Først benægtede regeringen det, siden har det statsejede, etiopiske nyhedsbureau bekræftet, at militærets fly har bombet Mekelle, provinshovedstaden i Tigray. Tre børn er meldt dræbt.
Det er første gang siden juni, da Tigray-folkets Befrielsesfront, TPLF, fordrev forbundsregeringens styrker fra byen, at krigen igen rammer den, skriver AP.
Den netop genvalgte ministerpræsident Abiy Ahmed indledte for en uge siden en storoffensiv mod TPLF, men militæret blev især sat ind i naboregionerne Afar og Amhara, som borgerkrigen har bredt sig til. Tigray-folkets Befrielsesfront er trængt ind i de to naboregioner, efter eget udsagn for at bryde forbundsregeringens kvælende blokade af Tigray.
En del af grænseområdet mellem Tigray og Amhara, hævder begge regioner, er deres, og militser fra Amhara støtter forbundsregeringen i Tigray.
TPLF skal knuses
Ministerpræsidenten har længe opfordret unge mænd i hele landet til at melde sig til offensiven, der har til formål en gang for alle at knuse TPLF. Tigray-folkets Befrielsesfront var i 27 år den dominerende part i et upopulært og undertrykkende styre, og der er tilsyneladende ganske stor opbakning til opgøret med tigrayerne i store dele af landet.
USA, EU, andre afrikanske lande og FN kræver våbenhvile og adgang for nødhjælp, og især USA truer med sanktioner, hvis ikke det snart sker. FN har åbent kritiseret Abiy Ahmeds regering for at forhindre hjælpen i at komme ind til nødlidende civile, for at forhindre FN-folk og andre i at få adgang til regionen og for at lukke af for informationer derfra. Det har fået Etiopien til at udvise syv FN-diplomater.
Læs også: Etiopien og FN i åben konfrontation
I den seneste besked fra Etiopiens udenrigsministerium hedder det blandt andet:
“Det er absurd at forvente uhindret adgang for humanitær hjælp til Tigray-regionen, mens deres styrker aktivt angriber naboområder.”
Ifølge New York Times satser ministerpræsidenten, der i 2019 modtog Nobels Fredspris, på at vinde en militær sejr. Han har i månedsvis forberedt storoffensiven og blandt andet købt droner, som er fremstillet i Kina, Tyrkiet og Iran, men som avisen ikke ved, hvem der har leveret. Den angiver kilder til, at det kan være de Forenede Arabiske Emirater. Og så har Abiy Ahmed som sagt mobiliseret unge fra alle dele af landet til kampen mod TPLF, som han beskriver som en kræftsvulst og ukrudt.
FN’s tidligere humanitære chef, Mark Lowcock, har skrevet et sydende angreb på styret i Etiopien om, hvordan man mest effektivt ødelægger et land, hvor Lowcock konkluderer, at Abiy Ahmed vil sulte tigrayerne til underkastelse eller til døde og forsøger at gøre det, uden at resten af verden kan se det.
Hungersnød
Den humanitære situation er forfærdelig. Både fra Mekelle og fra landsbyerne i Tigray kommer der meldinger om, at folk dør af sult. Den britiske Afrika-kender Alex de Waal, der er leder af World Peace Foundation på Fletcher School of Law and Diplomacy på Tufts Universitet i USA, skriver for BBC, at nøden er på et niveau, som man sjældent oplever, og sammenligner situationen med Somalia i 2011.
Alex de Waal henviser til FN’s et par måneder gamle vurderinger af, at hvis krigen og blokaden fortsatte, så ville der være meget stor risiko for hungersnød i Tigray nu. Men hvorfor siger FN det så ikke, men bliver ved med at tale om hungersnødlignende situationer, spørger han, og svarer selv:
“Der er ingen tvivl om, at tigrayer sulter. Men fordi der ikke er ernærings- og dødelighedsundersøgelser af den slags, der skal til for at benævne den type nødsituationer, tøver FN med at betegne situationen som hungersnød.”
Han understreger, at i 1970’erne og 1980’erne var det journalister, der fik frem, at civile sultede i regioner i Etiopien på trods af, at det daværende militærregime prøvede at forhindre det. I dag er det indtil videre lykkedes at holde medier ude af Tigray.
Premierminister Abiy Ahmed benægter, at der er sult i Tigray, og hans regering beskylder TPLF for at have skabt en nødsituation i Amhara og Afar ved at trænge derind. Det forlyder faktisk også fra FN, at omkring en million mennesker i de to naboregioner har brug for hjælp. Alex de Waal skriver, at BBC’s fakta-checkere har påvist, at billeder på de sociale medier fra de to regioner er taget andre steder på andre tidspunkter.
Regeringen har også beskyldt hjælpeorganisationer for at overgive deres køretøjer til TPLF. Alex de Waal skriver, at BBC har påvist, at lastbiler er strandet i Tigray, fordi de er løbet tør for brændstof.
Regeringen medgiver, at der er fødevarekrise, men det skyldes græshoppeangreb sidste år. Alex de Waal påpeger, at bønderne fik mulighed for at så og plante i de måneder, der var ro, fordi TPLF havde overtaget, og at der kom hjælp ind på det tidspunkt.
Problemet ligger ikke inde i Tigray, det ligger i at kunne komme ind i Tigray, skriver han.
