6 dage siden
-
9:42
Folkekirkens Nødhjælp samlede 13 millioner kroner ind
Med godt 10.000 indsamlere på gaden samlede Folkekirkens Nødhjælp 13 millioner kroner ind i sin landsindsamling søndag.
Pengene fra årets indsamling går til organisationens arbejde i lande ramt af krige og katastrofer. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine, men en del af de indsamlede midler skal også gå til blandt andet projekter i Zimbabwe, der er hårdt præget af klimaforandringer.
”I en splittet verden, hvor Donald Trump med et fingerknips har stoppet USA’s nødhjælp til verdens fattigste mennesker, kan man let blive ramt af magtesløshed. Men indsamlingen viser klart og tydeligt, at danskerne ikke giver op. Den er jo et bevis på, at vi helt almindelige mennesker faktisk kan gøre rigtig meget, når bare vi går sammen,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
I 2024 samlede organisationen 11,5 millioner kroner ind, og det hidtil bedste resultat havde den i 2022 med 17 millioner kroner.
1 uge siden
-
13:34
Atombombet koralrev sprudler i dag af liv
Koralrevet omkring Bikini-atollen, der i midten af det 20. århundrede blev brugt til at afprøve atombomber, har det bedre, end man måske lige skulle tro. Ifølge Benar News, der dækker Stillehavsregionen, lever der masser af fisk, hajer og koraller på og omkring revet.
Et hold fra National Geographic har undersøgt området og siger, at det er ved godt helbred i forhold til mange andre tilsvarende områder i Stillehavet. Det skal dog bemærkes, at mange områder i Stillehavet er hårdt ramt af overfiskeri, forurening og andre former for menneskelig aktivitet.
Før det amerikanske militær sprængte den første atombombe på Bikini, der er en del af Marshall-øerne, blev der foretaget en grundig undersøgelse af livet i havområdet. Denne undersøgelse kunne videnskabsfolkene bruge som sammenligningsgrundlag, og det får dem til at konkludere, at områderne i udkanten af selve sprængningsområdet i dag er tilbage til tilstanden før prøvesprængningerne. Her blev alt liv ellers udslettet på grund af trykbølgen og den voldsomme varme.
Lige der, hvor der blev prøvesprængt atombomber, blev koralrevene reduceret til sand og løse koralblokke. Sådan er det stadig.
1 uge siden
-
12:53
Tyskland stopper bistand til Rwanda
Tyskland har den 4. marts besluttet at suspendere sin bistand til Rwanda på grund af landets fortsatte involvering i konflikten i det østlige DR Congo. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Rwanda afviser fortsat anklager om at have ydet militær støtte til oprørsgruppen M23, der for en måned siden overtog millionbyen Goma og siden har indtaget flere andre byer i regionen.
England har også stoppet deres samarbejde, af samme årsag. Dertil har Tyskland meldt ud, at eksisterende udviklingsprojekter med Kigali vil blive revurderet. Tyskland understreger nødvendigheden af, at Rwanda trækker sine tropper tilbage og stopper støtten til M23-oprørerne,Læs også: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
Danmark er kommet med samme opfordring til Rwanda og M23, men har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil stoppe bistand. Danmark åbner ny dansk ambassade i Kigali til august.
-
10:17
Højesteret: USAID-partnere skal betales for udført arbejde
Donald Trumps regering slipper ikke for at udbetale en række USAID-bevillinger til partnere, der allerede har udført arbejde for pengene. Det står klart, efter landets højesteret i går afviste at forlænge en udsættelse på betalingerne, som regeringen tidligere havde fået, skriver BBC.
Sidste måned sagsøgte flere ngo’er og USAID-partnere Donald Trumps regering for at lukke det amerikanske udviklingsagentur uden de rette beføjelser. Distriktsdommer Amir Ali beordrede efterfølgende regeringen til at udbetale omkring to milliarder dollars i indefrosne midler inden den 27. februar, mens retten vurderede sagen.
Da deadline for udbetalingen nærmede sig, bad regeringen Højesteret om at udsætte ordren, fordi myndighederne mente, de ikke kunne nå at gennemgå partnernes krav og udbetale pengene på forsvarlig vis. Højesteret gav en midlertidig udsættelse, inden landets øverste domstol i går vedtog med fem stemmer mod fire, at de indefrosne midler altså skal udbetales.
Højesteret slog ikke fast, hvornår pengene skal udbetales, hvilket gør det muligt for Det Hvide Hus at fortsætte med at bestride spørgsmålet i lavere domstole. I stedet spiller Højesteret i sin kendelse bolden tilbage til distriktdommer Ali med beskeden, om at deadline er overskredet, og den lavere domstol derfor må tydeliggøre, hvilke forpligtelser regeringen nu har i forbindelse med ordren.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå”
-
9:37
Ny syrisk regering lover at ødelægge kemiske våben
Syrien lover at ødelægge de lagre af kemiske våben, som Assad-regimet har efterladt sig efter sit fald i december 2024. Sådan lyder beskeden fra Asaad Hassan al-Shaibani, da han som den første syriske udenrigsminister besøgte Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) i Haag, skriver The Guardian.
Al-Shaibani appellerer i samme ombæring det internationale samfund om hjælp til at afvikle programmet og sikre, at Syrien bliver “tilpasset internationale normer”.
“Syrien er klar… til at løse dette årtier gamle problem, som er pålagt os af et tidligere regime,” sagde al-Shaibani.
Efter at Assad-regimets hær havde udført et sarin-gasangreb, der dræbte hundredvis af mennesker i 2013, sluttede Syrien sig til OPCW under en amerikansk-russisk aftale. 1.300 tons kemiske våben blev i den forbindelse ødelagt.
Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne i Syrien at blive svigtet af verden igen
Men tre undersøgelser udført af OPCW og FN konkluderede efterfølgende, at syriske regeringsstyrker brugte sarin og tøndebomber med klor under borgerkrigen med tusinder af dræbte og sårede til følge.
Som en del af sit medlemskab af OPCW accepterede Syrien at blive udsat for inspektioner fra organisationen, men i mere end et årti var OPCW forhindret i at undersøge det reelle omfang af Syriens kemiske våbenprogram.
2 uger siden
-
11:24
FN, EU og Den Arabiske Liga bakker op om Egyptens Gaza-plan
På et ekstraordinært møde i Cairo har ledere fra Den Arabiske Liga udtrykt støtte til en plan for at genopbygge Gaza, som de egyptiske værter har fremlagt. Også FN og EU bakker op om planen, hvor Gaza-stribens indbyggere kan blive boende i det palæstinensiske territorie og ikke skal flyttes til nabolandene, som USA’s præsident Donald Trump flere gange har foreslået, skriver Deutsche Welle.
“Der vil ikke komme nogen reel fred uden at etablere en palæstinensisk stat,” sagde den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sissi under sin åbningstale. “Fred kan ikke skabes med magt og kan ikke tvinges igennem.”
Ifølge planen vil det koste 53 milliarder dollar (næsten 369 milliarder kroner) og tage fem år at genopbygge det sønderbombede palæstinensiske territorie. Under genopbygningen skal en uafhængig palæstinensisk myndighed regere territoriet, muligvis bestående af medlemmer fra det nuværende selvstyre Palestinian Authority.
Et centralt spørgsmål bliver, hvad Hamas vil gå med til. Israel kræver, at den militante organisation lægger våbnene fuldstændigt, mens også amerikanerne har understreget, at Hamas ikke skal have politisk magt i fremtidens Gaza.
I en pressemeddelelse hilser Hamas i første omgang egypternes plan om “en effektiv arabisk rolle” velkommen.
-
10:44
Senegal indgår fredsaftale med separatister
Senegals regering og den separatistiske oprørsgruppe Movement of Democratic Forces of Casamance indgik fredag en fredsaftale, som regeringen selv udråber som et vigtigt skridt til at afslutte en af Afrikas længste konflikter.
Oprørerne har kæmpet for Casamance-regionens uafhængighed siden begyndelsen af 1980’erne blandt andet fordi man mener, at landets regering har forsømt regionen, hvor der bor omkring 1,6 millioner mennesker.
Aftalen er indgået ved forhandlinger afholdt af nabolandet Guinea-Bissau. Fra regeringens side er den underskrevet af Ousmane Sonko, som tidligere har været borgmester i byen Ziguinchor i det sydlige Casamance. Men i 2024 blev han udpeget som landets premierminister efter at have siddet i fængsel som oppositionspolitiker.
Læs også: Fra fængsel til Afrikas yngste præsident på tre uger
Analytikere påpeger dog ifølge nyhedsbureauet AP, at aftalen ikke involverer alle oprørerne og ikke løser de grundlæggende årsager til konflikten.
-
10:06
Forening har givet nødhjælpskroner til københavnsk skole
Foreningen Care for Others har fra 2021 til 2023 indsamlet 17 millioner kroner til nødhjælp. Alligevel er 782.000 kroner af dem er gået til den lille privatskole ‘Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge’ i København. Det skriver DR, som har gennemgået foreningens regnskaber.
Af foreningens indsamlingstilladelse fremgår det ifølge DR, at formålet med indsamlingerne var at “hjælpe (…) trængende folk i verdenen, som lever under dårlige forhold. Disse dårlige forhold kan være forårsaget af borgerkrig, fattigdom eller naturkatastrofer” og at “yde humanitær nødhjælp til ofre for sult, fattigdom, naturkatastrofer mv.”.
Care for Others er en dansk nødhjælpsorganisation, der særligt henvender sig til et muslimsk publikum, og som blandt andet har samlet ind til nødlidende i Gaza, Yemen, Libanon og Syrien. Iværksætter-Akademiet er også forankret i et muslimsk miljø og er et alternativ til folkeskole eller fri grundskole for børn i folkeskolealderen.
Foreningens formand, Magdi Nassereddin, har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men skriver i en mail, at man har handlet i god tro.
2 uger siden
-
13:15
Thailand indfører CO2-afgift
I marts indfases en ny CO2-afgift i Thailand på 200 baht per ton udledt CO2, svarende til omkring 42 kroner. Afgiften gælder virksomheder, der fremstiller olieprodukter som benzin og flybrændstoffer, skriver det panasiatiske medie Nikkei Asia.
Foreløbig vil CO2-afgifterne erstatte andre eksisterende afgifter, så virksomhederne reelt ikke vil opleve stigende omkostninger, mener den thailandske regering. Men afgiften forventes at stige på længere sigt for at tilskynde landets virksomheder til at reducere deres udledninger.
Thailand er ikke det eneste asiatiske land, der arbejder med at indføre CO2-afgifter.
Malaysia planlægger at indføre en CO2-afgift på stålindustrien og energisektoren inden 2026, og Indonesien vedtog allerede i 2021 en afgift svarende til 13 kroner pr. ton CO2, som dog endnu ikke er blevet implementeret. Singapore er det eneste land i regionen, der allerede har indført CO2-afgifter.
-
9:44
Retssager mod 40 tunesiske oppositionsprofiler er startet
I dag begynder retssagerne mod fremtrædende tunesiske oppositionsfigurer anklaget for sætte nationens sikkerhed på spil. Retssager som rettighedsgrupper som Human Rights Watch fordømmer som politisk motiveret.
De omkring 40 anklagede tunesere tæller tidligere diplomater, politikere, advokater og medieprofiler, hvoraf flere har været åbent kritiske over for præsident Kais Saied, skriver France24.
De står anklaget for “plot mod statens sikkerhed” og for at “tilhøre en terrorgruppe”, og en eventuel dom kan ifølge advokater omfatte dødsstraf.
Saied blev som forholdsvis ukendt konservativ juraprofessor valgt i 2019, efter at Tunesien stod tilbage som det eneste demokrati efter Det arabiske forår. Men i 2021 gennemførte han et gennemgribende magtcentralisering omkring sig selv, da han blandt andet opløste parlamentet og rensede ud i dommerstanden. Han blev genvalgt uden nævneværdig konkurrence i 2024 med rekordlav valgdeltagelse og en opposition, der i det store hele blev forhindret i at stille op.
Læs også: Civilsamfundet holder vejret i det, der engang var den arabiske verdens eneste demokrati
2 uger siden
-
15:36
USA stopper “næsten al” støtte til UNFPA
USA stopper støtte for 377 millioner dollars (2,7 milliarder kroner) til FN’s Befolkningsfond, UNFPA. Det er “næsten alle” amerikanske bidrag til organisationen, oplyser UNFPA selv på sin hjemmeside.
“Disse opsigelser gælder også bidrag, som vi tidligere har fået humanitære dispensationer for, da de blev betragtet som livreddende hjælp til verdens mest udsatte kvinder og piger,” skriver UNFPA.
UNFPA oplyser, at der er tale om 48 støtteprojekter, som blandt andet yder kritisk sundhedspleje til mødre, beskyttelse mod vold, behandling efter voldtægter i over 25 kriseramte lande, herunder Afghanistan, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Gaza, Haiti, Mali, Sudan, Syrien og Ukraine. 16 af disse havde de tidligere fået dispensation for.
UNFPA er også under tidligere amerikanske administrationer blevet afskåret støtte i forbindelse med indførelsen af den såkaldte global gag rule med anklager, om at organisationen støtte tvangsabort eller tvangssterilisering.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå
-
14:59
Red Barnet må fyre 2.300 medarbejdere efter USAID-stop
Lukningen af det amerikanske udviklingsagentur USAID skaber store huller i ngo’ernes budgetter verden over. Det gælder også internationalt Red Barnet (Save the Children), der med et knips har mistet omkring en fjerdedel af sin indtægt. Organisationen ser sig derfor nødsaget til at lukke fem landekontorer og afskedige omkring 2.300 medarbejdere, lyder det nu i en pressemeddelelse.
Konkret regner Red Barnet med at lukke sine kontorer i Sri Lanka, Polen, Brasilien, Georgien og Liberia. Og det vil påvirke op mod 2.300 medarbejdere, skriver organisationen, der arbejder for børns rettigheder og levevilkår i 115 lande på verdensplan.
Red Barnet anslår, at den manglende finansiering fra USAID vil gå ud over deres mulighed for at hjælpe op mod 12 millioner børn i verdens fattigste, mest sårbare og konfliktramte lande i verden.
“Vi opfordrer indtrængende til, at den amerikanske regering genovervejer beslutningen. Samtidig appellerer vi til, at regeringer, EU, fonde, erhvervsliv og civilsamfund nu holder fast og står sammen for at slå ring om verdens fattigste børn og voksne,” siger Marianne Kress, international direktør i Red Barnet.
-
9:44
Udviklingsminister går af efter historisk bistandsbesparelse
Storbritanniens udviklingsminister, Anneliese Dodds, er trådt tilbage i protest mod sin regerings nedskæring af landets udviklingsbistand, skriver BBC.
Regeringen meddelte i sidste uge, at den vil sænke landets udviklingsbistand fra 0,5 procent af BNI til 0,3 procent fra 2027 for at finansiere oprustning.
Besparelsen vil betyde, at ”desperate mennesker vil miste mad og sundhedsydelser og at Storbritanniens omdømme vil blive dybt skadet,” skriver Anneliese Dodds i et brev til sin nu tidligere chef, premierminister Keir Starmer.
Selvom Keir Starmer har understreget, at han ikke er imod udviklingsbistand, og at det ikke har været en nem beslutning, kommer de på et uheldigt tidspunkt i kølvandet på USA’s massive nedskæringer og hvad der ligner en lukning af udviklingsagenturet USAID, mener Anneliese Dodds.
I brevet fortæller hun også, at hun ventede med at træde tilbage, til Starmer havde besøgt USA’s præsident Donald Trump for at sikre, at premierministeren havde en samlet regering i ryggen forud for mødet.
2 uger siden
-
15:08
Fængslet kurdisk leder vil droppe den væbnede kamp
Abdullah Öcalan, der i mange år stod i spidsen for den kurdiske oprørsgruppe PKK i Tyrkiet, men siden 1999 har siddet fængslet, opfordrer nu sin organisation til at opgive den væbnede kamp og opløse sig selv, skriver BBC.
I et brev, som er blevet viderebragt af to parlamentsmedlemmer fra det pro-kurdiske parti DEM, Ahmet Turk og Pervin Buldan, siger Öcalan ifølge mediet blandt andet, at der ikke er noget alternativ til demokrati.
PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, som betegnes som en terrorgruppe af både Tyrkiet, EU og USA, blev etableret i 1978 for at kæmpe de tyrkiske kurderes sag, fordi de demokratiske kanaler var lukkede, som Öcalan angiveligt udtrykker det i sit brev.
Men nu har der åbnet sig nye muligheder, efter at den fremtrædende politiker Devlet Bahceli, som er leder af det meget nationalistiske parti Milliyetçi Hareket Partisi, MHP, offentligt har givet hånd til medlemmer af DEM-partiet og udtalt, at Öcalan burde prøveløslades, hvis han vil opgive den væbnede kamp og opløse PKK. Angiveligt støttes han af landets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Det er et historisk tøbrud, for Devlet Bahceli har i årtier stået for en hård militær tilgang til PKK.
2 uger siden
-
15:36
Historisk nedskæring af UKs udviklingsbistand
Storbritanniens regering vil skære kraftigt i udviklingsbistanden for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne, fortæller BBC. Ifølge mediet tyder det på, at landets bistand falder fra 0,5 procent af BNI til 0,3 procent.
Landet har traditionelt været blandt de mest generøse donorer til den fattige del af verden. Under tidligere premierminister David Cameron fra det konservative parti nåede den britiske bistand op på 0,7 procent af BNI, hvilket er det, som FN anbefaler.
En af hans efterfølgere, Rishi Sunak, reducerede i 2020 bistanden til 0,5 procent, og nu vil regeringen under Keir Starmer fra Labour altså skære den yderligere til 0,3 procent.
Ifølge organisationen Bond, som er en paraplyorganisation for britiske hjælpeorganisationer, kommer landets bistand dermed ned på det laveste niveau i 25 år.
Ed Davey, lederen af et af de mindre oppositionspartier, Liberaldemokraterne, skriver på det sociale medie X, at han støtter forøgelsen af forsvarsbudgettet, men ikke at tage pengene fra bistandsbudgettet:
“At skære i udviklingsbistanden er at skære i vores soft power og vil skabe problemer fremover, når Putin og Xi fylder tomrummet, som UK efterlader.”
-
15:13
Dansk ngo: USAID-stop forhindrer os i at hjælpe 55.000 afghanere
Den nye amerikanske regerings stop for det meste hjælp fra den gigantiske, amerikanske bistandsorganisation USAID får store konsekvenser for den danske organisation DACAAR´s hjælp til udsatte afghanere, som befinder sig i en af verdens største, humanitære katastrofer. Op mod 23 millioner afghanere er berørt af krisen. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.
Næsten alle organisationens medarbejdere arbejder i Afghanistan. Den har afskediget 120 ud af sine 1.000 medarbejdere. De afskedigede afghanere var del af et konsortium, som DACAAR deltog i sammen med to USAID-støttede sundhedsorganisationer, der fik revet tæppet væk under sig, skriver organisationen videre.
DACAAR står til at miste omkring 10 millioner kroner ud af sit årsbudget på mere end 200 millioner kroner, så organisationen i sig selv kommer ikke i økonomiske vanskeligheder, oplyser den.
Den bortfaldne støtte fra USA betyder, at op mod 55.000 afghanere – fordelt på omkring 8.000 familier – ikke kan få den hjælp, de hidtil har fået fra organisationerne.
”Vi forsøger at omplacere nogle af vores afskedigede folk, så min største bekymring går på det brede perspektiv for hjælp til Afghanistan,” siger Klaus Løkkegaard, der er generalsekretær for DACAAR.
”Det ser sort ud fordi USAID førhen stod for 44 procent af donationerne, der gik til mange samarbejdspartnere for DACAAR, herunder især FN. Allerede inden kvælertaget på USAID var donationerne under halvdelen af det, der er behov for. Vi har lige nu svært ved at få et fuldt overblik over konsekvenserne. Det skal vi forsøge at få de kommende måneder, og derpå se på, om andre kan fylde hullerne ud, men det bliver svært.”
3 uger siden
-
10:45
Gadesælgere protesterer mod stigende priser i Malawi
Flere gadesælgere i Malawis hovedstad, Lilongwe, demonstrerede i går mod stigende leveomkostninger. De marcherede til parlamentet, hvor tre ministre lyttede til deres bekymringer.
Det skriver Nation Online.
Protesterne afspejler Malawis bredere økonomiske krise, som har forårsaget voldsomme prisstigninger – især på fødevarer. Majsprisen er steget 67 procent siden december, og leveomkostningerne for en familie er i følge artiklen syv gange højere end mindstelønnen. 3 uger siden
-
11:08
Sag om dansk våbeneksport til Israel begynder i retten
I dag indledes en retssag i Østre Landsret, hvor Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske organisation Al-Haq har sagsøgt den danske stat for våbeneksport til Israel.
Organisationerne mener, at Danmark bryder internationale regler ved at tillade eksport af komponenter til F-35-kampfly, som bruges i israelske bombardementer i Gaza, står der i pressemeddelelsen.
Ifølge EU-Rådet og FN’s Våbenhandelstraktat skal stater stoppe eksport, hvis der er risiko for, at våbnene anvendes til at begå krigsforbrydelser.Læs også: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
Retten skal først tage stilling til, om våbeneksporten skal sættes på pause, mens retssagen kører. Der er lignende retssager i gang i Holland og Storbritannien, hvor civilsamfundsorganisationer har lagt sag an mod deres stat.
Retssagen løber fra den 25. til 28. februar og er åben for offentligheden.
3 uger siden
-
9:55
Danmark sender 405 millioner kroner mere til hjælp i Ukraine
Søndag oplyste Udenrigsministeriet, at Danmark sender yderligere 405 millioner kroner til Ukraine til humanitær hjælp og genopbygning. Støtten er finansieret under regeringens Ukrainefond. Der er nu givet mere end én milliard kroner i humanitær bistand fra Danmark til Ukraine, fortæller ministeriet i en pressemeddelelse.
Den humanitære hjælpepakke udgør 205 millioner kroner og fordeles således:
80 millioner til danske NGO’er: Nødhjælp og beskyttelse af civile, herunder bl.a. humanitær minerydning, mental sundhed og psykosocial støtte, særligt sårbare grupper og vinterindsatser
40 millioner til FN’s Humanitære Landefond: Humanitære indsatser og finansiering af den humanitære responsplan i Ukraine, herunder særligt fokus på inddragelse af lokale ukrainske partnere.
30 millioner til FN’s Flygtningehøjkommissariat: Håndtering af flygtninge og internt fordrevne, herunder beskyttelse, genhusning og basale behov.
20 millioner til FN’s Børnefond (Unicef): Indsatser målrettet børn, herunder beskyttelse, sundhed, uddannelse, basale behov og vinterindsatser.
20 millioner til Den Internationale Røde Kors Komite: Indsatser inden for bl.a. nødhjælp, beskyttelse og sundhed samt fortalervirksomhed for den humanitære folkeret.
15 millioner til FN’s Befolkningsfond (UNFPA): Indsatser målrettet forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold samt indsatser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Hjælpepakken til genopbygning udgør 200 millioner kroner og fordeles således:
73 millioner til NEFCO (den fælles-nordiske grønne investeringsbank): Styrkelse af energiproduktion og vandforsyning herunder installation af solceller.
57 millioner til Energy Community: Energistøtte til genetablering af ødelagt energiinfrastruktur.
27 millioner til Dansk Flygtningehjælp (DRC): Genopbygning og reparation af skoler i Mykolaiv og minerydning med fokus på landbrugsjord.
25 millioner til Den Europæiske Udviklings- og Genopbygningsbank (EBRD): Øget adgang til offentlig transport for at sikre adgang til jobs og skolegang gennem indkøb af elektriske sporvognsbusser.
15 millioner til Folkekirkens Nødhjælp (DCA): Genopbygning af skole i Mykolaiv-regionen og minerydning med fokus på landbrugsjord.
3 millioner til Røde Kors: Oplysning og kapacitetsopbygning om risici ved minerydning.
3 uger siden
-
10:47
Det iranske styre har eskaleret antallet af henrettelser i 2024
Iran udførte mindst 975 henrettelser sidste år. Det oplyser den norsk-baserede organisation Iran Human Rights (IHR) og den franske gruppe Together Against the Death Penalty (ECPM) ifølge France 24. Tallet er det højeste siden IHR begyndte at registrere henrettelser i Iran i 2008.
“Disse henrettelser er en del af den islamiske republiks krig mod sit eget folk for at bevare sit greb om magten,” udtaler direktør IHR, Mahmood Amiry-Moghaddam.
Flere organisationer peger på, at stigningen blandt andet sker på baggrund af protesterne, der opstod i kølvandet på mordet på den 22-årige Mahsa Amini. De seneste to henrettelser har ifølge IHR også relateret til netop de protester.
Dødsstraf er fortsat en del af Irans sharia-baserede retssystem, der blev etableret efter, at den vestligt støttede shah blev afsat under den islamiske revolution i 1979.
Forbrydelser, der kan straffes med dødsstraf omfatter mord, voldtægt og narkotikarelaterede forbrydelser. Men det gælder også mere vagt formulerede anklager som “korruption” og “oprør”, som ifølge menneskeretsaktivister bruges mod dissidenter.
Ifølge Amnesty International er Kina det land i verden, der udfører flest henrettelser. Det præcise omfang er ukendt, men organisationen mener, at der er tale om flere tusinde henrettelser om året.
4 uger siden
-
13:59
Ex-præsident anklages nu for kupforsøg
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er blevet officielt anklaget for at have planlagt et militærkup efter sit valgnederlag i 2022, skriver avisen Folha de Sao Paulo.
Derudover anklages han for at have godkendt den såkaldte ’Punhal Verde Amarelo’-plan, der blandt andet omfattede et attentat på præsident Luiz Inácio Lula da Silva gennem forgiftning samt mord på højesteretsdommer Alexandre de Moraes.
Læs også: Brasilien mod Big Tech: Lulas limbo
I alt 34 personer, herunder højtstående militærfolk, er tiltalt for at have deltaget i en kriminel organisation med det formål at underminere demokratiet i Brasilien. Hvis de dømmes, risikerer de op til 20 års fængsel. Bolsonaro afviser anklagerne og kalder dem grundløse.
4 uger siden
-
10:09
DR Congo vil oprette enorm “grøn korridor”
Et af verdens største beskyttede områder på størrelse med Frankrig skal oprettes i Den Demokratiske Republik Congo. Sådan lød beskeden fra landets præsident Felix Tshisekedi på World Economic Forum i Davos.
Planen hviler lige nu på et ministerielt dekret underskrevet af landets premierminister og miljøminister. Området går under navnet Den grønne korridor (Couloir Vert), der dækker mere end 540.000 km² og strækker sig fra Beni i den østlige del af landet over verdens næststørste regnskov,Congo-bassinet, til hovedstaden, Kinshasa, i sydvest.
Det kan have store konsekvenser for landets skove, tørveområder og de anslåede 31 millioner mennesker, der bor i området.
Greenpeace Africa kalder inititiativet “positivt”, men efterspørger en større involvering af de oprindelige folk, lokalsamfund og andre interessenter i det store område.
“Uden reel involvering fra disse grupper kan Den grønne korridor videreføre en nykolonial udviklingsmodel, der ser væk fra de berørte samfunds behov og rettigheder og muligvis udnytter dem i processen.”
4 uger siden
-
15:50
Kina udnytter mulighederne, når de opstår
Netop nu, hvor USA demonstrerer sin magt på de internationale scener, holder Kina møde i FN’s Sikkerhedsråd om at praktisere multilateralisme, om reformer og om at forbedre den globale regeringsførelse. Mødet tirsdag den 18. februar er indkaldt af Kina, der i denne måned har formandsskabet i rådet, det vil blive ledet af Kinas udenrigsminister Wang Yi. FN’s generalsekrektær Antonio Guterres deltager også.
Og mens Kina flager med politisk vilje til internationalt samarbejde i New York, ja så bliver det samtidigt demonstreret i Cambodja, hvordan Beijing går ind, når USA trækker ud. Mindre end to uger efter, at USAID, USA’s officielle hjælpeorganisation, suspenderede mange af sine aktiviteter, samlede Kina regningen for et minerydningsprojekt op, så det kunne fortsætte.
Der er stadig mange miner og ueksploderede bomber i Cambodia, som stammer tilbage fra Vietnamkrigen for over 50 år siden og fra kampene mellem det daværende styre og oprørsbevægelsen, De Røde Khmerer.
Mindre godt ser det indtil videre ud for minerydningen i Laos, hvor USA har finansieret 90 procent af rydningen af især ueksploderede bomber. Det har USA gjort, fordi bomberne er amerikanske, de blev typisk smidt for at lette flyene for de ubrugte bomber og spare brændstof på tilbageturen fra Vietnam.
-
15:47
Argentinas præsident i selvransagelse efter kryptoskandale
Den argentinske præsident, Javier Milei, risikerer en rigsretssag efter at have promoveret kryptovalutaen $LIBRA på sociale medier. Kort efter hans anbefaling steg valutaens værdi markant, blot for at styrtdykke kort tid efter – en praksis kendt som “pump and dump.” Sådan skriver CNN.
Oppositionspolitikere beskylder Milei for at have deltaget i svindlen, der har resulteret i store økonomiske tab for investorer.
Præsidenten har siden slettet sit opslag og afviser ethvert kendskab til projektets detaljer. Han har dertil valgt at “inddrage Antikorruptionskontoret for at fastslå, om der har været upassende adfærd fra nogen i den nationale regering – inklusive præsidenten selv”, skriver CNN.
-
13:46
Verdens ‘første åbent homoseksuelle imam’ er blevet dræbt
Den sydafrikanske imam Muhsin Hendricks er blev skudt ned lørdag morgen i byen Gqeberha i det sydlige Sydafrika få timer før han angiveligt skulle vie et lesbisk par, skriver The Citizen.
58-årige Muhsin Hendricks blev i 1996 den første imam i verden, der åbent fortalte, at han var homoseksuel. Samme år grundlagde han organisationen The Inner Circle, som er den største organisation for muslimske queers i verden.
I samme boldgade grundlagde han senest Al-Ghurbaah Foundation i Cape Town, som støtter muslimer, der er marginaliseret på baggrund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og tro.
Politiet oplyser, at motivet for drabet endnu er ukendt, men at de leder efter to mistænkte.
The International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association (ILGA) fordømmer mordet og opfordrer myndighederne til grundigt at undersøge, hvad de “frygter kan være en hadforbrydelse”.
4 uger siden
-
12:53
Madagaskar vedtager ny lov om kastrering af pædofile
Madagaskar har vedtaget en lov, der muliggør kemisk og i visse tilfælde kirurgisk kastrering af personer, der dømmes for voldtægt af en mindreårig.
I 2023 blev der registreret 673 voldtægtssager mod mindreårige i Madagaskar, og alene i januar 2024 blev der dagligt rapporteret mindst fire nye sager, ifølge Justitsministeriet. Tallene menes at være underrapporterede, og Madagaskar er desuden blandt de ti lande i verden, hvor børnepornografi er mest udbredt. Det skriver France24.
Landy Mbolatiana Randriamanantenasoa, som er landets justitsminister, har sagt, at loven er nødvendig for at komme det voksende problem med seksuel vold mod børn til livs. Loven blev vedtaget af parlamentet den 2. februar og godkendt af senatet i sidste uge. For at træde i kraft skal loven nu godkendes af landets forfatningsdomstol og underskrives af præsidenten. Loven har dog udløst skarp kritik fra flere organisationer, der fordømmer straffen. Amnesty International har kaldt loven en “umenneskelig og nedværdigende” straf, skriver AP News.
Trods modstanden støtter nogle aktivister loven. En af dem er Jessica Lolonirina Nivoseheno fra organisationen Women Break the Silence. Hun mener, at Madagaskar har en “voldtægtskultur”.
Kemisk kastrering indebærer brug af medicin til at blokere hormoner og reducere seksuel lyst, mens kirurgisk kastrering er en permanent procedure. Indtil videre er ingen kastrationer blevet udført.
-
10:55
Rusland nærmer sig første flådebase i Afrika
Efter flere års forsinkelse fortsætter Rusland og Sudan en fælles plan, om at førstnævnte får lov at etablere sin første flådebase i Afrika. Det bekræfter Sudans udenrigsminister, Ali Youssef Ahmed al-Sharif, ifølge The Guardian.
De to lande er “fuldstændig enige” om at etablere en russisk base, “og der er ingen forhindringer”, lød beskeden fra al-Sharifs under et besøg i Moskva, hvor han mødtes med sin russiske kollega, Sergei Lavrov.
Med Sudans placering ved Det Røde Hav får Rusland direkte adgang til en af verdens vigtigste strategisk vandveje, da det forbinder Suez-kanalen med Det Indiske Ocean, og omkring 12 procent af den globale handel passerer gennem det.
Hvis den russiske flådebase bliver en realitet, vil Rusland slutte sig til USA og Kina i regionen. De to lande har begge baser i det lille land syd for Sudan, Djibouti.
Planen om den russiske base i Sudan blev lanceret tilbage i 2017 af landets daværende diktator Omar al-Bashir, som blev afsat ved et kup i 2019.
1 måned siden
-
14:07
Modstandsgruppe befrier 261 personer fra svindelcenter
I Myanmar er 261 personer, primært af afrikansk og asiatisk herkomst, blevet befriet fra slavelignende forhold i online-svindelcentre i grænseområderne mellem Myanmar og Thailand.
Aktionen blev gennemført af den væbnede modstandsgruppe Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), som efterfølgende overgav de befriede personer til de thailandske myndigheder på thailandsk territorium.
En person, der deltog i aktionen, beskriver over for VOA de ekstreme forhold, som ofrene blev udsat for i svindelcentrene. Ifølge kilden blev ofrene tvunget til at optjene 50.000 dollars, og hvis de ikke levede op til kravene, blev de udsat for tortur. Derudover fik de kun lov til at sove to til tre timer om dagen og arbejdede ellers uden pauser.
Kina menes at have spillet en rolle i gennemførelsen af aktionen, fordi den kinesiske regering har lagt pres på Thailand for at slå ned på kriminelle netværk. Dette kommer som reaktion på, at den kinesiske skuespiller Wang Xing var blevet kidnappet i Myanmar. Thailand har derfor besluttet at afbryde el- og brændstofforsyningen til Myanmar.
-
13:07
Nyt dansk bidrag til UNRWA
Regeringen har besluttet at skrue op for støtten til FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker ved, at regeringen giver et nyt bidrag på 10,2 millioner kroner til arbejdet med at styrke UNRWA’s neutralitet og interne reformproces. Derudover fremrykker man støtten til UNRWA, så hele det årlige danske bidrag på 105 millioner kroner udbetales nu frem for senere på året, som det ellers var planlagt.
Den israelske regering vedtog i oktober to love, som kan risikere at gøre det umuligt for organisationen at arbejde i Palæstina, hvis de bliver fuldt implementeret. Det er fortsat uvist præcist, hvordan lovene vil blive implementeret, men som det ser ud nu kan UNRWA stadig operere i store dele af Gaza og på Vestbredden, skriver Udenrigsministeriet.
”UNRWA har siden oktober 2023 givet husly til over 1 million fordrevne palæstinensere og vaccineret en kvart million børn i Gaza mod polio. Det redder liv, og der er mere brug for deres indsats end nogensinde. Derfor er jeg meget bekymret over de israelske love mod UNRWA,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og kalder den øgede støtte for et utvetydigt signal om, at Danmark står bag UNRWA’s arbejde og mission.
Læs også: Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er “et stort trafikuheld, der venter på at ske”
-
10:38
FN-rapport: Regime slog 1.400 demonstranter ihjel på 1,5 måned
Mellem den 1. juli og 15. august sidste år blev flere end 12.000 demonstranter såret og mindst 1.400 slået ihjel i Bangladesh. Og langt størstedelen af dem blev skudt af landets politistyrker, lyder det i en en ny rapport fra OHCHR, sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
En 12-årig dreng, som FN-rapportørerne har interviewet, fortæller, at kuglerne fra politibetjentenes våben faldt “overalt som et regnskyl” ved den demonstration, hvor han selv blev såret. Omkring 13 procent af de døde var børn, viser rapporten, der er baseret på interviews og opgørelser fra hospitaler.
FN-rapportørerne har også interviewet medlemmer af regimet under Sheikh Hasina, der efterfølgende gik af som præsident og flygtede til Indien. Højtstående embedsmænd fortæller, at politiets voldsomme behandling af demonstranterne var resultatet af en officiel politik i regeringsapparatet, der havde til formål at undertrykke enhver form for kritik af styret.
Det skal nu undersøges, om undertrykkelsen kan retsforfølges som forbrydelser mod menneskeheden under international lov.
