2 år siden
-
11:40
Honduras klar til at skifte Taiwan ud med Kina
Honduras Præsident Xiomara Castro har meldt ud, at hun har bedt udenrigsminister Eduardo Reina om at åbne officielle diplomatiske relationer med Kina, skriver Al-Jazeera. Kina tillader ikke, at lande, de har diplomatiske forhold med, også anerkender Taiwan som et selvstændigt land. Taiwan står derfor til at miste anerkendelsen fra en af de kun 14 tilbageværende nationalstater, der officielt anerkender den østasiatiske ø som en stat.
Castro sagde allerede tilbage i 2021,at hun ville foretrække bånd til Kina fremfor Taiwan, men valgte senere at ændre kurs. Siden har Kina blandt andet lånt Honduras 300 millioner dollar (omkring 2,1 milliarder kroner) til at bygge et vandkraftværk, og endnu et lån af den størrelse er under forhandling.
Kina har arbejdet intensivt for at isolere Taiwan, siden Tsai Ing-Wen blev valgt til præsident for Taiwan for første gang tilbage i 2016. Med Honduras har ni lande nu brudt deres bånd med Taiwan siden Tsai tiltrådte. I samme periode har Taiwan kun åbnet nye diplomatiske forbinder med den ikke-anerkendte nation Somaliland.
Castros udmelding kommer kun en måned før præsident Tsais planlagte rejse til lande i Mellemamerika og USA. Her skal præsidenten blandt andet mødes med Kevin McCarthy, forperson for den amerikanske kongres. Da Tsai mødtes med den tidligere forperson, Nancy Pelosi, i Taipei sidste år, udløste det voldsomme reaktioner fra Beijing.
Uden Honduras vil Taiwan kun være anerkendt af 13 ud af de 193 stater i FN: Eswatini, Vatikanstaten, Belize, Guatemala, Haiti, Paraguy, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Marshalløerne, Palau, Nauru og Tuvalu.
-
11:04
Indiske landmænd protesterer i gaderne, mens løg rådner på markerne
Tusindvis af landmænd i den vestindiske delstat Maharashtra har begivet sig ud på en 200 kilometer lang protestmarch til Mumbai. De protesterer over, at prisen på løg er styrtdykket i løbet af de sidste par uger, skriver BBC.
På Namdev Thakares familiegård i Nashik-distriktet ligger rækker af løg og rådner. Landmanden fortæller til BBC, at han ikke vil bruge penge på at hyre arbejdere til at høste løgene og få dem ud på markedet, fordi han alligevel ikke kan dække omkostningerne.
Frustrationen har bredt sig hos løgdyrkerne. En landmand har brændt sine afgrøder i desperation, mens andre har sendt pakker med løg til premierminister Narendra Modi i et forsøg på at tiltrække opmærksomhed.
Med omkring 24 millioner tons årligt er Indien verdens næststørste producent af løg, lige i hælene på Kina. Delstaten Maharashtra står for mere end halvdelen af produktionen. Omkring 10-15 procent af den landsdækkende produktion eksporteres til andre lande.
Protesterne har fået myndighederne til at annoncere, at de vil bidrage med økonomisk hjælp til løgproducenterne. Men landmændene har afvist forslaget og sagt, at de vil fortsætte deres protester.
2 år siden
-
16:26
Konflikt i DR Congo driver hundredtusinder på flugt
Mindst 300.000 mennesker blev ifølge tal fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, drevet på flugt i den Demokratiske Republik Congos Nord-Kivu-provins alene i februar. UNCHR, Læger Uden Grænser og andre organisationer klager over manglende støtte til at håndtere den eskalerende konflikt mellem regeringsstyrker, fredsbevarende tropper fra East African Community og M23-oprørsgruppen.
Det estimeres, at mindst 800.000 mennesker er blevet drevet på flugt siden marts sidste år, hvor M23 bevægelsen igen blev aktiv efter næsten 10 års pause. Oprørsbevægelsen er angiveligt støttet og finansieret af Rwandas regering.
En fredsaftale mellem M23 og DRC’s regering trådte i kraft tirsdag sidste uge, men blev brudt allerede inden ugen var omme. Begge parter beskylder modparten for at have brudt freden først.
DRC er et af de mest konfliktramte lande i Afrika, og ifølge FN er der 5,8 millioner internt fordrevne og over 800.000 flygtninge fra landet. Situationen er meget kompleks, og udover M23 er der mere end 120 andre oprørsgrupper i DRC.
UNHCR har meldt ud, at de kun har fået finansieret otte procent af deres DRC-budget for 2023, mens Røde Kors advarer om, at manglende støtte fra internationale donorer kan føre til en regulær humanitær katastrofe.
-
12:04
Ny stor Ukrainefond tager 1,2 mia fra udviklingsbistanden
Onsdag vedtog Folketinget at etablere en ny fond på syv milliarder kroner, som skal støtte Ukraine. Fonden skal bruges både til militær, civil og erhvervsmæssig støtte, skriver DR. Alle folketingets partier står bag aftalen undtagen Enhedslisten og Alternativet, der ikke er med i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.
Af de syv milliarder kroner afsættes 5,4 milliarder til militær støtte. 400.000 millioner afsættes til at støtte virksomheder, der vil eksportere til Ukraine. De resterende 1,2 milliarder kroner afsættes til civil og humanitær hjælp. Disse midler bliver taget fra udviklingsmidlerne, og det har allerede mødt kritik.
Udviklingsorganisationen CARE skriver på Twitter: ”Selvfølgelig skal DK støtte Ukraine, men ikke med penge fra udviklingsbistanden. Verdens fattigste med samme store, akutte behov skal ikke betale. Der er overskud på statsfinanserne – vi har råd.”
Alternativets udviklingsordfører Sasha Faxe skriver samme sted: ”Meget vigtigt at støtte Ukraine, men stærkt problematisk at tage 1,2 mia fra udviklingsbistanden til formålet. Udviklingsbistand skal være øremærket det globale syd.”
De Radikales leder, Martin Lidegaard, er enig med Sasha Faxe i at det er problematisk at bruge midler fra udviklingsbistanden.
”Men vi vil selvfølgelig gerne være med til at støtte Ukraine. Derfor er vi med,” siger han ifølge Ritzau.
-
10:56
Pakistan: Mange såret ved forsøg på at anholde eks-premierminister
Politibetjente bruger tåregas og vandkanoner mod tilhængere af den afsatte premierminister Imran Khan, som har taget opstilling uden for hans hjem, skriver ABC News. Mindst 35 af Khans tilhængere er angiveligt sårede, mens 100 betjente ifølge de lokale myndigheder er kommet til skade under sammenstødene.
Sammenstødene begyndte tirsdag, da betjentene rykkede frem mod Khans hus for at pågribe ham, efter han ikke mødte op til en retssag sidste uge. Khan er anklaget for under sin tid som premierminister at have solgt gaver, han fik i embedsmedfør.
I en video tirsdag hævdede Imran Khan, at han var indstillet på at rejse til Islamabad under betingelserne i hans arrestordre, men at politiet ikke havde accepteret. I Højesteretten har Khans advokater argumenteret for at få suspenderet arrestordren, og en afgørelse var forventet onsdag.
Khan har flere gange udtalt, at korruptionssagerne mod ham er politisk motiverede med henblik på at underminere ham og hans parti op til Pakistans valg i efteråret. Den tidligere cricket-stjerne blev i april 2022 afsat som premierminister efter et mistillidsvotum i parlamentet, hvor oppositionen beskyldte ham for undertrykkelse af politiske modstandere og dårlig forvaltning af landets kriseramte økonomi.
Læs også: Folkemængde vil beskytte Pakistans tidligere premierminister mod fængsling
Parlamentsmedlemmet Marriyum Aurangzeb siger, at anklagerne og arrestordren ikke er politisk motiverede, og at betjentene udelukkende handler efter retssystemets forskrifter. Hun beskylder Khan for at bruge sine partimedlemmer samt kvinder og børn som menneskelige skjold.
-
10:53
Libanons økonomiske nedsmeltning fortsætter
Tirsdag den 14. marts oversteg den amerikanske dollar en kurs på 100.000 libanesiske pund. Libanons nationalvaluta har aldrig været mindre værd, skriver Al-Jazeera.
Det libanesiske pund er styrtdykket med mere end 98 procent i forhold til den amerikanske dollar, siden landet gik ind i en økonomisk krise i 2019 efter årtier med statsstøttet korruption og ringe forvaltning af økonomien.
Valutaens dyk er blot den seneste dystre milepæl i landets økonomiske krise, der har skubbet tre fjerdedele af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.
De libanesiske banker, der også går under navnet ‘zombiebanker’, har længe har haft begrænsninger på, hvor meget folk kan få lov til at hæve. Det har fået flere frustrerede libanesere til at forsøge at røve banker – ikke for at stjæle andres penge, men for at få adgang til egne opsparinger.
Samme dag som valutaen tog sit dyk, lukkede de libanesiske banker endnu engang, da medarbejdere valgte at genoptage den strejke, der begyndte i februar måned.
På trods af krisens alvor, har den politiske elite, som i vid udstrækning har fået skylden for landets økonomiske kollaps, undladt at gøre noget for at kontrollere valutaens frie fald.
2 år siden
-
14:25
Tawian er midt i en historisk æggekrise
Taiwan mangler mere end halvanden million æg hver dag, beretter Taipeitimes. Det er den foreløbige kulmination på den såkaldte ‘æggekrise’, der hærger flere lande i Sydøstasien og USA.
Krisen startede i begyndelsen af 2022, og den taiwanesiske regering er gået ind i sagen. Det er blandt andet blevet aftalt at importere mere end fem millioner æg og 360,000 kyllinger fra Australien, ligesom myndighederne nu giver tilskud til landmænd for at øge mængden af æglæggende høns.
Chen Chi-chung, Taiwans landbrugsminister, har sagt at krisen vil fortsætte indtil december i år, selvom myndighederne forudser en stigende produktion fra omkring juni.
Æggekrisen skyldes dels det usædvanligt koldt vejr på øen, men den helt store årsag er H5N1-strengen af fugleinfluenza. Sygdommen har fået myndighederne til at aflive mere end en million høns for at forhindre yderlig spredning af virussen.
Fugleinfluenzaen har også ramt andre lande hårdt. Malaysia, der ellers var et stort æggeeksporterende land, er nu blevet til en stor importør af æg fra Indien. I USA er der at tale om at indføre nye obligatoriske vaccinationer af hønsebestande, efter at mange millioner er fugle er døde af H5N1 siden 2022.
I Danmark har H5N1-fugleinfluenzaen ramt mindre hårdt, men et udbrud på Lolland tilbage i marts sidste år nødvendiggjorde aflivningen af 36,000 kalkuner.
-
13:38
KU-forskere opfinder ny metode til at gå klimakreditter efter i sømmene
Forskere fra Københavns Universitet og NASA har udviklet en metode, som har kortlagt flere milliarder træer og deres kulstofoptag i Afrika, fremgår det af en ny rapport i tidsskriftet Nature. Metoden kan fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter har en positiv effekt på antallet af træer, og om initiativer for naturgenopretning virker.
Forskerne har gennemgået 300.000 satellitbilleder af Sahel-regionen i meget høj opløsning, som de har sammenstykket til en mosaik, der viser antallet af træer fra oven. Derefter har de med kunstig intelligens trænet en af NASAs supercomputere til at genkende eksempelvis et akacietræ på sin flade krone.
Kortlægningen viser, at Sahel-regionen, som er et af verdens tørreste områder uden at være decideret ørken, har næsten 10 milliarder træer. Træerne lagrer i dag 840 millioner tons kulstof ifølge forskernes målinger, som blandt andet baserer sig på vægten af det enkelte træ.
Ifølge professor Rasmus Fensholt, som har været en central del af forskningen, kan den nye metode blive et vigtigt redskab, når virksomheder og andre ønsker at betale for deres CO2-udledning. Enten i form af nye træer eller ved at betale landmænd for at undlade at fælde træer på deres jord.
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt,” lyder det i en pressemeddelelse.
-
11:22
Colombia rykker tættere på “total fred” efter forhandlinger
Der er store fremskridt i forhandlingerne om våbenhvile og demobilisering mellem den colombianske regering og den militante gruppe ELN. Det udmeldte parterne efter den anden runde af forhandlinger i Mexico fredag, skriver Al-Jazeera.
ELN er den største tilbageværende venstreorienterede militante organisation i Colombia med omkring 2.500 medlemmer. Tidligere fredsforhandlinger imellem gruppen og de skiftende højreorienterede regeringer er alle gået i vasken.
Gustavo Petro, der er Colombias første centrum-venstre præsident, blev valgt på en platform om social retfærdighed og såkaldt ”total fred” gennem våbenhviler og demobilisering.
Læs også: Fred og kokain i Colombia
Mindst 22 af de flere end 50 væbnede grupper i Colombia har meldt ud, at de er villige til at forhandle med regeringen. Senest har den store paramilitære gruppe AGC angiveligt hyret advokater til at forhandle med regeringen.
Enkelte eksperter frygter, at Petros ambitiøse løfter om reformer kan føre til flere konflikter.
Præsidentens hårde retorik mod store multinationale selskaber kan inspirere de økonomisk hårdt pressede lokalbefolkninger til at tage sagen i egen hånd i kampen mod udbytning.
Den 3. marts tog vrede demonstranter 79 betjente og ni medarbejdere fra olieselskabet Emerald Energy til gidsel. To mennesker mistede livet, inden gidslerne blev løsladt dagen efter. Det er endnu uklart, om den voldelige demonstration var inspireret af Petros retorik mod udvindingsindustrien og multinationale selskaber.
-
10:30
Dansk ngo køber grund til aktivitets- og sundhedscenter i Cambodja
Sammen med en lokal kirke vil Luthersk Mission bygge et kristent center 40 kilometer uden for byen Siem Reap. Det skal skabe liv og glæde for godt 40.000 familier, som myndighederne tvinger til at flytte dertil, lyder det i en pressemeddelelse.
”Vi har været derude flere gange og se området, og hver eneste gang ser man militærlastbiler køre derud med en familie og deres ejendele på ladet,” fortæller Johannes Jensen, der er udsendt som missionær af Luthersk Mission.
Området uden for Siem Reap ligger øde, har ikke kloakering eller vand og meget ringe el-forsyning.
Luthersk Mission har i samarbejde med den lokale kirke købt en grund, hvor planen er at opføre et center med aktivitets-, undervisnings- og sundhedstilbud til de 40.000 tvangsflyttede cambodjanere.
Kirken i Siem Reap har søgt penge primært fra fonde, danske virksomheder og private personer. Indtil videre er der samlet nok ind til at købe grunden og formentlig også til opstart af byggeriet. Købsaftalen er foreløbigt betinget, men Johannes Jensen regner med at få skødet inden for få uger
2 år siden
-
16:40
Ny rapport: 5,4 millioner mennesker vil blive fordrevet de næste to år
I 2023 vil 1,9 millioner blive fordrevet, og næste år vil yderligere 3,5 millioner mennesker blive tvunget til at flygte fra deres hjem. Det betyder, at antallet af fordrevne i 2024 vil være mere end fordoblet fra 48 millioner i 2015 til mere end 100 millioner i 2024, lyder det i DRC Dansk Flygtningehjælps Global Displacement Forecast 2023-rapport.
Den nye rapport viser også, at kløften mellem humanitære behov og finansiering er vokset til et rekordhøjt niveau med en manglende dækning på 23 milliarder dollar (mere end 160 milliarder kroner) i 2022.
Rapporten understreger, at fordrivelse oftest sker i lande med kriseramte regeringer og problemer på andre områder som konflikter og vold mod civile. De eksisterende kriser forværres yderligere af klimaforandringer og nedbrydelse af miljøet.
“Vi er nødt til at se i øjnene, at kriserne ikke forsvinder af sig selv. Dette er vores tredje prognoserapport, og den viser, at antallet af fordrevne stiger meget hurtigt sammen med antallet af konflikter og klimarelaterede problemer,” lyder det fra Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Rapporten bygger på fordrivelsesprognoser lavet med Foresight-modellen – en kunstig intelligens-model udviklet sammen med IBM for mere præcist at forudsige fremtidige fordrivelser.
-
15:36
NGO’er: Tag ikke jordskælvshjælp fra andre hjælpeprogrammer
En del af den bistand, som udlandet har afsat til at hjælpe de syriske ofre for det voldsomme jordskælv den 6. februar, var allerede lovet til andre indsatser. Det betyder, at vigtige humanitære indsatser nu er i fare for at blive lukket ned. Sådan lyder advarslen fra Dansk Flygtningehjælp og 46 andre humanitære organisationer fra Syrien og resten af verden, som alle arbejder i Syrien.
At jordskælvshjælpen i visse tilfælde tages fra andre typer af hjælp er et symptom på, at der ikke er kommet nok midler til hjælpeindsatsen i Syrien, skriver de 47 organisationer i et fælles brev.
Ifølge FN er 8,8 millioner mennesker i Syrien påvirket af jordskælvet, som kostede mindst 5.800 livet på den syriske side af grænsen.
Landets befolkning havde i forvejen levet med et årtis borgerkrig og deraf følgende humanitære kriser. Det anslås at 15,3 millioner syrere har behov for humanitær hjælp.
-
14:48
Ny rapport: Syrien er verdens mindst frie land
Sydsudan, Syrien og Turkmenistan er de lande i verden med den mindste grad af frihed, mens lande i det nordlige Europa kan glæde sig over at være blandt de mest frie lande. Det skriver den amerikanske NGO Freedom House i deres nyeste rapport Freedom in the World.
Rapporten er baseret på en undersøgelse af befolkningers borgerlige frihedsrettigheder i 195 lande og 15 territorier fra den 1. januar til den 31. december 2022. Nationerne er klassificeret som “frie”, “delvist frie” eller “ikke frie” baseret på deres score ud af 100.
På det afrikanske kontinent har Burkina Faso oplevet et markant tilbagefald. Landet har det seneste år tabt i alt 23 point og er gået fra “delvis fri” til “ikke fri” efter hele to statskup i 2022. I Kenya bød valget derimod på øget gennemsigtighed, nye beviser på retslig uafhængighed og en fredelig overdragelse af præsidentembedet.
I Mellemøsten og Nordafrika er Iran er gået to point ned efter regeringens respons på de landsdækkende protester, og Syrien er det absolut mindst frie med hensyn til politiske rettigheder. Nabolandet Israel har bevaret sin plads som det mest frie land i regionen. Men præsident Benjamin Netanyahus nylige forslag om en gennemgribende omlægning af retsvæsenet kan få konsekvenser for landets score, mener Freedom House.
I andre dele af verden ligger Tibet, Nordkorea, Afghanistan og Belarus blandt de dårligst scorende. Også Kina regnes fortsat for at være blandt “de værste af de værste”. Tyrkiet er i mellemtiden et af de lande, der klarer sig dårligst på det europæiske kontinent, mens de nordiske lande, Finland, Sverige og Norge, ligger i den absolutte top med scorer på 100. Danmark ligger lige i hælene på sine nordiske kammerater med en score på 97.
-
10:49
Det højest beskattede land i verden ligger i Afrika
Der er ikke to ens skattesystemer i verden. Men ifølge organisationen World Population Review er Elfenbenskysten, det land i verden med den højeste sammenlagte skat på personlig indkomst, skriver Quartz.
Med en personlig indkomstskat på 60 procent ligger Elfenbenskysten således et godt stykke foran mange rige lande, men tæt efterfulgt af Finland med 56,95 procent, Japan med 55,97 procent og Danmark på en fjerdeplads med 55,90 procent. Af de mere end 150 lande, som undersøgelsen har kigget på, er Elfenbenskysten desuden eneste afrikanske land i top 10.
Elfenbenskysten er desuden inde i en positiv økonomisk periode, efter at corona-pandemien ellers havde lagt en dæmper på landets vækst. I 2021 oplevede Elfenbenskysten en vækst på syv procent med eksportvarer som kakao, cashewnødder, palmeolie og kaffe som de store trækplastrer.
Læs også: “Det er nemt at være pessimistisk, men igen og igen har Afrika vist sig modstandsdygtig”
Tilgengæld er Elfenbenskysten langt nede af listen, når det gælder selskabsskatter, hvor Tchad, Ækvatorialguinea, Guinea, Sudan og Zambia alle ligger i top 10.
I den anden ende af skalaen er de ti lande, der tilbyder lavest skat for udenlandske investorer – af kritikere kaldet ‘skattely-lande’ – Luxembourg, Caymanøerne, Isle of Man, Jersey, Irland, Mauritius, Bermuda, Monaco, Schweiz og Bahamas.
-
10:35
Danmark skal være vært for klimaministermøde inden COP28
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) sidder for bordenden og byder velkommen, når omkring 50 ministre og ledere fra hele verden mødes for at tage de første skridt frem mod FN’s klimatopmøde COP28 i december. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Danmark er blevet bedt om at afholde Copenhagen Climate Ministerial-mødet den 20.-21. marts af den nuværende og den kommende COP-præsident fra hhv. Egypten og de Forenede Arabiske Emirater. Dan Jørgensen siger:
“Vi ønsker at være et foregangsland i den globale grønne omstilling, og så er der næppe bedre lejligheder til at vise danske løsninger end denne.”
Ministrene skal på diskutere implementeringen af resultaterne fra sidste års klimatopmøde i Sharm el-Sheikh og samtidig sætte kursen frem mod COP28. Det er første gang siden COP27 i Sharm el-Sheikh, at klimaministre og fremtrædende politiske stemmer – blandt andre FN’s klimachef Simon Stiell – mødes for at diskutere de centrale emner, der også bliver omdrejningspunkt for COP28 i de Forenede Arabiske Emirater.
“Det er essentielt for klimaet at vi får ambitiøse resultater på dette års COP-møde,” lyder forventningen fra Dan Jørgensen.
“Der skal reduceres markant i udledningerne af drivhusgasser, og verdens fattigste lande skal have mere økonomisk hjælp til den grønne omstilling og til at tilpasse sig de klimaforandringer, der allerede nu mærkes negativt.”
2 år siden
-
15:32
“Islam forbyder uretfærdighed mod kvinder”
På kvindernes internationale kampdag, 8. marts, var Pakistans udenrigsminister vært for et daglangt møde i FN’s hovedkvarter i New York om Kvinder i Islam, skriver mediet Passblue. Bilawal Bhutto Zardari, der også har talt for kvinders rettigheder hjemme i Pakistan, sagde på mødet i FN, at Islam var den første religion, der gav kvinder rettigheder, at Islam forbyder uretfærdighed mod kvinder, og at han gerne vil være med til at aflive den generelle opfattelse af, at Islam undertrykker kvinder.
Pakistans udenrigsminister sagde, at det for ham var både en politisk og personlig mission at gøre op med fordommene og støtte styrkelsen af kvinder i samfundet, sådan som hans egen mor havde været et levende eksempel på. Hans mor, Benazir Bhutto, var landets premierminister og repræsenterede Pakistan ved den banebrydende kvindekonference i Beijing i 1995. Hun blev myrdet i et bombeangreb i 2007.
Statistikken viser, at det er lang vej op ad bakke for de pakistanske kvinder. Mens FN’s generalsekretær har stemplet Afghanistan som det værste land at være kvinde i, ja så er Pakistan det sjette mest farlige land for kvinder. De pakistanske kvinder er i risiko for at blive udsat for seksuel vold, overgreb i hjemmet, syreangreb og æresdrab blandt andet. Indien skal være det allerfarligste land i verden at blive født i som kvinde, skriver Passblue.
2 år siden
-
15:38
Genetablering af relationer mellem Iran og Saudi Arabien
Iran og Saudi Arabien har indgået en ny aftale, mæglet af Kina, beretter Reuters. Det betyder blandt andet gensidig genåbning af ambassader og genoptagelsen af to aftaler om henholdsvis forsvarssamarbejde og handel. De to parter mødtes mandag denne uge i Beijing for at forhandle aftalen, der blev annonceret i dag. Det kinesiske udenrigsministerie har endnu ikke udtalt sig om deres rolle i forhandlingerne.
Saudi Arabien og Iran har ikke haft direkte diplomatiske relationer, siden den Saudiske ambassade i Tehran blev stormet tilbage i 2016 efter henrettelsen af den religiøse shia-leder sheik Nimr al-Nimr. De fjendtlige forhold mellem de to lande har destabiliseret og polariseret regionen. Allerede tidligere dette år var der dog tegn på opblødning, da relationer mellem Qatar og Saudi Arabiens blev genetableret. Forholdet mellem Saudi Arabien og allierede stater brød ellers deres diplomatiske relationer med Qatar i 2017, blandt andet på grund af Qatars relationer til Iran.
Der var også andre tegn på opblødning i nationale relationer i regionen, da det torsdag blev udmeldt, at Iran ønsker at forberede forholdet imellem Syrien og Tyrkiet, skriver France24.
-
14:26
Argentina står til den værste høst i dette århundrede
Tørke, hedebølger og tidlig frost giver udsigt til den dårligste høst i Argentina siden 1997, rapporter Al-Jazeera. Argentina er en af verdens største fødevareeksportører og producerer særligt store mængder af sojabønner, korn og majs. Kornbørsen i Rosario melder, at der formodentligt vil være næsten 20 millioner tons færre sojabønner i 2022-23 end i 2020-21 til eksport, og at forventningerne til høsten af korn og majs er ligeledes betydeligt mindre end i tidligere år.
Tørken, der menes at være en konsekvens af de globale klimaforandringerne, begyndte i 2022 og er den værste i 60 år. Den fejlslagne høst kommer på et særdeles dårligt tidspunkt for Argentina, der kæmper med tårnhøj gæld og inflationsrater på op til 99 procent. Analytikere har nedjusteret den forventede GDP vækst til -3 procent ifølge Reuters. Argentinas primære eksportvarer er de tre fødevareprodukter, og den mindskede indtægt af udenlandsk valuta sætter landet i en dårlig position overfor IMF og andre kreditorer.
Det er uvist om krisen i Argentina vil føre til stigende fødevarepriser i resten af verden, blandt andet på grund af udpræget optimisme om forlængelse af aftaler om sikker korneksport fra Ukraine, skriver Reuters.
-
12:31
FN køber tankskib for at stoppe oliespildskatastrofe
FN’s Udviklingsprogram UNDP har meddelt, at organisationen har købt et tankskib for at forhindre en massiv oliespildskatastrofe fra det forladte tankskib FSO Safer, skriver BBC.
Tankskibet er strandet, og ligger og forfalder ud for Yemens kyst. Det har det gjort siden udbruddet af borgerkrigen i 2015. Der er 1,14 millioner tønder råolie om bord på FSO Safer, og et læk fra det hastigt rustende skib vil være både en miljømæssig- og humanitær katastrofe.
Det frygtes at et oliespild vil at lukke havnene i Hodeidah og Saleeh, som er nødvendige for at levere humanitær hjælp til de mindst 17 millioner civile i Yemen, der mangler mad, skriver UNDP. Derudover forventes det, at et oliespild fra tankeren vil true drikkevandsforsyningen fra et afsaltningsanlæg, og skade fiskeriet og fiskeindustrien, der stadig beskæftiger over 200.000 mennesker i Yemen.
UNDP’s tankskib er for øjeblikket ved at blive istandsat i Kina, hvorfra det ifølge planen vil sejle til Yemen i maj for at tømme FSO Safer. Om dette kommer til at ske, afhænger dog stadig af, om UNDP vil være i stand til at indsamle de resterende 34 millioner dollars, som de mangler for at nå deres minimumsbudget på 129 millioner. Der er blandt andet blevet startet en crowdfunding-kampagne.
-
11:47
Danmark kan igen sælge våbenudstyr til Saudi-Arabien og UAE
Siden 2018 og 2019 har våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater været forbudt i Danmark. Men det er altså slut nu, skriver Politiken.
Forbuddet kom under Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi og af frygt for, at det militære udstyr kunne blive brugt i krigen i Yemen, hvor de De Forenede Arabiske Emirater er Saudi-Arabiens allierede i kampen mod houthi-oprørsgruppen.
“Man kan godt være et land, der sådan set er problematisk med vores øjne, og så alligevel have nogle legitime sikkerhedspolitiske interesser. Og der er min linje den, at vores linje skal ligge samme sted som andre europæiske landes linje,” siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
I fremtiden kan der gives tilladelse til eksport af militært udstyr til de to golflande. Det drejer sig for eksempel om militære softwareprogrammer og radarreservedele samt produkter, som har både en civil og militær anvendelse som eksempelvis overvågningsudstyr.
Med begrundelsen, at regeringen vil sikre dansk forsvarsindustri muligheden for at deltage i internationale udviklingsprojekter, vil der også ske en opblødning af holdningen til videresalg af våben og udstyr til USA. Danmark vil ikke på samme måde vil stå vagt om, hvad produkterne i sidste ende bliver brugt til.
Amerikansk fremstillet militært udstyr havner netop ofte i Saudi-Arabien, da landet er USA’s største kunde for militært udstyr.
-
11:15
Den indiske regering bevæbner militser i Kashmir
Indiens hindu-nationalistiske regering har bevæbnet endnu en militsgruppe i Jammu delen af Kashmir provinsen, skriver New York Times. Denne specifikke militsgruppe, af en type som den indiske regering betegner VDC eller VDG (Village Defence Committees eller Groups), er i den lille landsby Dhangri, hvor syv hindu-troende mistede livet under to angreb i starten af januar. Ifølge de indiske myndigheder er det den Pakistan baserede militante gruppe, Lashkar-e-Taiba, der stod bag angrebet.
Siden 2019, da Narendra Modis regering opløste regionens selvstyre, har der været en markant større tilstedeværelse af indisk militær, og der er blevet slået hårdt ned på uafhængighedsbevægelser. Det har dog ikke ført til en mærkbart større fornemmelse af sikkerhed blandt regionens hinduistiske befolkning, der frygter en tilbagevenden til tilstandene i de værste år i 1990’erne. Konflikterne siden den separatiske opstand i 1989 har kostet mere end 40.000 mennesker livet, og utallige er blevet fordrevet ifølge the New Humanitarian.
Regeringens manglende evne til forbedre sikkerhedssituationen i provinsen, fik den indiske minister for Home Affairs til at godkende oprettelsen og bevæbningen af VDC/G militserne tilbage i marts sidste år, rapporterede Hindustan Times. Medlemmer af disse militser modtager cirka 50 dollars om måneden fra den indiske regering. Der er allerede titusinder af VDC/G militsmedlemmer i provinsen
Eksperter frygter dog ,at bevæbningen af de civile kun vil forværre konflikten og den sekteriske vold, da militserne nu i modsætning til i 1990’erne, udelukkende består af hinduer, skriver ABCNews.
2 år siden
-
15:33
Iran anholder flere mistænkte i sag om formodet forgiftning af skolepiger
Irans regering har anholdt et antal mennesker i fem forskellige provinser i forbindelse med en bølge af formodede forgiftninger af skolepiger. Samtidigt har styret slået ned på kritikere af dets hidtidige håndtering af sagen og haft tre journalister og tre oppositionsfolk i forhør, skriver Guardian.
Ifølge Irans regering bliver sagen efterforsket af de relevante efterretningstjenester. Menneskeretsgrupper har udtalt, at over 7.000 elever og studerende på mindst 103 skoler er blevet berørt. Det højeste antal formodede giftangreb, der er blevet registreret på en enkelt dag, er 81.
Oplysningerne om giftangrebene er sparsomme. Fra uddannelsesministeriet lyder det, at i hvert fald nogle af de syge piger led af “massehysteri” og ikke andet. Modsat har sundhedsorganisationer opfordret myndighederne til at beskytte skolepiger og oppositionsfolk bedre og har beskyldt sikkerhedsapparatet for at lukke øjnene for de religiøse ekstremister, der påstås at straffe piger for at deltage i demonstrationer siden september, da Mahsa Amini døde i politiets varetægt.
Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, udtalte tidligere i denne uge, at enhver, der bliver fundet skyldig i at forgifte børn, vil blive straffet hårdt.
-
15:23
Havana-syndrom sager skyldtes ikke angreb
De mange unormale lidelser, der har ramt amerikanske diplomater og medlemmer af efterretningstjenesterne, mens de var udstationeret på forskellige ambassader, skyldes ikke angreb fra fremmede magter, hedder det i en pressemeddelelse fra ODNI (Office of the Director for National Intelligence).
Syv forskellige amerikanske efterretningstjenester har i fællesskab udarbejdet en rapport, der er baseret på undersøgelser af over 1000 sager om udbrud af det såkaldte Havana Syndrom, der officielt betegnes AHI (anomalous health incidents), skriver Washington Post. Symptomerne på AHI varierede, men inkluderede ringen for ørene fulgt af pressende følelse i hovedet og kvalme, hovedpine eller akut utilpashed, som opstod efter, hvad de, der blev ramt, beskrev som underlige og smertefulde lydoplevelser. Typisk har der været langvarige konsekvenser, der har været årsag til, at de ramte har været nødt til at opsige deres stillinger.
Der har været offentlige spekulationer om, at sygdomstilfældene skyldtes angreb med energivåben eller bivirkninger fra nye former for overvågningsudstyr, siden historierne om de første tilfælde i Havana, Cuba, blev lækket til pressen tilbage i 2016. En rapport fra 2020 åbnede op for muligheden for, at Havana Syndromet skyldtes andre magter, berettede blandt andet NBCNews. De spekulationer kan dog nu formodentligt lægges i graven, efter at seks af de syv deltagende efterretningstjenester konkluderede, at det var usandsynligt, eller højest usandsynligt, at sagerne skyldtes fremmede magter, hvoraf Rusland var den hovedmistænkte. Der er dog en af sikkerhedstjenesterne, der slet ikke vil kommentere på, om andre lande kan være involveret.
-
13:47
Georgien dropper kontroversielt lovforslag efter protester
Torsdag morgen droppede Georgiens regeringsparti, Kartuli Otsneba – Demok’rat’iuli Sakartvelo, lovforslaget om at registrere organisationer, der får mere end tyve procent af deres budget fra internationale kilder, som fremmede agenter, rapporter nyhedsbureauet Associated Press. Regeringspartiets pressemeddelelse klargjorde, at partiet uforbeholdent trækker lovforslaget tilbage, fordi det har skabt gnidninger i samfundet, selvom det understreges, at det er partiets opfattelse, at lovgivningen er blevet misrepræsenteret.
Kursændring kommer i kølvandet på de demonstrationer, der startede tirsdag aften, og fortsatte onsdag. Der var voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, og mindst 133 mennesker blev anholdt. De pro-EU aktivister, der har stået bag protesterne har meldt ud, at de har indkaldt til endnu en demonstration, her torsdag aften, for at kræve, at de fængslede demonstranter bliver frigivet.
EU’s delegation i Georgien har udtrykt glæde over at den georgiske regering har skrottet lovforslaget, og at landet endnu engang arbejder for at opfylde de tolv krav til at blive betragtet som en legitim kandidat for EU-medlemskab.
2 år siden
-
15:19
Voldsom protest i Georgiens hovedstad
Der var sammenstød mellem pro-EU demonstranter og politiet i Tbilisi i går aftes, rapporterer Reuters. Demonstranter kastede med sten og molotovcocktails, mens politibetjente angreb med knipler, tåregas og vandkanoner.
Protesten skyldes, at parlamentet i mandags gennemførte første behandling af en lov, der kræver, at organisationer, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra internationale kilder, lader sig registrere som fremmede agenter. Selvom der er et flertal bag lovforslaget, så var utilfredsheden fra modstanderne så stor, at der udbrød slåskampe i parlamentet, beretter Reuters.
Demonstranterne gav udtryk for, at de mener, at loven minder for meget om en russisk lov fra 2012, som i udpræget grad er blevet brugt til at undertrykke modstandere af den siddende regering. Dertil frygter demonstranterne, at lovgivningen vil skade deres håb om, at Georgien kan blive en del af EU og NATO.
Modstanden mod lovforslaget deles af den georgiske præsident, Salome Zourabichvili, som har udtalt, at hun vil nedlægge veto mod lovgivningen. Et sådant veto kan dog omgås af parlamentet.
Den georgiske statsminister, Giorgi Garibashvili, bekræftede i går, at han fortsat støtter lovforslaget og ikke ser, at det er i strid med hverken EU’s eller international lovgivning.
-
14:05
IMF-aftale om gæld på vej for Sri Lanka
I går aftes blev Sri Lankas parlament officielt informeret om, at der vil blive indgået en gældsaftale mellem Sri Lanka, Den Internationale Valutafond (IMF) og Sri Lankas største kreditorer, skriver Reuters.
Kina, som er Sri Lankas største långiver, har været tilbageholdende med at acceptere låneftergivelse, hvilket har været den primære årsag til, at en aftale ikke er kommet i stand før nu. Mao Ning, talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, meddelte sent sidste uge, at Kina er parat til at se på Sri Lankas gæld, rapporterede China National Radio.
Der har dog været andre tegn, der pegede i retning af en kinesisk deltagelse i en aftale om justeringer af lånene til Sri Lanka, blandt andet fordi den kinesiske EXIM-bank, som alene har stået for næsten fire procent af alle lån til Sri Lanka, allerede har givet besked om, at de ikke vil indkræve gæld for 2022 og 2023.
IMF-aftalen indebærer blandt andet en redningspakke på 2,9 milliarder dollar over de næste fire år. Aftalen står til at træde i kraft den 20. marts. Målet med aftalen er at stabilisere det bankerot-truede land og at gøre det i stand til på sigt at genoptage sine afbetalinger på statsgælden.
Tilbage i 2022 berettede the Diplomat, at Sri Lanka stod til at skulle tilbagebetale 26 milliarder dollar inden 2026, mens statens valutareserve var nede på kun 50 millioner dollar.
-
12:30
Israelsk luftangreb på syrisk lufthavn
Israel udførte et luftangreb på lufthavnen i Aleppo tirsdag morgen, rapporterer Reuters. De israelske myndigheder ville ikke kommentere på angrebet, mens pressemeddelelser fra den syriske regering fordømmer angrebet. De syriske myndigheder præciserer, at angrebet har betydet, at de har måtte omdirigere fly med nødhjælp til ofrene for jordskælvene i sidste måned på grund af skader på lufthavnen. Aleppo var et af de områder i Syrien, der blev hårdest ramt af jordskælvet.
Angrebet, som er det andet indenfor en uge, er højest sandsynligt motiveret af israelske ambitioner om at begrænse iransk indflydelse i regionen, siger den politiske analytiker Sami Hamdi til Al-Jazeera. Ifølge Hamdi er det Israels ambition at sende et klar signal til både Iran og Assad-regimet i Syrien om, at Israel ikke vil acceptere en ny dagsorden som følge af en eventuel atomaftale og ændrede prioriteter for den amerikanske præsident Biden.
2 år siden
-
14:24
Fortsatte dødelige protester i Peru
Seks soldater druknede mandag i Perus Puno-region, da de flygtede fra demonstranter, bevæbnede med kæppe og slangebøsser i byen Ilave, fortæller den peruvianske forsvarsminister ifølge Al-Jazeera. Yderligere fem soldater var blevet hevet med af strømmen i floden og bliver nu behandlet for hypotermi, voldsom afkøling. Det rapporteres også, at der lørdag var demonstrationer i Puno-regionen, hvor 16 mennesker blev sårede, og en politistation blev brændt ned.
Demonstranterne protesterer imod Perus seneste præsident Dina Boluarte, som kom til magten efter at Pedro Castillo – som den femte præsident på fem år – blev afsat ved en rigsretssag. Puno-regionen har været omdrejningspunkt for protesterne, som har stået på siden Castillos afsættelse tilbage i december 2022. Indtil videre er mindst 50 mennesker omkommet i urolighederne og 1.300 er blevet kvæstet ifølge den Peruvianske Ombudsmand. Amnesty International anslog dog, at der var mindst 40 døde allerede tilbage i starten af januar.
Hør mere om baggrunden for urolighederne og den tumultariske, politiske situation i Globalnyts podcast med professor emeritus Karsten Pærregaard her.
-
13:40
Brand i flygtningelejr i Bangladesh.
I søndags udbrød der brand i flygtningelejr nummer 11 i Cox´s Bazar, Bangladesh. IOM beretter i dagens situationsrapport, at selvom ingen er omkomne i branden, så har omkring 16.000 mennesker mistet deres hjem. IOM, der bestyrer lejren, fortæller ligeledes, at der er et akut behov for ressourcer til at genetablere adgang til vand, mad og sanitære faciliteter og til at få givet husly til de berørte cirka 3.000 familier.
Lejr nummer 11, hvor der boede omkring 32.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar, er kun en lejr blandt mange i Cox´s Bazar, der huser verdens største koncentration af flygtninge. Ifølge UNICEF er der op imod en million flygtninge i Cox Bazar.
Red Barnet påpeger i en pressemeddelelse, at der i stigende grad mangler ressourcer til den humanitære indsats i forbindelse med Rohingya-krisen. Organisationen frygter, at underfinansiering – som er årsag til at Verdensfødevareprogrammet dagen før branden meddelte, at der ville blive skåret markant ned på støtten til lejrene i Bangladesh – vil lede til en regulær katastrofe for flygtningene, de lokale, Bangladesh og hele regionen.
Amnesty International udtaler i forbindelse med branden, at der har været mere end 200 brande i de utilstrækkelige lejre, hvor mindst 60 brande har været påsat. Amnesty peger ligeledes på, at på trods af, at Rohingya-krisen har stået på i 7 år, så er der endnu ikke nogen langtidsigtede planer for genhusning af flygtningene, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne.
-
13:26
Iran opdager verdens næststørste reserve af lithium
Den iranske regering hævdede i sidste uge at have opdaget en massiv forekomst af lithium i en af landets vestlige provinser, skriver Quartz. Irans ministerium for industri, miner og handel anslår, at reserven rummer omkring 8,5 millioners tons af det hvide guld.
Hvis det tal er korrekt, betyder det, at Iran nu sidder på verdens næststørste lithiumreserve, lige i hælene på Chile, som ligger inde med 9,2 millioner tons af metallet. Sidste års US Geological Survey anslog de samlede lithiumreserver i verden til omkring 89 millioner tons. Det betyder, at Irans nyopdagede metalkammer udgør næsten en tiendedel af verdens lithium.
Med opdagelsen positionerer Iran sig som en vigtig aktør i det globale kapløb om metallet, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og elektriske køretøjer.
Prisen på lithium er steget i de seneste år i takt med en øget efterspørgsel på elektriske køretøjer, som bruger lithiumbatterier. En McKinsey-undersøgelse fra sidste år rapporterede en 550% årlig stigning i prisen på metallet.
Tynget af årelange internationale sanktioner og en valuta, som ramte sit laveste punkt over for dollaren i slutningen af februar, kan eksporten af det værdifulde metal være et løft til Irans økonomi, mener CNBC. Også selvom landets mulige handelspartnere vil være begrænset af sanktionerne fra det internationale samfund.
