2 år siden
-
10:41
Ny reform i Uzbekistan forlænger præsidentens periode ved magten
Ved søndagens folkeafstemning vedtog Uzbekistan en pakke med forfatningsændringer, der giver præsident Mirziyoyev Shavkat mulighed for at stille op til yderligere to 7-årige valgperioder, skriver Deutche Welle.
Præsidentens nuværende mandat var sat til at udløbe ved valget i 2026. Men med de nye ændringer nulstilles Mirziyoyev Shavkats valgperiode, så han potentielt kan ende med at sidde på magten indtil 2040.
Adskillige andre autokratiske ledere, såsom Ruslands Vladimir Putin og Tyrkiets Recep Erdogan, har truffet lignende beslutninger for at forlænge deres perioder ved magten.
Den tidligere præsident af Uzbekistan, Islam Karimov, døde i 2016. Og Mirziyoyev Shavkat, som var hans loyale premierminister i 13 år, kom til magten samme år. Han vandt en anden periode med 80 procent af stemmerne i oktober 2021.
Den nuværende præsident præsenterer sig selv som meget mere progressiv end sin forgænger. Han har blandt stået i spidsen for reformer, der forsøger at komme tvangsarbejde i bomuldsmarkerne til livs samt kriminalisere vold i hjemmet.
2 år siden
-
18:03
Brasilien lukker ned for chattjenesten Telegram
En føderal brasiliansk dommer har beordret en midlertidig nedlukning af det sociale medie Telegram, der primært fungerer som en chat tjeneste, skriver Deutsche Welle.
Det skyldes, at tjenesten har nægtet at videregive informationer om nynazistiske chatgrupper, og er en del af en større indsat imod større indsat imod skoleskyderi og andre former for angreb på skoler og børnehaver.
Der har været seksten tilfælde af sådanne angreb i Brasilien i de seneste 20 år, men næsten halvdelen af angrebene har fundet sted indenfor det seneste år.
Tilbage i november myrdede en teenager med et hagekors på sin taske fire mennesker i to forskellige skoler, og tidligere i april dræbte en mand fire børn i en børnehave med en økse.
Både Brasiliens højesteret og præsident mener, at en stor del af skylden ligger hos uregulerede sociale medier, og er i gang med at lave ny lovgivning på området.
-
16:22
Oldgammel statue af Buddha fundet i udgravning i Egypten
Et hold af arkæologer har fundet en 71 cm høj statue af Buddha, som stammer fra Egyptens romerske periode, skriver ABC News. De polske og amerikanske arkæologer fandt statuen under udgravningen af det ældgamle tempel i Berenike, der ligger ved Det Røde Hav 900 kilometer syd for Kairo.
Fundet giver ”vigtige indikationer om tilstedeværelsen af handelsforbindelser mellem Egypten og Indien, i den romerske periode” ifølge Egyptens øverste antikvitetsråd.
Statuen, der måske er blevet skåret på stedet af sten fra det nuværende Tyrkiet, blev fundet sammen med andre fund, der peger på en stærk forbindelse med Indien.
Blandt andet har udgravningen af templet afsløret hindi-sanskrit-inskriptioner fra omkring år 250 efter vores tidsregning, og to mønter fra det indiske kongedømme Satavahana fra det andet århundrede.
Berenike er grundlagt af Ptolemæus den anden (285-246 før vores tidsregning) og er opkaldt efter hans mor. Tekster fra så langt tilbage som det første århundrede beskriver det store handelsnetværk, der udgik fra byen og ud i Det Indiske Ocean, til steder så langt væk som Indien og Sri Lanka, og der blev blandt andet handlet med krydderier, ædelsten og elefanter.
2 år siden
-
12:58
Burkina Faso: Over 30 soldater dræbt i angreb
33 soldater omkom og 12 blev såret under et angreb på en militærbase i Ougarou, der ligger i Burkina Fasos Est-region, beretter Al-Jazeera. Angrebet fandt sted torsdag og Burkina Fasos hær skriver i en pressemeddelelse at mere end 40 ’terrorister’ mistede livet under angrebet.
Der har været væbnet konflikt i Burkina Faso siden 2015. Konflikten begyndte i kølvandet på den uro der opstod efter masse-protester imod den daværende præsident, der havde siddet på posten i 27 år.
Jihadistiske grupper i Sahel regionen, benyttede sig af destabilisering af Burkina Faso og siden 2019 har eksperter betragtet landet som epicentret for ISIL- og Al-Qaeda-affilierede oprørsgrupper i hele regionen.
En tredjedel af Burkina Faso er nu udenfor regeringens kontrol, skriver Al-Jazeera. Regeringen er dog heller ikke en stabil størrelse i Burkina Faso, hvor der alene i 2022 var to militærkup.
Hvor meget kontrol den siddende regering, ledet af kaptajn Ibrahim Traore, egentlig har over dens egne væbnede styrker er måske også et åbent spørgsmål. Torsdag i denne uge udsendte Burkina Fasos kommunikationsminister en pressemeddelelse, hvori den fordømmer at landets egne væbnede styrker har massakreret civile. Ifølge FN dræbte hæren den 20. april mindst 150 mennesker og udplyndrede forretninger, hjem og moskeer, landsbyen Karma i den nordlige provins Yatenga.
-
12:07
Endnu en våbenhvile indgået i Sudan, mens volden fortsætter
Den sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) er blevet enige om at forlænge deres våbenhvile i hovedstaden Khartoum og den vestlige Darfur-region, skriver Al-Jazeera.
I de sidste timer af den første tre-dages våbenhvile, der skulle slutte ved midnat torsdag, udtalte den sudanesiske hær, at den ville forlænge våbenhvilen “i yderligere 72 timer” efter mæglingsindsats fra Saudi-Arabien og USA.
RSF har også bekræftet den udvidede våbenhvile og tilføjede, at forslaget kom fra to diplomatiske grupperinger, der omfatter USA, Saudi-Arabien, Norge, Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater.
Den tidligere våbenhvile har ikke stoppet kampene, og så sent som torsdag har vidner fortalt nyhedsbureauet AFP om patruljerende kampfly og kampe på jorden. Ikke desto mindre har våbenhvilen skabt nok ro til, at titusindvis af sudanesere kunne flygte til sikrere områder, mens andre lande har evakueret hundredvis af deres borgere til lands og til vands.
-
10:33
Har du en idé til at redde truet dyreart? Så kan der vanke stor dusør
Èn million dollars, eller det, der svarer til over 6,5 millioner i danske kroner. Det er belønningen for at levere en plan for at redde en truet dyreart. Konkurrencen er søsat af Indianapolis Zoo under titlen Saving Species Challenge.
Konkurrencen er åben for organisationer over hele verden, der arbejder med bevaring af dyrearter. Dyrearten skal være kategoriseret som enten ‘uddød i naturen’, ‘kritisk truet’, ‘truet’ eller ‘skrøbelig’ på IUCN’s rødliste. Det kan man tjekke ved at søge på artens navn, helst det korrekte latinske navn, på rødlistens hjemmeside.
Der er to runder i ansøgningsprocessen. Den første frist er 4. juni i år, hvor planen kan præsenteres. Eksperterne vil herefter vurdere de indsendte projekter og vælge nogle af dem ud. De udvalgte får mulighed for at sende en fuld ansøgning inden 3. december, og den endelige vinder bliver præsenteret i februar næste år.
Der skulle være rigeligt af truede arter at vælge imellem til et projekt. Det gælder også i Danmark. Her er eksempelvis arter som kirkeuglen, ulven, gråsælen samt arter af flagermus, marsvin og oddere truede, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.
Forskere vurderer, at arter af planter og dyr uddør i en hastighed, der er op til flere hundrede gange højere end det niveau, der har været normalt i de seneste millioner af år. Derfor taler de om, at vi er på vej ind i en sjette masseuddøen af dyrearter, som menneskeheden denne gang har ansvaret for.
2 år siden
-
14:08
Massakre: 60 civile fundet døde i landsbyer i DRC
60 landsbyboere er fundet dræbt i Nord Kivu-provinsen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Ifølge landets regering er det M23-bevægelsen, der står bag drabene, beretter VOA. De dræbte er fra landsbyerne Kashali og Kazaroho i Rutshuru-territoriet.
M23 oprørsgruppen, der har ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch begået utallige overtrædelse af menneskerettighedskonventionen og har skabt en humanitær krise i det østlige DRC, er primært udgjort af etniske tutsier og er ifølge FN sponsoreret af Rwanda.
Gruppen er navngivet efter den fredsaftale, der blev indgået 23. marts 2009, som den mener regeringen ikke har overholdt. Gruppen var i dvale i næsten ti år, efter at den tabte en brutal krig imod Kinshasa-regeringen, indtil gruppen begyndte sin offensiv i marts sidste 2022.
Den er blot én ud af omkring 120 oprørsgrupper i DRC. Tirsdag i denne uge blev 19 civile dræbt i Irumu provins, der grænser op til Nord Kivu, af CODECO koalitionen. Konflikten i Irumu, er mest mellem CODECO, som består af forskellige Lendu militser, og Zaire, som er en ’selvforsvarsgruppe’ for Hema befolkningsgruppen, er eskaleret de seneste måneder.
-
13:15
Bhutan rykker tættere på Kina – til Indiens frustration
Bhutans statsminister, Lotay Tshering, siger, at han ikke mener, at Kina trænger sig ind på Bhutans territorium, som det ellers har været fremme i flere medier.
Læs også: Kinas grænseleg i Bhutan
Han siger videre, at han håber at grænsedragningerne med den store nordlige nabo kan blive afklaret i løbet af et møde eller to, skriver BBC.
Udmeldingen er ikke blevet godt modtaget i Indien, og eksperter tvivler på, at Indien vil lade Bhutan indgå en aftale med Kina.
Indien og Kina har store overlappende territorielle krav i Himalaya-regionen, og Bhutan ligger klemt inde mellem de to enorme atommagter.
Bhutan har historisk et meget tæt forhold med Indien, men landet øjner et enormt vækstpotentiale med Kina, hvis en aftale kan blive indgået om de omstridte områder. En aftale vil højst sandsynligt betyde at Bhutan vil afgive sin del af Doklam-regionen, men eksperter tvivler på Indien vil acceptere en sådan aftale.
Doklam, hvor Indien har mange hundrede soldater stationeret, er et strategisk meget vigtigt område for Indien, da det ligger op til Siliguri-korridoren, et kun 22 kilometer bredt stykke land, der forbinder størstedelen af Indien med dens nordøstlige provinser.
Forventningen blandt de eksperter, som BBC interviewede, var at Indien, ligesom i 1996, vil stoppe en eventuel aftale.
2 år siden
-
13:39
DK vil give 20 mio. kroner til klimaudsatte østater i Stillehavet
Kronprinsesse Mary (i midten) og Dan Jørgensen under besøget på Fiji. Her er de sammen med Natalia Kanem, som er chef for FN’s befolkningsorganisation, UNFPA.
Foto: Sujiro Seam, EUs ambassadør til StillehavsregionenKronprinsesse Mary (i midten) og Dan Jørgensen (til højre) under besøget på Fiji. Her er de sammen med Natalia Kanem, som er chef for FN’s befolkningsorganisation, UNFPA.
Foto: Sujiro Seam, EUs ambassadør til StillehavsregionenØstaterne i Stillehavet har etableret organisationen Pacific Community (SPC). Den skal hjælpe landene med at finde løsninger på de fælles problemer, som landene står overfor. Ét af fokusområderne er de stigende klimaforandringer. Det arbejde vil Danmark nu støtte med 20 millioner kroner, skriver Udenrigsministeriet.
Meddelelsen kommer i forbindelse med at udviklings- og klimaminister Dan Jørgensen (S) og kronprinsesse Mary har besøgt Fiji og Vanuatu.
”Jeg har mødt øboere i Vanuatu, hvor havet har opslugt deres hjem, og som må se deres familiegravsteder synke i havet. Jeg har også mødt forældre, som på tredje år prøver at få hverdagen til at hænge sammen i en primitiv teltby i Fiji, fordi deres landsby er blevet komplet ubeboelig efter en cyklon. Vi kan ikke lade østaterne og deres borgere stå alene med regningen. Derfor retter vi nu fokus mod Stillehavsregionen og går helhjertet ind i arbejdet med at finde løsninger på lokale problemer,” siger Dan Jørgensen.
-
13:19
Naboer prøver at få Venezuelas politiske rivaler til at tale sammen
Tirsdag denne uge blev der holdt en et-dags-konference i Colombias hovedstad, Bogotá, hvor repræsentanter fra 19 lande og EU mødtes for at diskutere den politiske situation i Venezuela, skriver Al-Jazeera.
Konferencens vært, Colombias præsident Gustavo Petro, sagde i sin åbningstale at det internationale samfund bør løfte sanktionerne mod Venezuela, men understregede samtidig at præsident Nicolás Maduro bør planlægge demokratiske valg. Det er et tydelig tegn på den nye retning som Colombia har taget under Petro, da alle tidligere regeringer har støttet oppositionen, imod først Hugo Chavéz og siden Maduro.
Konferencens formål var et finde en måde at genoplive forhandlingerne mellem Maduro og Venezuelas politiske opposition, efter at forhandlingerne gik i stå i december 2022. Ingen repræsentanter for de to stridende parter deltog i konferencen, men dele af oppositionen har udtrykt støtte til projektet.
Blandt de deltagende lande var der store modstandere af Caracas-regimet, som USA, men også flere sydamerikanske lande, der har genetableret relationer med Venezuela efter at mere venstreorienterede politikere som Petro og Brasiliens Luiz Lulu da Silva i den seneste tid er kommet til magten.
-
11:31
AU kalder til konference om afrikansk indfrielse af globale naturmål
I december blev verdens nationer enige om nye mål for at bremse det globale tab af biodiversitet. Og i maj inviterer Den Afrikanske Union (AU) til en regional konference om, hvordan Afrika realiserer målsætningerne.
Det fremgår af en meddelelse onsdag, som AU har sendt gennem sekretariatet i CITES, den internationale konvention om handel med truede dyrearter. Unionens mål med konferencen er at diskutere prioriteter for handlinger samt udvikle en handlingsplan, som kan bidrage til at realisere de globale mål for at bremse naturtabet. Dertil vil konferencen have fokus på, hvad der er behov for i kapacitetsopbygning og finansiel støtte fra både private og offentlige sektorer, lyder det i meddelelsen.
De globale mål for biodiversitet blev vedtaget i den canadiske by Montreal i december 2022. Planen rummer blandt andet en målsætning om at lade 30 procent af verdens hav- og landareal være beskyttet natur i 2030, samt at 30 procent af verdens ødelagte eller udpinte natur skal gendannes samme år.
Læs også: “Den største naturindsats nogensinde” vedtaget i kamp mellem rige og naturrige lande
Konferencen foregår i AU’s hovedkvarter i Addis Ababa, Etiopiens hovedstad, fra d. 30 maj til den 2. juni. AU lover, at den sammen med samarbejdspartnere, kan betale for rejse samt daglige omkostninger til eksperter og diplomater fra medlemsstater i AU.
-
10:44
Sydafrika ville ud af ICC efter Putin-arrestordre: Trækker nu i land
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa meldte tirsdag ud, at hans regerende parti, African National Congress (ANC) vil trække landet ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Men bare få timer efter udmeldingen modsagde hans eget parti den, skriver The Guardian.
Debatten om Sydafrikas medlemskab af ICC er ikke ny, men den er igen blusset op, efter at ICC den 17. marts udstedte en arrestordre mod den russiske præsident, Vladimir Putin for anklager om krigsforbrydelser i forbindelse med ulovlig deportering af hundredvis af børn fra Ukraine.
Sydafrika havde forinden inviteret Putin til et BRICS-topmøde i august, og arrestordren ville i så fald forpligte landet til at arrestere den russiske præsident.
“Regeringspartiet, African National Congress, har truffet den beslutning, at det er fornuftigt, at Sydafrika trækker sig ud af ICC, hovedsageligt på grund af den måde, ICC håndterer (disse) typer problemer,” sagde Ramaphosa til journalister under et statsbesøg af den finske præsident Sauli Niinisto.
Inden for få timer udsendte præsidentens kontor dog en modstridende erklæring, om at “[p]ræsidentskabet ønsker at præcisere, at Sydafrika fortsat er underskriver (til ICC).”
Det er anden gang, Sydafrika forsøger at forlade ICC. Efter en syv år lang proces for at trække sit medlemskab, opgav ANC så sent som i december med den begrundelse, at Sydafrika hellere skulle forsøge at gennemføre ændringer indefra. En beslutning, der altså nu er blevet omgjort.
Læs også: Sydafrikansk domstol giver Sudans præsident udrejseforbud
2 år siden
-
15:01
Folkemængde lyncher 13 formodede gangstere i Haiti
Mandag stoppede politiet i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, en minibus og konfiskerede våben fra passagererne i bussen. Ifølge flere medier var de mistænkt for at tilhøre en af de bevæbnede bander, som i stigende grad har magten i store del af byen.
Mens passagererne var i politiets varetægt, angreb en folkemængde og bemægtigede sig de tilbageholdte. De 13 personer blev slået og stenet. Til sidst fik de trukket et bildæk ned over sig, overhældt med benzin og brændt levende.
Metoden, der er kendt som ’necklacing’ har sin oprindelse i 1980ernes racedelte Sydafrika, hvor medlemmer af den sorte flertalsbefolkning, som var mistænkt for at samarbejde med det hvide mindretalstyre, blev henrettet på denne måde. Metoden bredte sig til Haiti, hvor den kaldes Père Lebrun – efter en lokal dæk- og bilforhandler – og blev brugt i 1986, da vrede folkemængder dræbte folk, som var mistænkt for at have arbejdet for den væltede diktator Jean-Claude Duvalier, kendt som Baby Doc.
Sikkerhedssituationen er ude af kontrol i Port-au-Prince, og fra FN lyder det, at det minder om en krigssituation. På grund af bandernes angreb har humanitære organisationer svært ved at komme ud med forsyninger til befolkningen, som både oplever sult og mangler mange basale fornødenheder.
-
12:45
Indiens befolkning overstiger Kinas i slutningen af ugen
I denne uge overstiger Indiens befolkning Kinas ifølge FN’s beregninger, skriver Al-Jazeera.
“Ved udgangen af denne måned forventes Indiens befolkning at nå 1.425.775.850 mennesker, hvilket matcher og derefter overgår befolkningen på det kinesiske fastland,” stod der i en pressemeddelelse fra FN mandag.
Indien har dog ikke lavet nogen folketællinger siden 2011, og det præcise tidspunkt hvor Indiens befolkning oversteg Kinas, vil derfor nok blive justeret senere, fortalte direktøren for FN’s befolkningsafdeling på en pressekonference. Indiens regering har ikke kommenteret på sagen.
Globalnyt kører i disse dage en artikelserie om Indien og du kan læse den første af artiklerne her. Senere i denne uge vil der blive stillet skarpt på Indiens økonomi, og det regerende partis ideologi.
2 år siden
-
20:03
Over halvtreds medlemmer af kristen sekt døde af faste i Kenya
Det kenyanske politi har fundet 51 omkomne mennesker, der formodes at være medlemmer af den kristne sekt Good News International Church, i en skov udenfor kystbyen Malindi, beretter News24. De omkomne er ifølge politiet døde af sult som følge af lang tids faste, og det frygtes at der er flere sekt-medlemmer i området, der kan være i kritisk tilstand.
Det kenyanske politi har indledt en storstilet efterforskning af sekten og dens leder, Paul Mackenzie Nthenge. Lederen, der prædiker at dem der dør af sult på grund af faste, vil komme i himlen, er allerede sigtet i en anden sag, der omhandler to børn der sultede ihjel i deres forældres varetægt.
Kenyas præsident, William Ruto, lovede, under en pressekonference om sagen, at slå hårdt ned på den slags sekter. ”Terrorister bruger religion til at fremme deres afskyelige handlinger. Folk som hr. Mackenzie bruger religion til at gøre nøjagtig det samme,” sagde han.
Det er ikke første gang at en regeringsleder i Kenya har lovet at slå ned på religiøse sekter, men det er hidtil ikke lykkes at få lovforslag igennem parlamentet i det meget religiøse land.
-
15:30
CISUs initiativpris til Landsforeningen af Økosamfund i Danmark
CISUs initiativpris gives til en organisation, som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingsarbejde. Med prisen medfølger en statuette af Jens Galschiøt og 25.000 kroner, skriver organisationen på sin hjemmeside.
CISU – Civilsamfund i udvikling – støtter og rådgiver de små og mellemstore udviklingsorganisationer.
Årets modtager, Landsforeningen af Økosamfund i Danmark, har siden første dag af krigen i Ukraine støttet Global Ecovillage Network (GEN) Ukraine med initiativet ’The Green Road’, som er økosamfund i hele Europa, der står sammen om at tage imod fordrevne ukrainere. Prisen er en anerkendelse af LØS og alle de involverede økosamfund i Danmark og deres stærke engagement i at hjælpe fordrevne ukrainere. Det er et eksempel på, hvordan lokalsamfund kan træde i karakter og bidrage til løsninger på globale udfordringer.
Næstforperson Camilla Nielsen-Englyst modtog prisen på vegne af LØS.
”Det er en stor anerkendelse for det på en gang professionelle og folkelige nødhjælpsarbejde, vi i LØS urimeligt hurtigt måtte stable på benene. Der kom hjælp alle vegne fra, til vores sag,” siger hun.
Hjælpen tog mange former.
”Chauffører, folk med biler, nogle med 1000 menstruationskopper, andre med træjulegaver til børnene eller to paller med plantemælk og kikærter, trøstemus fra hæklerne, vandpumper fra nogle, der ved noget om den slags. Og Bevar Ukraine gav os plads i deres lastbiler til Ukraine,” fortæller hun.
-
14:46
Etiopien forhandler fred med oprørsgruppen OLA
Etiopiens regering vil tirsdag (25. april) indlede fredsforhandlinger med oprørsbevægelsen Oromo Liberation Army (OLA). Forhandlingerne skal foregå i Tanzania, skriver Al-Jazeera. Det er første gang, at en etiopisk regering har forhandlet med OLA.
OLA, der tidligere var en del af Oromo Liberation Front, har gennem årtier, periodevist, ligget i væbnet kamp med de skiftende etiopiske regeringer. OLA begyndte igen at være meget aktiv under Tigray-krigen, og der har hyppigt været angreb med store antal dræbte, som centralregeringen har beskyldt OLA for at stå bag. Oprørsgruppen kæmper, ifølge den selv, for at forbedre oromo-befolkningens vilkår i Etiopien.
Udmeldingen om fredsforhandlinger kommer i kølvandet på endnu en turbulent periode for den kontroversielle etiopiske statsminister Ahmed Abiy. I de seneste måneder har der været voldelige protester og sammenstød mellem forskellige væbnede styrker og militser over den planlagte centralisering af del-staternes væbnede styrker, og der er opstået en splittelse af den etiopisk koptiske kirke, der er en af de få samlende institutioner i landet.
-
12:57
USA vil betale noget af sin “klimagæld” og støtte Amazonas
Der har længe været utilfredshed med USA’s manglende støtte til Den Grønne Klimafond. Det er en fond, der skal sørge for midler til udviklingslandenes klimaindsats, og her sidder de selv med ved bordet, når der skal træffes beslutninger om donationerne.
Nu lover den amerikanske præsident imidlertid at udbetale én milliard dollars til fonden. Det er noget af den gæld, som flere organisationer peger på, at USA har til den internationale fond. I sin tid lovede den tidligere præsident, Barack Obama, nemlig tre milliarder dollars til fonden. Der blev udbetalt en tredjedel af det beløb, før Obamas efterfølger Donald Trump stoppede udbetalingerne. USA mangler altså stadig at udbetale én milliard dollars af det lovede beløb.
Udover midlerne til Den Grønne Klimafond havde Joe Biden også gode nyheder med ved et møde med Colombias præsident, Gustavo Petro, ved et møde i Det Hvide Hus i sidste uge. Den amerikanske præsident sagde nemlig, at han vil søge at udbetale 500 millioner dollars til Amazonasfonden gennem de kommende fem år. Beløbet skal dog godkendes af den amerikanske kongres, hvor der sidder mange repræsentanter, som ikke er tilhængere af grøn støtte til udviklingslande.
Det er heller ikke et løfte, der er skrevet ind i den fælles erklæring, som de to præsidenter offentliggjorde efter mødet. Her forpligter de to lande sig til at samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer. Der er også amerikansk ros til Colombias mål om at bremse afskovningen i Amazonas helt i 2030, og de 200 millioner dollars, som det sydamerikanske land har sat af til indsatsen i den store regnskov i de kommende 20 år.
2 år siden
-
13:58
FN vil forlade Afghanistan, hvis kvinder ikke må arbejde
Artiklen er opdateret 26.04.2023 med præciseringen fra UNDPs nordiske kontor.
FN er indstillet på at trække sig ud af Afghanistan til maj, hvis Taleban ikke ophæver forbuddet mod at landets kvinder må arbejde for FN-organisationerne. Sådan lyder det fra chefen for FN’s Udviklingsprogram, UNDP, Achim Steiner, der til nyhedsbureauet AP kalder beslutningen for “hjerteskærende”.
Senere trak UNDP dog i land, og fra organisationens nordiske kontor, der ligger i København, lyder det “at altimens UNDP løbende vurderer situationen, har vi på nuværende tidspunkt ingen intention om at trække os ud af Afghanistan, og vi fastholder vores støtte til den Afghanske befolkning.”
Læs også: Talibans autoritet og håndfaste greb om sikkerheden i landet krakelerer
Udmeldingen kommer efter, at FN i flere måneder har forhandlet med Taleban-styret om at gøre undtagelser fra de nye regler, der udelukker afghanske kvinder fra arbejdsmarkedet og uddannelse. Men i starten af april erklærede Taleban, at lokale, kvindelige FN-medarbejdere ikke længere skal møde på arbejde.
FN afviser at fortsætte arbejdet i Afghanistan, hvor to ud af tre afghanere eller godt og vel 28 millioner forventes at have behov for nødhjælp i 2023, uden deres lokale, kvindelige kolleger. Den multilaterale organisation beskriver udelukkelserne som “ulovlige” og et “uovertruffent overgreb på kvinders rettigheder”.
Organisationen anser det for umuligt at fortsætte nødhjælpsarbejdet uden de lokale kvinder, der udgør omkring en tredjedel af FN’s 3.300 lokalt ansatte i landet.
-
13:56
Tyrkiet insisterer – igen – på at blive betragtet som udviklingsland
Der er status i at være rig. Men der er også fordele ved at være fattig. Det mener Tyrkiet – i hvert fald, når det gælder de internationale klimaforhandlinger i FN. Landet mellem Asien og Europa har igen understreget den pointe i den klimaplan, myndighederne har sendt til FN.
“Tyrkiet vil gennemføre Paris-aftalen som udviklingsland, og inden for rammerne af dets klimaplan, så længe aftalen og dens mekanismer ikke påvirker dets ret til økonomisk og social udvikling,” lyder det i planen, hvilket er en formulering, tyrkerne har anvendt tidligere.
Ønsket om at blive kategoriseret som udviklingsland i forbindelse med Paris-aftalen giver visse fordele, da der er bestemmelser om, at rige lande bør yde en større indsats end fattige. Samtidigt er der aftale om, at de rige lande skal levere 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte til de fattige lande. Tidligere opgørelser har netop vist, at Tyrkiet er den største modtager af klimastøtte fra EU.
Striden om, hvorvidt Tyrkiet er et udviklingsland, når der bliver forhandlet om bekæmpelse af klimaforandringer i FN, har været årsagen til, at tyrkerne først i 2021 gjorde Paris-aftalen til national lov, altså ratificerede den internationale pagt. Ved den lejlighed lovede den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, grøn revolution i Tyrkiet.
Læs også: Tyrkiets ekstreme sommer har fået Erdogan til at love ”grøn revolution”
I den opdaterede klimaplan, som Tyrkiet sendte til FN i sidste uge, lover landet at reducere de klimaskadelige udledninger med 41 procent i 2030. Udledningerne af fossile brændstoffer i Tyrkiet skal dertil toppe i 2038. I 2053 skal det ifølge planen være helt slut med udledning af drivhusgasser i Tyrkiet.
-
12:47
Chiles præsident vil nationalisere landets litium
Chiles præsident, Gabriel Boric, har meldt ud, at hans regering planlægger en nationalisering af landets litiumindustri, skriver Reuters. Chile er verdens næststørste producent af litium.
Borics plan indebærer dog ikke en øjeblikkelig overtagelse af aktiver og alle nuværende kontrakter med private firmaer, der tillader dem at udvinde litium, vil fortsat være i effekt. De to største firmaers, SQM og Albemarle, kontrakter udløber henholdsvis i 2030 og 2043.
Hvis præsidenten plan bliver godkendt, vil det ikke længere være muligt at indgå nye kontrakter om at udvinde litium uden statslig indblanding. Boric planlægger at lade et statsejet selskab stå fuldstændigt eller delvist for al litiumudvinding i landet.
Litium er helt essentielt for produktionen af omkostningseffektive batterier og er derfor et af de vigtigste mineraler for grøn omstilling. Selvom prisen på litium er faldet med 70 procent i løbet af det seneste år efter faldet i produktionen af el-biler i Kina, mener Boric, at det er helt nødvendigt for Chiles udvikling at sikre landets kontrol over produktionen.
Borics plan vil blive sendt til Chiles parlament for ratificering i løbet af 2023.
-
8:37
Firmaet bag Facebook bliver igen sagsøgt i Kenya
En Kenyansk domstol har afgjort at Meta, firmaet bag Facebook, kan blive sagsøgt, beretter Al-Jazeera. Søgsmålet kommer fra 43 tidligere moderatorer, der ønsker at sagsøge Meta og dets lokale partner Sama for ulovlig opsigelse.
Sagsøgerne, som blev fyret sammen med 141 andre af deres kollegaer, siger at de blev afskediget for at klage over dårlige arbejdsvilkår og for at forsøge at starte en fagforening. De anklager samtidigt Meta for at have fået dem blacklisted for samme type arbejde hos andre underleverandører.
Domsafgørelsen betyder blandt andet, at der er nedlagt forbud mod at Meta og Sama må afskedige moderatorer, indtil sagen er afsluttet.
Tilbage i februar blev et andet søgsmål imod Meta også godkendt i Kenya. Det søgsmål omhandlede udelukkende det dårlige arbejdsmiljø, som moderatorerne arbejder i.
-
8:19
Sydafrika åbner vaccine-teknologicenter i Cape Town
Afrikas første vaccine-teknologicenter blev i denne uge åbnet i Cape Town, beretter News24. WHO hylder åbningen af centret som et paradigmeskifte væk fra den ulighed, der blev set i adgangen til vacciner under Covid-19.
Centrets første projekt er udviklingen og produktionen af en kopi af Modernas Covid-19 mRNA vaccine. Ifølge Al-Jazeera har WHO har valgt at samarbejde med firmaerne Biovac og Afrigen, samt Sydafrikas Medicinale Forskningsråd, fordi hverken Moderna eller andre større internationale medicinalfirmaer ønskede at bidrage til projektet.
Selvom selve vaccinen ligger i det offentlige domæne, ønskede virksomheder ikke at afgive anden patenteret teknologi, der muliggør produktionen af mRNA vacciner.
Centret har allerede gennemført de første stadier af projektet og er i gang med at lave kontrolforsøg med kopi-vaccinen og at opskalere produktionsfaciliteterne. Det er første gang at en mRNA-vaccine bliver produceret i Afrika.
Projektet er finansieret af EU, Tyskland, Frankrig og Canada.
2 år siden
-
19:47
Serie med sort Kleopatra skaber kontrovers i Egypten
En ny docudrama-serie fra Netflix, “African Queens: Queen Cleopatra”, har skabt kontrovers i Egypten, fordi rollen som Kleopatra er besat af skuespilleren Adele James, der blandt andet er af afrikansk herkomst, beretter BBC.
Zahi Hawass, en prominent egyptolog og tidligere minister i Egypten, er kommet med hård kritik af serien. Ifølge Hawass var Kleopatra græsk og lys-hudet, ikke sort, og Netflix spreder derfor løgne om, at den egyptiske civilisation var sort.
Netflix selv har udtalt, at deres valg af Adele James til at spille Kleopatra er et “nik” til den lange historiske debat om herskerens etniske herkomst. Jada Pinkett-Smith, som er executive-producer på serien, har sagt at det var vigtigt for hende, at dronningen var sort, fordi det ikke er ofte, der bliver lavet historier om sorte dronninger.
Spørgsmålet om de gamle egypteres identitet har været et stort akademisk og politisk emne i mere end hundrede år og tillægges stor identitetsmæssig betydning af mange forskellige grupper og identiteter.
De gamle egypteres identitet spiller en rolle for moderne egyptisk selvforståelse, og advokaten Mahmoud al-Semary har indgivet en klage til de egyptiske myndigheder i et forsøg på at få serien forbudt.
Ifølge al-Semary er den i strid med egyptisk medielov, og han mener, at serien “fremmer afro-centrisk tænkning … [serien] inkluderer slogans og skrifter med henblik på at forvride og slette den egyptiske identitet.”
-
13:40
Cubas præsident får endnu en femårs periode
Cubas nye parlament har genvalgt den siddende præsident, Miguel Diaz-Canel, til endnu en femårig periode for landet, skriver Al-Jazeera. Parlamentsmedlemmerne blev valgt i sidste måned i et valg, der er blevet stærkt kritiseret for ikke at tillade oppositionskandidater.
I sin sejrstale opfordrede Diaz-Canel sit kabinet til at “håndtere [landets] udfordringer og afhjælpe ineffektiviteten”. Cuba er fanget i en alvorlig økonomisk krise og kæmper med en storstilet migration, særligt til USA.
USA, hvis sanktioner sammen med COVID-19 og den globale inflation forværrer ø-nationens økonomiske situation, er dog ikke parat til at modtage de irregulære migranter, der ofte bliver fængslet og deporteret.
Til en pressekonference i januar i forbindelse med lanceringen af et nyt migrationsprogram sagde USA’s præsident: “Duk ikke op ved grænsen, hvis du forsøger at forlade Cuba, Nicaragua eller Haiti. Bliv hvor du er, og ansøg lovligt derfra.”
Migrationsprogrammet, der vil tillade to års visa til jobsøgning, kræver blandt andet at ansøgerne har en sponsor i USA, der er i stand til at støtte dem finansielt.
-
13:26
Mindst 78 mast ihjel under uddeling af nødhjælp i Yemen
Flere blev mast ihjel på en skole i Yemens hovedstad Sanaa, da hundredvis af mennesker i går samledes for at få økonomisk hjælp i de sidste dage af den hellige muslimske måned, Ramadan.
Bevæbnede Houthi-medlemmer affyrede skud op i luften for at kontrollere menneskemængden, hvilket ramte en elledning og førte til en elektrisk eksplosion, som skabte panik blandt de mange fremmødte.
En video udsendt på Telegram viser en flok mennesker klemt sammen, nogle skriger og råber og rækker ud for at blive trukket i sikkerhed, mens sikkerhedspersonale kæmper for at skubbe folk tilbage og kontrollere mængden.
Mindst 78 mennesker er blevet dræbt, mens flere er kvæstede og befinder sig i en kritisk tilstand.
-
13:08
Nicaragua tilbagekalder godkendelse af EU-ambassadør
Nicaraguas regering har trukket godkendelsen af EU’s kommende ambassadør, Fernando Ponz, tilbage, beretter France24. Ifølge Nicaraguas udenrigsminister, Denis Moncada, er beslutningen taget på grund af et “interventionistisk, dristigt og uforskammet kommuniké” fra EU.
EU-kommunikéet fordømmer den systematiske politiske undertrykkelse, som Nicaraguas befolkning har været udsat for siden 2018, hvor store demonstrationer imod Daniel Ortega blev mødt med hård repression.
350 mennesker mistede livet under demonstrationerne, hundrede af mennesker blev tilbageholdt, og 100.000 mennesker flygtede fra landet.
Ortegas regering har siden da bevæget sig i en stærkt autoritær retning og har slået hårdt ned på oppositionen.
“Den Europæiske Union har konsekvent fordømt denne undertrykkelse og gentagne gange opfordret til løsladelse af alle politiske fanger, fuld tilbagevenden til retsstatsprincippet samt tilbagevenden af internationale menneskerettighedsorganisationer til landet,” står der i EU-kommunikéet, som ifølge Moncada bare er udtryk for de “imperialistiske og kolonialistiske holdninger, der karakteriserer Den Europæiske Union.“
EU’s foregående ambassadør til Nicaragua, Bettina Muscheidt, blev erklæret persona non-grata I Nicaragua tilbage i september.
2 år siden
-
11:48
Stillehavs-stat afkriminaliserer homoseksualitet
Fra 1. juni er det ikke længere ulovligt for mænd at dyrke sex med andre mænd i den lille ø-stat Cookøerne, som ligger i den sydlige del af Stillehavet. Fra samme dag bliver også voldtægt inden for ægteskabet kriminaliseret. Det vedtog parlamentet fredag den 14. april, skriver Cook Islands News.
Parlamentet ændrede en lov fra 1969, som sagde, at mænd der deltager i ’uanstændige handlinger’ med andre mænd kunne idømmes op til fem års fængsel – og at personer, der var vært for disse handlinger kunne idømmes op til ti års fængsel.
Lovændringen giver også flere rettigheder til ofre for voldtægt. Hidtil har en person ikke kunne dømmes for voldtægt, hvis gerningsperson og offer var gift. Den bestemmelse bliver nu også fjernet fra loven.
Efter lovændringen var vedtaget i parlamentet sagde premierminister Mark Brown, at landets lovgivning på området nu er kommet ind i det 21. århundrede.
“Vi er et folk af kærlighed og respekt. I dag gør vi vores arbejde som lovgivere. Vi har fjernet en diskriminerende og uretfærdig lov, der strider mod vores forfatning og vores værdier som nation. Vi gør, hvad der er rigtigt, og hvad der er retfærdigt. Vi beskytter vores folk. Det er det, vi har gjort i dag,” siger han ifølge avisen.
Ikke alle medlemmer af parlamentet stemte for lovændringen. Det skyldes blandt andet en bekymring for, at loven vil åbne en dør for ægteskab mellem mænd.
-
10:08
Bezos og andre milliardærer godt på vej med løfte om biodiversitet
Nogle af verdens rigeste personer har lovet 5 milliarder dollars i støtte til den globale biodiversitet i 2030. Det gælder blandt andet forretningsmanden Mike Bloomberg, der tidligere har været borgmester i New York, samt stifteren af Amazon, Jeff Bezos. Og det løfte er rigmændene godt på vej til at indfri, viser en analyse af miljøsitet Mongabay.
Løftet er kommet igennem kampagnen Protecting Our Planet (POP), der blev søsat i 2021. Det er den største kampagne med private midler fra filantroper til støtte af naturbevarelse nogensinde, og omkring en fjerdel af de lovede 5 milliarder dollars er nu blevet fordelt til naturprojekter rundt omkring i verden ifølge opgørelsen fra Mongabay.
Miljøsitet har kunne dokumentere, at 1,25 milliarder dollars er blevet doneret til natur gennem organisationer som Conservation International, Wildlife Conservation Society og Ocean 5 af filantroperne.
Den største bidragsyder i kampagnen er Bezos Earth Fund med 270 millioner dollars, som foreløbigt er blevet doneret. Herefter kommer Bloomberg Philanthropies med 200 millioner dollars.
Eksperterne, der har analyseret tallene for Mongabay, savner dog mere gennemsigtighed og åbenhed i forhold til de donerede midler. Nogle af donorerne i projektet har kun overfladiske informationer om tildeling af pengene, hvilket har gjort det vanskeligt for analytikerne at dokumentere donationerne. Der kan eksempelvis være risiko for, at nogle af midlerne er talt dobbelt, hvis de går igennem flere organisationer. Derudover har nogle af koalitionens medlemmer medregnet midler, der er givet før det officielle initiativ blev lanceret, og det gør det vanskeligere at måle fremskridt.
I en kommentar til Mongabay understreger POP, at den arbejder for større gennemsigtighed, men at det primært er op til de enkelte fonde under initiativet.
“POP er ikke en enkel enhed, en sammenslutning af filantroper, kampagne eller en sammensat fond. Vi er snarere 11 uafhængige filantropiske fonde med et fælles mål, som donerer og træffer beslutninger om rapportering selvstændigt,” lyder det fra initiativet.
2 år siden
-
15:49
Udsigt til andet valg i løbet af et år i Kuwait
Kuwaits kronprins, Sheikh Meshal Al-Ahmad Al-Jaber Al-Sabah, har meldt ud at landets ellers nyligt genindsatte parlament vil blive opløst og et nyt valg vil blive udskrevet, beretter Al-Jazeera. Kronprinsen har lovet at der sammen med valget vil blive gennemført legale og politiske reformer, der vil sikre at ”landet vil indtræde i en ny periode af disciplin og lovbundethed.”
Kuwait har været ramt af magtkampe mellem den regerende familie og parlamentet siden 2020. Kronprinsen opløste også parlamentet sidste år. Der blev valgt nyt parlament i september, men nu i marts blev det foregående parlament genindsat af landets højesteret.
Kuwaits parlament har udpræget mere indflydelse end andre parlamenter i sammenlignelige monarkier i regionen, selvom politiske partier er forbudt. Ifølge Al-Jazeera, så har landets stabilitet og økonomiske vækst historisk set afhængt af forholdet mellem parlamentet og kongehuset.
