Community og M23-oprørsgruppen.
Det estimeres, at mindst 800.000 mennesker er blevet drevet på flugt siden marts sidste år, hvor M23 bevægelsen igen blev aktiv efter næsten 10 års pause. Oprørsbevægelsen er angiveligt støttet og finansieret af Rwandas regering.
En fredsaftale mellem M23 og DRC’s regering trådte i kraft tirsdag sidste uge, men blev brudt allerede inden ugen var omme. Begge parter beskylder modparten for at have brudt freden først.
DRC er et af de mest konfliktramte lande i Afrika, og ifølge FN er der 5,8 millioner internt fordrevne og over 800.000 flygtninge fra landet. Situationen er meget kompleks, og udover M23 er der mere end 120 andre oprørsgrupper i DRC.
UNHCR har meldt ud, at de kun har fået finansieret otte procent af deres DRC-budget for 2023, mens Røde Kors advarer om, at manglende støtte fra internationale donorer kan føre til en regulær humanitær katastrofe.
-
12:04
Ny stor Ukrainefond tager 1,2 mia fra udviklingsbistanden
Onsdag vedtog Folketinget at etablere en ny fond på syv milliarder kroner, som skal støtte Ukraine. Fonden skal bruges både til militær, civil og erhvervsmæssig støtte, skriver DR. Alle folketingets partier står bag aftalen undtagen Enhedslisten og Alternativet, der ikke er med i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.
Af de syv milliarder kroner afsættes 5,4 milliarder til militær støtte. 400.000 millioner afsættes til at støtte virksomheder, der vil eksportere til Ukraine. De resterende 1,2 milliarder kroner afsættes til civil og humanitær hjælp. Disse midler bliver taget fra udviklingsmidlerne, og det har allerede mødt kritik.
Udviklingsorganisationen CARE skriver på Twitter: ”Selvfølgelig skal DK støtte Ukraine, men ikke med penge fra udviklingsbistanden. Verdens fattigste med samme store, akutte behov skal ikke betale. Der er overskud på statsfinanserne – vi har råd.”
Alternativets udviklingsordfører Sasha Faxe skriver samme sted: ”Meget vigtigt at støtte Ukraine, men stærkt problematisk at tage 1,2 mia fra udviklingsbistanden til formålet. Udviklingsbistand skal være øremærket det globale syd.”
De Radikales leder, Martin Lidegaard, er enig med Sasha Faxe i at det er problematisk at bruge midler fra udviklingsbistanden.
”Men vi vil selvfølgelig gerne være med til at støtte Ukraine. Derfor er vi med,” siger han ifølge Ritzau.
-
10:56
Pakistan: Mange såret ved forsøg på at anholde eks-premierminister
Politibetjente bruger tåregas og vandkanoner mod tilhængere af den afsatte premierminister Imran Khan, som har taget opstilling uden for hans hjem, skriver ABC News. Mindst 35 af Khans tilhængere er angiveligt sårede, mens 100 betjente ifølge de lokale myndigheder er kommet til skade under sammenstødene.
Sammenstødene begyndte tirsdag, da betjentene rykkede frem mod Khans hus for at pågribe ham, efter han ikke mødte op til en retssag sidste uge. Khan er anklaget for under sin tid som premierminister at have solgt gaver, han fik i embedsmedfør.
I en video tirsdag hævdede Imran Khan, at han var indstillet på at rejse til Islamabad under betingelserne i hans arrestordre, men at politiet ikke havde accepteret. I Højesteretten har Khans advokater argumenteret for at få suspenderet arrestordren, og en afgørelse var forventet onsdag.
Khan har flere gange udtalt, at korruptionssagerne mod ham er politisk motiverede med henblik på at underminere ham og hans parti op til Pakistans valg i efteråret. Den tidligere cricket-stjerne blev i april 2022 afsat som premierminister efter et mistillidsvotum i parlamentet, hvor oppositionen beskyldte ham for undertrykkelse af politiske modstandere og dårlig forvaltning af landets kriseramte økonomi.
Læs også: Folkemængde vil beskytte Pakistans tidligere premierminister mod fængsling
Parlamentsmedlemmet Marriyum Aurangzeb siger, at anklagerne og arrestordren ikke er politisk motiverede, og at betjentene udelukkende handler efter retssystemets forskrifter. Hun beskylder Khan for at bruge sine partimedlemmer samt kvinder og børn som menneskelige skjold.
-
10:53
Libanons økonomiske nedsmeltning fortsætter
Tirsdag den 14. marts oversteg den amerikanske dollar en kurs på 100.000 libanesiske pund. Libanons nationalvaluta har aldrig været mindre værd, skriver Al-Jazeera.
Det libanesiske pund er styrtdykket med mere end 98 procent i forhold til den amerikanske dollar, siden landet gik ind i en økonomisk krise i 2019 efter årtier med statsstøttet korruption og ringe forvaltning af økonomien.
Valutaens dyk er blot den seneste dystre milepæl i landets økonomiske krise, der har skubbet tre fjerdedele af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.
De libanesiske banker, der også går under navnet ‘zombiebanker’, har længe har haft begrænsninger på, hvor meget folk kan få lov til at hæve. Det har fået flere frustrerede libanesere til at forsøge at røve banker – ikke for at stjæle andres penge, men for at få adgang til egne opsparinger.
Samme dag som valutaen tog sit dyk, lukkede de libanesiske banker endnu engang, da medarbejdere valgte at genoptage den strejke, der begyndte i februar måned.
På trods af krisens alvor, har den politiske elite, som i vid udstrækning har fået skylden for landets økonomiske kollaps, undladt at gøre noget for at kontrollere valutaens frie fald.
2 år siden
-
14:25
Tawian er midt i en historisk æggekrise
Taiwan mangler mere end halvanden million æg hver dag, beretter Taipeitimes. Det er den foreløbige kulmination på den såkaldte ‘æggekrise’, der hærger flere lande i Sydøstasien og USA.
Krisen startede i begyndelsen af 2022, og den taiwanesiske regering er gået ind i sagen. Det er blandt andet blevet aftalt at importere mere end fem millioner æg og 360,000 kyllinger fra Australien, ligesom myndighederne nu giver tilskud til landmænd for at øge mængden af æglæggende høns.
Chen Chi-chung, Taiwans landbrugsminister, har sagt at krisen vil fortsætte indtil december i år, selvom myndighederne forudser en stigende produktion fra omkring juni.
Æggekrisen skyldes dels det usædvanligt koldt vejr på øen, men den helt store årsag er H5N1-strengen af fugleinfluenza. Sygdommen har fået myndighederne til at aflive mere end en million høns for at forhindre yderlig spredning af virussen.
Fugleinfluenzaen har også ramt andre lande hårdt. Malaysia, der ellers var et stort æggeeksporterende land, er nu blevet til en stor importør af æg fra Indien. I USA er der at tale om at indføre nye obligatoriske vaccinationer af hønsebestande, efter at mange millioner er fugle er døde af H5N1 siden 2022.
I Danmark har H5N1-fugleinfluenzaen ramt mindre hårdt, men et udbrud på Lolland tilbage i marts sidste år nødvendiggjorde aflivningen af 36,000 kalkuner.
-
13:38
KU-forskere opfinder ny metode til at gå klimakreditter efter i sømmene
Forskere fra Københavns Universitet og NASA har udviklet en metode, som har kortlagt flere milliarder træer og deres kulstofoptag i Afrika, fremgår det af en ny rapport i tidsskriftet Nature. Metoden kan fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter har en positiv effekt på antallet af træer, og om initiativer for naturgenopretning virker.
Forskerne har gennemgået 300.000 satellitbilleder af Sahel-regionen i meget høj opløsning, som de har sammenstykket til en mosaik, der viser antallet af træer fra oven. Derefter har de med kunstig intelligens trænet en af NASAs supercomputere til at genkende eksempelvis et akacietræ på sin flade krone.
Kortlægningen viser, at Sahel-regionen, som er et af verdens tørreste områder uden at være decideret ørken, har næsten 10 milliarder træer. Træerne lagrer i dag 840 millioner tons kulstof ifølge forskernes målinger, som blandt andet baserer sig på vægten af det enkelte træ.
Ifølge professor Rasmus Fensholt, som har været en central del af forskningen, kan den nye metode blive et vigtigt redskab, når virksomheder og andre ønsker at betale for deres CO2-udledning. Enten i form af nye træer eller ved at betale landmænd for at undlade at fælde træer på deres jord.
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt,” lyder det i en pressemeddelelse.
-
11:22
Colombia rykker tættere på “total fred” efter forhandlinger
Der er store fremskridt i forhandlingerne om våbenhvile og demobilisering mellem den colombianske regering og den militante gruppe ELN. Det udmeldte parterne efter den anden runde af forhandlinger i Mexico fredag, skriver Al-Jazeera.
ELN er den største tilbageværende venstreorienterede militante organisation i Colombia med omkring 2.500 medlemmer. Tidligere fredsforhandlinger imellem gruppen og de skiftende højreorienterede regeringer er alle gået i vasken.
Gustavo Petro, der er Colombias første centrum-venstre præsident, blev valgt på en platform om social retfærdighed og såkaldt ”total fred” gennem våbenhviler og demobilisering.
Læs også: Fred og kokain i Colombia
Mindst 22 af de flere end 50 væbnede grupper i Colombia har meldt ud, at de er villige til at forhandle med regeringen. Senest har den store paramilitære gruppe AGC angiveligt hyret advokater til at forhandle med regeringen.
Enkelte eksperter frygter, at Petros ambitiøse løfter om reformer kan føre til flere konflikter.
Præsidentens hårde retorik mod store multinationale selskaber kan inspirere de økonomisk hårdt pressede lokalbefolkninger til at tage sagen i egen hånd i kampen mod udbytning.
Den 3. marts tog vrede demonstranter 79 betjente og ni medarbejdere fra olieselskabet Emerald Energy til gidsel. To mennesker mistede livet, inden gidslerne blev løsladt dagen efter. Det er endnu uklart, om den voldelige demonstration var inspireret af Petros retorik mod udvindingsindustrien og multinationale selskaber.
-
10:30
Dansk ngo køber grund til aktivitets- og sundhedscenter i Cambodja
Sammen med en lokal kirke vil Luthersk Mission bygge et kristent center 40 kilometer uden for byen Siem Reap. Det skal skabe liv og glæde for godt 40.000 familier, som myndighederne tvinger til at flytte dertil, lyder det i en pressemeddelelse.
”Vi har været derude flere gange og se området, og hver eneste gang ser man militærlastbiler køre derud med en familie og deres ejendele på ladet,” fortæller Johannes Jensen, der er udsendt som missionær af Luthersk Mission.
Området uden for Siem Reap ligger øde, har ikke kloakering eller vand og meget ringe el-forsyning.
Luthersk Mission har i samarbejde med den lokale kirke købt en grund, hvor planen er at opføre et center med aktivitets-, undervisnings- og sundhedstilbud til de 40.000 tvangsflyttede cambodjanere.
Kirken i Siem Reap har søgt penge primært fra fonde, danske virksomheder og private personer. Indtil videre er der samlet nok ind til at købe grunden og formentlig også til opstart af byggeriet. Købsaftalen er foreløbigt betinget, men Johannes Jensen regner med at få skødet inden for få uger
2 år siden
-
16:40
Ny rapport: 5,4 millioner mennesker vil blive fordrevet de næste to år
I 2023 vil 1,9 millioner blive fordrevet, og næste år vil yderligere 3,5 millioner mennesker blive tvunget til at flygte fra deres hjem. Det betyder, at antallet af fordrevne i 2024 vil være mere end fordoblet fra 48 millioner i 2015 til mere end 100 millioner i 2024, lyder det i DRC Dansk Flygtningehjælps Global Displacement Forecast 2023-rapport.
Den nye rapport viser også, at kløften mellem humanitære behov og finansiering er vokset til et rekordhøjt niveau med en manglende dækning på 23 milliarder dollar (mere end 160 milliarder kroner) i 2022.
Rapporten understreger, at fordrivelse oftest sker i lande med kriseramte regeringer og problemer på andre områder som konflikter og vold mod civile. De eksisterende kriser forværres yderligere af klimaforandringer og nedbrydelse af miljøet.
“Vi er nødt til at se i øjnene, at kriserne ikke forsvinder af sig selv. Dette er vores tredje prognoserapport, og den viser, at antallet af fordrevne stiger meget hurtigt sammen med antallet af konflikter og klimarelaterede problemer,” lyder det fra Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Rapporten bygger på fordrivelsesprognoser lavet med Foresight-modellen – en kunstig intelligens-model udviklet sammen med IBM for mere præcist at forudsige fremtidige fordrivelser.
-
15:36
NGO’er: Tag ikke jordskælvshjælp fra andre hjælpeprogrammer
En del af den bistand, som udlandet har afsat til at hjælpe de syriske ofre for det voldsomme jordskælv den 6. februar, var allerede lovet til andre indsatser. Det betyder, at vigtige humanitære indsatser nu er i fare for at blive lukket ned. Sådan lyder advarslen fra Dansk Flygtningehjælp og 46 andre humanitære organisationer fra Syrien og resten af verden, som alle arbejder i Syrien.
At jordskælvshjælpen i visse tilfælde tages fra andre typer af hjælp er et symptom på, at der ikke er kommet nok midler til hjælpeindsatsen i Syrien, skriver de 47 organisationer i et fælles brev.
Ifølge FN er 8,8 millioner mennesker i Syrien påvirket af jordskælvet, som kostede mindst 5.800 livet på den syriske side af grænsen.
Landets befolkning havde i forvejen levet med et årtis borgerkrig og deraf følgende humanitære kriser. Det anslås at 15,3 millioner syrere har behov for humanitær hjælp.
-
14:48
Ny rapport: Syrien er verdens mindst frie land
Sydsudan, Syrien og Turkmenistan er de lande i verden med den mindste grad af frihed, mens lande i det nordlige Europa kan glæde sig over at være blandt de mest frie lande. Det skriver den amerikanske NGO Freedom House i deres nyeste rapport Freedom in the World.
Rapporten er baseret på en undersøgelse af befolkningers borgerlige frihedsrettigheder i 195 lande og 15 territorier fra den 1. januar til den 31. december 2022. Nationerne er klassificeret som “frie”, “delvist frie” eller “ikke frie” baseret på deres score ud af 100.
På det afrikanske kontinent har Burkina Faso oplevet et markant tilbagefald. Landet har det seneste år tabt i alt 23 point og er gået fra “delvis fri” til “ikke fri” efter hele to statskup i 2022. I Kenya bød valget derimod på øget gennemsigtighed, nye beviser på retslig uafhængighed og en fredelig overdragelse af præsidentembedet.
I Mellemøsten og Nordafrika er Iran er gået to point ned efter regeringens respons på de landsdækkende protester, og Syrien er det absolut mindst frie med hensyn til politiske rettigheder. Nabolandet Israel har bevaret sin plads som det mest frie land i regionen. Men præsident Benjamin Netanyahus nylige forslag om en gennemgribende omlægning af retsvæsenet kan få konsekvenser for landets score, mener Freedom House.
I andre dele af verden ligger Tibet, Nordkorea, Afghanistan og Belarus blandt de dårligst scorende. Også Kina regnes fortsat for at være blandt “de værste af de værste”. Tyrkiet er i mellemtiden et af de lande, der klarer sig dårligst på det europæiske kontinent, mens de nordiske lande, Finland, Sverige og Norge, ligger i den absolutte top med scorer på 100. Danmark ligger lige i hælene på sine nordiske kammerater med en score på 97.
-
10:49
Det højest beskattede land i verden ligger i Afrika
Der er ikke to ens skattesystemer i verden. Men ifølge organisationen World Population Review er Elfenbenskysten, det land i verden med den højeste sammenlagte skat på personlig indkomst, skriver Quartz.
Med en personlig indkomstskat på 60 procent ligger Elfenbenskysten således et godt stykke foran mange rige lande, men tæt efterfulgt af Finland med 56,95 procent, Japan med 55,97 procent og Danmark på en fjerdeplads med 55,90 procent. Af de mere end 150 lande, som undersøgelsen har kigget på, er Elfenbenskysten desuden eneste afrikanske land i top 10.
Elfenbenskysten er desuden inde i en positiv økonomisk periode, efter at corona-pandemien ellers havde lagt en dæmper på landets vækst. I 2021 oplevede Elfenbenskysten en vækst på syv procent med eksportvarer som kakao, cashewnødder, palmeolie og kaffe som de store trækplastrer.
Læs også: “Det er nemt at være pessimistisk, men igen og igen har Afrika vist sig modstandsdygtig”
Tilgengæld er Elfenbenskysten langt nede af listen, når det gælder selskabsskatter, hvor Tchad, Ækvatorialguinea, Guinea, Sudan og Zambia alle ligger i top 10.
I den anden ende af skalaen er de ti lande, der tilbyder lavest skat for udenlandske investorer – af kritikere kaldet ‘skattely-lande’ – Luxembourg, Caymanøerne, Isle of Man, Jersey, Irland, Mauritius, Bermuda, Monaco, Schweiz og Bahamas.
-
10:35
Danmark skal være vært for klimaministermøde inden COP28
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) sidder for bordenden og byder velkommen, når omkring 50 ministre og ledere fra hele verden mødes for at tage de første skridt frem mod FN’s klimatopmøde COP28 i december. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Danmark er blevet bedt om at afholde Copenhagen Climate Ministerial-mødet den 20.-21. marts af den nuværende og den kommende COP-præsident fra hhv. Egypten og de Forenede Arabiske Emirater. Dan Jørgensen siger:
“Vi ønsker at være et foregangsland i den globale grønne omstilling, og så er der næppe bedre lejligheder til at vise danske løsninger end denne.”
Ministrene skal på diskutere implementeringen af resultaterne fra sidste års klimatopmøde i Sharm el-Sheikh og samtidig sætte kursen frem mod COP28. Det er første gang siden COP27 i Sharm el-Sheikh, at klimaministre og fremtrædende politiske stemmer – blandt andre FN’s klimachef Simon Stiell – mødes for at diskutere de centrale emner, der også bliver omdrejningspunkt for COP28 i de Forenede Arabiske Emirater.
“Det er essentielt for klimaet at vi får ambitiøse resultater på dette års COP-møde,” lyder forventningen fra Dan Jørgensen.
“Der skal reduceres markant i udledningerne af drivhusgasser, og verdens fattigste lande skal have mere økonomisk hjælp til den grønne omstilling og til at tilpasse sig de klimaforandringer, der allerede nu mærkes negativt.”
