• 1 år siden

  • 12:13

    Kirgisistan og Tadsjikistan lover fredelig løsning

    Skrevet af Laurits Holdt

    Grænsekonflikten mellem de to centralasiatiske lande Kirgisistan og Tadsjikistan tog til midt i sidste uge og har kostet omkring 100 mennesker livet. Nu har begge lande lovet hver især at trappe konflikten ned og forsøge at løse konflikten. Det skriver CNN.

    Det er ikke første gang de to lande bruger våben mod hinanden. I april 2021 blev mindst 55 mennesker dræbt i en tre-dage lang konflikt, og i januar 2022 var der igen mindre sammenstød.

    Kampene i denne måned var mere voldsomme, og der er rapporter om, at parterne har brugt både kampvogne og luftstyrker.

    De to lande var begge tidligere en del af Sovjetunionen, og de blev selvstændige, da landet gik i opløsning i 1991. Der er nu tre væbnede konflikter mellem de 15 lande, der opstod efter Sovjetunionens sammenbrud. De to andre er mellem Ukraine og Rusland og mellem Armenien og Aserbajdsjan.

  • 10:41

    Danmark går ind i juridisk kamp mod Rusland

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    For første gang nogensinde anmoder Danmark om at gå ind i en sag mellem to andre stater ved International Court of Justice (Den Internationale Domstol), skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Da Rusland i februar startede deres “militære operation” i Ukraine, var det med den begrundelse, at Rusland ville stoppe et folkedrab, som Ukrainerne angiveligt havde startet i regionerne Luhansk og Donetsk.

    Den Internationale Domstol skal tage stilling til om, at Ruslands angreb på Ukraine var baseret på falske anklager om folkedrab, og om det er misbrug af folkedrabskonventionen. Den 16. marts 2022 besluttede ICJ foreløbigt, at Rusland øjeblikkeligt skulle suspendere den militære operation i Ukraine, hvilket Rusland ikke har efterlevet.

    Udover Danmark har Letland, Litauen, New Zealand, Stor Britannien, Tyskland, USA, Sverige, Italien, Frankrig, Rumænien og Polen anmodet om indblandelse.

  • 1 år siden

  • 14:44

    Nobelprismodtager: Der er en simpel løsning på verdens problemer

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Fattigdom, ulighed og klimaforandringerne bliver diskuteret ved FN’s Generalforsamling i New York, som finder sted i denne uge. Men værktøjet til at løse de fleste af verdens udfordringer er hverken innovativ eller synderligt kompliceret, fortæller modtager af Nobelprisen i økonomi fra 2019, Abhijit Banerjee.

    Banerjee siger at løsningen på verdens mest presserende udfordringer er:

    ”Penge. Alt andet kommer i anden række.” Vi behøver ikke at være så sofistikerede, vi behøver ikke bekymre os så meget om incitamenter, men vi bør give folk nogle penge og lade dem leve et bedre liv.”

    På den måde gør Banerjee op med fortidens anti-fattigdomsteorier, som har bygget på troen om, at folk, der lever i fattigdom, ikke kunne regnes for at bruge penge fornuftigt.

  • 11:20

    Skrøbelige lande vil have dækket klimaskader med global skat

    En global skat på CO2-udledninger eller flyrejser skal hjælpe med at dække for de tab og skader, der særligt rammer udviklingslande som følge af klimaændringer. En række klimaskrøbelige lande vil diskutere forslaget ved FN’s generalforsamling, der foregår i denne uge i New York. Det viser dokumenter, der er blevet lækket til The Guardian.

    Rige lande har lovet at levere støtte til udviklingslandes indsats for at reducere de klimaskadelige udledninger og tilpasse sig klimaforandringer. Udviklingslande og mange grønne organisationer mener imidlertid, at velstående lande også må hjælpe med at finansiere skader og tab efter katastrofer med relation til den globale opvarmning.

    Det kan blive en dyr affære. En række forskere har for nyligt udviklet en model, der har beregnet, at Kina og USA hver især ville kunne sagsøges for 1,8 billioner dollars for økonomiske tab, der kan forbindes med deres udledninger af drivhusgasser.

    Læs også: Forskere: USA og Kina kan hver sagsøges for klimaskader for 1.800.000.000.000 dollars

  • 9:30

    Human Rights Watch: Jordans regering undertrykker politisk uenighed

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Myndighederne i Jordan forfølger, tilbageholder og chikanerer journalister, politiske aktivister og medlemmer af politiske partier, rapporterer Human Rights Watch.

    Mellem 2019 og 2022 har de jordanske myndigheder flere gange brugt brede strafferetlige bestemmelser til at arrestere og sigte borgere for fredeligt at udtrykke deres politiske meninger på sociale medieplatforme eller i offentlige forsamlinger. Politiske partier, der har udtrykt modstand til regeringen, er også blevet opløst, fortæller Human Rights Watch.

    Jordans partnere og donorer, såsom USA og EU, har demokratisk regeringsførelse som nøglemål for deres økonomiske og politiske samarbejde med Jordan, men har stadig ikke reageret på rapporterne.

  • 1 år siden

  • 14:57

    Flertal har positivt syn på FN

    I disse dage er statsledere fra stort set hele verden samlet under FN’s årlige generalforsamling i New York. Og det sker med opbakning fra befolkningerne, viser en ny undersøgelse af det amerikanske institut Pew Research Center.

    Undersøgelsen har spurgt befolkninger i 19 lande om holdningen til FN – men der er kun tale om rige lande. I gennemsnittet har 65 procent af befolkningerne i landene et positivt syn på den store verdensorganisation, mens 27 procent har et negativt syn. Israel skiller sig mest ud, da 70 procent i landet ser negativt på organisationen. I Grækenland og Japan er henholdsvis 49 og 48 procent af befolkningerne negativt stemt overfor FN. Andelen af mennesker med et positivt syn på FN er højest i Polen, Sydkorea og Sverige.

    Statsledere fra hele verden går tirsdag på talerstolen i den store FN-bygning, og den første taler bliver som traditionen foreskriver den brasilianske præsident. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), skal efter planen tale til verdens nationer lørdag.

  • 14:18

    Ukrainske tropper hjemkaldes fra fredsbevarende mission i DR Congo

    Skrevet af Laurits Holdt

    De ukrainske soldater har forladt FN-missionen i Den Demokratiske Republik Congo. De er blevet trukket hjem for at deltage i krigen mod Rusland, som invaderede dele af landet i februar.

    En af de ukrainske helikoptere i den fredsbevarende mission, MONUSCO.


    Foto: MONUSCO
    En af de ukrainske helikoptere i den fredsbevarende mission, MONUSCO.
    Foto: MONUSCO

    Det drejer sig om 250 ukrainske soldater ud af den fredsbevarende missions samlede styrke på 12.000 soldater. Med sig har de taget otte helikoptere, hvilket var en tredjedel af FN’s helikopter-styrke i landet.

    Helikoptere er en helt central del af FN-styrkens, MONUSCO, udstyr i landet. Især i landets østlige del, hvor størstedelen af styrken er udstationeret, er det svært at komme rundt uden.

    Ifølge britiske BBC advarede diplomater allerede i marts om, at tilbagetrækningen af helikopterne kan få alvorlige konsekvenser for den fredsbevarende mission.

    Området er kendetegnet ved, at der er få og ofte dårlige veje. Så når soldaterne skal flyttes eller rykkes ud til akutte situationer, er det for det meste nødvendigt at bruge helikoptere.

    Allerede i marts oplyste den ukrainske regering, at den ville trække sine FN-soldater hjem fra hele verden. Udover Den Demokratiske Republik Congo havde Ukraine soldater og politifolk i Mali, Sydsudan, Sudan, Cypern og Kosovo.

  • 10:42

    Danmark tilslutter sig international tech-alliance

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Danmark er i dag formelt trådt ind i en international tech-alliance, efter at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har godkendt.

    Canada har siden 2019 stået i spidsen for tech-alliancen, hvis mål er at regulere tech-giganterne for at sikre mangfoldigt indhold på digitale platforme, både når det gælder kulturelt indhold, information og nyheder.

    Frankrig, Tyskland, Finland, Mexico og Sydkorea og Australien er også med i alliancen, mens repræsentanter fra blandt andet Google, Netflix og flere NGO’er deltager i samarbejdet.

    “Jeg er rigtig glad for, at Danmark nu slutter sig til en kreds af ligesindede lande, som arbejder målrettet på at tøjle techgiganternes uregulerede indflydelse på vores samfund og den demokratiske samtale. Problemerne med techgiganterne er så store og komplekse, at de ikke kan løses af ét land alene,” siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

    Foreløbigt er alliancen nået til enighed om en fælles tilgang til tech-giganterne, som afspejles i fire principper om blandt andet gennemsigtighed ved brug af algoritmer og modstandsdygtighed mod misinformation.

    Næste møde i alliancen ventes at finde sted i november 2022.

  • 1 år siden

  • 14:56

    Filippinsk regering forbyder kritiske bøger på bibliotekerne

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Bøger, som indeholder kritik af de forrige præsidenter; Ferdinand Marcos og Rodrigo Duterte, skal fjernes fra de offentlige biblioteker. Sådan lød det i en meddelse fra august måned, udsendt af det statslige apparat, ‘Kommissionen for det filipinske sporg.’

    Filippinske forfattere, akademikere og menneskerettighedsaktivister advarer om, at et helt statsmaskineri er blevet implementeret målrettet mod politisk uenighed.  

    I protest er bekymrede borgere taget til Twitter under hashtagget #HandsOffOurLibraries (hænderne væk fra vores biblioteker).

    Ytringsfriheds fortalere er bekymrede for, at Ferdinand Marcos Jr. nye regering i Filippinerne vil fortsætte med at slå ned på uafhængige medier i et forsøg på at hvidvaske historien om hans fars brutale diktatur. Det skriver Deutsche Welle.

  • 13:32

    Bill Gates: Rige lande hjælper forkert i Afrika

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    De rige lande bør investere mere i innovation og landsbrugsforskning fremfor fødevarehjælp i Afrika, siger Bill Gates til Quartz.

    Fødevarehjælpen fra rige lande til lavindkomstlande stiger som en reaktion på krig, økonomisk uro og klimaforandringer. Til gengæld bliver der givet for lidt penge til den landbrugsforskning, der er alvorligt brug for i Afrika og som vil være en mere bæredygtig vej væk fra sult.

    Med det store fokus på fødevarehjælp risikerer de rige lande faktisk at ødelægge de landbrugsmarkeder, der er hårdt presset af klimaforandringerne. Derfor mener Gates, at hjælpen i stedet bør fokusere på innovationer i tørketolerante frø skræddersyet til klimaet og afgrøderne i de afrikanske lande.

  • 11:06

    Dødelige oversvømmelser hærger Niger og Nigeria

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Mere end 150.000 mennesker, hvoraf omkring halvdelen er børn, er blevet hårdt ramt af oversvømmelser i Niger og Nigeria i de seneste uger. Det skriver Red Barnet.

    Siden begyndelsen af juli har voldsomt nedbør udløst oversvømmelser, som har beskadiget eller skyllet mindst 14.900 hjem væk langs grænsen mellem Niger og Nigeria.

    Ifølge FN’s klimaeksperter vil regioner i Afrika, inklusive Sahel, sandsynligvis opleve en stigning i hyppigheden, intensiteten og mængden af kraftig nedbør som følge af klimaændringer. Risikoen for disse kraftige syndfloder stiger i takt med, at temperaturerne stiger.

  • 1 år siden

  • 11:41

    EU vil forbyde varer lavet med tvangsarbejde

    Skrevet af Thomas Jazrawi

    Det skal være slut med at købe varer på EU’s marked, der er produceret ved hjælp af tvangsarbejde. Det mener EU-kommissionen, der har præsenteret et forslag til lovgivning på området.

    “Forslaget vil gøre en reel forskel for at bekæmpe moderne slaveri, som påvirker millioner af mennesker på kloden. Vores mål er at fjerne alle produkter, der er lavet med tvangsarbejde fra EU-markedet, uanset hvor det er produceret. Vores forbud vil være rettet mod indenlandske produkter samt lignende eksport- og importvarer,” siger EU-kommissær for handel, Valdis Dombrovskis.

    Ifølge en nylig rapport fra Den Internationale Arbejderorganisation (ILO) er 50 millioner mennesker i dag fanget i moderne slaveri på daglig basis. Det nye forslag fra EU-kommissionen skal nu behandles af EU-parlamentet og medlemslandene, før det kan blive endeligt godkendt.

    Forslaget blev præsenteret i forbindelse med den årlige status-tale onsdag af forkvinde for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Her havde hun fokus på Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen. Men hun nævnte også truslen fra afhængighed af Kina for vigtige råstoffer til den grønne omstilling. Netop Kina er blevet anklaget for tvangsarbejde i industrien for solceller.

    Læs også: Von der Leyen: ”Litium og sjældne jordarter bliver snart vigtigere end olie og gas”

  • 11:35

    Toglinjen mellem Tanzania og Zambia får nyt liv

    Skrevet af Morten Scriver Andersen
    Den ensporede jernbane, som går under navnet Uhuru (frihed) og drives af Tanzania-Zambia Railway Authority. Foto: Wikimedia Commons.

    Tanzanias præsident Samia Suluju Hassan og hendes zambiske kollega, Haikande Hichilema, er blevet enige om at opgradere toglinjen, som binder de to lande sammen. Aftalen er en del af en større bilateral indsats mellem de to lande, som skal styrke den økonomiske udvikling for landets befolkninger, skriver norske Bistandsaktuelt.

    “Fordi vi er et land uden kyst, kan Zambia tjene meget på denne toglinje, når det kommer til transport af varer og tjenester, sagde Hichilema på et pressemøde 3. august.

    Den 1860 kilometer lange etsporede toglinje strækker sig fra Dar-es-Salaam i Tanzania til hjertet af Zambias kobberbælte og tager 52 timer at tilbagelægge. Den blev i starten af 1970’erne finansieret af bistand fra Kina, men er i dag meget forfalden, hvilket resulterer i en indskrænket transportkapacitet.

    Kina er i dag kontinentets største handelspartner, og toglinjen udgør en grundlæggende arv i det kinesisk-afrikanske udviklingssamarbejde.

  • 9:49

    Armenien og Azerbaijan indgår våbenhvile efter to dødelige dage

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Armenien og Azerbaijan har forhandlet en våbenhvile efter pludselig opblussen af den årtier gamle konflikt mellem de to lande, som den seneste uge har koster 155 soldater livet, skriver Al-Jazeera.

    Armen Grigoryan, repræsentant for det armenske sikkerhedsråd, annoncerede onsdag våbenhvilen efter at en tidligere våbenhvile med Rusland som mægler hurtigt blev brudt tirsdag.

    De to dages intensive kampe mellem nabolandene er de mest voldsomme siden 2020, hvor Azerbaijan genindtog store dele af grænseregionen Nagorno-Karabakh, som er konfliktens omdrejningspunkt.

    Selvom en midlertidig våbenhvile er indgået, er der stadig stor uro i de to lande. Sent onsdag gik tusinder af demonstranter på gaden i Armeniens hovedstad, Jerevan, med kravet om premierminister Nikol Pashinyans afgang, fordi de mener, han har forrådt landet ved at indgå fredsaftalen nu.

  • 1 år siden

  • 12:24

    Ny tilladelse til dybhavsminedrift i Stillehavet skaber vrede

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Tilladelse til at påbegynde minedrift på et 4.500.000 kvadratkilometer undersøisk område mellem Hawaii og Mexico er blevet udstedt til et datterselskab af The Metal Company kaldet Nauru Ocean Resources.

    Området, kaldet Clarion Clipperton Zone, indeholder en stor mængde værdifulde metaller.

    Tilladelsen er blevet givet af den FN oprettede havbundsmyndighed The International Seabed Authority [ISA], som organiserer, regulerer og kontrollerer mineralrelaterede aktiviteter i det internationale havbundsområde.

    Greenpeace New Zeland opfordrer verdens ledere til at træde til og sætte et midlertidigt forbud mod dybhavsminedrift for at beskytte havet.

    “Dybhavsminedrift er en trussel mod os alle. Havet er hjemsted for over 90 procent af livet på jorden og er en af vores største allierede i kampen mod klimaforandringerne. ISA blev oprettet af FN med det formål at regulere og beskytte den internationale havbund. I stedet muliggør de nu minedrift af den,” siger talsperson for Greenpeace New Zeland, James Hita.

    Radio New Zealand Pacific har historien.

  • 11:04

    50 millioner mennesker er fanget i moderne slaveri

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    50 millioner mennesker, nærmere bestemt en ud af hver 150 mennesker i verden er i dag fanget i moderne slaveri, konkluderer en rapport, lavet i et samarbejde mellem FN’s Internationale Labour Organization, FN’s International Organization for Migration og menneskerettighedsorganisationen Walk Free.

    Moderne slaveri kommer til udtryk på primært to måder i FN’s rapport, nemlig tvangsarbejde og tvangsægteskab. Begge refererer til situationer med udnyttelse, som en person ikke kan nægte eller ikke kan forlade på grund af trusler, vold, tvang, bedrag eller magtmisbrug, fortæller organisationen.

    Af de 50 millioner mennesker er 28 millioner i tvangsarbejde og 22 millioner er fanget i tvangsægteskaber.

    Antallet af mennesker i tvangsarbejde er steget de seneste år, og tal viser, at der fra 2016 til 2021 var en stigning på 2,7 millioner mennesker, konkluderer rapporten.

  • 1 år siden

  • 16:09

    Ny rapport: Børn der flygter til Europa udsættes for vold og ydmygelser 

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Børn, der migrerer til Vesteuropa via Balkan fra områder med konflikter i Mellemøsten, Asien og Afrika, har en høj risiko for at blive udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold eller misbrug. Vold, som kan have dybtgående virkninger på deres sundhed og langsigtede velvære, konkluderer ny rapport fra Red Barnet.

    Rapporten beretter om vold og ydmygelser hovedsageligt udført af menneskesmuglere og grænsepoliti. Mere end hvert tredje af de 48 interviewede børn, som analysen er baseret på, beskriver, at de er blevet udsat for vold af menneskesmuglerne.

    Eksempler på grænsepolitiets handlinger indebærer blandt andet at tvinge børnene, til at stå i kulden afklædt samt at give elektrisk stød og tæsk med knebler.

    Rapportens anbefalinger spænder fra forbedringer af modtagecentre, til hvad civilsamfundsorganisationer kan gøre for at hjælpe med at forhindre vold ved grænsen.

  • 13:34

    Afrikas første grønne brintanlæg skal levere strøm til 142.000 i Namibia

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Det franske energiselskab HDF Energy forventer, at dets kommende elektrolyseanlæg er klar til at producere grøn brint til mindst 142.000 indbyggere i Namibia i 2024.

    “Vi kan producere 142 gigawatt-timer årligt, nok til 142.000 indbyggere, og det er konservativt sat,” fortæller virksomhedens områdedirektør i det sydlige Afrika, Nicolas Lecomte, til Al-Jazeera

    Det sydafrikanske land importerer i dag en tredjedel af sit energiforbrug fra naboerne i Sydafrika. Namibia er en af verdens mest solrige og tyndtbefolkede lande, så regeringen har et stærkt ønske om at udnytte sol- og vindenergi mere i fremtiden.

    Projektet har således en 85 megawatt-solcellefarm tilknyttet for at producere den grønne brint, som man kan lagre. Det er netop tilladt at betegne det som grøn brint, når strømmen der bliver brugt til elektrolyseprocessen kommer fra vedvarende energikilder.

    Læs også: Afrikanske lande er klar til det næste grønne eventyr

  • 11:05

    Ny malariavaccine er dobbelt så effektiv

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Forskere fra Oxford universitet rapporterer om banebrydende resultater for en ny vaccine mod malaria.

    Indtil videre er kun én malariavaccine blevet distribueret i Afrika, GSK-vaccinen, som har haft en effektivitet på omkring 40 procent. Men den nye vaccine, kaldet R21, kan vise sig at være dobbelt så effektiv i kampen mod den livstruende sygdom. R21 har en effektivitet på mellem 70 og 80 procent i forhold til beskyttelse mod malaria, alt efter hvor stor en dosis der bliver givet, konkluderer rapporten.

    Malaria dræber omkring 600.000 mennesker årligt, hvoraf de fleste er babyer og børn. Omkring 95 procent af de 200 millioner malaria tilfælde årligt er lokaliseret på det afrikanske kontinent, ifølge WHO.

    Vaccinens forsøgsperiode er blevet forlænget med to år for at vurdere, hvor mange booster-vaccinationer der bliver nødvendige samt at bedømme vaccinens langsigtede virkning.

  • 1 år siden

  • 16:32

    Human Rights Watch advarer om Sri Lankas nye regering

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Torsdag udnævnte Sri Lankas nye præsident, Ranil Wickremesinghe, 37 nye ministre til sin kriseramte regering. Human Rights Watch advarer nu i mod, at tre af de udnævnte ministre tidligere har udvist adfærd, som organisationen bedømmer til at være på kant med menneskerettighederne.

    Det drejer sig blandt andet om minister for udvikling af landdistrikter, Sivanesathurai Santhirakanthan, som er tidligere medlem af de væbnede separatistiske ’Liberation Tigers of Tamil Eelam’ (LTTE), der har været involveret i bortførelse af børn samt andre overgreb.

    Den nye minister for vandforsyning, Sanath Nishantha, er i øjeblikket under politiefterforskning for sin påståede rolle i et voldeligt angreb på anti-regeringsdemonstranter under en demonstration den 9. maj.

    Under Præsident Wickremesinghe bliver der slået hårdt ned på uroligheder. og det første punkt på dagsorden, efter hans indsættelse af embedet den 20. juli, var at rydde demonstranter fra Temple Trees og præsidentpaladset i Colombo. Den 22. juli rykkede både militær og politi ind og smed hårdhændet demonstranter væk. Mere end 50 blev såret – heriblandt advokater og journalister – og ni blev anholdt.

    Læs også ”Comback-kongen: Sri Lankas nye præsident er samme gamle magtelite.”

  • 13:49

    Saudi-Arabien lander største narkofangst nogensinde

    Skrevet af Laurits Holdt

    Myndighederne i Saudi-Arabien har beslaglagt knap 47 millioner amfetaminpiller, som var skjult i en ladning mel i hovedstaden Riyadh. Ifølge landets narkotikamyndigheder er fangsten den største nogensinde i kongeriget.

    Amfetaminpillerne ankom til en international jernbaneterminal i Riyadh, den såkaldte Dry Port of Riyadh, og herfra fulgte politifolk og repræsentanter for skatteministeriet lasten til en lagerhal, hvor den blev beslaglagt, skriver det statslige pressebureau. Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med aktionen – seks fra Syrien og to fra Pakistan.

    Lasten formodes at have en gadeværdi på omkring én milliard dollars, skriver Organized Crime and Corruption Reporting Project, OCCRP, som er en platform for nyheder og undersøgende journalistik om organiseret kriminalitet. De saudiske myndigheder har ikke oplyst præcis, hvilken type piller der er tale om, men OCCRP skriver, at landet er det største marked for stoffet Captagon.

    En stor del af produktionen af Captagon foregår i Syrien, hvor toppersoner i staten og militæret menes at have tjent store beløb på handlen med det. Indtægterne har ifølge New York Times været med til at holde staten oppe og Captagon var i december 2021 landets største eksportvare.

  • 10:55

    Etiopiens Tigray-styrker er villige til at indgå i fredsforhandlinger

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Etiopien med Tigray-provinsen markeret med rødt.


    Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af Globalnyt
    Etiopiens Tigray-provins markeret med rød. Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af Globalnyt

    Tigray-styrkerne, som kæmper med de etiopiske regerings-tropper, har søndag meldt ud, at de er villige til at indstille fjendtlighederne øjeblikkeligt og deltage i en fredsproces ledet af Den Afrikanske Union. Det er en væsentlig udvikling i konflikten, som regeringen og præsident Abiy Ahmed dog endnu ikke har reageret på, skriver nyhedsbureauet AP.

    Konflikten i det nordlige Etiopiens Tigray-region har med skiftende intensitet varet siden november 2020, hvor den etiopiske regering indledte en såkaldt retshåndhævelsesoperation, og har dræbt titusindvis af mennesker.

    Tigray-myndighedernes udtalelse kommer efter nyt pres fra blandt andre USA efter fornyelse af ​​kampene i sidste måned, der sluttede måneders relativ ro.

    Tigray-myndighederne har tidligere kritiseret Den Afrikanske Unions mæglingsindsats. I deres nye erklæring gør de det derfor klart, at de forventer “gensidigt acceptable mæglere” sammen med internationale observatører og eksperter til at guide processen.

  • 1 år siden

  • 14:22

    Oprindelige folk: Beskyt 80 procent af Amazonas ved at eftergive gæld

    COICAO, der er en sammenslutning af forskellige organisationer for oprindelige folk i Amazonas, mener, at det er tid til at beskytte Amazonasregnskoven langt bedre. 80 procent af den gigantiske regnskov skal være beskyttet i 2025, anbefaler organisationen i en ny rapport.

    Og COICA har også et forslag til, hvordan forslaget skal finansieres. Det skal ved gældseftergivelse til staterne i regionen til gengæld for tiltag for klima og natur. Det er en ordning, der er kendt som “gæld for klimahandling”, og bliver diskuteret meget for tiden i lyset af mange udviklingslandes gældsbyrde. Som mange andre udviklingslande døjer nationer i regionen med en stor gæld, der er steget betragteligt som følge af coronakrisen. Det er den gæld, som rige lande ifølge COICA bør eftergive på betingelse af tiltag for at beskytte regnskoven,

    Læs også: Colombias nye præsident vil forvandle massiv gæld til bevarelse af Amazonas

    COICA advarer om, at regnskoven er ved at kollapse, og meget af det skyldes produktion, der skal eksporteres videre til udlandet.

    “Modeindustrien får gavn af læder produceret i Brasilien; europæiske og amerikanske banker finansierer olie fra Amazonas, som primært går til forbrug i Californien; sojabønner, oksekød og andre basale produkter til at brødføde menneskeheden gør Amazonas til ørken, mens minedrift forgifter floderne, som vi bader i og skaffer mad fra og som er vores kilde til liv,” skriver organisationen.

  • 12:22

    Ministre i Rwanda: Vil etablere system til overførsel af asylansøgere

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Danmark og Rwanda har netop vedtaget en politisk hensigtserklæring om at etablere et system for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    I den forbindelse siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:

    ”Vi skal sikre, at flygtninge kommer til Europa ud fra humanitære hensyn som eksempelvis FN’s kvoteflygtningesystem og ikke ud fra, hvem der kan betale en menneskesmugler og tage den farlige rejse over Middelhavet.”

    Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder definerer kvoteflygtninge som mennesker, der ikke kan vende hjem på grund af vedvarende konflikter, krige og forfølgelse, og som ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, hvor de har søgt tilflugt. I sådanne situationer hjælpes flygtningene med at blive genbosat som kvoteflygtninge i et sikkert tredjeland.

  • 12:12

    Kong Charles bliver regent i Storbritannien – og en række østater

    Nyheden om Dronning Elizabeth II’s død torsdag er gået verden rundt. Hun var ikke blot statsoverhoved for Storbritannien, men også for en række lande i Commonwealth, der primært består af tidligere britiske kolonier.

    Den rolle tilfalder nu sønnen og tronarvingen Kong Charles III. Han bliver således leder af Commonwealth, der består af 56 uafhængige lande med i alt 2,4 milliarder mennesker. 14 af disse har stadig den britiske regent som statsoverhoved, og den rolle kommer Kong Charles III til at udfylde, skriver BBC. De 14 lande er:

    • Australien
    • Antigua og Barbuda
    • Bahamas
    • Belize
    • Canada
    • Grenada
    • Jamaica
    • Papau Ny Guinea
    • Saint Kitts og Nevis
    • Saint Lucia
    • Saint Vincent og Grenadinerne
    • New Zealand
    • Salomonøerne
    • Tuvalu

    Der er dog udelukkende tale om en symbolsk rolle.

    Dronning Elizabeth II blev regent i 1952, og hun har dermed været statsoverhoved i en tid, hvor det britiske imperium er blevet reduceret betydeligt. En lang række af de tidligere kolonier opnåede uafhængighed i 1960’erne. Kong Charles III’s symbolske herredømme kan også blive mindsket, hvis nogle af de 14 lande ønsker at bryde båndene. Senest valgte Barbados at blive en republik sidste år.

  • 10:29

    Folkekirkens Nødhjælp: Behovet for nødhjælp har aldrig været større

    Mange, store kriser på samme tid udhuler bistanden og gør behovet for nødhjælp større end nogensinde før. Det er konklusionen på Folkekirkens Nødhjælps rundspørge blandt 20 landekontorer i Afrika, Mellemøsten og Asien, fremgår det af en pressemeddelelse.

    Hyperinflation og fødevarepriser på himmelflugt på grund af krigen i Ukraine skubber yderligere 95 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom og 50 millioner ud i alvorlig sult. Fra landekontorerne lyder det, at kriserne giver afledte problemer som dårligere sundhed, stigende ulighed, flere konflikter og udhuling af udviklingsbistanden.

    ”Vi kommer ikke uden om, at der også mangler finansiering. Hyperinflation og voldsomme prisstigninger udhuler de humanitære bevillinger, der skal afbøde konsekvenserne af de mange kriser – og udviklingsbistanden er ikke inflationssikret,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp.

    Læs også: Udviklingspolitisk Råd fraråder regeringens planer om bistand til Kosovo

    Opråbet kommer inden en stor konference på Christiansborg i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100 års jubilæum. Her skal forskere, virksomhedsledere, politikere, rettighedsforkæmpere og mange andre diskutere fremtiden for udviklingsbistanden.

  • 9:43

    DSB rejser skov med Klimaskovfonden i nyt samarbejde

    Skrevet af Morten Scriver Andersen
    Fra venstre: Mikael Smed (borgmester, Vordingborg), Kirsten Brosbøl (formand, Klimaskovfonden), Trine Bramsen (Transportminister og minister for ligestilling), Flemming Jensen (Adm. direktør, DSB). Foto: Klimaskovfonden

    DSB og Den Danske Klimaskovfond har indgået et samarbejde om at rejse ny skov i Danmark. Det betyder, at DSB for hver solgt erhvervsrejse de kommende år giver et bidrag til Klimaskovfondens træplantning i Danmark, der svarer til rejsens CO2-udledning.

    ”Vi ved, at det er et tema, der betyder noget for virksomhederne, derfor er det et godt sted at begynde,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB i en pressemeddelelse.

    Den Danske Klimaskovfond er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed, der blev oprettet i 2021, og som i sin opstart er finansieret via Finansloven.

    Det er den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl, der er formand for Klimaskovfonden, som har til formål at engagere private midler og jordarealer i danske klimaprojekter i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.

  • 1 år siden

  • 15:36

    Ny FN-rapport: 90 procent af verdens lande har oplevet tilbagegang i udvikling

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    For første gang i de 32 år, FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har målt verdens landes sundhed, uddannelsesniveau og levestandard, er organisationens globale Human Development Index faldet to år i streg.

    Således er verdens udvikling på disse parametre slået tilbage til 2016-niveau, skriver UNDP i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årets Human Development-rapport.

    Kigger man på de enkelte lande er tilbageslaget fordelt bredt, da over 90 procent af verdens lande har oplevet et en negativ udvikling i enten 2020 eller 2021. Mere end 40 procent har registreret tilbageskridt begge år.

    Rapporten viser, at mens nogle lande er begyndt at komme til hægterne igen, er andre lande i særligt Sydasien, Latinamerika, Caribien og Afrika syd for Sahara blevet ramt hårdt.

  • 11:54

    Kaare Dybvads Rwanda-besøg starter i flygtningelejr

    Den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), besøger i dag Rwanda, og første stop er den danskstøttede flygtningelejr Nyabiheke Refugee Camp. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

    I morgen slutter udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sig til sin ministerkollega, hvorefter de to skal mødes med blandt andre Rwandas udenrigsminister og klimaminister.

    Det danske besøg har til formål at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med det østafrikanske land, som regeringen sidste år indgik en kontroversiel aftale med.

    Læs også: Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik

    I aftalen lover Danmark udviklingsstøtte til Rwanda for til gengæld at oprette et dansk asylcenter i landet. Planen er, at migranter skal opholde sig her – på sikker afstand af EU’s ydre grænse – mens de afventer behandling af deres asylansøgninger.

  • 1 år siden

  • 16:19

    Irak er i top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne

    Skrevet af Jesper Hallas Jessen

    Sidste år faldt der så lidt nedbør i Irak, at sæsonen ifølge FN er den næst-tørreste i fire årtier. Det placerer Irak på top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne.

    Den sparsomme nedbør har medført vandmangel, ørkendannelse og jorderosion, og det giver svære betingelser for landbrug og fødevaresikkerhed. Nylige undersøgelser viser, at vandknaphed er en af de primære drivkræfter for migration fra landdistrikter til byområder i Irak.

    I marts 2022 blev det anslået, at 3000 familier fra den sydlige del af Irak var på flugt grundet tørken.