1 år siden
-
11:33
Indien sender 40.000 doser ebola-vaccine til Uganda
Lidt under tre måneder efter Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Ugandas regering meddelte, at et udbrud af ebola hærger landet, har Indien sendt 40.000 vaccine-doser afsted til det afrikanske land.
Vaccinen mod den såkaldte Sudan-variant af virussen er udviklet af forskere ved Oxford Universitet. Men doserne, der er på vej til Uganda, er produceret af Indiens Seruminstitut, fremgår det af Oxford Universitets hjemmeside.
Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke
Virusudbruddet har ifølge Ugandas myndigheder og WHO resulteret i 142 smittetilfælde, hvoraf 55 patienter er døde med virussen. Mindst 19 sundhedsmedarbejdere er blandt de smittede, og syv er døde. Der er ikke registreret nye smittetilfælde siden den 27. november.
1 år siden
-
14:32
Nyt sportseventyr i Saudi-Arabien
VM i fodbold i Qatar er ikke fløjtet af, før Danmark har sat kursen mod et nyt “sportseventyr”. Ifølge mediet Danwatch anbefaler udenrigsministeriet danske virksomheder at byde ind med løsninger på opgaver i byggeriet af fremtidsbyen Neom, som er under opførelse i den saudiske ørken.
Neom skal være 100 procent baseret på grøn energi, bliver på størrelse med Belgien og kommer blandt andet kommer til at omfatte et 170 kilometer langt højhus. Og så skal den indtil videre futuristiske drøm midt i ørkenen huse de Asiatiske Vinterlege i år 2029.
Den vil blive opført af migrantarbejdere, der formentlig har endnu værre vilkår end migrantarbejderne i Qatar. Og beboere i området er blevet fordrevet og i nogle tilfælde dræbt.
Fra udenrigsministeriet hedder det i en mail til Danwatch, at “projektets ambitioner om at være 100 procent grønt og bæredygtigt er relevant for danske grønne virksomheder, der ønsker information om nye markedsmuligheder.” Det danske udenrigsministerium forventer, at danske virksomheder respekterer menneskerettighederne.
1 år siden
-
11:14
Biden vil gøre Den Afrikanske Union til medlem af G20
Den Afrikanske Union (AU) bør blive optaget som permanent medlem af G20. Det meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, torsdag på et topmøde mellem USA og ledere fra 49 afrikanske lande samt AU, skriver Reuters.
”Afrika bør være på dagsordenen ved ethvert møde, hvor globale udfordringer bliver diskuteret, og i enhver institution, hvor sådanne drøftelser finder sted,” sagde den amerikanske præsident.
Topmødet fandt sted i Washington 13-15 december og omhandlede en bred vifte af emner som sundhed, klimaforandringer, landbrug og handelsforbindelser mellem USA og Afrika.
USA’s store interesse i det afrikanske kontinent bliver set som et led i rivaliseringen mellem USA og Kina.
I de senere år har Kina i høj grad udvidet sit økonomiske og diplomatiske fodaftryk i Afrika. Kinesiske investeringer i afrikanske infrastrukturprojekter nåede 23 milliarder dollars mellem 2007 og 2020, og landet har investeret i alle afrikanske lande med undtagelse af det lille land Eswatini.
AU består af 55 medlemslande. Indtil videre er det eneste afrikanske land i G20 Sydafrika.
Læs også: Kina og USA – hvor står kampen om verdensherredømmet i dag.
1 år siden
-
14:43
Istanbuls borgmester dømt: “Et stort tilbageslag for demokratiet i Tyrkiet”
Ekrem İmamoğlu måtte ud i to valgrunder for endeligt at blive valgt som borgmester i Istanbul. Valgmyndighederne annullerede nemlig den første valgsejr i foråret 2019. Senere på året vandt han en endnu større sejr.
Nu er myndighederne efter ham igen, da han onsdag blev idømt 2 år og 7 måneders fængsel samt fik forbud mod at deltage i politik. Dommen kommer, fordi den unge politiker har kaldt dem, der annullerede det første borgmestervalg i 2019, for “fjolser,” skriver France 24.
Der er blot seks måneder til Tyrkiets præsidentvalg, hvor den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdoğan, håber at få en periode mere som Tyrkiets leder. Ekrem İmamoğlu bliver set som en potentil udfordrer, og det kan være derfor, at der falder en dom over Istanbuls borgmester nu.
EU-kommissionen har i en kommentar beklaget domstolenes “systemisk” manglende uafhængighed, og det politiske pres på dommere og anklagere i Tyrkiet. Kommissionen kalder dommen for et “stort tilbageskridt for demokratiet i Tyrkiet”.
Tusinder har været på gaden i Istanbul for at protestere mod dommen, hvilket har fået det danske udenrigsministerium til at advare danskere i byen om risiko for voldelig uro. Dommen er blevet appelleret, så den skal behandles igen.
Ekrem İmamoğlu besøgte København i 2019, da den danske hovedstad havde værtsskabet for et topmøde for storbyernes klimafællesskab, C40, som Istanbul er medlem af.
Læs også: C40: By mod land i klimakampen
-
12:03
Internt fordrevne i Afghanistan smidt ud af lejre i frostgrader
“Midt i endnu en hård afghansk vinter har Taliban-styret smidt omkring 20.000 internt fordrevne mennesker ud af deres lejre i Badghis-provinsen. Mange har nu ingen mad til at brødføde deres børn og ingen måde at holde varmen på, da temperaturerne falder til under nul grader,” lyder det fra Norsk Flygtningehjælp.
Årtiers kampe og tørke har tvunget tusindvis af familier til at flygte fra deres hjem i landdistrikterne i Badghis og til at søge sikkerhed og humanitær støtte i provinshovedstaden, Qala-e-Naw.
Myndighederne i Badghis har insisteret på, at familierne vender tilbage til deres oprindelige hjem, og at lejrene nedlægges. Mange har dog ikke noget at vende tilbage til i deres oprindelige landsbyer, og i den nuværende økonomiske situation vil det være svært for dem at finde arbejde og overleve der.
Norsk Flygtningehjælp anslår, at omkring 2 millioner internt fordrevne mennesker bor i over 1.000 store slum-lignende bosættelser på tværs af Afghanistan, typisk under forfærdelige forhold og ofte stærkt afhængige af humanitær hjælp for at supplere deres ringe indtjening.
1 år siden
-
19:59
Humanitære ingen adgang
Over 30 lande har indført alvorlige begrænsninger på adgangen for nødhjælp, skriver ACAPS, der har specialiceret sig i vurdering af humanitære situationer.
I 80 lande i alt får kriseramte befolkningsgrupper ikke den humanitære hjælp, de har brug for på grund af problemer med at få adgang til de nødstedte. Og i over 30 er der altså lavet seriøse og i nogle tilfælde ekstreme adgangsbegrænsninger.
ACAPS har netop offentliggjort en ny udgave af sin oversigt over nødhjælpsadgang, og den viser at det i Burkina Faso, Bangladesh, den Centralafrikanske Republik, Tchad, Etiopien, Libyen og Niger blandt andre er blevet sværere at komme frem.
ACAPS oversigt inkluderer interaktive kort, tendenser og sammenligninger af situationer I forskellige lande.
-
16:10
Menneskerettighedsaktivister sagsøger Facebook for at sprede hadtale under Etiopiens borgerkrig
Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, bliver sagsøgt for at lægge platform til hadtale og voldsopfordringer under borgerkrigen i Etiopien. Det står klart, efter den etiopiske researcher Abrham Meareg, Amnesty International-medarbejderen Fisseha Tekle og den keyanske menneskerettighedsorganisation Katiba Institute har indgivet et søgsmål til Kenyas Højesteret onsdag den 14. december. Det skriver Bloomberg.
Læs også: Etiopiens regering har sat alt ind mod Tigray
Ifølge anklagerne gør Meta ikke nok for at moderere og fjerne misinformation på Facebook og Instagram. I 2019 anklagede det etiopiske løbe-koryfæ Haile Gebrselassie Mark Zuckerbergs firma for at sprede fake news om trusler mod en aktivist ved navn Jawar Mohammed. Hans opdateringer på Facebook fik store grupper af unge mænd til at angribe politiet, hvilket endte med at koste 78 mennesker livet.
Abrham Meareg, der er en af sagsøgerne i den nye sag, mistede sin far, akademikeren Meareg Amare Abrha, efter en bølge af hadtale på Facebook opfordrede til angreb mod ham. Den 3. november fulgte bevæbnede mænd på motorcykler efter Meareg Amare Abrha til hans bopæl, hvor de skød og dræbte ham.
Mindre end en uge efter skrev Meta i et blogindlæg, at Etiopien var en af selskabets “højeste prioriteter for lande-specifikke interventioner for at varetage befolkningens sikkerhed på grund af risikoen for konflikt.” Facebooks moderselskab skrev også, at de arbejdede på at skærpe deres beredskab til at opfange etniske skældsord, hadtale og opfordringer til vold på Etiopiens officielle sprog, afar, amharisk, oromo, somalisk og tigrinsk.
Men sagsøgerne anklager firmaet for ikke at have gjort nok. Kritikken af Metas algoritmer og moderator-indsats fik yderligere kraft sidste år, da whistlebloweren Frances Haugen i et vidneudsagn for Senatet i USA fortalte, at Facebooks algoritme “praktisk talt bærer ved til bålet af etnisk vold”.
De etiopiske researchere og menneskerettighedsaktivister sagsøger Meta for to milliarder dollars, der skal bruges til en fond for ofre for etnisk had og hadtale, på at regulere de sociale mediers platforme og til at ansætte flere moderatorer på de etiopiske sprog.
Borgerkrigen i Etiopien brød ud i 2020 og har raseret indtil den 3. november i år, hvor en fredsaftale mellem oprørerne i Tigray-regionen og regeringsstyrkerne blev indgået.
1 år siden
-
14:32
Konge sætter eksperter til at se på sin families rolle i kolonitiden
Tre historikere og en ekspert i menneskerettigheder skal kulegrave den nederlandske kongefamilies rolle i landets omfattende kolonihistorie. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Det er landets konge, Willem-Alexander, der har bestilt en uafhængig undersøgelse. Han siger blandt andet:
”Grundig viden om fortiden er afgørende for at forstå historiske fakta og udviklinger og for at se deres indvirkning på mennesker og samfund så klart og ærligt som muligt.”
Det anslås, at det Nederlandske Vestindiske Kompagni transporterede omkring 600.000 mennesker til slaveri. De endte ofte på plantager i landets kolonier i Sydamerika og Caribien, hvor de arbejdede under forfærdelige forhold.
Ifølge avisen vil den nederlandske regering i næste uge – den 19. december – komme med en formel undskyldning for landets rolle i slaveriet. Det er en kontroversiel sag i landet, skriver avisen, og kritikere mener, at der er tale om en tom gestus.
-
13:06
Nigerias militær beskyldes for 10.000 tvangsaborter
Nigerias militær beskyldes for at stå bag 10.000 eller flere tvungne aborter fra 2013 til 2021. Det er nyhedsbureauet Reuters, som kommer med beskyldningen på baggrund af omfattende research.
Det handler om kvinder og piger, der har været kidnappet og i mange tilfælde er blevet voldtaget af medlemmer af den islamistiske bevægelse Boko Haram. Krigen mellem Boko Haram og Nigerias militærstyrker i det nordøstlige hjørne af Nigeria har stået på i 20 år.
Med brug af løgn, tvang og trusler har militært personale givet kvinderne piller og indsprøjtninger for at fremprovokere aborter. I flere tilfælde har kvinderne fået at vide, at der var tale om medicin, som skulle hjælpe dem ovenpå efter deres lange ophold i islamisternes lejre.
Én kvinde fortæller, hvordan hun var lykkelig, da hun blev befriet af militæret, men så blev hun udsat for tvangsabort i militærets hovedkvarter i Maiduguri. Hun var ikke blevet advaret og fik ikke noget at vide under processen. Da det var overstået, fik hun besked på ikke at sige noget om det – og hvis hun gjorde, ville hun bliver tævet voldsomt.
Abort er ulovligt i Nigeria med mindre der er fare for moderens liv, og en talsmand for Nigerias militær afviser, at der findes er tvangsabort-program, som Reuters beskriver det.
Ifølge artiklen findes der blandt medlemmer af det nigerianske militær og blandt indbyggerne i den nordøstlige del af landet en idé om, at børn af oprørerne er forudbestemte til også at blive oprørere. Det kan være baggrunden for den årelange praksis, skriver nyhedsbureauet.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrer Nigerias myndigheder til at undersøge sagen til bunds.
1 år siden
-
13:44
Hotel angrebet I Kabul
Mandag blev et hotel I Afghanistans hovedstad Kabul angrebet, skriver Deutsche Welle. Beboere I kvarteret fortæller, at der var en eksplosion, som blev fulgt af skud.
Et nærliggende hospital melder, at det har modtaget 21 tilskadekomne, hvoraf tre var døde ved ankomsten til hospitalet. Talibans talsmand siger, at tre angribere blev dræbt.
Kabul Longan hotellet bliver ofte brugt af udenlandske forretningsfolk især fra Kina. Det ligger tæt på den kinesiske ambassade – en af de få der stadig har fuld repræsentation i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse.
Kinesiske diplomater holdt søndag møde med Taliban, som ville forsikre Kina om, at Afghanistan ikke bliver tilholdssted for militante islamister. Den særlige afghanske gren af Islamisk Stat, ISKP, siger, at den står bag angrebet.
-
13:16
Sammenstød mellem demonstranter og politi i Peru
Mindst syv mennesker er blevet dræbt i Peru, hvor tilhængere af den nu tidligere præsident Pedro Castillo har været på gaden i en uge, skriver BBC.
Pedro Castillo blev afsat onsdag i sidste uge. Han bliver anklaget for korruption, der er blevet rejst en rigsretssag mod ham, og derudover er han blevet anholdt for at forsøge at opløse kongressen, som oppositionen kontrollerer. Ifølge BBC søgte han at opløse kongressen, kort før den stemte om rigsretsagen mod ham.
Hans tidligere vicepræsident, Dina Boluarte, er blevet indsat som præsident og havde egentlig sagt, at hun ville blive siddende i hele embedsperiode, frem til april 2026. Men demonstrationerne er voldsomme både i hovedstaden, Lima, og i den næststørste by Arequipa, hvor demonstranter blandt andet har stormet lufthavnen, så nu tilbyder Perus første kvindelige præsident at udskrive valg to år før tid, altså i 2024.
Men protesterne fortsætter.
1 år siden
-
13:20
Undersøgelse: EU’s grænsekontrol medskyldig i libysk misbrug
EU’s grænseagentur, Frontex bruger luftovervågning til at sende migranter og asylansøgere i favnen på systematisk misbrug i Libyen, skriver Human Rights Watch og Border Forensics i en undersøgelse udgivet i mandags.
Med droner og fly hjælper Frontex til, at den libyske kystvagt opdager migrantbåde i det centrale Middelhav og sender dem tilbage til Libyen. Frontex gør dette velvidende, at migranter og asylansøgere vil blive udsat for systematisk og udbredt misbrug, når de tvangsreturneres til Libyen.
Ifølge undersøgelsen er Frontex’ brug af luftovervågning ikke designet til at redde mennesker i nød, men at forhindre dem i at nå EU’s territorium.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere dømt det uforsvarligt og imod international lov at presse migrantbåde tilbage til Libyen, blandt andet på grund af risikoen for mishandling.
Frontex har forpligtet sig til at overholde FN’s Havretskonventioner og til at advare kystmyndigheder om nødsituationer på havet. Men denne forpligtelse bør ses i sammenhæng med forpligtelserne til at overholde den regionale og internationale menneskerettighedslovgivning, som indeholder forbuddet mod tortur samt umenneskelig og nedværdigende behandling, skriver organisationerne.
Den 29. november indgav Det Europæiske Center for Konstitutionelle og Menneskerettigheder en klage til Den Internationale Straffedomstol, hvori det europæiske ansvar for forbrydelser mod menneskeheden begået mod migranter og flygtninge i Libyen blev forelagt.
1 år siden
-
20:41
Omfattende demonstrationer i Bangladesh
Lørdag var der omfattende demonstrationer i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka. Deltagerne blev i flere tilfælde blev mødt af gummikugler og tåregas fra politiet.
Det var landets primære oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party (BNP), som stod bag demonstrationerne, og partiet havde opfordret sine medlemmer og tilhængere til at samle sig i hovedstaden, for at protestere mod landets premierminister, Sheikh Hasina.
Ifølge AL-Jazeera deltog ’titusinder’ i demonstrationerne.
Sheikh Hasina har ledet landet siden 2009. De to seneste valg har været plettet af anklager om valgsvindel og boykot fra oppositionspartier. Menneskerettighedsaktivister har i flere år kritiseret Hasina for at undertrykke sine politiske modstandere. Ifølge FN er flere end 2.000 blevet fængslet som følge af landets digitale sikkerhedslov gennem de seneste to år. Loven betyder strenge straffe for forseelser, som ikke er klart defineret, lyder det fra FN.
Det er ikke kun oppositionens utilfredshed med Sheikh Hasina og hendes regering, som har trukket folk på gaderne. Priserne på mange basale varer – fødevarer, brændstof og offentlig transport – er steget voldsomt, og det skaber utryghed og utilfredshed i befolkningen, skriver Al-Jazeera.
Det skyldes både de stigende oliepriser – som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine – og inflationen, som i flere vestlige lande blandt andet har fået forbrugerne til at købe mindre tøj. Bangladesh er verdens næststørste tøjproducent, som den faldende efterspørgsel i for eksempel Danmark koster dyrt i Bangladesh.
-
12:09
Stillehavslande kan få fordel af stormagternes opmærksomhed
Stillehavsregionen får større og større geopolitisk betydning i de kommende år og årtier. Det er der bred enighed om hos både danske og udenlandske militærstrateger og eksperter i international politik.
Den stigende opmærksomhed på regionen kan blive en fordel for de små lande i regionen. Det siger
Kanni Wignaraja, som er chef for FN’s udviklingsprogram, UNDP, i Stillehavsregionen til Radio New Zealand International.
Opmærksomheden ser man for eksempel i rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’, som udkom i oktober, og som vi omtalte i Globalnyt. Her skriver forfatterne blandt andet, at det må forventes at Danmark kommer til at sende krigsskibe til regionen i de kommende år.
Med den øgede opmærksomhed vil det sandsynligvis også følge penge, siger hun. Og det vil kunne hjælpe landene med at udvikle deres økonomier, som ofte er afhængige af enkelte produkter eller industrier. Flere investeringer vil gøre det mulig for landene at diversificere økonomierne – altså udvikle nye områder at tjene penge på.
En anden fordel ved den øgede opmærksomhed for Stillehavslandene er, at de vil få nemmere ved at få deres stemmer hørt på verdensplan, mener hun. I årevis har de nemlig forsøgt at råbe verdens op med budskabet om, at de er nogle af de lande, som mærker klimaforandringerne mest, fordi de mange lavtliggende øer er ved at blive opslugt af havet.
1 år siden
-
12:03
Naturen optager over halvdelen af vores klimaskadelige udledninger
Lige nu er verdens nationer under FN i færd med at forhandle om en ny global aftale om biodiversitet i Montreal. Før det var nationerne samlet i Egypten til klimatopmødet COP27. Og de to ting hænger sammen, for naturen er vigtig i kampen mod klimaforandringer. Det konkluderer en ny rapport fra WWF.
I det seneste årti er 54 procent af de klimskadelige gasser, som vi sender op i atmosfæren, således blevet optaget af klodens økosystemer. 23 procent bliver lagret i havet, mens 31 procent optages af natur på landjorden. Særligt de tropiske regnskove og jordlag i arktiske egne optager en stor del af de klimaskadelige gasser.
”Naturen er én af vores vigtigste klimaallierede og har forsinket den globale opvarmning. Uden vild natur havde klimaets påvirkning på planeten med andre ord set langt værre ud, end det gør – og det er bestemt slemt nok,” udtaler Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF, i en pressemeddelelse.
COP15 i Montreal om biodiversitet foregår fra d. 7. til d. 19. december. Forhandlerne diskuterer blandt andet, om der skal sættes mål for, hvor meget naturbevarelse skal bidrage til i kampen mod klimaforandringer. Læs meget mere om emnerne ved COP15 i denne artikel:
Læs også: FN-møde om biodiversitet: Det skal verdens nationer skændes om i Montreal
1 år siden
-
14:25
FN’s arbejdsorganisation arbejder på aftale med FIFA
FN’s Internationale arbejdsorganisation (ILO) er ved at uddybe detaljerne i en aftale med fodboldforbundenes verdensorganisation, FIFA, der vil undersøge arbejdsvilkårene i de lande, der ønsker at blive vært for VM i fremtiden, skriver Devex.
Det kommer på baggrund af skandalen om arbejdstagerrettigheder i optakten til fodbold-VM i Qatar i 2022.
ILO er kommet med et udkast til en aftale, som lyder på, at arbejdsorganisationen vil tilbyde sin ekspertise om internationale arbejdsstandarder, mens FIFA vil udveksle informationer om sit engagement i forhold til arbejdsmarkedsspørgsmål i det pågældende værtsland.
ILO’s speciale rådgiver Giovanni Di Cola siger, at aftalen ville betyde, at ILO vurdere arbejdslovgivningen i de lande, der tilbyder sig som vært til FIFA-turneringer. ILO vil også efter anmodning yde teknisk support til de lande, der allerede er blevet valgt som værter.
FIFA har været under pres fra mediernes påstande om, at mere end 6.000 migrantarbejdere er døde under opførelsen af VM-infrastrukturen i Qatar. Qatar har afvist påstandene og sagt, at det kun registrerede tre VM-arbejdsrelaterede dødsfald mellem 2014 og 2020. ILO er faldet et sted mellem de to estimater og siger, at 50 migrantarbejdere døde alene i 2021.
-
10:45
Guatemalas ekspræsident får 16 år for korruption
Den tidligere guatemalske præsident Otto Perez og hans vicepræsident, Roxana Baldetti, er begge blevet idømt 16 års fængsel for organiseret kriminalitet og toldsvindel, skriver Deutsche Welle.
De tidligere toppolitikere blev anklaget for at lede et netværk af toldsvindel, der stjal omkring 25 millioner kr. i statslige midler.
Retten dømte Perez til at betale 8,7 millioner quetzales (knap 8 millioner kr.) Baldetti blev idømt en bøde på 8,4 millioner quetzales (knap 7.5 millioner kr.).
Perez har siddet i fængsel i de sidste syv år, men han har afventet dommen i sagen, som er blevet kendt som ”La Linea” (linjen). La Linea referer til den telefonlinje, som enhver importvirksomhed kunne ringe til for at bede om nedsat told.
“La Linea-sagen er en af de mest symbolske sager og er en milepæl i Guatemalas historie. Det er vigtigt, at befolkningen i Guatemala på en eller anden måde får retfærdighed, og at sagen ikke forbliver ustraffet,” sagde Edie Cux, direktør for Transparency Internationals Guatemala afdeling.
-
8:43
Dansk FN-chef: ‘Vi er i krig med naturen’
Det er livsnødvendigt, at der bliver indgået en aftale om at beskytte planetens biodiversitet under det IGANGVÆRENDE COP15-møde i Montreal, mener chefen for FN’s miljøprogram, danske Inger Andersen.
”Hvad angår biodiversitet, er vi i krig med naturen. Vi skal slutte fred med naturen. Fordi naturen er det, der opretholder alt på Jorden,” sagde Inger Andersen.
Andersen understregede, at den endelige tekst af enhver form for aftale skal tage fat på “de fem ryttere af biodiversitetsapokalypsen”: ændringer i arealanvendelsen, overudnyttelse af resurser, forurening, klimakrisen, og spredningen af invasive arter, skriver The Guardian.
Ifølge EU’s miljø-kommissær Virginijus Sinkevičius, er Kina nøglen nøglen til at indgå en sådan aftale.
Det er første gang, at Kina står i spidsen for et topmøde med fokus på miljø. Kina er dog på grund af landets strenge coronapolitik gået med til at flytte topmødet fra Kunming til Montreal.
”Jeg tror, at Kinas rolle bliver afgørende. De har et stort ansvar. Jeg er glad for deres engagement indtil videre. Hvis de ønsker, at det skal være et ‘Paris-øjeblik’ for naturen, har de det i deres hænder,” sagde Virginijus Sinkevičius.
COP-15 strækker fra den 7. december til den 19. december
1 år siden
-
15:33
Vestafrikanske ledere enige om at etablere regional militærstyrke
Vestafrikas ledere blev søndag enige om at etablere en regional fredsbevarende styrke, der skal hjælpe med at bekæmpe jihadisme og genoprette orden i en region, der har oplevet adskillige militærkup i løbet af de sidste to år.
Ledere af det økonomiske fællesskab af vestafrikanske stater, ECOWAS, har ifølge Deutche Welle besluttet at handle for at “tage vare på vores egen sikkerhed i regionen,” som Omar Alieu Touray, formand for ECOWAS-kommissionen, sagde under et årligt topmøde i den nigerianske hovedstad Abuja.
Mange lande i regionen er plaget af voldelige islamistiske grupper, der kæmper for at indføre et islamisk kalifat. De enkelte landes militær har hidtil ikke været i stand til at kontrollere de jihadistiske styrker, der opererer på tværs af grænserne, og har i stedet samarbejdet med eksterne aktører som FN, Frankrig og Rusland.
“Lederne er fast besluttede på at etablere en regional styrke, der vil gribe ind, hvis behovet opstår, uanset om det gælder sikkerhed, terrorisme (eller at, red.) … genoprette forfatningsmæssig orden i medlemslandene,” lød det i et fælles statement fra kommissionen.
Mali, Guinea og Burkina Faso er alle blevet ramt af militærkup i løbet af de sidste to år og er derfor blevet suspenderet fra ECOWAS’ beslutningsdygtige organer.
-
10:01
Schweizisk minegigant betaler milliardbøde for korruption i DRC
Det schweizisk-baserede mineselskab, Glencore, har indvilget i at betale 180 millioner dollars (1,28 milliarder kroner) til Den Demokratiske Republik Congo for at imødekomme korruptionsanklager. Det skriver BBC.
Anklagen dækker en 11-årig periode fra 2007 til 2018. Den er den seneste i en række af korruptionssager, hvor Glencore sammenlagt har accepteret at betale mere end 11 milliarder kroner i bøder i år.
I maj indrømmede minegiganten at have bestukket embedsmænd i flere afrikanske lande, herunder ovenpå en række undersøgelser foretaget af amerikanske, britiske og brasilianske myndigheder, der også dækkede korruptionsanklager i Latinamerika.
Trods bøderne forventes Glencore at opnå et rekordoverskud på omkring 22 milliarder kroner i år.
De fire danske pensionsselskaber Sampension, Velliv, PFA og Lærernes Pension har alle investeret penge i Glencore.
Læs også: Stop for danske investeringer i mine, der bryder menneskerettigheder og ødelægger miljøet
I artiklen har redaktionen efterfølgende ændret AkademikerPension til PFA. Vi beklager fejlen.
-
9:38
Indonesien forbyder sex før ægteskabet
I verdens tredjestørste demokrati er det snart ulovligt at have sex, hvis man ikke er gift, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Indonesiens parlament godkendte tirsdag en straffelov, der forbyder sex uden for ægteskabet med en straf på op til et års fængsel. Det er en del af en større lovpakke, som også forbyder samliv mellem ugifte par, og som ifølge kritikere underminerer basale frihedsrettigheder.
Den nye lov kommer til at gælde for både indonesere og udlændinge. Den blev vedtaget med støtte fra alle politiske partier trods advarsler fra erhvervsorganisationer om, at det kunne skræmme turister væk og skade investeringsviljen i landet.
Lovpakken omfatter også forbud mod sort magi, fornærmelser mod præsidenten eller statsinstitutioner, spredning af synspunkter i modstrid med statsideologi samt at samles til offentlige protester uden varsel. Love, som kritikere mener, kan udnyttes til at kontrollere og begrænse ytringsfriheden i verdens største muslimske land.
Lovpakken vil ifølge Reuters blive indfaset over de næste tre år for at give tid til den rette implementering.
1 år siden
-
11:40
Paven afsætter ledelsen af katolsk hjælpeorganisation
Paven har fyret generalsekretæren og en række andre topfolk i den katolske hjælpeorganisation Caritas Internationalis, som er paraplyorganisation for 162 katolske organisationer, som arbejder i 200 lande. Det skriver The Tablet, som er et internationalt katolsk nyhedsmedie.
Generalsekretæren, Aloysius John, er blevet fyret, efter en rapport om de interne forhold i organisationen har vist, at dårlig ledelse og slappe procedurer har skabt et arbejdsmiljø præget af dårlig sammenhængskraft.
Der er ingen beskyldninger om økonomiske uregelmæssigheder eller seksuelle krænkelser.
Blandt medlemmerne af Caritas Internationalis er Caritas Danmark. Den er dog en uafhængig dansk organisation, som ikke har noget at gøre med hverdagen på Caritas Internationalis’ kontorer i Vatikanet.
-
11:29
UAE-præsident aflægger overraskende besøg i Qatar efter boykot
Præsident for De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Mohammed bin Zayed Al Nahyan, aflagde mandag et overraskende besøg i VM-værtsnationen, Qatar. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Besøget var hans første siden UAE’s årelange boykot af Qatar fra 2017 til 2021 som del af en diplomatisk krise i regionen. Udover UAE var også Bahrain, Egypten og Saudi-Arabien med til at vende det lille land ryggen. Vreden udsprang af Qatars holdning til at støtte islamister og revolter, der kom til magten i Egypten og andre steder efter det arabiske forår i 2011. De fire lande krævede blandt andet, at Qatar lukkede Al-Jazeera.
Den 4. januar 2021 blev Qatar og Saudi-Arabien enige om en resolution, om at genåbne grænse mellem de to lande og begynde en forsoningsproces.
Krisen bliver betragtet som en fiasko for Saudi-Arabien, UAE, Bahrain og Egypten, fordi Qatar skabte tættere bånd til Iran og Tyrkiet styrkede landets økonomi og militær stik mod boycottens formål, skriver Foreign Policy.
Det er Qatars regerende emir, Tamim bin Hamad Al Thani, der har inviteret Mohammed bin Zayed Al Nahyan i forbindelse med afholdelsen af VM.
“Besøget bygger på et eksisterende broderligt forhold mellem de to lande og deres folk,” skriver UAE’s statsfinansierede nyhedsbrureau, WAM.
1 år siden
-
15:41
Irans styre skal have opløst moralpolitiet
Dagen igennem har forskellige medier rapporteret det samme, nemlig at Irans statsanklager ved en religiøs konference har sagt, at landets moralpoliti er blevet opløst. Det gælder blandt andre France24, der lige som andre medier citerer det iranske nyhedsbureau, ISNA.
Statsanklager, Mohammad Jafar Montazeri, siger, at moralpolitiet ikke er en del af retsystemet, og at det er blevet opløst. Den udtalelse kom blot en dag efter, at han sagde, at der i både parlament og retsvæsnet bliver kigget på, om reglerne for kvinders tildækning skal ændres.
Iran har været ramt af omfattende og vedvarende protester siden september, da 22-årige Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt efter at have båret sit tørklæde ureglementeret.
Moralpolitiet blev oprettet af daværende præsident Mahmoud Ahmedinejad i 2006. Irans nuværende præsident Ebrahim Raisi, der også regnes for en hardliner, sagde lørdag på tv, at der ikke kan rokkes ved Irans forfatningsmæssige grundlag, men at implementeringen af forfatningen kan være fleksibel.
-
14:09
Semeru-vulkanen i udbrud på Java
Bare et år efter, at Indonesiens Mount Semeru var i udbrud, er himlen over landets hovedø, Java, igen sort af aske fra vulkanen, og lavaen strømmer ned ad siderne på “det store bjerg.” Ifølge myndighederne udvikler udbruddet sig stadigt, advarslerne er blevet hævet fra næsthøjeste til højeste niveau, skriver BBC.
Der er i skrivende stund ingen meldinger om tilskadekomne, omkring 2000 mennesker er blevet evakueret fra området omkring vulkanen. Sidste år omkom mindst 50 mennesker.
Indonesien ligger i et område af Stillehavet, hvor der er hyppige jordskælv og vulkanudbrud, og Semerus udbrud følger en række jordskælv, der har ramt Java, blandt andet et i november, som forårsagede over 300 menneskers død.
-
13:49
Fransk Radio får sparket i Burkina Faso
Radio France Internationale har indtil videre fået taget sendetilladelsen i Burkina Faso, ligesom det tidligere er sket i nabolandet Mali, beretter Al Jazeera.
Magthaverne i Burkina Faso beskylder RFI for at sprede falske oplysninger og for at bringe meddelelser fra militante – senest lørdag, da en militsleder skal have truet befolkningen.
Regeringen siger også, at RFI har gentaget rapporter om, at der skulle have været forsøg på et modkup mod præsident Ibrahim Traore, der selv tog magten ved et kup i september. Det har regeringen afvist.
Det er hovedårsagerne til, at RFI nu med øjeblikkelig virkning har fået forbud mod at sende, lyder det fra regeringen. I Mali blev RFI, der er kæmpestor i de fransktalende lande i Vestafrika, blokeret i marts.
Forholdet mellem Frankrig og de to tidligere kolonier og deres militærstyrer er blevet stadigt dårligere de senere år efter mange års omdiskuteret fransk militærindsats mod militante islamister.
-
11:48
Fodboldlegenden Pelé siges at være døende
Når Brasiliens landshold går på banen i Qatar, har fans medbragt skilte med ønsker om god bedring til Pelé. Der er billeder af Brasiliens legendariske nummer 10 på højhuse i Qatar, også fulgt af hilsnen: “Get well soon.”
Men 82-årige Pelé, der har været med til at vinde verdensmesterskabet tre gange for Brasilien og af mange omtales som den bedste fodboldspiller nogensinde, responderer ikke på den kemoterapi, der skal helbrede hans tarmkræft, citerer britiske iNews den brasilianske nyhedstjeneste Folhua de São Paulo for.
Derfor har lægerne indstillet behandlingen af Pelé, der nu kun får smertedæmpende medicin for at lindre hans sidste tid. Edson Arantes do Nascimento er indlagt på Hospital Israelita Albert Einstein in São Paulo
1 år siden
-
14:16
Gæstearbejdere i rige lande sender mere end 4000 milliarder kroner hjem
Millioner af mennesker rejser ud i verden, finder et job og sender penge hjem til familien. De penge kalder man remitter, og de udgør en enorm del af de midler, som bliver overført fra verdens rige lande til de fattige. I 2022 ender det på 626 milliarder dollars – 4.423 milliarder kroner – har Verdensbanken gjort op. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2021.
Det er de officielt registrerede overførsler. Dertil kommer et ukendt beløb, som er blevet overført via alternative kanaler.
Til sammenligning brugte verdens rige lande, herunder Danmark, i 2021 178,9 milliarder dollars på udviklingsbistand. Det svarer til 1262 milliarder danske kroner.
Det vil sige, at gæstearbejdere yder tre og en halv gang mere end den udviklingsbistand, som de rige lande giver.
Øverst på listen over modtagerlande troner Indien, som ifølge Verdensbanken runder 100 milliarder dollars i remitter fra indere, som arbejder i andre lande. Det svarer til 2,9 procent af landets samlede indtægt, også kendt som bruttonationalindkomsten (BNI).
Beløbene som gæstearbejdere er i stand til at sende hjem styres af mange faktorer. De fleste lande er færdige med coronanedlukninger, og det betyder flere remitter. Men det er ikke i tilfældet i Kina, hvor nedlukningerne fortsætter. Det betyder, at mange gæstearbejdere der har tjent mindre end de plejer, og derfor har haft mindre at sende hjem.
På den anden side betyder de stigende priser, at gæstearbejderne må bruge en større del af deres løn på mad og bolig til dem selv i stedet for at sende pengene til familien i hjemlandet.
For nogle lande udgør remitter en meget stor del af BNI. Her er top-5:
1. Tonga: 49,9 %
2. Libanon: 37,8 %
3. Samoa: 33,7 %
4. Tadsjikistan: 32,1 %
5. Kirgisistan: 31,3 %Andre lande er meget afhængige af gæstearbejdere, og er derfor kilde til en stor del af remitterne på verdensplan. Her er top-5 i forhold til, hvor mange penge der sendes ud som remitter:
1. USA: 513 milliarder kroner
2. Forenede Arabiske Emirater: 336 milliarder kroner
3. Saudi-Arabien: 288 milliarder kroner
4. Schweiz: 223 milliarder kroner
5. Kina: 162 milliarder kronerDanmark: 25 milliarder kroner – hvilket svarer til lige under én procent af vores BNI.
1 år siden
-
15:31
Sydafrika: Præsidentens politiske liv hænger i en tynd tråd
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, er havnet i en krise, som ifølge sydafrikanske medier kan ende med at koste ham præsidentposten – muligvis allerede i dag.
Krisen udspringer af et indbrud på Ramaphosas farm Phala Phala i landets Limpopo-provins. Her blev der i februar 2020 stjålet et stort kontantbeløb i amerikanske dollars. Ifølge nyhedsstationen News24 var det 580.000 dollars. Der blev dog aldrig indgivet en anmeldelse, og præsidenten anklages for at have sat sin sikkerhedschef til at udføre en form for privat efterforskning af sagen.
Nogle af de mistænkte gerningsmænd blev opsporet i Cape Town, og ifølge ubekræftede forlydender blev de mishandlet af sikkerhedschefens udsendte.
Først i forsommeren 2022 kom sagen frem i offentligheden. Det skete, da den forhenværende chef for landets sikkerhedstjeneste, Arthur Fraser, indgav en anmeldelse om, at præsidenten dækkede over en forbrydelse og var involveret i korruption, kidnapning og hvidvask. Ramaphosa sagde så, at pengene stammede fra salg af vilde dyr, men det blev senere modsagt af farmens daglige leder.
En undersøgelseskommission kom onsdag med en rapport, der kraftigt kritiserer præsidentens handlinger. Det har ifølge flere sydafrikanske medier ført til, at ledelsen i hans parti, ANC, i dag holder møde om, hvad der skal ske med ham.
Ifølge News24 har Cyril Ramaphosa sagt til sine nærmeste i ANC, at ’han ikke er imod at trække sig’ fra præsidentposten.
-
15:23
Indonesien sætter 100 tropiske øer på auktion og møder kritik
Det ubeboede Widi-reservat i Indonesien bliver ofte omtalt som et af de mest intakte atol-økosystemer tilbage på Jorden. Men det kan meget vel snart være fortid.
En atol er resterne af en vulkanø, der er blevet omkranset af koralrev. Ifølge The Guardian har det trængte asiatiske land valgt at bortauktionere udviklingsrettighederne til øgruppen med mere end 100 tropiske øer i næste uge.
Det vækker bekymring blandt flere miljøorganisationer. De mener, at udviklingen kan afskære lokalsamfund fra at fiske omkring øerne og true reservatets økosystemer, som blandt består af regnskove, mangrove, laguner og koralrev, der er hjemsted for et rigt dyreliv.
“Fiskeriområder, der har været brugt i generationer, vil blive indskrænket,” siger den nationale koordinator i organisationen Destructive Fishing Watch Indonesia og beskylder regeringen for at være for aggressiv i forsøget på at tiltrække udenlandske investeringer for at opnå statsindtægter.”
Widi-reservatet ligger i en havbeskyttet zone i det østlige Indonesien, og vil blive sat til salg via auktionshuset, der er specialiseret i luksusboliger, Sotheby’s Concierge Auctions, i New York fra 8.-14. december.
I henhold til indonesisk lov er salg til udlændinge ikke muligt, så købere kan i stedet byde på aktier i PT Leadership Islands Indonesia (LII), et indonesisk udviklingsfirma, der har rettighederne til at bygge et øko-resort og luksusboligejendomme på øerne.
