2 år siden
-
11:55
Første skib med naturgas stævner ud fra Mozambique
Søndag den 13. november stævnede tankskibet British Sponsor ud fra gas-platformen Coral Sul Floating Liquefied Natural Gas (FLNG) 80 kilometer ud for Mozambiques kyst. Det meddeler det italienske energiselskab ENI, der er en af hovedaktionærerne i gas-projektet.
Skibet er lastet med landets første naturgas-eksport, der er hentet op fra dybet i Rovuma Bassinet. Naturgas-projektet blev godkendt i 2017, og 70 procent af foretagendet ejes af konglomeratet Mozambique Rovuma Venture, der ud over ENI består af amerikanske ExxonMobil og det statsejede kinesiske olieselskab CNPC. De resterende 30 procent ejes af portugisiske Galp, sydkoreanske KOGAS og Mozambiques statsejede gasselskab ENH.
Naturgas, der skal holde store dele af Europa varm gennem vinteren, er i gennemsnit blevet 40 procent dyrere efter Putins invasion af Ukraine. Coral Sul-platformen skal ifølge MRV’s udregninger levere 3,4 millioner tons naturgas om året, og hele produktionen er allerede afsat til BP de næste 20 år.
To andre gas-projekter i området er blevet udskudt på grund af angreb fra oprørsgrupper med tråde til Islamisk Stat. TotalEnergies Mozambique LNG-byggeri skal efter planen gentopages i starten af næste år.
2 år siden
-
16:08
Flodhestens, hammerhajens og elefantens skæbne på spil i Panama
Mens de fleste taler om COP27 i Egypten, foregår der en anden COP i Panama. Den handler om international handel med truede dyrearter. Denne handel bliver reguleret af CITES, en konvention, der trådte i kraft i 1975.
Mandag åbner COP19, det 19. partsmøde mellem verdens lande, hvor de skal tale sig til enighed om, hvilke dyrearter, der skal beskyttes af forbud mod international handel. Der er som vanligt adskillige forslag til enten at styrke eller slække på beskyttesen af forskellige dyrearter.
Brasilien har sammen med Colombia, Ecuador, EU og Panama eksempelvis indsendt et forslag om bedre beskyttelse af hammerhajen. Ifølge forslaget er der et betydeligt svind af bestanden af hammerhajer globalt, særligt fordi dens finne bliver brugt i hajfinnesuppe. Derfor ønsker de, at hammerhammer kommer på Liste II ved CITES. Det vil betyde, at alt international handel med hammerhajen er forbudt med mindre, der bliver givet særlige tilladelser.
En lang række afrikanske lande, herunder Burkina Faso, Gabon, Mali og Senegal, ønsker ligeledes, at flodhesten kommer under beskyttelse på CITES’ Liste II. Der har ifølge forslaget været et markant fald af bestanden af vilde flodheste i Afrika, og derfor ønsker landene, at reglerne bliver skærpet.
Når det angår elefanter er der to modsatrettede forslag fra afrikanske lande. Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe ønsker tilladelse til at sælge trofæer og andre legemsdele fra elefanten internationalt. Burkina Faso, Ækvatorial Guinea, Mali og Senegal har derimod sendt et forslag om, at elefanter i landene i det sydlige Afrika skal beskyttes på Liste I. Det er den strengeste beskyttelse og forbyder alt international handel med dyrearterne.
Det er ikke første gang, at der er delte meninger om tilladelse af handel med elefanter i Afrika. Det var således også et emne ved den seneste CITES-konference i 2019. Der er en lang række andre forslag til de næste ugers forhandlinger om blandt andet krokodiller, firben og klapperslanger, og de kan læses her.
Læs også: Elefanterne splitter Afrika
-
14:55
100 katastrofale dage i Pakistan
Der er gået 100 dage, siden Pakistan blev ramt af voldsomme oversvømmelser, skriver UNOCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitært arbejde. Men indbyggerne vil havde brug for hjælp i flere måneder endnu på grund af katastrofens omfang.
Oversvømmelserne og områder med stillestående vand har resulteret i et væld af sygdomme. Milioner af mennesker mangler mad. Det er svært at få fat på rent drikkevand, og der mangler adgang til sanitære forhold. Hygiejnen er i bund.
Vinteren nærmer sig, og folk mangler steder at bo. Millioner venter stadig på, at deres jord skal tørre. De overlevende vender hjem til raserede huse, ødelagte afgrøder og døde husdyr.
Mange mennesker er blevet drevet fra sted til sted, og det har gjort det særligt svært at beskytte de mest sårbare og at sørge for børnenes undervisning.
-
10:39
Tyrkiet beskylder kurdisk organisation for terrorangreb
Tyrkisk politi har anholdt 22 personer efter bombeattentatet i den travle gågade Istiklal i hjertet af Istanbul, der efterlod mindst otte mennesker døde og 81 sårede, skriver Al-Jazeera
Kurdistans Arbejderparti, også kaldet PKK, bliver af Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, anklaget for at stå bag angrebet.
”Ifølge vores undersøgelse er det terrororganisationen PKK, der er ansvarlig. Og bare rolig, det vil koste dem dyrt,” sagde Soylu til Tyrkiets statslige nyhedsbureau Anadolu.
Istanbul og andre tyrkiske byer har tidligere været terrormål for kurdiske separatister, ISIS og andre grupper.
En PKK afhopperorganisationen ’Kurdistan Freedom Hawks’ har tidligere taget ansvaret for et stort terrorangreb mod Istanbul i december 2016, hvor to bomber sprang uden for et fodboldstadion i storbyen. Angrebet dræbte 38 mennesker og sårede 155.
Ingen organisation har indtil nu taget ansvar for angrebet på Istiklal gaden.
2 år siden
-
10:54
COP27: Ønationer hylder Danmark for støtte til klimaerstatning
Der var ros til Danmark på den første uge af klimatopmødet COP27 i Egypten. De rosende ord kom blandt andre fra Barbados samt Antigua og Barbuda. Barbados premierminister, Mia Mottley, nævnte, at hun hylder Danmark, Belgien og Skotland for at betale til såkaldt tab og skade efter klimaforandringernes konsekvenser i udviklingslande.
Det samme budskab kom fra Gaston Browne, premierministeren fra den caribiske østat, Antigua og Barbuda.
“Irland, Belgien og Danmark er begyndt at vise vejen ved at præsentere støtte til udviklingslande, som har lidt skade som følge af klimaforandringer. Det ville være passende for de store forurenere, særligt dem, der historisk har anvendt fossile energikilder, at følge dette eksempel,” lød det i premierministerens tale i Egypten i starten af ugen.
Læs også: Ny klimabistand fra Danmark bryder globalt tabu
Erstatning for tab og skader – kendt som ‘Loss & Damage’ under forhandlingerne – er et af de helt store emner ved COP27. I sidste uge har New Zealand også meddelt, at de vil støtte Loss & Damage. Folkekirkens Nødhjælp advarer imidlertid om, at det er penge, der bliver taget fra enten anden klimafinansiering eller bistand til udviklingslandene.
“Det er utroligt skuffende og skadeligt for tilliden i forhandlingerne, at de rige lande snupper pengene fra eksisterende bevillinger til klimahjælp og anden udviklingsbistand. At det reelt set er eksisterende bevillinger der omdirigeres. Det betyder, at udviklingslandene i sidste ende sidder tilbage med hele regningen,” lyder det fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, i en skriftlig kommentar til Globalnyt.
Gaston Browne nævnte i sin tale, at små østater kan miste 200 procent af deres bruttonationalindkomst på en enkelt dag på grund af en enkelt klimakatastrofe. Han forventer, at der bliver oprettet en fond for erstatning for tab og skader, der kan åbne i 2024.
-
10:34
Underernæring blandt Syriens børn stiger voldsomt
Antallet af underernærede børn i det nordøstlige Syrien er steget med mere end 150 procent over de seneste seks måneder, skriver Red Barnet. Mindst 10.000 flere børn står nu over for underernæring, end i de foregående seks måneder,
Syrien står over for den værste økonomiske krise siden krigens start i 2011, og 90 procent af landets 18 millioner indbyggere lever i fattigdom.
I løbet af de sidste tre år har kombinationen af konflikt, tørke, den libanesiske finanskrise og COVID-19-pandemien forårsaget, at den syriske valuta er faldet til et rekordlavt niveau.
Den økonomiske krise betyder, “at mindst 60 procent af befolkningen i øjeblikket oplever fødevareusikkerhed, og situationen bliver værre dag for dag”, fortæller Beat Rohr, midlertidig direktør for Syria Response Office, til Red Barnet.
-
10:21
DIGNITY-ansat nægtet indrejse til COP27 i Egypten
Foto: DIGNITYGiorgio Caracciolo, der til daglig arbejder i DIGNITY’s hovedkontor i København, blev torsdag nægtet adgang til Egypten, selvom han netop var landet med gyldigt visum og en akkreditering til COP27. Det skriver DIGNITY i en pressemeddelelse.
Caracciolo er italiensk statsborger og skulle efter planen mødes med egyptiske menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med klimakonferencen, der netop nu bliver afholdt i den egyptiske by Sharm el Sheikh.
“Ved paskontrollen fik jeg et indrejsestempel i mit pas. Da jeg havde taget to skridt ind i landet, blev jeg kaldt tilbage. Tilsyneladende fordi der var dukket noget op på computerskærmen,” fortæller Giorgio Caracciolo fra en lufthavn i Paris, hvortil han blev deporteret.
Han rejste sammen med en ansat i en anden international NGO, en dansk statsborger, som fik besked på at vente sammen med ham, men som til sidst fik lov til at rejse ind i Egypten.
Giorgio Caracciolo fik ikke en begrundelse for afvisningen.
“Det er meget bekymrende, at en DIGNITY-ansat bliver nægtet adgang. Endnu mere bekymrende er dog det indtryk, som denne hændelse efterlader af et egyptisk regime, der ikke tillader civilsamfundet og uafhængige menneskerettighedsorganisationer at arbejde og udtrykke legitim kritik af menneskerettighedssituationen i Egypten,” siger DIGNITY’s direktør, Rasmus Grue Christensen
DIGNITY er en international menneskerettighedsorganisation, der blandt andet kæmper mod brugen af tortur og vold. I en årrække har DIGNITY arbejdet sammen med egyptiske partnere for at forhindre tortur, rehabilitere torturoverlevere og støtte menneskerettighedsforkæmpere.
2 år siden
-
13:30
Væbnede kampe i Fillippinerne kan blive afslutningen på vigtig fredsaftale
Tre soldater og mindst fire oprørere er blevet dræbt i voldsomme sammenstød mellem den filippinske hær og medlemmer af Moro Islamic Liberation Front i ø-provinsen Basilan, skriver Aljazeera.
Kampene kan ødelægge en fredsaftale fra 2014, der har bragt stabilitet til den sydlige filippinske region efter 54 år med konflikt mellem regeringen og oprørerne i Basilan.
Skududvekslingerne brød ud tirsdag, da soldater indledte en eftersøgning på bevæbnede kriminelle, som mistænkes for at stå bag nylige bombeangreb i Basilan. Oprørerne fra Moro Islamic Liberation Front er beskyldt for at beskytte de mistænkte.
Begge sider anklager hinanden for at overtræde fredsaftalen.
-
11:29
Højt saltindhold kan få isen til at smelte hurtigere i Det Arktiske Hav
Oceanografer er bekymret for, at Det Arktiske Hav bliver varmere og mere saltet på grund af klimaforandringerne. Det kan nemlig betyde, at havis ikke kan dannes, skriver The Guardian.
Havvandets temperatur og saltholdighed er vigtige faktorer, da de påvirker tætheden af havvandet. Koldt vand er tungere og har en tendens til at synke, hvorimod varmt saltet vand ligger sig i overfladen.
Der er derfor en risiko for, at det varme og saltede vand ikke blander sig med det underliggende kolde havvand, hvilket kan have en skadelig effekt på skabelse af havisen og få den til at forsvinde hurtigere.
-
9:44
Brasiliens militær finder ingen tegn på valgsvindel
Der er ingen tegn på svindel ved præsidentvalget i Brasilien. Sådan lyder det i en meget ventet rapport, det brasilianske forsvarsministerium har udarbejdet til landets valgkomité, og som i høj grad legitimerer valgets vinder, Lula Da Silva.
Siden valget 30. oktober har der været store spekulationer om, hvorvidt forsvarets rapport ville bakke den afgående præsident Jair Bolsonaros påstande om valgsvindel op. Bolsonaro har i månedsvis op til valget antydet, at han ikke ville acceptere et nederlag og sat spørgsmålstegn ved valgsystemet i Sydamerikas største og mest folkerige land.
Den 63 sider lange rapport kommer dagen efter, at juristernes fagorganisation, Brazilian Bar Association, er nået frem til samme konklusion.
Lula Da Silva vandt valget med 50,9 procent af stemmerne, hvilket er den mindste sejrsmargin siden afslutningen på landets militærdiktatur i 1985.
Bolsonaro har endnu ikke offentligt anerkendt nederlaget og har skjult sig siden valgnatten. Eneste undtagelse var, da han to dage efter valget dukkede op for at bede sine tilhængere om at stoppe protester, der blokerede store dele af trafikken på tværs af landet.
2 år siden
-
10:53
Amazon får lov at fortsætte omstridt milliard-byggeri i Cape Town
Tech-giganten får lov at fortsætte byggeriet af et enormt hovedkvarter i den sydafrikanske by, efter indfødte befolkningsgrupper ad rettens vej har forsøgt at stoppe projektet med henvisning til områdets kulturelle betydning.
Sydafrikas højesteret har ifølge Bloomberg vurderet, at de indfødte befolkningsgrupper ikke tilfredsstillende “har demonstreret, at retten til kulturarv bliver bragt i fare”, og derfor har entreprenøren nu rettens tilladelse til at fortsætte byggeriet.
En tidligere domsafsigelse i marts fastslog ellers, at udviklingen af byggepladsen skulle standses, mens det blev undersøgt, om bygherren havde konsulteret alle interessenter i byggeriet på tilfredsstillende vis. Den afgørelse er nu kasseret, efter dommeren sagde, der var mistanker om svindel. Byggeriet blev genoptaget, efter bygherren Liesbeek Leisure Properties Trust appellerede sagen i september.
Khoisan-folket har argumenteret for, at byggegrunden udgør en central del af deres kulturelle arv, og at den vil gå tabt, hvis Amazon får lov at opføre hovedkvarteret, der har et budget på næsten to milliarder kroner.
De indfødte befolkningsgrupper har stadig en anden retssag undervejs mod byggeriet, og de vil nu indhente yderligere juridisk assistance for at fokusere på den proces.
Amazon har allerede bygget flere datacentre i Afrika og åbnet kontorer i både Johannesburg og Lagos. Ifølge planerne skal hovedkvarteret i Cape Town inkludere næsten 60.000 kvadratmeters kontorlandskab samt butiksområde, hotel og fitnesscenter.
-
10:48
Folkekirkens Nødhjælp vil kompensere for 100 års klimabelastning med 280.000 træer
Folkekirkens Nødhjælp kan i år fejre 100 års jubilæum. Det er blevet til en del humanitær nødhjælp og udviklingsstøtte gennem årene. Men det har også kostet på klimakontoen, erkender den store organisation. Nødhjælpsflyvninger, udsendelse af medarbejdere til verdens brændpunkter, kontordrift i Danmark og verden samt drift af genbrugsbutikker betyder udledninger af klimaskadelige gasser. I alt står ngo’en for 165.000 tons drivhusgasser siden 1922, ifølge organisationens egen vurdering.
Den klimabelastning vil Folkekirkens Nødhjælp nu tage det historiske ansvar for, lyder det i en pressemeddelelse onsdag. Organisationen vil plante 280.000 træer, der kan opsuge de drivhusgasser, der er blevet udledt gennem tiderne. Den forpligter sig også på at kompensere for alle fremtidige klimaskadelige udledninger.
”Vi tager det livslange klimaansvar på os. Vi håber at inspirere andre i Danmark og resten af verden til at sætte tilsvarende høje standarder for deres klimaansvarlighed. Vi præsenterer initiativet på det kommende klimatopmøde i Egypten. Og vi opfordrer en ny dansk regering til at sætte klimaet allerhøjest på den politiske dagsorden, skrue op for øget klimaansvar og for klimafinansiering til ulandene. Til gavn for hele verden,” lyder det fra organisationens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælp understreger, at der ikke findes en enkelt anerkendt metode til at beregne historiske udledninger af drivhusgasser, og derfor bygger organisationens beregninger på et skøn. Det er bedre end ingenting, påpeger ngo’en i rapporten. Folkekirkens Nødhjælp fremhæver, at den har valgt de højeste estimater i tilfælde, hvor der har været tvivl om beregningsmetoderne.
-
10:10
Saudi Arabien lover guld og grønne skove ved COP27
Saudi Arabien er ikke just kendt for at være den største fortaler i kampen mod klimaforandringer. Men nu vil kongeriget sørge for at plante 10 milliarder træer i Saudi Arabien og 50 milliarder i hele Mellemøsten.
Planen, der bliver kaldt Green Middle East Initiative, blev lanceret sidste år, og nu er det første nyhedsbrev kommet fra projektet. Saudi Arabien var mandag vært for en begivenhed på klimatopmødet i Sharm El Sheikh om de grønne planer. Arrangementet havde fint besøg af den saudiske kronprins Mohammed bin Salman, den egyptiske præsident Abdel Fatah El-Sisi samt andre statsledere fra Mellemøsten.
Her kunne kronprinsen afsløre, at Saudi Arabien vil oprette et regionalt center for Greeen Middle East Initiative og finansiere det med 18,6 milliarder kroner over de næste ti år. Derudover nævnte kronprinsen, at den saudiske offentlige investeringsfond – en af de største investeringsfonde i verden – stræber efter at blive klimaneutral i 2050. En video af bin Salmans tale ved arrangementet kan ses her.
Tidligere har Saudi Arabien i sin klimaplan til FN lovet at halvdelen af energien i landet i 2030 skal komme fra vedvarende kilder, og at det olierige land vil sørge for, at det ikke udleder flere drivhusgasser end det lagrer, så det bliver såkaldt neutralt med nettoudledninger, i 2060.
Saudi Arabien har ellers tidligere ofte fået kritik for at være fodslæbende i kampen mod klimaforandringer, og direkte modarbejde ambitiøse løsninger under FN’s Klimakonferencer. Nu er der ny retorik fra kongeriget, der også for nyligt blev præsenteret som vært for den næste konference under FN’s konvention om at bekæmpe ørkendannelse i 2024.
2 år siden
-
15:24
Indonesien overvejer OPEC for lande, der producerer batterimetaller
Indonesien undersøger lige nu muligheden for at etablere en OPEC-lignende alliance for nikkel og andre vigtige metaller til produktionen af batterier, som er særligt vigtige i den øgede efterspørgsel på elbiler.
OPEC er en organisation bestående af 13 lande, herunder Saudi Arabien, Nigeria og Venezuela, der har det til fælles, at deres økonomi er meget afhængig af olieeksport. Samarbejdet går ud på, at styre pris og produktion for at maksimere profit og sikre forudsigelighed for investorer og forbrugere.
“Indonesien undersøger muligheden for at danne en lignende styringsstruktur med hensyn til de mineraler, vi har, herunder nikkel, kobolt og mangan,” siger landets investeringsminister, Bahlil Lahadalia til Financial Times.
Indonesien er verdens største nikkelproducent og genererer ifølge konsulentfirmaet CRU 38 procent af den globale raffinerede forsyning.
Et problem for idéen om en lukket OPEC-struktur for handlen for batterimetaller er, at Indonesien og lignende lande ikke ejer produktionsmidlerne selv. Således er Indonesien afhængig af udenlandske virksomheder som kinesiske Tsingshan, verdens største producent af rustfrit stål, og brasilianske Vale til at udvinde nikkel. Omvendt er olieproduktionen blandt magtfulde OPEC-lande, såsom Saudi-Arabien, domineret af statsselskaber.
-
15:05
Oxfam: Danmark skal betale 27 milliarder kroner i klimaerstatning i 2030
27 milliarder kroner. Det bør Danmark betale til klimaskrøbelige lande for de tab og skader, de lider som følge af klimaforandringernes hærgen. Det vurderer den danske ngo Oxfam Ibis i en ny rapport tirsdag.
Oxfam Ibis er kommet frem til beløbet ved at undersøge beregninger for, hvor meget klimaskaderne koster. Derefter har de beregnet rige landes regning, og vurderet Danmarks andel af denne ud fra BNI. Samlet vil rige landes gæld til udviklingslandene være 3348 milliarder kroner (eller 3,3 billioner kroner), og Danmarks andel er altså 27 milliarder kroner, ifølge Oxfam Ibis.
Tab og skader fra klimakatastrofer er et af de helt store emner ved klimatopmødet i Egypten, der startede søndag. Fattige lande og mange ngo’er peger på, at det er uretfærdigt, at udviklingslande står med en regning for disse katastrofer, når de selv kun bidrager meget lidt til den globale opvarmning. Rige lande er dog tilbageholdende med at forpligte sig på at betale skadeserstatning. Det kan blive en meget dyr omgang, som rapporten fra Oxfam Ibis også dokumenterer.
-
14:58
Demonstranter i Peru kræver præsidentens afgang
Tusindvis af mennesker over hele Peru gik lørdag på gaden for at kræve den venstreorienterede præsident Pedro Castillos tilbagetrædelse efter beskyldninger om korruption, skriver Reuters.
Castillo, der tiltrådte i juli sidste år, har allerede undgået to forsøg på en rigsret imod sig, og oppositionen forsøger nu at starte endnu en rigsretssag, selvom kongressen har meddelt, at forslaget ikke vil få tilstrækkeligt med stemmer.
I oktober indgav Perus justitsminister en forfatningsanklage mod Castillo til Kongressen, som den højreorienterede opposition håber, vil ende med hans afskedigelse.
Castillo afviste anklagerne og beskrev sagen som et “kupforsøg”, skriver Peru Reports.
I hovedstaden Lima affyrede politiet tåregas mod demonstranterne i et forsøg på at opløse folkemængderne. Der er ingen umiddelbare meldinger om tilskadekomne.
Castillo har kaldt dem, der modsætter sig hans regering, for “reaktionære” og “folkets fjender”.
-
10:00
Fungerende klimaminister Dan Jørgensen deltager på COP27
Eftersom der ikke er udpeget en ny regering efter folketingsvalget den 1. november endnu, har det indtil videre været den officielle udmelding, at Danmark ikke deltager med ministre til FN’s klimatopmøde COP27, der lige nu løber af stablen i Sharm el-Sheikh, Egypten.
Men i en pressemeddelelse mandag aften skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) alligevel deltager i COP27, såfremt der ikke træder en ny minister til inden.
Efter planen ankommer han lørdag d. 12. november og deltager frem til COP´en slutter den 18. november.
“Den fungerende regering vil i lyset af den igangværende regeringsdannelse udvise tilbageholdenhed med politiske tilkendegivelser,” lyder det i pressemeddelelsen.
2 år siden
-
16:18
Haitis bander stopper belejring af vigtig gasterminal i Port-au-Prince
De haitiske myndigheder fortæller, at de har genvundet kontrollen over hovedgasterminalen i hovedstaden Port-au-Prince, efter at den har været belejret af den revolutionære militante bande G9, skriver CNN.
Varreux-terminalen ligger i den sydvestlige del af Port-au-Prince og størstedelen af Haitis olieforsyning passer igennem her. Terminalen har været kontrolleret af G9-bandemedlemmer i de sidste seks uger, hvilket har forhindret adgangen til brændstof i landet. Men i weekenden forlod G9 altså terminalen.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
Tilbagetrækningen kommer på baggrund af to ugers forhandlinger mellem den haitiske regering og G9 om at opgive kontrollen over den vigtige Varreux-terminal.
Haitis regering har bedt om international militær bistand for at løse den fastlåse sundheds-, energi- og sikkerhedskrise.
-
11:26
Ebola-bølge i Uganda passerer 50 dødsfald
Omkring 50 dage efter et nyt ebolaudbrud i Uganda har 51 ud af 132 smittede mistet livet til sygdommen.
Den Internationale Rednings Komité (IRC) er bekymret over ebola-situationen i landet. Organisationen opfordrer til større funding for at bekæmpe sygdommen, støtte sundhedssystemets kapacitet og forbedre kontaktsporingen.
Sidste Ebolabølge i Uganda var i 2019. Her døde mindst fem mennesker, mens der i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo (DRC) døde 2.196 ud af i alt 3.296 smittede.
Ebola-virus blev første gang opdaget i 1976 nær Ebola-floden i det, der nu er DRC. Siden er virussen dukket op med jævne mellemrum og har inficeret mennesker i flere afrikanske lande.
-
10:28
Egyptens regering undertrykker civilsamfundet op til COP27
Den 1. november 2022 rapporterede egyptiske medier, at landets myndigheder siden begyndelsen af oktober havde arresteret grupper af mennesker som opfordrede til anti-regeringsprotester den 11. november under COP27-klimatopmødet.
Myndighederne har tilføjet sikkerhedsforanstaltninger i Sharm El-Sheikh, hvor konferencen vil blive afholdt. Blandt andet har de installeret kameraer i alle taxaer.
Myndighederne har også gjort det unødigt kompliceret at registrere sig til den såkaldte Grønne Zone uden for konference-området, som ved tidligere topmøder har været åben for alle, så den brede offentlighed kunne engagere sig i klimadebatten og interagere med topmødedeltagere, skriver Human Rights Watch.
Den 7. oktober sagde fem FN’s særlige rapportører i en meddelelse, at Egypten skal sikre sikkerhed og fuld deltagelse af alle dele af civilsamfundet ved COP27.
-
9:53
Landsindsamling rejser 12 millioner kroner til piger og kvinder på flugt
12.879.659 kroner blev det til, da tusindvis af indsamlere søndag bankede på døre landet over for at bede om et bidrag til DRC Dansk Flygtningehjælps arbejde for piger og kvinder på flugt i verdens brændpunkter.
Det er første gang, at Dansk Flygtningehjælp har valgt et særligt fokus på piger og kvinder til den årlige landsindsamling, og generalsekretær, Charlotte Slente, er både rørt og taknemmelig over dagens resultat.
“Når krig og konflikt tvinger mennesker på flugt, er kvinder og piger særligt sårbare. Under mine besøg til lande som Yemen, Afghanistan og Burkina Faso har jeg mødt kvinder, som har fortalt om gruopvækkende overgreb og krænkelser af deres rettigheder under deres flugt fra krig og konflikt. Det er kvinder som dem, vi nu kan hjælpe,” udtaler Charlotte Slente.
Ifølge en rapport udarbejdet af DRC Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre oplever knap halvdelen af alle kvinder på flugt overgreb, for eksempel voldtægt, bestikkelse eller kidnapning.
Mindst 103 millioner mennesker på verdens plan er fordrevne fra deres hjem, vurderede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR i deres seneste rapport. Kvinder og piger udgør mindst halvdelen af verdens flygtninge ifølge UNHCR’s opgørelse for 2021.
2 år siden
-
14:46
Brasilien, DR Congo og Indonesien vil lave ny regnskovsalliance
De tre store tropiske regnskovsnationer, Brasilien, Indonesien og Den Demokratiske Republik Congo – er i forhandlinger om at danne en strategisk alliance for at koordinere skovenes bevarelse, skriver The Guardian.
Valget af Luiz Inácio Lula da Silva, som Brasiliens nye præsident, er blevet efterfulgt af en byge af aktiviteter for at undgå ødelæggelsen af Amazonas. Videnskabsmænd har advaret, om at Amazonas er faretruende tæt på et vendepunkt efter flere års skovrydning under landets ledelse af den højreorienterede Jair Bolsonaro de seneste fire år.
Under sin første tale som nyvalgt præsident lovede Lula at kæmpe for helt at stoppe skovrydning i Amazonas, mens Colombia har foreslået at oprette en Amazonas-blok på COP27. Derudover har Norges miljøminister varslet, at det olierige land vil genindføre en fond til at beskytte regnskoven, efter den blev standset under Bolsonaro.
Brasilien, Indonesien og DR Congo er hjemsted for 52 procent af verdens tilbageværende primære tropiske skove, som er afgørende for at undgå store klimaforandringer.
Alliancen, som de tre lande forhandler om, er blevet omtalt som “OPEC for regnskove” med reference til organisationen bestående af 13 lande, herunder Saudi Arabien, Nigeria og Venezuela, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport.
-
10:44
USA: Atomangreb fra Nordkorea vil blive enden på landets styre
I de seneste dage har Nordkorea affyret et større antal missiler, som har skabt frygt og vrede i Sydkorea og Japan. Onsdag affyrede landet 25 missiler, hvoraf ét ramte i havet tæt på Sydkoreansk farvand.
Torsdag blev der affyret tre missiler. Et langtrækkende missil – et såkaldt interkontinentalt ballistisk missil – forsvandt fra det japanske militærs radar, og menes at være styrtet i havet mellem Japan og den koreanske halvø. Der blev også affyret to kortrækkende missiler i samme omgang.
I oktober skød Nordkorea et missil henover Japan – en type af missil, som menes at kunne nå den amerikanske ø Guam, der huser en af USAs største militærbaser i Stillehavsregionen. Frygten for at missilet kunne være et angreb, fik myndighederne i Japan til at iværksætte evakueringsplaner og stoppe togdriften.
Både Sydkorea og Japan er nære allierede af USA, og under et besøg i Sydkorea kom USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, med denne advarsel: ”Et hvert atomart angreb på USA eller dets allierede, herunder brug af ikke-strategiske atomvåben, er uacceptabelt og vil resultere i enden på Kim-regimet,” skriver britiske The Guardian.
2 år siden
-
14:58
USA afviser igen FN-resolution om at løfte handelsembargo mod Cuba
USA’s regering stemte torsdag imod en resolution fra FN’s Generalforsamlings, der opfordrede til at afslutte den amerikanske handelsembargo mod Cuba, skriver Reuters.
Den ikke-bindende resolution blev ellers godkendt af 185 lande. Kun USA og Israel stemte imod, mens Brasilien og Ukraine undlod at stemme. Det var 30. gang, FN har stemt for at afslutte embargoen.
USA begrunder afslaget med at de vil holde den cubanske regering ansvarlig for påståede menneskerettighedskrænkelser som kom i kølevandet på protester i juli 2021, fortalte den amerikanske politiske koordinator John Kelley til FN’s Generalforsamling.
“USA er imod denne resolution, men vi står sammen med det cubanske folk og vil fortsætte med at søge måder at give meningsfuld støtte til dem,” sagde Kelley.
Cubas repræsentant ved FN, Yuri Gala, slog tilbage under FN-mødet i New York og kaldte amerikanske påstande om krænkelser af rettigheder falske.
“Hvis USA’s regering virkelig var interesseret i cubanernes velbefindende, menneskerettigheder og selvbestemmelse, kunne den ophæve blokaden.”
Handelsembargoen blev indført efter Fidel Castros revolution i 1959 og er stort set forblevet uændret. Nettet af amerikanske love og regler komplicerer finansielle transaktioner samt den cubanske regerings erhvervelse af varer og tjenesteydelser.
Embargoen bliver beskrevet som en af de længst varende i moderne historie.
-
12:54
Pakistans tidligere premierminister såret af skud
Under en demonstration i det østlige Pakistan torsdag åbnede en mand ild mod folkemængden og sårede den tidligere premierminister Imran Khan i benet og dræbte en af hans støtter. Det oplyser hans parti og politiet ifølge nyhedsbureauet AP. Ni andre personer kom også til skade.
Den formodede gerningsmand blev straks anholdt, og politiet offentliggjorde senere en video af ham, hvor han angiveligt tilstod skyderiet og sagde, at han handlede alene. Det var ikke klart, under hvilke betingelser han afgav sin udtalelse.
“Kun Imran Khan var mit mål,” sagde den mistænkte.
Imran Khan blev i april afsat som statsminister, da han tabte en tillidsafstemning i landets parlament. Siden har han mobiliseret demonstrationer på tværs af nationen og opildnet folkemængderne med påstande om, at han var et offer for en sammensværgelse fra sin efterfølger, premierminister Shahbaz Sharif, og USA. Påstande, som både premierministeren og Washington afviser.
Sharif fordømte torsdagens angreb og beordrede sin regering til at undersøge hændelsen. Han tilføjede, at han bad for Khan og tilføjede: “Vold burde ikke have nogen plads i vores lands politik.”
2 år siden
-
14:00
Parterne i den etiopiske borgerkrig er enige om våbenhvile
Parterne i den etiopiske borgerkrig der begyndte 3. november 2020, og som har dræbt tusinder, fordrevet millioner og efterladt hundredtusindvis i hungersnød, ser nu ud til at have taget drastiske skridt imod en nedtrapning.
Den etiopiske regering og de regionale styrker fra Tigray-regionen er via fredshandlinger den forgange uge, mæglet af den Afrikanske Union, blevet enige om en våbenhvile.
Internationale observatører hylder løsningen, men anerkender, at der stadig er en lang vej til endelig fred i regionen.
“Hvis de holder op med at kæmpe, så vil i dag blot være starten på, hvad der helt sikkert vil vise sig at være en meget lang, ujævn og vanskelig fredsproces,” sagde Alan Boswell, projektdirektør for Afrikas Horn i International Crisis Group til Reuters.
Krigen startede som resultat af et sammenbrud i forholdet mellem Tigray People’s Liberation Front (TPLF) og Etiopiens føderale regering samt Eritrea. TPLF er en guerillabevægelse og politisk parti, som var en stormagtsfaktor i etiopisk politik i 27 år og bestred af flere omgange præsidentposten indtil 2018 hvor den nuværende præsident Abiy Ahmed kom til magten.
TPLF har anklaget Abiy Ahmeds regering for at centralisere magten på bekostning af regionerne og undertrykke Tigrays befolkning, hvilket den benægter, mens regeringen har anklaget TPLF for at forsøge at vende tilbage til magten på nationalt plan, hvilket den afviser.
Læs også: Etiopien: Mangel på politisk vision er hovedproblemet
-
11:19
FN: Stramninger i Storbritannien krænker menneskerettigheder
Storbritanniens konservative regering har planlagt at offentliggøre et smalt budget drevet af skattestigninger og udgiftsnedskæringer, som skal udfylde et hul på 40 milliarder pund i offentlige finanser.
FN’s menneskerettighedskommission har advaret Storbritanniens nye premierminister, Rishi Sunak om, at en ny bølge af stramninger i denne måneds udspil vil øge sult og underernæring, og vil krænke Storbritanniens internationale menneskerettighedsforpligtelser.
“Dette er det værste tidspunkt at pålægge sådanne nedskæringer. Man pålægger ikke spareforanstaltninger, når hele befolkningen står over for en leveomkostningskrise. Det, du gør, er, at du hæver skatten på de rige, du hæver skatten på selskaber.” Sagde FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, Oliver De Schutter, for nyligt også har efterforsket ekstrem fattigdom i Kirgisistan, Libanon og Nepal, til The Guardian.
2 år siden
-
13:23
USA: Klimatruslen er på linje med Kina og Rusland
Den nye amerikanske nationale sikkerhedsstrategi (NSS), der blev udgivet i slutningen af oktober, sætter klimatrusler i centrum af amerikansk sikkerhedspolitik i de kommende årtier.
Rapporten antyder, at regeringen er interesseret i at tage et seriøst skridt fremad med at genskabe definitionen af amerikansk national sikkerhed, så den inkluderer klimaet.
Klimaforandringer defineres som en trussel på højeste niveau og på linje med de store geopolitiske udfordringer og er nævnt 63 gange i rapporten. Til sammenligning omtales Rusland 71 gang og Kina 55.
”Øget konkurrence mellem demokratier og autokratier, er blot en af to kritiske tendenser, vi står over for. Den anden er fælles udfordringer – eller hvad nogle kalder transnationale udfordringer – som ikke respekterer grænser og påvirker alle nationer,” skriver rapporten.
-
12:07
Rapport: Nedlukning af lejre i Nigeria fortrænger 200.000 mennesker
Beslutningen fra Nigeria om at lukke sine lejre for mennesker fordrevet af den islamiske milits Boko Haram har fortrængt over 200.000 mennesker siden maj 2021. Sådan fremstår det i en rapport fra Human Rights Watch.
De nigerianske myndigheder fortæller, at nedlukningen af lejrene er en nødvendig del af deres udviklingsdagsorden. Rationalet er, at ved at fjerne folk fra humanitær bistand styrker man, deres resiliens, så de kan bidrage til landets vækst i stedet.
Regeringen bliver kritiseret for ikke at have ikke givet de fortrængte mennesker passende alternativer og på den vis krænket deres rettigheder til bolig, mad og levebrød.
Myndigheder hævder, at havde genopbygget huse på steder, de havde opfordret fordrevne til at vende tilbage til, som var blevet ødelagt i konflikten med Boko Haram. Men folk, der vendte tilbage dertil, sagde, at deres huse ikke var blevet genopbygget, skriver rapporten.
-
10:40
Norge betaler millioner til skovbevarelse i Indonesien
Sidste år valgte Indonesien at træde ud af et langvarigt samarbejde med Norge om skovbevarelse. Indoneserne var tilsyneladende utilfredse med manglende udbetalinger af penge for bevarelse af skov.
Læs også: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring
Nu er partnerskabet imidlertid igen på sporet, og nordmændene har nu udbetalt knap 420 millioner kroner for indsatsen mod afskovning i Indonesien. Det fremgår af en artikel i Mongabay. Det var penge, der ellers skulle have været betalt i 2020, men de kommer altså først nu efter de to lande genoprettede skovsamarbejdet i september.
De to lande er blevet enige om en aftale, hvor Norge betaler Indonesien for konkrete resultater med at bekæmpe skovhugst i landet. Indonesien har tidligere døjet med en meget voldsom afskovning, særligt som følge af dyrkning af palmeolie. De seneste fem år i træk er afskovningen imidlertid faldet år efter år. Det kommer nu indoneserne til gode i form af de mange millioner kroner fra Norge.
