8 måneder siden
-
15:58
Rapport: Burkina Fasos militær massakrerede 200 civile på én dag
Hele 223 civile blev slået ihjel den 25. februar i to landsbyer i det nordlige Burkina Faso. Det dokumenterer en ny rapport af Human Rights Watch, der også angiver, at mindst 56 af de dræbte var børn.
Ifølge rapporten, der er baseret på øjenvidneberetninger, verificerede billeder og video-optagelser, stod Burkina Fasos sikkerhedsstyrker bag massakrene i de to landsbyer Soro og Nondin. Burkina Fasos militærstyre under kaptajn Ibrahim Traoré har endnu ikke kommenteret på beskyldningerne.
“Den burkinske hær har gentagne gange begået massakrer mod civile under påskud af at bekæmpe terrorisme, og stort set altid uden at blive draget til ansvar for det,” udtaler Tirana Hassan, administrerende direktør ved Human Rights Watch.
Store dele af det nordlige Burkina Faso er under islamistiske terrorgruppers kontrol. Efter Ibrahim Traoré kom til magten ved det andet militærkup på ét år i 2022, lovede han at få kontrol over landets nordlige dele “inden for to til tre måneder”.
8 måneder siden
-
12:32
Tyskland genoptager støtten til UNWRA
Tysklands regering vil nu fortsætte sin støtte til UNWRA, der er den FN-organisation, der har med palæstinensiske flygtninge at gøre. Det skriver the Guardian.
Ligesom en række andre lande satte Tyskland sin støtte til UNWRA på pause som følge af israelske beskyldninger om, at organisationen var infiltreret af Hamas, samt at en række ansatte havde bidraget til terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023.
Men efter at en franskledet undersøgelse af Israels anklager har konkluderet, at Israel mangler at bevise sine påstande, genoptager Tyskland altså støtten.
UNWRA spiller en central rolle i at distribuere nødhjælp i det krigsramte Gaza, hvor den humanitære situation er kritisk. 8 måneder siden
-
13:47
Verdensbanken lukker for kassen til turismeprojekt i Tanzania
Efter pres fra tænketanken Oakland Institute har verdensbanken suspenderet finansieringen af et turismeprojekt i Tanzania, som har gjort livet ulideligt for titusindvis af landsbybeboere.
Ifølge tænketanken har Verdensbankens beslutning om at skrotte finansieringen af turismeprojektet været længe ventet. Mindst 100 millioner dollars er allerede blevet udbetalt til projektet, som blev sat i gang i 2017. Målet med projektet var at forbedre forvaltningen af naturressourcer og aktiver inden for turisme i det sydlige Tanzania. Det skriver AP News.
Men det er ifølge Oakland Institute sket på bekostning af områdets indbyggere. Tænketanken siger, at den har dokumenteret mindst 12 sager om savnede personer og drab, hvor gerningsmændene var parkbetjente, samt flere tilfælde af seksuelle overgreb mod kvinder. Desuden har regeringsorganer angiveligt beslaglagt og bortauktioneret et stort antal kvæg – hvilket har kostet bønderne dyrt – med det formål at få dem til at forlade området.
Anuradha Mittal, som er administrerende direktør for Oakland Institute, kalder turismeprojektet ‘farligt’ og siger, at Verdensbankens beslutning er en sejr for marginaliserede grupper i det østafrikanske land.
Verdensbankens suspension af finansieringen trådte i kraft 18. april.
-
10:47
Argentina opnår første budgetoverskud i 15 år
I marts blev der registreret et overskud på cirka 276 milliarder pesos, sagde Argentinas præsident Javier Milei i en tv-transmitteret tale ifølge Panorama Nyheter. Det svarer til 2,2 milliarder kroner, og det er første gang, der er kvartalsoverskud siden 2008.
Den ultraliberale præsident har, siden han i november 2023 blev valgt, taget drastiske skridt for at få landet ud af den økonomiske krise, skære ned på budgetunderskuddet og ikke mindst komme den galoperende inflation til livs, som landet har kæmpet med i mange år.
Sparekniven har blandet kostet flere sociale programmer livet og resulteret i store nedskæringer i offentlige støtteordninger samt nedlæggelse af tusindvis af offentlige stillinger.
“Jeg forstår, at den situation, vi er i, er krævende, men vi er også allerede over halvvejs. Dette er det sidste skridt i den heroiske indsats, vi argentinere gennemfører, og for første gang i lang tid vil det være det værd,” sagde Milei.
Mileis økonomiske reformer har udløst store demonstrationer i hele landet, og ifølge kritikere har de allerede sendt mange argentinere ud i fattigdom.
-
10:36
Armenien og Aserbajdsjan når til enighed om fire landsbyer
Efter årtiers konflikt er Armenien gået med til at returnere fire landsbyer til Aserbajdsjan, som en del af en fredsaftale.
Det drejer sig om landsbyerne Baghanis Ayrum, Asagi Eskipara, Heyrimli og Kizilhacili, som ligger nær landenes fælles grænse. Talsmanden fra det aserbajdsjanske udenrigsministerium, Aykhan Hajizada, skrev i fredags på det sociale medie X, at Armenien har indvilliget i at returnere de fire landsbyer, der har været “under besættelse” siden 1990’erne. Han kaldte det for en “længe ventet, historisk begivenhed”. Det skriver Al Jazeera.
Aserbajdsjan har krævet at landsbyerne bliver tilbageleveret, som en betingelse for en fredsaftale efter mere end tre årtiers konflikt. Konflikten har hovedsageligt været centreret om udbryderregionen Nagorno-Karabakh, som har været kontrolleret af armenske separatister siden 1991, men er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan.
Aftalen blev indgået under et møde ledet af landenes vicepremierministre.
8 måneder siden
-
15:31
Norges vice-udenrigsminister advarer med vestlig dobbeltmoral
Når regeringsledere fra det Globale Syd ser på Vestens fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine og tilsyneladende billigelse af Israels invasion af Gaza, ligner det hykleri. Og den dobbeltmoral udgør en stor fare for hele den regelbaserede tilgang til international politik, skriver Norges vide-udenrigsminister, Andreas Motzfeldt Kravik, i et debatindlæg hos Al Jazeera.
“Når jeg taler for mit eget land, Norge, kan jeg dog sige, at beskyldningen er ved siden af skiven,” fortsætter Motzfeldt Kravik. “Vi har gjort det klart, at en reel opbakning til international lov kræver en fordømmelse af Ruslands angrebskrig i Ukraine, men også at sige fra over for Israels brud på international lov i Gaza.”
Nummer to i det norske udenrigsministerium argumenterer videre for, at kritikken over brud på menneskerettigheder og internationale konventioner bliver hul, når den kun ytrer mod rivaler og ikke mod allierede.
“Med mindre alle lande tager den forpligtelse på sig, vil systemet kollapse. Det vil utvivlsomt føre til dårligere sikkerhed og mere uvished for alle,” skriver Motfeldt Kravik.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, og statsminister, Jonas Gahr Støre, var tidligt ude at fordømme Israels angreb på civile i Gaza, mens de anerkendte landets ret til selvforsvar efter Hamas’ angreb den 7. oktober.
-
15:28
Ny rapport savner beviser for Israels UNRWA-anklager
Israel har endnu ikke fremlagt dokumentation for sine påstande om, at ansatte i FN’s nødhjælpsorganisation UNRWA er medlemmer af terrororganisationer.
Sådan lyder en af de centrale konklusioner i den uafhængige undersøgelse, som blev bestilt af FN i kølvandet på israelske anklager, om at et betydeligt antal UNRWA-ansatte er medlemmer af terrororganisationerne Hamas og Islamisk Jihad, og at flere skulle have deltaget i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober. Det skriver The Guardian.
Undersøgelsen ledes af den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna og ledsages af en mere dybdegående undersøgelse udarbejdet af danske Institut for Menneskerettigheder samt svenske Raoul Wallenberg Institut og det norske Chr. Mikelsen Institut.
De israelske anklager fik i januar store donorer til at skære ned i deres finansiering til agenturet, som ifølge undersøgelsen er “uerstattelig og uundværlig for palæstinenseres humanitære og økonomiske udvikling hovedkanalen for humanitær støtte, ikke kun til palæstinensere i Gaza, men til palæstinensiske flygtningesamfund i hele regionen.
-
13:41
Maldiverne tager ved valg et skridt tættere på Kina
Maldivernes præsident Mohamed Muizzus parti har vundet en jordskredssejr ved søndagens parlamentsvalget. Det rapporterer lokale medier.
Det forventes at Mohamed Muizzus parti, Folkets Nationalkongres (PNC), vinder 62 ud af 93 pladser i parlamentet. Oppositionspartiet Maldivernes Demokratiske Parti (MDP) står til at få 15 mandater. Det skriver BBC.
Både Kina og Indien vil gerne øge deres indflydelse i Maldiverne, som ligger i Det Indiske Ocean. Men Mohamed Muizzu har tidligere lovet, at han vil gøre op med landets ‘Indien først-politik’, og valgresultatet bliver set som stærk opbakning til præsidentens pro-Kina-politik.
Maldiverne og Indien har en aftale, som betyder, at der er udstationeret et mindre antal indiske soldater i Maldiverne. Mohamed Muizzu har tidligere lovet, at de vil blive sendt hjem, og det kan anstrenge forholdet til Indien yderligere.
8 måneder siden
-
13:02
USA nedlægger veto mod palæstinensisk medlemskab af FN
Palæstina ønsker at blive medlem af FN og har indgivet en officiel ansøgning. Den blev behandlet på et møde i Sikkerhedsrådet, som blev forelagt et udkast til en beslutning – en såkaldt resolution – som ifølge FN’s nyhedstjeneste er blandt de korteste i Sikkerhedsrådets historie. På engelsk lød den:
“The Security Council, having examined the application of the State of Palestine for admission to the United Nations (S/2011/592), recommends to the General Assembly that the State of Palestine be admitted to membership in the United Nations.”
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, hvoraf fem – USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien – er permanente medlemmer, og ti er valgt for en periode på to år. De permanente medlemmer har veto-ret, og denne ret brugte USA.
12 medlemmer stemte for resolutionen, men to afstod fra at stemme, og så stemte USA altså imod.
Rusland og Kina kritiserer USA, som forsvarer sig med, at det på ingen måde er imod, at Palæstina bliver medlem af FN, men at det ikke kan stemme for, før der er gennemført en række reformer i Palæstina.
-
12:46
Argentina søger partnerskab med NATO
Regeringen i Argentina har officielt ansøgt om at blive såkaldt global partner med forsvarsalliancen NATO, som udgøres af USA, Canada og 30 europæiske lande, herunder Danmark. Det skriver avisen Buenos Aires Herald.
’Globale partnere’ er lande, som NATO-alliancen arbejder særligt tæt sammen med. De nuværende er Australien, Colombia, Irak, Japan, Sydkorea, Mongoliet, New Zealand og Pakistan. Indtil Taliban-bevægelsen overtog magten i Afghanistan, var landet også på listen, men er nu suspenderet.
Et ’globalt partnerskab’ er det tætteste, som lande uden for Europa kan komme på NATO. Ifølge traktaten, som ligger til grund for NATO, kan kun lande i Europa blive medlem – bortset fra USA og Canada, som var blandt grundlæggerne af organisationen.
Den argentinske forsvarsminister overrakte ansøgningen i NATOs hovedkvarter, som han besøgte efter at have været i Danmark for at underskrive en aftale om at købe 24 F16-kampfly af Danmark, som efter planen skal pensioneres, når de nye F35-fly bliver leveret fra USA.
Argentinas præsident, Javier Milei, ønsker at placere landet tættere på Vesten, men har samtidig gentaget landets krav om at få herredømmet over øgruppen Falklandsøerne, som ligger relativt tæt på Argentina men tilhører Storbritannien.
Læs også: Argentinas præsident sætter omstridte øer tilbage på dagsordenen
-
12:18
Nyt studie: Dødelig varme i Sahel skyldes menneskelig aktivitet
I de første dage af april blev Mali og Burkina Faso i Afrikas Sahel-region ramt af en voldsom varmebølge, der sendte temperaturerne op over 45 grader. Også andre lande i regionen blev ramt, herunder eksempelvis Senegal, Nigeria og Tchad.
Et studie viser nu, at varmebølgen er forårsaget af de menneskeskabte klimaforandringer, som har hævet jordens temperatur med 1,2 grader. Uden temperaturstigningen havde forårets hedebølge simpelthen ikke været mulig.
Det konkluderer World Weather Attribution (WWA), som er et netværk af forskere fra blandt andet Imperial College i Storbritannien, det nederlandske meteorologiske institut og Røde Kors’ klimacenter.
Varmen kostede adskillige mennesker livet, men det er svært at opgøre præcist, hvor mange, skriver WWA. Gabriel Touré-hospitalet i Malis hovedstad, Bamako, registrerede ifølge WWA 102 dødsfald på de fire første dage i april. I april 2023 registrerede hospitalet 130 dødsfald i hele måneden.
8 måneder siden
-
11:02
Danmark lukker ambassaden i Irak
Med udgangen af maj er det slut med en dansk ambassade i Irak. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Årsagen er ifølge ministeriet, at en af ambassadens hovedopgaver har været at understøtte det danske bidrag til NATOs mission i Irak, og da bidraget nu er trukket hjem, er den opgave afsluttet.
Det danske bidrag til missionen bestod til sidst af rådgivere, stabsofficerer og soldater, som transporterede og eskorterede missionens rådgivere, når de skulle besøge irakiske partnere. Dertil kom en særlig gruppe, som understøttede hele den danske del af missionen.
Ambassaden blev åbnet i 2020, da Danmark stod i spidsen for NATO-missionen.
8 måneder siden
-
17:30
Indvandringen driver opsvinget i USA
Mens EU har forstærket forsvaret mod uinviterede mennesker på flugt eller i søgen efter et udholdeligt liv, så har mange af USAs medier fortalt, at indvandringen har drevet en vigtig del af det stærke opsving der.
USA’s økonomi er kommet sig uventet godt efter coronapandemien. Ifølge Kongressens budget-kontor viser en nylig undersøgelse, at indvandringen bidrager positivt. De næste 10 år ventes flygtninge og migranter med eller uden papirer, med eller uden gode uddannelser, at styrke økonomien med 7 billioner dollars, omtrent 50.000 milliarder kroner.
Immigrationen øger arbejdstyrken og efterspørgslen på varer og serviceydelser og statens indtægter. Økonomisk er det en rigtig god forretning, også selv om de fleste mennesker, der lige nu kommer til USA, krydser grænsen fra Mexico uden de rigtige papirer.
Rapporten kommer midt i en ophedet politisk diskussion om indvandring og forholdene i USA’s sydlige grænseområde. Præsidentkandidaterne Trump og Biden har begge udtrykt sig skarpt om tilstanden ved grænsen. Myndighederne kan ikke følge med i registreringen, og det kniber med at få de nytilkomne derhen, hvor man skriger på nye arbejdsdygtige indbyggere.
Biden kalder det kaos, og Trump bruger vendinger, der er meget værre, mens det republikanske parti sørger for, at situationen i hvert fald ikke bliver bedre inden præsidetvalget til november, skriver New York Times’ faste skribent, Paul Krugman.
Og selvfølgelig kan moderne lande ikke bare have åbne grænser. Den gode nyhed er, at det har vi ikke, skriver han.
-
12:01
Europæisk millionstøtte til ny forståelse af global ulighed
Et danskledet forskningsprojekt med tråde til flere kontinenter modtager nu millionstøtte fra Det Europæiske Forskningsråd til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Målet med det fem år lange forskningsprojekt ved navn CONFINED er at fremme forståelsen for de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet. En del af projektet går ud på, at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Det står der i en pressemeddelelse, der er sendt ud gennem Via Ritzau.
“Vores mål er at finde nye måder at tale om indespærring på for at bidrage til en verden, der er bare en smule mere retfærdig. For den globale ulighed er et problem for os alle sammen, også for folk i den rige verden,” lyder det fra Steffen Bo Jensen, som er professor på Aalborg Universitet og er tilknyttet både Global Refugee Studies og menneskettighedsorganisationen DIGNITY.
Professoren har beskæftiget sig meget med blandt andet bander, politivold, fængsler og selvtægtsgrupper i Sydafrika, krigen mod Narko i Filippinerne og ghettostudier i Marseille. Et gennemgående tema i disse situationer er det, forskerne har navngivet “confined lives” – et begreb, som dækker over forskellige former for indespærring og udelukkelse, der begrænser menneskers frihed.
-
11:06
Verdensbanken: Historisk ulighed mellem rige og fattige lande vokser
For første gang i dette århundrede bliver forskellen på lønindtjening hos indbyggerne i rige og fattige lande større. I flere årtier er gennemsnitslønnen pr. indbygger i verdens 75 fattigste lande ellers vokset hurtigere end i verdens rigeste lande, men ikke de seneste fire år, viser en ny rapport fra Verdensbanken.
I halvdelen af de såkaldte IDA-lande – som kvalificerer sig til Verdensbankens særlige bevillinger og rentefrie lån gennem International Development Association – er gennemsnitslønnen vokset mindre end i verdens rigeste lande, og det får indkomst-afgrunden til at vokse yderligere.
“For første gang ser vi, at der ikke er nogen konvergens. De bliver fattigere,” siger Ayhan Kose, økonomisk vice-chef ved Verdensbanken og en af forfatterne bag den nye rapport, til Reuters. “Vi ser en meget alvorlig strukturel regression, et omslag i verden… det er derfor, vi slår alarm her.”
Særligt store geopolitiske katastrofer som corona-pandemien og Ukraine-krigen har ramt de fattigste lande hårdt, eksempelvis på grund af stigende inflation. En tredjedel af IDA-landene er fattigere i dag, end de var før corona-krisen.
Flere end halvdelen af IDA-landene ligger i Afrika, syd for Sahara. I 31 af de 75 IDA-lande er lønindkomsten per capita under 1.315 dollar (eller 9.000 kr., red.) om året. På tværs af landene lever i gennemsnit otte gange så mange mennesker i ekstrem fattigdom end i resten af verden.
8 måneder siden
-
11:19
Danmark sender million-hjælp til Sudan
På årsdagen for krigen i Sudan har den danske regering meldt ud, at 100 millioner kroner er på vej til landets pressede befolkning. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse forud for en stor donor-konference i dag i Paris, der skal samle penge ind til at begrænse det nordøstafrikanske lands humanitære katastrofe.
“Den humanitære situation i Sudan er ekstremt bekymrende. Den voldsomme fordrivelse af millioner af mennesker har skabt én af de største og mest komplekse humanitære kriser i verden. Det har forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen, skaber ustabilitet i regionen og medfører et stort flygtningepres på allerede sårbare nabolande. Som en af Afrikas glemte konflikter er der et enormt behov for mere humanitær bistand,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Efter et år med krig har over halvdelen af Sudans befolkning på 46 millioner mennesker nu behov for livsreddende humanitær hjælp. Omkring ni millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, og 18 millioner ved ikke, hvornår de får deres næste måltid.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
Det danske bidrag på 100 millioner kroner går blandt andet til at sikre adgang til mad, vand og sanitet. Noget af støtten skal også gå til at sikre registrering af flygtninge i nabolandene og sørge for, at de får tag over hovedet og beskyttelse af udsatte grupper.
Danmark giver støtten via mangeårige partnere blandt danske ngo’er, FN-organisationer og Internationalt Røde Kors.
8 måneder siden
-
11:49
Norge åbner ambassade i Dakar
Norge åbner for første gang nogensinde en ambassade i Dakar, Senegal. Det skriver det norske medie Panorama Nyheter.
Det sker efter, at Norge sidste år lukkede sin ambassade i Mali på grund af sikkerhedssituationen i landet. Den nye ambassade skal udover Senegal dække landene Mali, Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad.
”Senegal er en vigtig multilateral samarbejdspartner for Norge, herunder i kampen mod klimaforandringer men også for styrkelsen af fødevaresikkerhed, demokrati og menneskerettigheder,” siger Norges udviklingsminister, Anne Beathe Tvinnereim, til Panorama.
Den norske regering ønsker at revidere sin strategi for Sahel-regionen i Vestafrika. Tvinnereim understreger, at Norges humanitære indsats i Sahel fortsat vil fylde meget i norsk bistandsarbejde.
”Der er ikke tale om et udviklingspolitisk skifte eller nye prioriteringer. Det her handler om praktiske behov for at have en tilstedeværelse i Sahel og Vestafrika,” siger hun.
I 2022 gav Norge 569 millioner norske kroner i bistand til Mali, Burkina Faso, Niger og Senegal. Støtten gik til humanitære projekter, konfliktforebyggelse og uddannelse.
Senegal huser regionale kontorer for flere internationale organer og civilsamfundsorganisationer. Derfor håber den norske regering, at Norges tilstedeværelse i Dakar også kan styrke samarbejdet med disse.
8 måneder siden
-
14:47
Tjetjenien indfører tempo-begrænsning for musik
Musa Dadaev, Tjetjeniens kulturminister har annonceret, at regeringen i den autonome republik i Den Russiske Føderation vil forbyde musik med for hurtige eller langsomme tempi. Det skriver flere russiske medier og franske BFMTV.
Alt musik, der fremover produceres i landet, skal have et tempo mellem 80 og 116 slag i minuttet (bpm). Initiativet sigter mod at ”beskytte den tjetjenske kulturarv og videregive den til tjetjenske børn”. Den nye lovmæssige kadence stemmer ifølge Dadev overens med “den tjetjenske mentalitet og musikalske rytme.”
Musikere får indtil 1. juni til at ændre deres musikstykker, så de overholder de nye regler. Herefter vil musik, der ikke overholder tempoet ikke længere kunne afspilles i Tjetjenien.
Landet er kendt for menneskerettighedsovertrædelser, herunder forfølgelse af homoseksuelle. Præsident Kadyrov har tidligere udtalt, at ”der ikke findes homoseksuelle i landet,” og regeringen beskyldes for at have kidnappet og myrdet homoseksuelle.
-
14:44
Tanzania får elektriske lokomotiver fra Sydkorea
Tanzania har fået det første sæt elektriske lokomotiver, som ankom til landet i sidste uge og blev modtaget af Tanzania Railways Corporation (TRC).
Der er tale om fem elektriske tog, som består af tre passagervogne, og er købt af Hyundai Rotem i Sydkorea. Der kan være op til 589 passagerer i togene, og de skal køre på den nybyggede sporbane, der forventes at være i drift i juli. Det skriver The EastAfrican.
Tanzania indgik den 14. juli 2021 en aftale om leveringen af blandt andet 17 lokomotiver med den koreanske producent. De elektriske tog forventes at reducere rejsetiden mellem byerne Dar es Salaam og Morogoro, som ligger 300 km fra hinanden.
De nye tog er udstyret med internet, siddepladser til passagerer med særlige behov, klimaanlæg og sikkerhedskameraer.
8 måneder siden
-
14:32
Togo udsætter valg efter kontroversiel forfatningsreform
Togo har udsat det kommende valg på grund af politiske spændinger, efter at parlamentet i marts vedtog en kontroversiel forfatningsreform. Det skriver BBC.
Forfatningsreformen tillader, at præsidenten fremover vælges af parlamentet og ikke af den togolesiske befolkning ved direkte valg.
Oppositionen har beskyldt præsidenten Faure Gnassingbé for at kapre magten i et forsøg på at regere på ubestemt tid. Efter stigende kritik og protester i landet, har præsidenten nu besluttet at sende den omstridte lov tilbage til parlamentet, så det kan behandle den på ny.
Det nu udskudte valg skulle efter planen afholdes d. 20. april. Der er fortsat ikke blevet udmeldt en ny dato for afholdelsen.
Ifølge en udtalelse fra præsidentkontoret skyldes udsættelsen et behov for nye “konsultationer” med “alle interessenter” over de omstridte forfatningsændringer.
Præsident Gnassingbé overtog præsidentposten efter sin far, Gnassingbé Eyadéma, der døde i 2005 efter at have regeret landet i 38 år.
-
13:29
Sierra Leone erklærer national nødsituation på grund af narkomisbrug
Sierra Leones kamp mod narko har taget en markant drejning, da det vestafrikanske land nu har erklæret national nødsituation på grund af et stigende narkotikamisbrug hos befolkningen.
Problemet skyldes især narkotikaen “kush”, som er en yderst afhængighedsskabende blanding af blanding af cannabis, fentanyl, tramadol, formaldehyd, fortæller AllAfrica.
Desuden har indtagelse af kush resulteret i flere hundrede dødsfald, siden det kom til landet for fire år siden. Det skriver CNN.
Julius Maada Bio, landets præsident, har meldt ud, at man vil oprette en national taskforce hvis mål vil blive at sikre en “stoffri fremtid”. Den nationale taskforce vil involvere alle sektorer af samfundet, lyder det.
8 måneder siden
-
14:53
Hvaler får status som juridiske personer i Polynesien
Ledere af oprindelige befolkningsgrupper fra New Zealand, Tahiti og Cookøerne har underskrevet en traktat, der anerkender hvaler som juridiske personer. Det skriver New York Times.
Anerkendelsen betyder, at hvaler får visse rettigheder. For eksempel kan skader på hvaler nu føre til bøder, og forsikringsselskaber kan kræve, at skibe har overvågningsteknologi for at mindske risikoen for sammenstød med hvaler.
Flere steder er verdens største pattedyr en truet dyreart. Det er blandt andet klimaforandringer og skibsuheld, som truer hvalerne. Ca. 10.000 hvaler dør årligt på grund af sammenstød med skibe.
Hvaler betragtes som hellige blandt mange oprindelige befolkningsgrupper i Polynesien. Lederne håber, at traktaten vil føre til bedre beskyttelse af hvaler. Traktaten har også til hensigt at lægge større pres på nationale regeringer for at beskytte hvalerne bedre.
Ceremonien fandt sted på Rarotonga på Cookøerne. Kongen for New Zealands oprindelige Māori-befolkning, Te Arikinui Tūheitia Paki, og 15 høvdinge fra Tahiti og Cookøerne deltog.
I 2017 gav New Zealand floden Whanganui juridisk personstatus på grund af dens betydning for Māori-folket.
9 måneder siden
-
15:22
Somalia udviser Etiopiens ambassadør
Somalia har udvist Etiopiens ambassadør med øjeblikkelig virkning. Årsagen er de stigende spændinger mellem de to lande og beskyldninger om indblanding i interne anliggender, skriver det kenyanske medie The East African.
Den sker som en reaktion på, at Etiopien planlægger at bygge en flådebase i Somaliland. Det har skabt frygt i Somalia for, at Etiopien vil anerkende Somaliland som selvstændig stat.
Uenigheder omkring Somaliland har længe præget forholdet mellem de to lande. Somaliland har de facto fungeret som en uafhængig stat løsrevet fra Somalia siden 1991, men er ikke internationalt anerkendt som selvstændig stat. Somalia ser derfor fortsat Somaliland som en del af Somalia og hævder suverænitet over territoriet.
Somalia har også tidligere kaldt sin egen ambassadør hjem fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa.
9 måneder siden
-
17:13
Bosættelser på Vestbredden skyller kloakkerne ud over palæstinensisk land
Spildevand, kloakvand og animalsk affald flyder urenset fra israelske bosættelser ud over palæstinensisk land på den besatte Vestbred. Norsk Flygtningehjælp (NRC) har undersøgt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser i to områder, hvor udledninger har skadet høsten og ødelagt landbrugsjorden.
“Igen er det palæstinenserne i den besatte Vestbred, der betaler prisen for Israels fortsatte udvidelse af bosættelserne. Vi opfordrer det internationale samfund, især Israels mest vedholdende allierede, til at lægge pres på Israel, besættelsesmagten, for at beskytte palæstinensiske samfund, jorde og ressourcer,” udtaler Samah Hadid, leder af NRC’s fortalervirksomhed i Mellemøsten og Nordafrika.
Norsk Flygtningehjælp har med laboratorieundersøgelser af jorden fra de to områder fået bekræftet de palæstinensiske bønders klager over, at der blev udledt urenset spildevand fra bosættelserne til deres land. Der var for eksempel et højt niveau af E. coli bakterier.
Det er både de palæstinensiske vandsystemer og landbrugsjorde, der systematisk bliver forurenet. Hvilket er skadeligt for sundheden, miljøet og økonomien. Nogle bønder fortæller, at de har mistet 70 procent af indtjeningen fra deres olivenplantager, andre omkring halvdelen.
Norsk Flygtningehjælp peger på, at spildevandsudledningerne er med til at drive palæstinenserne bort fra deres jord.
-
14:42
Argentinas præsident sætter omstridte øer tilbage på dagsordenen
Den kontroversielle præsident i Argentina, Javier Milei, lover en ’køreplan’ for at få øgruppen Falklandsøerne/Islas Malvinas under argentinsk overherredømme. Det skriver den engelsksprogede avis Buenos Aires Herald.
Øerne ligger i Atlanterhavet omkring 600 kilometer fra Argentinas kyst og hører under Storbritannien. Men i Argentina har man i mere end 200 år ment, at øerne er argentinske, og at landet overtog dem fra den tidligere kolonimagt Spanien ved selvstændigheden i 1816.
I 1982, mens det blev ledet af et militærstyre, invaderede Argentina øerne. Storbritannien sendte soldater og skibe til øerne – angiveligt til det argentinske styres overraskelse. Efter godt to måneders krig overgav de argentinske styrker på øerne sig. Tre civile, 649 argentinske og 255 britiske soldater blev dræbt under krigen.
Præsident Milei kom med sin udmelding under en mindehøjtidelighed for de faldne argentinske soldater i krigen. Han benyttede også sin tale til at strække en hånd ud til militæret, som ifølge ham er blevet chikaneret og ydmyget i årene efter militærstyrets afgang efter den mislykkede krig. Her hentydede han ifølge mediet til de retssager og undersøgelser, der i årtierne efter demokratiets genindførsel har forsøgt at placere ansvar for nogle af de forbrydelser, som militærstyret stod for.
-
11:51
Tidligere præsident Zuma udelukket fra kommende valg i Sydafrika
Sydafrikas valgembedsmænd har udelukket den tidligere præsident Jacob Zuma fra det kommende valg, som skal finde sted d. 29. maj. Det skriver mediet RFI.
Præsidenten for valgkommissionen, Mosotho Moepya, bekræfter udelukkelsen overfor journalister uden at give nærmere detaljer.
Valget står ifølge meningsmålinger til at blive det tætteste, siden landet indførte demokrati i 1994. Nelson Mandelas gamle parti, African National Congress (ANC), har været ved magten siden 1994 men står til at få under 50 procent af stemmerne. Dermed vil det være tvunget til for første gang at indgå i en koalition for at blive ved magten. Årsagerne til ANC’s faldende popularitet er blandt andet den dårlige økonomi og korruptionssager internt i partiet.
Zuma forlod præsidentposten i 2018 efter korruptionsanklager. I 2021 blev han idømt 15 måneders fængsel for at nægte at vidne i en korruptionssag. Han har annonceret, at han vil støtte oppositionspartiet uMkhonto we Sizwe (MK) ved det kommende valg.
MK-partiet planlægger at anke beslutningen, der kan ankes indtil 2. april.
9 måneder siden
-
13:21
Senegal: Ex-præsidents hovedmodstander bliver regeringsleder
Bassirou Diomaye Faye, som for nylig vandt præsidentvalget i Senegal, har udpeget sin partifælle Ousmane Sonko til posten som premierminister. Det skriver The East African.
Sonko var en ledende stemme i den tidligere oppositions kamp mod den tidligere præsident Macky Sall og er meget populær blandt landets unge.
Han blev forhindret i at stille op til præsidentvalget efter en dom for at ”korrumpere ungdommen”. Hans parti opstillede i stedet Bassirou Diomaye Faye, og han fik mere end halvdelen af stemmerne i første valgrunde.
Senegal er tidligere blevet set som et demokratisk fyrtårn i Vestafrika, men det billede begyndte at krakelere, da Macky Sall luftede muligheden for at stille op til en tredje embedsperiode, hvilket ellers ikke er tilladt ifølge landets grundlov.
Senere begyndte præsidentens styre at slå hårdt ned på oppositionens protester og sendte flere af Macky Salls politiske modstandere i fængsel – heriblandt både den nyvalgte præsident og den nyudpegede premierminister.
-
12:06
Botswana truer med at sende 20.000 elefanter til Tyskland
Botswanas præsident, Mokgweetsi Masisi, truer nu med at sende 20.000 elefanter til Tyskland som led i en eskalerende strid om import af jagttrofæer. Det skriver The Guardian.
Tysklands miljøministerium overvejede tidligere i år at stramme reglerne for import af jagttrofæer på grund af bekymringer for krybskytteri og beskyttelse af sjældne dyrearter.
I et interview med den tyske avis Bild forklarer Botswanas præsident Masisi, at et forbud mod import af jagttrofæer vil gøre Botswanas befolkning fattigere. Han understreger, at jagt er vigtig for at kontrollere den voksende elefantbestand i det sydafrikanske land
Læs også: ”Det vil gå ud over de fattigste af de fattige, hvis man afskaffer trofæjagt i Afrika”
Botswanas elefantbestand er verdens største og det anslås, at der lever 130.000 elefanter i landet. Siden ophævelsen af et jagtforbud i 2019 har Botswana udstedt årlige jagtkvoter i et forsøg på at begrænse den stigende elefantbefolkning. Elefanterne forårsager nemlig skader på ejendomme, ødelægger afgrøder og sårer indbyggere. Landet har tidligere tilbudt at overføre 8.000 elefanter til Angola og 500 til Mozambique for at håndtere overbefolkningen.
Tysklands miljøministerium bekræfter, at de er i dialog med flere afrikanske lande, herunder Botswana, for at finde en løsning på importreglerne.
9 måneder siden
-
15:33
DR Congo får sin første kvindelige premierminister
Den Demokratiske Republik Congo har udnævnt Judith Suminwa Tuluka, landets aktuelle planlægningsminister, til den første kvindelige premierminister nogensinde. Det skriver France24.
Økonomen Judith Tuluka afløser Jean-Michel Sama Lukonde, efter at landets præsident Felix Tshisekedis i december blev genvalgt med 73 procent af stemmerne og sammen med sine støttepartier vandt over 90 procent af pladserne i parlamentet.
I sine første ord som premierminister omtalte Judith Tuluka landets vanskelige sikkerhedssituation og de krigshærgede områder i landet med over 100 millioner indbyggere.
”Mine tanker går til alle afkroge af landet, som i dag står over for konflikter og fjender, som nogle gange skjuler sig, men som vi finder og vil jagte,” sagde hun. Dermed hentydede hun til den forværrede sikkerhedssituation i Nord-Kivu-provinsen, hvor oprørsgruppen M23, støttet af nabolandet Rwanda, de sidste to år har erobret store landområder. Konflikten har ifølge FN sendt over 7 millioner mennesker på flugt.
DR Congo er, på trods af enorme mineralreserver, et af verdens fattigste lande. To ud af tre congolesere lever under fattigdomsgrænsen.
-
15:29
Millioner i det sydlige Afrika truet af tørke og hungersnød
Zimbabwe og nabolandene Zambia og Malawi er hårdt ramt af tørke, som har efterladt 20 millioner mennesker i hungersnød.
Den ekstreme tørke har betydet, at Zambia og Malawi har erklæret national krise – og at Zimbabwe kan være på nippet til at gøre det samme. Tørken er nået mod vest til Botswana og Angola, og mod øst til Mozambique og Madagascar. En af følgerne er, at cirka 20 millioner mennesker vil have behov for fødevarehjælp i det sydlige Afrika. Det skriver Africa News.
For blot et år siden var en stor del af regionen ramt af dødelige tropiske storme og store oversvømmelser. Det vidner ifølge klimaforskere om en uheldig vejrcyklus, hvor der enten falder for meget nedbør, eller for lidt.
