7 måneder siden
-
15:02
Mindst 90 døde efter oversvømmelser i Brasilien
I sidste uge fik voldsomme regnskyl i Brasilien flere floder til at gå over deres bredder, heriblandt Rio Grande i den sydligste delstat Rio Grande do Sul. Ødelæggelserne efter vandmasserne er katastrofale, og nu meddeler de lokale myndigheder, at mindst 90 mennesker har mistet livet, skriver The Guardian.
Udover de mistede liv er omkring 155.000 blevet hjemløse, og 131 personer er stadig savnede. I Rio Grande do Sul har 397 af delstatens 497 byer erklæret nødstilstand, mens redningsmandskab fortsat kæmper for at redde folk i sikkerhed.
Delstatens hovedstad, Porto Alegre, er stort set afskåret fra al trafik ind og ud af byen, da alle større indfaldsveje, busterminalen og lufthavnen er lukkede. Byens omkring 1,3 mio. indbyggere har svært ved at skaffe basale fornødenheder, da supermarkederne ikke kan få varer.
“Vi lever i en naturkatastrofe uden fortilfælde, og alle bliver nødt til at hjælpe,” lød bønnen fra byens borgmester, Sebastiao Melo, mandag.
-
13:53
Varmeste april nogensinde: Stime af varme-rekorder fortsætter
Verden har lige haft den varmeste april, der nogensinde er målt, viser nye målinger fra EU’s Kopernikus-institut. April 2024 var således den ellevte måned i streg, hvor termometret på verdensplan stod højere end nogensinde før for samme måned, skriver skriver nyhedsbureauet Reuters.
Verdens gennemsnitstemperatur har også været højere det sidste år end nogensinde før. Fra april sidste år til og med i år var verden i gennemsnit 1,61 grader celsius varmere end gennemsnittet for årene 1850-1900, før industrialiseringen slog igennem.
Menneskets udledning af drivhusgasser er den primære årsag til de stigende temperaturer, og forskellige undersøgelser har også påvist en sammenhæng med flere tilfælde af ekstremt vejr.
I april rasede ekstremt høje temperaturer eksempelvis i Sahel-regionen, der formentligt har kostet flere tusinder af menneskeliv, og nu har forskere kædet det sammen med udledningen af drivhusgasser.
8 måneder siden
-
10:43
Tidligere sikkerhedsminister bliver præsident i Panama
José Raúl Mulino, som tidligere har været landets sikkerhedsminister, er Panamas nye præsident.
Med en historisk høj valgdeltagelse sikrede Mulino sig 34,3 procent af stemmerne. Mulino trådte først til som kandidat i februar, som stedfortræder for den populære ekspræsident Ricardo Martinelli. Martinelli blev udelukket fra valget på grund af en dom i en sag om korruption, og har søgt tilflugt på Nicaraguas ambassade i Panama City. Det skriver The Guardian.
64-årige Mulino var selv i fare for at blive udelukket fra valget af landets højesteret blot to dage inden afstemningen, fordi han ikke havde vundet et primærvalg – men retten afviste sagen. Desuden står Panama over for en økonomisk nedtur, hvilket har fået folk til at se positivt på minderne om Martinellis præsidentperiode.
I sin sejrstale sagde Mulino blandt andet, at hans regering vil åbne dørene for investeringer, samtidig med at den ikke vil glemme “dem, der lider af sult og manglen på drikkevand i hele landet.”
Mulino forventes at tiltræde embedet den 1. juni.
8 måneder siden
-
15:43
Tanzania: Danmark skal ikke vende ryggen til sine venner i Afrika
Efter omkring 20 årlige møder mellem afrikanske og nordiske udenrigsministre mente mange afrikanske udviklingsministre, at traditionen egentlig havde udspillet sin rolle. Dét afslørede Tanzanias udenrigsminister, January Makamba, da han fredag rundede et debatmøde om den udviklingspolitiske redegørelse for 2023 af: Det gjorde han efter selv – som en af 17 afrikanske udenrigsministre – at have deltaget i årets nordisk-afrikanske udenrigsministermøde i København torsdag-fredag:
”De seneste to dage i København har været meget vellykkede. Vi mente jo egentlig, at tiden var ved at rinde ud for disse møder, men Danmark og min ven Dan har grebet det an på en helt ny måde og involveret det private erhvervsliv, og det har givet en helt ny dynamik,” sagde January Makamba og omtalte også i begejstrede vendinger Dan Jørgensens besøg i Tanzania for nyligt:
”Dan gør et fantastisk arbejde for Danmark, og det er vigtigt, at han kommer til Tanzania, så han ved selvsyn kan se, at den danske bistand gør og har gjort en forskel. I skal vide, at Danmark og de nordiske lande har en helt særlig status i Tanzania og mange afrikanske lande. Det var jer, der hjalp os i vores første svære år efter uafhængigheden. Og I blev gennem op- og nedture. Danmark og de nordiske lande har et godt navn, et godt brand i Tanzania. Det må I ikke opgive. Vend ikke ryggen til jeres trofaste partnere i Afrika,” sagde ministeren, der mente, at Danmark handlede rigtigt ved sidste år at opgive beslutningen om at lukke den danske ambassade i Tanzania.
”Det var et vigtigt og et rigtigt signal. Vi ser også positivt på den nye danske plan for Afrika og dens med fokus på at støtte afrikanske lande til at komme ud af afhængigheden af bistand. Under mit besøg har jeg mødt den danske skatteminister – tænk sig: I har et helt ministerium bare til at tage sig af skat, og vi er glade for, at Danmark vil støtte vore bestræbelser på at få et mere effektivt skattesystem, så vi kan mindske afhængigheden af bistand.”
Tanzania var i mange år den største modtager af dansk udviklingsbistand og er med mere end 14 milliarder kroner i alt det største modtagerland i de mere end 60 år, Danmark har ydet udviklingsbistand. I 2023 modtog Tanzania næsten 100 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark.
-
15:00
Vejen banet for fortsat dynasti i Togos valg
Det siddende regeringsparti Union for the Republic (UNIR) har vundet flertallet i Togos parlament. Lørdag viste de foreløbige optællinger, at præsidenten Faure Gnassingbes parti havde vundet hele 108 ud af 113 sæder, skriver nyhedsbureauet AP.
Valgsejren kommer efter alt at dømme til at sikre Gnassingbe flere år på toppen af Togos magthierarki. I marts vedtog parlamentet under UNIR’s ledelse nemlig en ny valglov, der afskaffede de direkte valg til præsidentembedet og i stedet gav parlamentet mandat til at udpege en præsident. Under den nye valglov kan parlamentet udpege en præsident, der sidder maksimalt to perioder på fem år hver.
Før valgte befolkningen præsidenten direkte, ligeledes til perioder på fem år, men uden begrænsning på antallet af perioder. Ifølge oppositionen havde manøvren til formål at holde Gnassingbe ved magten, selvom han de seneste år er blevet mindre populær i befolkningen.
Faure Gnassingbe overtog ved et valg i 2005 præsidentembedet efter sin far, Eyadema Gnassingbe, som havde regeret landet i næsten 40 år efter et militærkup.
Omkring halvdelen af Togos 8,8 millioner indbyggere var registrerede til at stemme ved valget, men nogle steder som i hovedstaden Lomé var valgdeltagelsen ikke højere end 33 procent.
8 måneder siden
-
13:29
Grundlovsændring i El Salvador giver præsidenten mere magt
El Salvadors præsident, Nayib Bukele, møder denne uge hård kritik fra oppositionspolitikere og NGO’er, skriver nyhedsbureauet AP.
Kritikken kommer på baggrund af en grundlovsændring, som blev stemt igennem kongressen i El Salvador mandag den 29. april, der giver den siddende regering mulighed for at gennemføre større ændringer i landets forfatning.
Tidligere kunne gennemgribende forandringer i forfatningen kun gennemføres efter et valg, hvor de nyvalgte kongresmedlemmer skulle stemme for eller imod ændringsforslagene fra den tidligere valgperiode. Nu har Præsident Nayib Bukele og partimedlemmerne fra partiet Nuevas Ideas mulighed for at omskrive grundloven i vidtgående omfang uden først at blive genvalgt.
På trods af et forbud om genvalg i landets forfatning sikrede Bukele sig en ny periode som præsident i februar med over 70 procent af stemmerne.
-
13:20
Saudi-Arabien til Sudans generaler: Tilbage til forhandlingsbordet
Udenrigsministeren i Saudi-Arabien, Faisal bin Farhan, har onsdag ringet generalerne for de to stridende parter i Sudans borgerkrig op. De skal nemlig tilbage til forhandlingsbordet i den saudiske by Jeddah for at finde en fredelig løsning på konflikten, der efter et års kampe har fordrevet flere end ni millioner mennesker, fremgår det af en en pressemeddelelse.
Ministeren ringede både til lederen af de paramilitære Rapid Support Forces (RSF), Mohamed ‘Hemedti’ Dagalo, og de regulære Sudan Armed Forces (SAF), Abdel Fattah al-Burhan. I begge opkald understregede han ifølge pressemeddelelsen vigtigheden af at “beskytte Sudan og dets indbyggere fra yderligere ødelæggelser og ikke forværre den allerede svære humanitære situation”.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
Omkring 15.000 mennesker har mistet livet i konflikten – sandsynligvis er tallet meget højere, da det er svært for både journalister og internationale organisationer at rapportere fra landet – og i Darfur er RSF efter alt at dømme i gang med at begå endnu et folkemord på regionens indfødte, afrikanske stammer.
De to generaler, der sammen var med til at kuppe Sudans mangeårige leder Omar al-Bashir, har tidligere sendt delegationer til Jeddah for at deltage i fredsforhandlinger med mæglere fra USA, Saudi-Arabien og den multilaterale østafrikanske udviklingsorganisation IGAD. Men i december suspenderede mæglerne forhandlingerne, da de to parter ikke levede op til aftaler om at stoppe belejringerne af større byer og påbegynde initiativer, der skulle opbygge tillid mellem de to hære.
-
9:52
Colombia bryder diplomatiske bånd med Israel
Colombias præsident, Gustavo Petro, brugte arbejdernes internationale kampdag som anledning til at offentliggøre, at hans regering vil afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel.
I sin tale til et 1. maj-møde i hovedstaden Bogotá beskrev Petro, som han har gjort før, Israels belejring af Gaza som et “folkedrab”.
“I morgen vil de diplomatiske forbindelser med staten Israel blive brudt… for at have en folkemorderpræsident,” sagde Petro og tilføjede: “Hvis Palæstina dør, dør menneskeheden, og vi vil ikke lade den dø,” sagde han ifølge The Guardian.
Israels udenrigsminister, Israel Katz, irettesatte var hurtigt ude med svar på den colombianske præsidents kommentarer og sagde:
“Colombias præsident har lovet at belønne Hamas’ mordere og voldtægtsforbrydere, og i dag indfriede han det løfte. Historien vil huske, at Gustavo Petro valgte at stå ved de mest forfærdelige monstre, menneskeheden nogensinde har set, skriver Katz på X
8 måneder siden
-
14:31
Militærjunta forbyder flere udenlandske medier efter rapporter om massakre
Først medierne BBC, Voice of Africa og menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Og i weekenden blev The Guardian og Le Monde tilføjet til listen over medieorganisationer, der er forbudt i Burkina Faso. Militærjuntaen er utilfreds over de rapporter om en massakre på flere end 200 civile, som landets sikkerhedsstyrker ifølge rapporterne stod bag, skriver The Guardian.
“Mediekampagnen, der er orkestreret omkring de her anklager, afslører tydeligt en skjult agenda… om at stille vores tropper i et dårligt lys,” lyder forklaringen fra styret under kaptajn Ibrahim Traoré i en pressemeddelelse.
Forbuddet betyder, at organisationernes hjemmesider og udsendelser er blokeret i Burkina Faso.
I sidste uge skrev flere internationale medier – også Globalnyt, der dog ikke er blokeret i Burkina Faso endnu – om en Human Rights Watch-rapport, der dokumenterer, at burkinske sikkerhedstropper ifølge øjenvidner myrdede flere end 200 civile på én dag i landets nordlige del. Blandt dem var ifølge Human Rights Watch mindst 56 børn.
Øjenvidner i de to landsbyer, hvor massakren fandt sted, fortæller til Human Rights Watch, at angrebet var hævn for et angreb mod en militærbase nogle dage tidligere, som en islamistisk terrorgruppe formentlig stod bag. Flere end to millioner mennesker er fordrevne fra den nordlige del af Burkina Faso, hvor terrorgrupper kontrollerer store dele af Sahel-området.
-
11:04
Oversvømmelser i det vestlige Kenya fejer hjem og biler væk
En bølge af oversvømmelser og et voldsomt jordskred ramte huse og skar en større vej i Kenya over, hvilket kostede mindst 45 mennesker livet. Desuden er snesevis meldt savnede, ifølge landets indenrigsministerium.
De vedvarende regnskyl i Kenya har resulteret i omfattende oversvømmelser, der har kostet mindst 169 mennesker livet siden midten af marts. Landets meteorologiske afdeling har advaret om yderligere nedbør, hvilket kommer til at forværre situationen. Det skriver France24.
Mere end 200.000 mennesker i hele Kenya er blevet ramt af oversvømmelserne, hvilket har ført til, at huse i de truede områder står under vand, og folk søger tilflugt i skoler.
Oversvømmelserne har ramt den bredere østafrikanske region på grund af den kraftige regn. I Tanzania er 155 mennesker rapporteret døde, mens mere end 200.000 mennesker er påvirkede i det nærliggende naboland, Burundi.
-
10:28
Gode økonomisker udsigter i Afrika syd for Sahara
Niger forventes at opleve den højeste økonomiske vækst i 2024, efterfulgt af Senegal, Rwanda, Elfenbenskysten og Etiopien.
“Vi forventer, at den økonomiske vækst vil stige til 3,8 procent i 2024 fra 3,4 procent sidste år,” lyder det fra Afrika-direktør Abebe Aemro Selassie, efter at Den Internationale Valutafond (IMF) for nylig fremlagde økonomiske prognoser for Afrika syd for Sahara. Det skriver det norske medie Panorama Nyheter.
Næsten to tredjedele af landene i regionen forventes at opleve højere økonomisk vækst i år sammenlignet med sidste år, ifølge prognoserne. IMF vurderer også, at inflationen i regionen generelt er faldende. Selvom regionen oplever en positiv udvikling, står den stadig over for betydelige udfordringer, ifølge Selassie. IMFs rapport fastslår, finansieringsbehovet til lavindkomstlandene i regionen vil overstige 70 millioner kroner årligt de næste fire år.
Derudover oplever landene ifølge IMF problemer med låneomkostninger, og landene bruger nu i gennemsnit 12 procent af deres indkomst på et betale renter på lån, hvilket er mere end dobbelt så meget som for ti år siden. Desuden mindskes bistanden til Afrika syd for Sahara. Det kan få konsekvenser for de afrikanske økonomers evne til at tackle fremtidige udfordringer, såsom klimaforandringer og politisk ustabilitet, og kan hindre yderligere økonomisk vækst.
8 måneder siden
-
12:56
Irakisk influencer dræbt i Bagdad
Den irakiske TikTok-stjerne, som gik under navnet Om Fahad, er fredag blevet skudt i sin bil i Bagdad, som er Iraks hovedstad.
Om Fahad, hvis rigtige navn er Ghufran Sawadi, blev kendt for sine for sine TikTok-videoer, hvor hun dansede til popmusik i tætsiddende tøj. Drabsmanden var angiveligt ved at levere mad til en adresse i nærheden af hendes hjem, da han skød hende fra sin motorcykel.
Om Fahad blev sidste år idømt seks måneders fængsel for at dele videoer, som retten mente underminerede “den offentlige blufærdighed og moral”. Det skete, efter den irakiske regering i 2023 lancerede en kampagne, der skulle gå i rette med indhold på sociale medier, som forbrød sig mod “moral og traditioner”. Flere influencere blev arresteret i forbindelse med kampagnen. Det skriver BBC.
For nylig eskalerede en konflikt mellem Om Fahad og hendes online veninde, Dalia Naeem. Veninden, som er kendt som “den irakiske Barbie” på grund af sine mange plastikoperationer, havde angiveligt truet med at afsløre Om Fahads påståede forhold til fremtrædende irakiske embedsmænd.
Om motivet til fredagens drab skal findes her, eller om det skyldes vrede fra Iraks konservative miljøer, er endnu uvist. 8 måneder siden
-
11:24
Tanzania ramt af oversvømmelser
155 personer rapporteres dræbt i mudderskred og oversvømmelser, efter at Tanzania er ramt af voldsomme nedbørsmængder. Det skriver Al Jazeera English. Landets premierminister forklarede i en tale til parlamentet, at oversvømmelserne er blevet forstærket af vejrfænomenet El Nino. Også nabolandet Kenya er ramt af de voldsomme regnmængder. Her meldes 35 personer omkommet, og dele af Nairobi er under vand.
8 måneder siden
-
15:58
Rapport: Burkina Fasos militær massakrerede 200 civile på én dag
Hele 223 civile blev slået ihjel den 25. februar i to landsbyer i det nordlige Burkina Faso. Det dokumenterer en ny rapport af Human Rights Watch, der også angiver, at mindst 56 af de dræbte var børn.
Ifølge rapporten, der er baseret på øjenvidneberetninger, verificerede billeder og video-optagelser, stod Burkina Fasos sikkerhedsstyrker bag massakrene i de to landsbyer Soro og Nondin. Burkina Fasos militærstyre under kaptajn Ibrahim Traoré har endnu ikke kommenteret på beskyldningerne.
“Den burkinske hær har gentagne gange begået massakrer mod civile under påskud af at bekæmpe terrorisme, og stort set altid uden at blive draget til ansvar for det,” udtaler Tirana Hassan, administrerende direktør ved Human Rights Watch.
Store dele af det nordlige Burkina Faso er under islamistiske terrorgruppers kontrol. Efter Ibrahim Traoré kom til magten ved det andet militærkup på ét år i 2022, lovede han at få kontrol over landets nordlige dele “inden for to til tre måneder”.
8 måneder siden
-
12:32
Tyskland genoptager støtten til UNWRA
Tysklands regering vil nu fortsætte sin støtte til UNWRA, der er den FN-organisation, der har med palæstinensiske flygtninge at gøre. Det skriver the Guardian.
Ligesom en række andre lande satte Tyskland sin støtte til UNWRA på pause som følge af israelske beskyldninger om, at organisationen var infiltreret af Hamas, samt at en række ansatte havde bidraget til terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023.
Men efter at en franskledet undersøgelse af Israels anklager har konkluderet, at Israel mangler at bevise sine påstande, genoptager Tyskland altså støtten.
UNWRA spiller en central rolle i at distribuere nødhjælp i det krigsramte Gaza, hvor den humanitære situation er kritisk. 8 måneder siden
-
13:47
Verdensbanken lukker for kassen til turismeprojekt i Tanzania
Efter pres fra tænketanken Oakland Institute har verdensbanken suspenderet finansieringen af et turismeprojekt i Tanzania, som har gjort livet ulideligt for titusindvis af landsbybeboere.
Ifølge tænketanken har Verdensbankens beslutning om at skrotte finansieringen af turismeprojektet været længe ventet. Mindst 100 millioner dollars er allerede blevet udbetalt til projektet, som blev sat i gang i 2017. Målet med projektet var at forbedre forvaltningen af naturressourcer og aktiver inden for turisme i det sydlige Tanzania. Det skriver AP News.
Men det er ifølge Oakland Institute sket på bekostning af områdets indbyggere. Tænketanken siger, at den har dokumenteret mindst 12 sager om savnede personer og drab, hvor gerningsmændene var parkbetjente, samt flere tilfælde af seksuelle overgreb mod kvinder. Desuden har regeringsorganer angiveligt beslaglagt og bortauktioneret et stort antal kvæg – hvilket har kostet bønderne dyrt – med det formål at få dem til at forlade området.
Anuradha Mittal, som er administrerende direktør for Oakland Institute, kalder turismeprojektet ‘farligt’ og siger, at Verdensbankens beslutning er en sejr for marginaliserede grupper i det østafrikanske land.
Verdensbankens suspension af finansieringen trådte i kraft 18. april.
-
10:47
Argentina opnår første budgetoverskud i 15 år
I marts blev der registreret et overskud på cirka 276 milliarder pesos, sagde Argentinas præsident Javier Milei i en tv-transmitteret tale ifølge Panorama Nyheter. Det svarer til 2,2 milliarder kroner, og det er første gang, der er kvartalsoverskud siden 2008.
Den ultraliberale præsident har, siden han i november 2023 blev valgt, taget drastiske skridt for at få landet ud af den økonomiske krise, skære ned på budgetunderskuddet og ikke mindst komme den galoperende inflation til livs, som landet har kæmpet med i mange år.
Sparekniven har blandet kostet flere sociale programmer livet og resulteret i store nedskæringer i offentlige støtteordninger samt nedlæggelse af tusindvis af offentlige stillinger.
“Jeg forstår, at den situation, vi er i, er krævende, men vi er også allerede over halvvejs. Dette er det sidste skridt i den heroiske indsats, vi argentinere gennemfører, og for første gang i lang tid vil det være det værd,” sagde Milei.
Mileis økonomiske reformer har udløst store demonstrationer i hele landet, og ifølge kritikere har de allerede sendt mange argentinere ud i fattigdom.
-
10:36
Armenien og Aserbajdsjan når til enighed om fire landsbyer
Efter årtiers konflikt er Armenien gået med til at returnere fire landsbyer til Aserbajdsjan, som en del af en fredsaftale.
Det drejer sig om landsbyerne Baghanis Ayrum, Asagi Eskipara, Heyrimli og Kizilhacili, som ligger nær landenes fælles grænse. Talsmanden fra det aserbajdsjanske udenrigsministerium, Aykhan Hajizada, skrev i fredags på det sociale medie X, at Armenien har indvilliget i at returnere de fire landsbyer, der har været “under besættelse” siden 1990’erne. Han kaldte det for en “længe ventet, historisk begivenhed”. Det skriver Al Jazeera.
Aserbajdsjan har krævet at landsbyerne bliver tilbageleveret, som en betingelse for en fredsaftale efter mere end tre årtiers konflikt. Konflikten har hovedsageligt været centreret om udbryderregionen Nagorno-Karabakh, som har været kontrolleret af armenske separatister siden 1991, men er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan.
Aftalen blev indgået under et møde ledet af landenes vicepremierministre.
8 måneder siden
-
15:31
Norges vice-udenrigsminister advarer med vestlig dobbeltmoral
Når regeringsledere fra det Globale Syd ser på Vestens fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine og tilsyneladende billigelse af Israels invasion af Gaza, ligner det hykleri. Og den dobbeltmoral udgør en stor fare for hele den regelbaserede tilgang til international politik, skriver Norges vide-udenrigsminister, Andreas Motzfeldt Kravik, i et debatindlæg hos Al Jazeera.
“Når jeg taler for mit eget land, Norge, kan jeg dog sige, at beskyldningen er ved siden af skiven,” fortsætter Motzfeldt Kravik. “Vi har gjort det klart, at en reel opbakning til international lov kræver en fordømmelse af Ruslands angrebskrig i Ukraine, men også at sige fra over for Israels brud på international lov i Gaza.”
Nummer to i det norske udenrigsministerium argumenterer videre for, at kritikken over brud på menneskerettigheder og internationale konventioner bliver hul, når den kun ytrer mod rivaler og ikke mod allierede.
“Med mindre alle lande tager den forpligtelse på sig, vil systemet kollapse. Det vil utvivlsomt føre til dårligere sikkerhed og mere uvished for alle,” skriver Motfeldt Kravik.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, og statsminister, Jonas Gahr Støre, var tidligt ude at fordømme Israels angreb på civile i Gaza, mens de anerkendte landets ret til selvforsvar efter Hamas’ angreb den 7. oktober.
-
15:28
Ny rapport savner beviser for Israels UNRWA-anklager
Israel har endnu ikke fremlagt dokumentation for sine påstande om, at ansatte i FN’s nødhjælpsorganisation UNRWA er medlemmer af terrororganisationer.
Sådan lyder en af de centrale konklusioner i den uafhængige undersøgelse, som blev bestilt af FN i kølvandet på israelske anklager, om at et betydeligt antal UNRWA-ansatte er medlemmer af terrororganisationerne Hamas og Islamisk Jihad, og at flere skulle have deltaget i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober. Det skriver The Guardian.
Undersøgelsen ledes af den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna og ledsages af en mere dybdegående undersøgelse udarbejdet af danske Institut for Menneskerettigheder samt svenske Raoul Wallenberg Institut og det norske Chr. Mikelsen Institut.
De israelske anklager fik i januar store donorer til at skære ned i deres finansiering til agenturet, som ifølge undersøgelsen er “uerstattelig og uundværlig for palæstinenseres humanitære og økonomiske udvikling hovedkanalen for humanitær støtte, ikke kun til palæstinensere i Gaza, men til palæstinensiske flygtningesamfund i hele regionen.
-
13:41
Maldiverne tager ved valg et skridt tættere på Kina
Maldivernes præsident Mohamed Muizzus parti har vundet en jordskredssejr ved søndagens parlamentsvalget. Det rapporterer lokale medier.
Det forventes at Mohamed Muizzus parti, Folkets Nationalkongres (PNC), vinder 62 ud af 93 pladser i parlamentet. Oppositionspartiet Maldivernes Demokratiske Parti (MDP) står til at få 15 mandater. Det skriver BBC.
Både Kina og Indien vil gerne øge deres indflydelse i Maldiverne, som ligger i Det Indiske Ocean. Men Mohamed Muizzu har tidligere lovet, at han vil gøre op med landets ‘Indien først-politik’, og valgresultatet bliver set som stærk opbakning til præsidentens pro-Kina-politik.
Maldiverne og Indien har en aftale, som betyder, at der er udstationeret et mindre antal indiske soldater i Maldiverne. Mohamed Muizzu har tidligere lovet, at de vil blive sendt hjem, og det kan anstrenge forholdet til Indien yderligere.
8 måneder siden
-
13:02
USA nedlægger veto mod palæstinensisk medlemskab af FN
Palæstina ønsker at blive medlem af FN og har indgivet en officiel ansøgning. Den blev behandlet på et møde i Sikkerhedsrådet, som blev forelagt et udkast til en beslutning – en såkaldt resolution – som ifølge FN’s nyhedstjeneste er blandt de korteste i Sikkerhedsrådets historie. På engelsk lød den:
“The Security Council, having examined the application of the State of Palestine for admission to the United Nations (S/2011/592), recommends to the General Assembly that the State of Palestine be admitted to membership in the United Nations.”
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, hvoraf fem – USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien – er permanente medlemmer, og ti er valgt for en periode på to år. De permanente medlemmer har veto-ret, og denne ret brugte USA.
12 medlemmer stemte for resolutionen, men to afstod fra at stemme, og så stemte USA altså imod.
Rusland og Kina kritiserer USA, som forsvarer sig med, at det på ingen måde er imod, at Palæstina bliver medlem af FN, men at det ikke kan stemme for, før der er gennemført en række reformer i Palæstina.
-
12:46
Argentina søger partnerskab med NATO
Regeringen i Argentina har officielt ansøgt om at blive såkaldt global partner med forsvarsalliancen NATO, som udgøres af USA, Canada og 30 europæiske lande, herunder Danmark. Det skriver avisen Buenos Aires Herald.
’Globale partnere’ er lande, som NATO-alliancen arbejder særligt tæt sammen med. De nuværende er Australien, Colombia, Irak, Japan, Sydkorea, Mongoliet, New Zealand og Pakistan. Indtil Taliban-bevægelsen overtog magten i Afghanistan, var landet også på listen, men er nu suspenderet.
Et ’globalt partnerskab’ er det tætteste, som lande uden for Europa kan komme på NATO. Ifølge traktaten, som ligger til grund for NATO, kan kun lande i Europa blive medlem – bortset fra USA og Canada, som var blandt grundlæggerne af organisationen.
Den argentinske forsvarsminister overrakte ansøgningen i NATOs hovedkvarter, som han besøgte efter at have været i Danmark for at underskrive en aftale om at købe 24 F16-kampfly af Danmark, som efter planen skal pensioneres, når de nye F35-fly bliver leveret fra USA.
Argentinas præsident, Javier Milei, ønsker at placere landet tættere på Vesten, men har samtidig gentaget landets krav om at få herredømmet over øgruppen Falklandsøerne, som ligger relativt tæt på Argentina men tilhører Storbritannien.
Læs også: Argentinas præsident sætter omstridte øer tilbage på dagsordenen
-
12:18
Nyt studie: Dødelig varme i Sahel skyldes menneskelig aktivitet
I de første dage af april blev Mali og Burkina Faso i Afrikas Sahel-region ramt af en voldsom varmebølge, der sendte temperaturerne op over 45 grader. Også andre lande i regionen blev ramt, herunder eksempelvis Senegal, Nigeria og Tchad.
Et studie viser nu, at varmebølgen er forårsaget af de menneskeskabte klimaforandringer, som har hævet jordens temperatur med 1,2 grader. Uden temperaturstigningen havde forårets hedebølge simpelthen ikke været mulig.
Det konkluderer World Weather Attribution (WWA), som er et netværk af forskere fra blandt andet Imperial College i Storbritannien, det nederlandske meteorologiske institut og Røde Kors’ klimacenter.
Varmen kostede adskillige mennesker livet, men det er svært at opgøre præcist, hvor mange, skriver WWA. Gabriel Touré-hospitalet i Malis hovedstad, Bamako, registrerede ifølge WWA 102 dødsfald på de fire første dage i april. I april 2023 registrerede hospitalet 130 dødsfald i hele måneden.
8 måneder siden
-
11:02
Danmark lukker ambassaden i Irak
Med udgangen af maj er det slut med en dansk ambassade i Irak. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Årsagen er ifølge ministeriet, at en af ambassadens hovedopgaver har været at understøtte det danske bidrag til NATOs mission i Irak, og da bidraget nu er trukket hjem, er den opgave afsluttet.
Det danske bidrag til missionen bestod til sidst af rådgivere, stabsofficerer og soldater, som transporterede og eskorterede missionens rådgivere, når de skulle besøge irakiske partnere. Dertil kom en særlig gruppe, som understøttede hele den danske del af missionen.
Ambassaden blev åbnet i 2020, da Danmark stod i spidsen for NATO-missionen.
8 måneder siden
-
17:30
Indvandringen driver opsvinget i USA
Mens EU har forstærket forsvaret mod uinviterede mennesker på flugt eller i søgen efter et udholdeligt liv, så har mange af USAs medier fortalt, at indvandringen har drevet en vigtig del af det stærke opsving der.
USA’s økonomi er kommet sig uventet godt efter coronapandemien. Ifølge Kongressens budget-kontor viser en nylig undersøgelse, at indvandringen bidrager positivt. De næste 10 år ventes flygtninge og migranter med eller uden papirer, med eller uden gode uddannelser, at styrke økonomien med 7 billioner dollars, omtrent 50.000 milliarder kroner.
Immigrationen øger arbejdstyrken og efterspørgslen på varer og serviceydelser og statens indtægter. Økonomisk er det en rigtig god forretning, også selv om de fleste mennesker, der lige nu kommer til USA, krydser grænsen fra Mexico uden de rigtige papirer.
Rapporten kommer midt i en ophedet politisk diskussion om indvandring og forholdene i USA’s sydlige grænseområde. Præsidentkandidaterne Trump og Biden har begge udtrykt sig skarpt om tilstanden ved grænsen. Myndighederne kan ikke følge med i registreringen, og det kniber med at få de nytilkomne derhen, hvor man skriger på nye arbejdsdygtige indbyggere.
Biden kalder det kaos, og Trump bruger vendinger, der er meget værre, mens det republikanske parti sørger for, at situationen i hvert fald ikke bliver bedre inden præsidetvalget til november, skriver New York Times’ faste skribent, Paul Krugman.
Og selvfølgelig kan moderne lande ikke bare have åbne grænser. Den gode nyhed er, at det har vi ikke, skriver han.
-
12:01
Europæisk millionstøtte til ny forståelse af global ulighed
Et danskledet forskningsprojekt med tråde til flere kontinenter modtager nu millionstøtte fra Det Europæiske Forskningsråd til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Målet med det fem år lange forskningsprojekt ved navn CONFINED er at fremme forståelsen for de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet. En del af projektet går ud på, at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Det står der i en pressemeddelelse, der er sendt ud gennem Via Ritzau.
“Vores mål er at finde nye måder at tale om indespærring på for at bidrage til en verden, der er bare en smule mere retfærdig. For den globale ulighed er et problem for os alle sammen, også for folk i den rige verden,” lyder det fra Steffen Bo Jensen, som er professor på Aalborg Universitet og er tilknyttet både Global Refugee Studies og menneskettighedsorganisationen DIGNITY.
Professoren har beskæftiget sig meget med blandt andet bander, politivold, fængsler og selvtægtsgrupper i Sydafrika, krigen mod Narko i Filippinerne og ghettostudier i Marseille. Et gennemgående tema i disse situationer er det, forskerne har navngivet “confined lives” – et begreb, som dækker over forskellige former for indespærring og udelukkelse, der begrænser menneskers frihed.
-
11:06
Verdensbanken: Historisk ulighed mellem rige og fattige lande vokser
For første gang i dette århundrede bliver forskellen på lønindtjening hos indbyggerne i rige og fattige lande større. I flere årtier er gennemsnitslønnen pr. indbygger i verdens 75 fattigste lande ellers vokset hurtigere end i verdens rigeste lande, men ikke de seneste fire år, viser en ny rapport fra Verdensbanken.
I halvdelen af de såkaldte IDA-lande – som kvalificerer sig til Verdensbankens særlige bevillinger og rentefrie lån gennem International Development Association – er gennemsnitslønnen vokset mindre end i verdens rigeste lande, og det får indkomst-afgrunden til at vokse yderligere.
“For første gang ser vi, at der ikke er nogen konvergens. De bliver fattigere,” siger Ayhan Kose, økonomisk vice-chef ved Verdensbanken og en af forfatterne bag den nye rapport, til Reuters. “Vi ser en meget alvorlig strukturel regression, et omslag i verden… det er derfor, vi slår alarm her.”
Særligt store geopolitiske katastrofer som corona-pandemien og Ukraine-krigen har ramt de fattigste lande hårdt, eksempelvis på grund af stigende inflation. En tredjedel af IDA-landene er fattigere i dag, end de var før corona-krisen.
Flere end halvdelen af IDA-landene ligger i Afrika, syd for Sahara. I 31 af de 75 IDA-lande er lønindkomsten per capita under 1.315 dollar (eller 9.000 kr., red.) om året. På tværs af landene lever i gennemsnit otte gange så mange mennesker i ekstrem fattigdom end i resten af verden.
8 måneder siden
-
11:19
Danmark sender million-hjælp til Sudan
På årsdagen for krigen i Sudan har den danske regering meldt ud, at 100 millioner kroner er på vej til landets pressede befolkning. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse forud for en stor donor-konference i dag i Paris, der skal samle penge ind til at begrænse det nordøstafrikanske lands humanitære katastrofe.
“Den humanitære situation i Sudan er ekstremt bekymrende. Den voldsomme fordrivelse af millioner af mennesker har skabt én af de største og mest komplekse humanitære kriser i verden. Det har forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen, skaber ustabilitet i regionen og medfører et stort flygtningepres på allerede sårbare nabolande. Som en af Afrikas glemte konflikter er der et enormt behov for mere humanitær bistand,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Efter et år med krig har over halvdelen af Sudans befolkning på 46 millioner mennesker nu behov for livsreddende humanitær hjælp. Omkring ni millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, og 18 millioner ved ikke, hvornår de får deres næste måltid.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
Det danske bidrag på 100 millioner kroner går blandt andet til at sikre adgang til mad, vand og sanitet. Noget af støtten skal også gå til at sikre registrering af flygtninge i nabolandene og sørge for, at de får tag over hovedet og beskyttelse af udsatte grupper.
Danmark giver støtten via mangeårige partnere blandt danske ngo’er, FN-organisationer og Internationalt Røde Kors.
8 måneder siden
-
11:49
Norge åbner ambassade i Dakar
Norge åbner for første gang nogensinde en ambassade i Dakar, Senegal. Det skriver det norske medie Panorama Nyheter.
Det sker efter, at Norge sidste år lukkede sin ambassade i Mali på grund af sikkerhedssituationen i landet. Den nye ambassade skal udover Senegal dække landene Mali, Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad.
”Senegal er en vigtig multilateral samarbejdspartner for Norge, herunder i kampen mod klimaforandringer men også for styrkelsen af fødevaresikkerhed, demokrati og menneskerettigheder,” siger Norges udviklingsminister, Anne Beathe Tvinnereim, til Panorama.
Den norske regering ønsker at revidere sin strategi for Sahel-regionen i Vestafrika. Tvinnereim understreger, at Norges humanitære indsats i Sahel fortsat vil fylde meget i norsk bistandsarbejde.
”Der er ikke tale om et udviklingspolitisk skifte eller nye prioriteringer. Det her handler om praktiske behov for at have en tilstedeværelse i Sahel og Vestafrika,” siger hun.
I 2022 gav Norge 569 millioner norske kroner i bistand til Mali, Burkina Faso, Niger og Senegal. Støtten gik til humanitære projekter, konfliktforebyggelse og uddannelse.
Senegal huser regionale kontorer for flere internationale organer og civilsamfundsorganisationer. Derfor håber den norske regering, at Norges tilstedeværelse i Dakar også kan styrke samarbejdet med disse.
