• 11 måneder siden

  • 11:08

    UK sender asylansøgere på hospital i Rwanda efter selvmordsforsøg

    Skrevet af Laurits Holdt

    De britiske myndigheder har sendt fem tamilske asylansøgere til et militærhospital i Rwanda for at modtage behandling, efter at de har forsøgt at begå selvmord i en lejr på den britisk-kontrollerede ø Diego Garcia i det Indiske Ocean. Det skriver The New Humanitarian.

    De fem, hvoraf mindst én er kvinde, tilhører Sri Lankas tamilske mindretal og beskyldes af myndighederne for at have været med i oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Ifølge The New Humanitarian har de fortalt, at de har været udsat for tortur hos sikkerhedsstyrkerne i Sri Lanka.

    Det er anden gang, at de britiske myndigheder sender asylansøgere fra Diego Garcia til Rwanda for at få behandling. Første gang var i november 2022.

    Der er knap 100 tamilske asylansøgere på øen. De komfra Sri Lanka og Indien, og forsøgte at sejle til Canada for at få asyl. Men deres båd brød sammen, og de blev reddet af den britiske flåde, som bragte dem til Diego Garcia, der er én stor militærbase.

    Diego Garcia har er særlig juridisk status, som har fået de britiske myndigheder til at konkludere, at den international flygtningekonvention ikke gælder der.

  • 11 måneder siden

  • 20:34

    Indisk oppositions politiker dømt til to års fængsel for injurier

    Skrevet af Emil Gundel

    Det indiske parlamentsmedlem Rahul Gandhi, er blevet dømt til to års fængsel for ærekrænkelse af en domstol i Gujarat, rapporter Times of India

    Rahul Gandhi er en prominent figur i indisk politik. Han er Indira Gandhis barnebarn og den tidligere leder af Indiens Nationale Kongres Parti (INC).

    Rahul blev dømt for udtalelser, han kom med i forbindelse med en tale under valgkampen i 2019. Her stillede Rahul det retoriske spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at alle tyvene har Modi som deres fælles efternavn?”. 

    Selvom talen primært var rettet imod Narenda Modi, den siddende statsminister i Indien, så var det Parnesh Modi, der anmeldte Rahul Gandhi. Parnesh er også medlem af regeringspartiet BJP og en tidligere minister i Gujarat.

    Dommen falder kort tid efter at Rahul gennemførte sin 3,500 kilometer lange pilgrimsvandring, yatra, på tværs af Indien. Rahuls pilgrimsfærd har været med til at få hans popularitet til at stige markant. 

    Det har særligt gjort meget for at forbedre hans ry, efter at hans lederskab af INC førte til et katastrofalt valgresultat for partiet i 2019. Rahul blev efter valget erstattet af sin mor Sonia Gandhi.

    Det er ikke den første eller eneste sag mod Rahul og andre oppositionspolitikere i Indien, som regeringspartiet står bag. 

    Rahul Gandhi er løsladt mod kaution, og forventes at anke dommen.

  • 13:52

    Regeringen vil kriminalisere krigsforbrydelser og tortur i den danske straffelov

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Den danske regering støtter nu op om SFs forslag om at indføre en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i den danske straffelov. Det fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag den 20. marts til Ritzau.

    Den kommende lovændring vil betyde, at Danmark kan retsforfølge krigsforbrydere for de krigsforbrydelser, de har begået, hvis de kommer her til landet.

    Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, Dignity og Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret regeringen for ikke at have kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk lovgivning.

    Udover Italien er Danmark lige nu det eneste EU-land, der endnu ikke har en specifik lovgivning om krigsforbrydelser, skriver Institut for Menneskerettigheder.

    Som det er nu, vil krigsforbrydere, der opholder sig i Danmark, kun kunne dømmes efter straffeloven. Det betyder, at personer, der har voldtaget, tortureret og henrettet under krigen, alene kan blive straffet for lovovertrædelser som vold, overgreb og mord.

    Ifølge Institut for Menneskerettigheder vil en ændring af straffeloven sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at Danmark ikke er en sikker havn, hvor de kan slippe for at blive tiltalt og dømt for internationale forbrydelser.

    Regeringen nedsætter nu et udvalg, der skal lave et udkast til et lovforslag, og forventer at kunne vedtage en ny lov i foråret 2024.

  • 13:50

    Kina køber energi af Rusland som aldrig før

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Kina og Rusland rykker tættere og tættere på hinanden, og det skyldes især en øget energihandel mellem de to lande, skriver mediet Quartz.

    Handlen mellem Kina og Rusland er det seneste år steget markant. Officielle tal fra de kinesiske myndigheder viser, at Kinas import af russisk olie, gas og kul er steget med mere end 50 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

    Værdien af ​​kinesisk import af russisk brændstof mellem marts 2022 og februar 2023 udgjorde op mod 89 milliarder dollars, svarende til mere end 608 milliarder kroner, ifølge kinesiske statistikker. Året forinden lå dette tal på 57 milliarder dollars.

    Hvor Saudi-Arabien tidligere var Kinas største oliekilde, har Rusland nu indtaget den plads. Rusland ønsker med det stærkere handelssamarbejde at gøre sig mindre afhængig af energieksport til Europa. Den ekstra indtjening fra energisalget hjælper desuden Putin med dække omkostningerne ved krigen i Ukraine samt statens voksende budgetunderskud.

    Men ikke mindst er samarbejdet en fordel for kineserne, der importerer sanktioneret russisk energi med fine rabatter. Ifølge Quartz har forholdet mellem de to stormagter rykket sig det seneste år. Rusland nu langt mere økonomisk afhængig af Kina end omvendt.

  • 12:36

    Diabetikere i det globale syd mangler adgang til insulin

    Skrevet af Emil Gundel

    Halvdelen af alle diabetikere i det globale syd har ikke tilstrækkelig adgang til insulin, beretter the Guardian. Problemet skyldes både begrænset produktion og de høje priser. Situationen er kun blevet værre som følge af den globale inflationskrise.

    Det globale insulin marked er domineret af tre medicinalfirmaer, Eli Lilly, Sanofi og danske Novo Nordisk. Tidligere på måneden udmeldte de tre firmaer, at de vil sænke priserne på insulin i USA, som har de højeste priser i verden.

    Men i relative priser er prisen på insulin dog langt fra højst i USA. Ifølge T1International, en ngo der arbejder for universel adgang til insulin, betaler folk gennemsnit fire gange så meget af deres indtjening for insulin i Nigeria som i USA. I Kenya er prisen på insulin 12,5 gange højere end i USA, når det bliver sat i forhold til indtjeningen.

    Selvom medicinfirmaerne donerer insulin og samarbejder med internationale nødhjælps- og udvekslingsorganisationer, og som Novo Nordics med ”Defeat Diabetes” initivet sænker prisen på gamle typer af insulin, er det dog langt fra tilstrækkeligt til at dække det store globale behov. 

    En af årsagerne til at priserne i lav- og mellem-indkomst landene er så relativt meget højere end i høj-indkomst landene, er at disse lande ikke kan presse medicinal firmaerne til at holde priserne på et niveau, som diabetikerne kan betale. 

    Illustrativt valgte Novo Nordisk at trække deres produkter i Grækenland i 2013, efter at staten i forbindelse med den voldsomme økonomiske krise krævede at prisen på insulin blev sænket med 25 procent. Novo genoptog først handlen i Grækenland efter massivt internationalt pres, og kun til højere priser, skriver the Guardian.

  • 12:12

    Pandemi og krig skyder prisen på mælk i vejret i Indien

    Skrevet af Søren Steensig

    Mælk er i gennemsnit blevet 6,5 procent dyrere i Indien over det seneste år. Hver måned er prisen steget – og med en hastighed, der var mere end dobbelt så høj som før corona-pandemien, skriver Quartz.

    Siden årsskiftet er prisen på det populære mælke-mærke Amuls sødmælk steget fra 58 til 66 indiske rupier. Prisstigningen på næsten 14 procent er dobbelt så høj som landets generelle inflation.

    Forklaringen på Indiens høje mælke-inflation skal findes i corona-pandemien og inflationskrisen efter Ukraine-krigen. Da hoteller, restauranter og andre store aftagere af mælk lukkede ned, styrtdykkede efterspørgslen på landmændenes råmælk. Det fik landmændene til at slagte store dele af deres bestand, ligesom det tilbageværende kvæg fik mindre mad.

    Ifølge RS Sodhi, der er direktør for Indian Dairy Association, er priserne på fodder til malkekvæg blevet mellem 20 og 25 procent dyrere i løbet af det sidste år. De køer, der nu skal levere mælk til verdens største mælkeproducent, har været underernæret i flere år, og derfor er der ikke lige så meget mælk i yverne.

    Under genåbningen efter corona-pandemien var inderne desuden hurtige til at eksportere mælkeprodukter, da den internationale efterspørgsel og værdi var skudt i vejret. Det har også været med til at underminere udbuddet i verdens næstmest folkerige land.

    I 2021 og 2022 stod Indien for lige under en fjerdedel af verdens samlede mælkeproduktion med mere end 210 millioner tons mælk.

  • 12 måneder siden

  • 12:34

    Ugandas parlament vedtager ny anti-LGBTQ-lovgivning

    Skrevet af adminSkrevet af Emil Gundel

    Ugandas parlament har vedtaget den mest vidtrækkende anti-LGBTQ-lov på det afrikanske kontinent, skriver Al-Jazeera. Den nye lovgivning i Uganda kriminaliserer ikke kun ikke-heteroseksuelle handlinger og forhold, men også ikke-binær identitet. 

    Fortalere for lovgivningen i parlamentet sagde, at lovene vil beskytte Ugandas traditionelle og kristne samfund.

    Loven skal ratificeres af Ugandas præsident Yoweri Museveni, før den træder i kræft. En anti-LGBTQ-lov blev erklæret ugyldig af Ugandas højesteret i 2013, fordi retten fandt, at lovgivningen var forfatningsstridig. Men en ny lovgivning blev vedtaget året efter. 

    2014 lovgivningen har ifølge Human Rights Watch ført til diskrimination, overgreb og betydeligt begrænset retssikkerhed i Uganda.

    Den nye lov kritiseres for at være i strid med Ugandas egen forfatning og de internationale konventioner om menneskerettigheder. Loven vil blandt andet betyde at:

    • LGBTQ-identitet vil blive straffet med op til 10 års fængsel.
    • Al ikke-heteroseksuel sex vil blive klassificeret som voldtægt, da loven ikke anerkender at der kan være givet samtykke.
    • Støtte, facilitering og udbredelse af ikke-heteroseksuelle og ikke-kønsbinære forhold og identitet bliver strafbart.
    • Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf for en HIV-smittet.
    • Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf, hvis der er personer under 18 år involveret.
  • 11:16

    Syv ud af de ti mest vandstressede lande findes i Mellemøsten og Nordafrika

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    I dag, den 22. marts, er FNs Verdensdag for Vand. Formålet med dagen er at sætte fokus på vigtigheden af rent drikkevand og gøre status over, hvilke udfordringer verden står over for i forhold til at skaffe adgang til rent drikkevand for alle.

    Ifølge UN Water lever 2,3 milliarder mennesker i såkaldt vandstressede lande. Det svarer til mere end en fjerdel af verdens befolkning.

    Vandstress opstår når den mængde af vand der anvendes i et land, overstiger mængden af vandressourcer. Det betyder helt enkelt, at grundvandsmagasinerne bliver tømt hurtigere, end de kan nå at blive genopbygget.

    Ifølge Al-Jazeera ligger syv ud af de ti mest vandstressede lande i Mellemøsten og Nordafrika. I de syv lande ligger det gennemsnitlige vandstressniveau på 820 procent. Det svarer til, at det årlige vandudtag er otte gange højere end vandforsyningen fra vedvarende ressourcer.

    Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater er de lande med de højeste vandstressniveauer i regionen.

    MENA-regionen har et overvejende tørt klima med lav nedbør og høje temperaturer. For at skaffe regionens indbyggere nok rent drikkevand, er flere lande, især i Golfen, afhængige af afsaltning – en proces, der fjerner salt fra havvand.

  • 12 måneder siden

  • 13:19

    Thailand holder parlamentsvalg den 14. maj

    Skrevet af Emil Gundel

    Thailands valgkommission har annonceret, at der vil blive holdt parlamentsvalg den 14. maj, skriver Reuters. Udmelding kom dagen efter, at Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, underskrev et dekret, der opløste parlamentet. 

    Den siddende pro-militære regering, ledet af statsminister Prayuth Chan-ocha, er dog ikke trådt af.

    Ifølge Al-Jazeera, står det største oppositionsparti, ledet af milliardæren Paetongtarn Shinawatra, til at besejre det siddende regeringsparti. Paetongtarn, som er datter og niece til to forhenværende statsministre, står ifølge den seneste meningsmåling til at få 38,2 procent af stemmerne.

    Det er det andet valg siden militær kuppet tilbage i 2014, og det første siden de voldsomme pro-demokratiske demonstrationer i 2020.

  • 10:10

    Xi Jinping fordømmer mord på ni kinesiske minearbejdere i CAR

    Skrevet af Søren Steensig

    Søndag blev en nyåbnet mine tæt ved byen Bambari i den Centralafrikanske Republik angrebet. Bevæbnede mænd dræbte ni kinesiske minearbejdere og sårede to, skriver BBC.

    Fra borgmesteren i Bambari lyder det, at oprørere fra gruppen Coalition of Patriots for Change (CPC) står bag. Men oprørsgruppen selv mener, at de russiske lejesoldater i Wagner-gruppen udførte angrebet.

    Wagner-gruppen har ikke kommenteret på beskyldningerne.

    Både Wagner og Kina har de senere år involveret sig massivt i ressource-rige afrikanske lande som den Centralafrikanske Republik. Her har Wagner-tropperne ifølge FN tidligere begået overgreb mod civile, fredsbevarende tropper, nødhjælpsarbejdere og journalister.

    Den kinesiske præsident Xi Jinping har udtalt, at de ansvarlige for angrebet skal “straffes hårdt” inden for lovens rammer. Det kinesiske udenrigsministerium opfordrer alle kinesiske statsborgere til at forlade farlige områder i landet, og det gælder “hele den Centralafrikanske Republik, undtagen hovedstaden Bangui.”

    Der har været adskillige angreb mod kinesere, der er i det centralafrikanske land for at bygge de mange projekter, den kinesiske stat er partner i. Udviklingsprojekterne tæller både udvinding af naturressourcer, men også infrastruktur som mobilnetværk.

  • 12 måneder siden

  • 16:37

    Intensiv ”manhunt” på sikh-separatist i Punjab

    Skrevet af Emil Gundel

    De indiske myndigheder har lukket for det mobile internet og sms-tjenester i Punjab provinsen og har arresteret over 100 personer i tre dages jagt på den selvudnævnte religiøse leder og sikh-separatist Amritpal Singh, rapporter Al-Jazeera

    Lørdag forsøgte politiet i Punjab at anholde Amritpal, men selvom hans bil-kortege blev stoppet i et de mange checkpoints, politiet havde opstillet, lykkedes det ham at undslippe efter en længere biljagt. Den foregik på strækning på over 20 kilometer og blev efter sigende livestreamet, beretter BBC.

    Arrestordren på Amritpal kom, efter at han og hans tilhængere angreb en politistation i udkanten af Amritsar med sværd, knive og skydevåben i sidste måned, da en af hans tilhængere var blevet anholdt. Adskillige politifolk blev såret under angrebet.

    Amritpal er leder af organisationen Waris Punjab De, der arbejder for oprettelsen af en selvstændig nation, Khalistan, for sikher, bestående af de indiske og pakistanske Punjab provinser. 

    Hans popularitet er steget i de seneste måneder, og hans budskaber om et hjemland for sikherne og en tilbagevenden til traditionelle værdier har mødt bred opbakning i Punjab provinsen.

    Det skyldes både den indiske regerings hindu-nationalistiske ideologi, som vækker stor bekymring hos Indiens religiøse minoritetsgrupper, og de store sociale og økonomiske problemer i Punjab, skriver BBC.

    I 1980erne var der en blodig uafhængighedskamp i Punjab provinsen mellem sikh-militser og den indiske regering. En konflikt, som kostede tusindvis af civile livet. Der er frygt for, at Waris Punjab De’s militante handlinger er tegn på, at en sekterisk konflikt igen vil blusse op, fortalte professor Parminder Singh til BBC.

    Selvom Amritpal Singh formodes at være på fri fod, har Waris Punjab De’s advokat meldt ud, at Amritpal er blevet anholdt, men ikke er blevet stillet for en domstol, fordi politiet planlægger at henrette ham i et iscenesat sammenstød.

  • 14:57

    FN´s Klimapanels synteserapport udkommet i dag

    Skrevet af Emil Gundel

    FN´s Klimapanels (IPCC) synteserapport er udkommet i dag samtidigt med, at der er klimaministermøde i København. Rapporten opsummerer seks rapporter, der er skrevet mellem 2018 og 2022, i et ikke fagligt sprog, og indeholder både en status over klimaforandringer og anbefalinger til, hvordan 2030-målsætningerne kan nås. Rapporten blev frigivet mandag klokken 14.

    Rapporterne bygger på den eksisterende globale forskning og har været igennem meget omfattende peer-reviews. Alligevel er rapporterne ikke kun et videnskabelige produkt, men er sammensat af både videnskabsfolk og 195 politiske delegerede. Særligt synteserapporten har udløst bekymring for, at den vil sætte politiske hensyn over videnskabelig konsensus.

    Synteserapporten bygger på tre undersøgelsesrapporter og tre temarapporter:

    Den seneste rapport, Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change, udkom den fjerde april 2022. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

    Den foregående rapport, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, udkom den 28. februar 2022. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

    Den tredje undersøgelsesrapport, Climate Change 2021: the Physical Science Basis, udkom den niende august 2021. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

    Den sidste specialrapport, The Ocean and Cryosphere in a Changing Climate, udkom i September 2019. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

    Den anden special rapport, Climate Change and Land, udkom I august 2019. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

    Den første specialrapport, Global Warming of 1.5°C, udkom i oktober, 2018. 

    Læs mere om den rapport på Globalnyt her.

  • 13:10

    Jordskælv i Ecuador dræber 15

    Skrevet af Emil Gundel

    Natten mellem lørdag og søndag blev det sydlige Ecuador ramt af et jordskælv, beretter BBC. Jordskælvet havde sit epicenter seks kilometer uden for Balao i Guayas-provinsen, som ligger cirka 80 kilometer fra Ecuadors næststørste by, Guayagil.

    14 mennesker omkom i Ecuadors Guayas, El Oro og Azuay-provinser, mens en fireårig pige omkom i det nordlige Peru.  Ifølge Mercopress  er 446 tilskadekomne blevet tilset på hospitaler i Ecuador, hvoraf 252 kunne udskrives samme dag.

    Der har været omfattende skade på bygninger og infrastruktur, og mange boliger, erhvervsejendomme og broer er helt kollapset. 

    Ifølge det amerikanske USGS lå jordskælvet på 6,7 på Richterskalaen, mens det ifølge Peru’s Geofysiske Institut (IGP) lå på 7,0. Der har været et efterskælv på 4,8.

    Siden 1950 er flere end 5.700 mennesker omkommet som følge af jordskælv i Ecuador. Tilbage i 2016 kostede et jordskælv på 7,8 flere end 700 mennesker livet.

  • 11:26

    Talibans ledelse i kamp mod nepotisme

    Skrevet af Laurits Holdt

    Lederen af Afghanistans Taliban-bevægelse, Hibatullah Akhundzada, har beordret ledere ned gennem bevægelsens – og dermed statens – hierarkier til holde op med at ansætte deres sønner og andre familiemedlemmer i det offentlige. Og dem, der allerede er blevet ansat, skal fyres. Det skriver BBC.

    Da bevægelsen tog magten i landet i august 2021, blev chefer i offentlige institutioner i flere tilfælde smidt ud, mens andre stak af. Der verserer historier om, at uerfarne blev ansat i stedet – ansat på grund af personlige forbindelser frem for kvalifikationer.

  • 12 måneder siden

  • 13:37

    Mindst 22 mennesker dræbt ved kloster i Myanmar

    Skrevet af Søren Steensig

    En obduktion viser, at mindst 22 mennesker, heraf tre buddhistiske munke, blev skudt på klos hold ved et kloster. De nye oplysninger er ifølge militærjuntaens kritikere et tegn på, at styrets tropper har massakreret civile, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    En talsmand for regeringen siger, at hæren har kæmpet mod oprørsgrupper i den sydlige Pinlaung-region, men at tropperne ikke har skadet civile. Ifølge regeringen er de civile blevet skudt af oprørsgruppen Karenni Nationalities Defense Force (KNDF), som rykkede ind i byen, efter regeringstropperne havde forladt den.

    En talsmand fra KNDF hævder det modsatte. Han henviser til en video, hvor KNDF-tropperne finder de livløse kroppe med skudsår i hovederne og på overkroppene, da de ankommer til byen Nan Neint, efter regeringstropperne har trukket sig ud.

    Obduktionen er foretaget af Dr. Ye Zaw, som også er en del af National Unity Government, en eksilregering, der blev dannet, efter militæret i februar 2021 kuppede det demokratisk valgte parlament. Siden er juntaen flere gange blevet beskyldt for overgreb mod landets civilbefolkning.

  • 13:07

    Colombia producerer nu rekordmeget kokain

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Efterspørgslen på kokain er steget markant efter Covid-19, og det har fået produktionen af det hvide pulver til at nå et rekordhøjt niveau, viser en ny rapport fra FNs kontor for narkotika og kriminalitet.

    Ifølge rapporten steg dyrkningen af kokablade med 35 procent mellem 2020 og 2021. Og i samme periode begyndte flere og flere smuglere at bruge internationale posttjenester til at få narkotika ud til forbrugerne, blandt andet på grund af restriktioner på passagerflyvninger. I blandt andet Storbritannien har der været en betydelig stigning i beslaglæggelser af kokain i pakke- og postforsendelser.

    Selve efterspørgslen på kokain faldt imidlertid under pandemien, hvor natklubber og barer blev lukket. Men ifølge rapporten har corona-dykket haft minimal indflydelse på de langsigtede tendenser.

    I en kommentar til rapporten fortæller FNs forsknings- og trendchef Angela Me, at udbuddet af kokain er steget i Sydamerika, efterhånden som kriminelle grupper har taget kontrol over områder, der tidligere var drevet af Colombias oprørsgruppe Revolutionary Armed Forces of Colombia. Det har ført til konkurrence mellem grupper, der i sidste ende får produktionen til at stige, skriver BBC.

  • 11:47

    Civilsamfundspuljen får ansøgninger på i alt 89 millioner kroner

    Skrevet af Redaktionen

    Til Civilsamfundspuljens ansøgningsfrist 8. marts modtog Civilsamfund i Udvikling (CISU) i alt 36 ansøgninger, som samlet har ansøgt om i alt 89 millioner kroner. Der er dermed fortsat pres på puljen, som til marts-runden har i alt 33 millioner kroner til udviklingsindsatser, skriver CISU i deres nyhedsbrev.  

    12 af de indsendte ansøgninger har ansøgt om et beløb på under en million kroner, hvilket betyder, at de er sikret en godkendelse, hvis de vurderes støtteværdige.

    Civilsamfundspuljen har til formål at gøre fattige og udsatte grupper i stand til selv at arbejde med forhold, som de selv anser for vigtige, relevante og nødvendige, for at forbedre deres levevilkår i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Puljen kan søges af folkelige organisationer forankret i Danmark, der samarbejder med en eller flere lokale partnere i udviklingslande. 

    For de øvrige 24 ansøgninger gælder det, at de både skal vurderes støtteværdige og have en høj score for at få en bevilling. Alle ansøgninger vil få svar senest den 16. maj.

  • 12 måneder siden

  • 13:42

    Cyklonen Freddy har nu slået 225 ihjel i Malawi

    Skrevet af Søren Steensig

    Den tropiske cyklon Freddy, der efter alt at dømme er den længstvarende nogensinde af sin slags, ramte igen Malawi den 11. marts. De kraftige vindstød og den voldsomme nedbør har nu kostet 225 mennesker livet i det sydøstafrikanske land, skriver Anadolu Agency.

    På et pressemøde onsdag bad præsident Lazarus Chakwera om støtte fra det internationale samfund, efter mindst 90.000 mennesker ifølge myndighedernes oplysninger har måttet flygte fra deres hjem. 707 mennesker er blevet indlagt med skader efter stormen, og 41 er fortsat savnede.

    Cyklonen Freddy ramte første gang det sydøstlige Afrika i februar og har siden ramt både Madagaskar, Mozambique, Zimbabwe og Malawi igen. Nødhjælpsorganisationer frygter, at de store vandmasser yderligere kan øge risikoen for kolerasmitte, særligt i Malawi.

    Cyklonen har slået mindst 307 mennesker ihjel i alt: 225 i Malawi, 63 i Mozambique, 17 i Madagaskar og to i Zimbabwe.

  • 12:33

    Frygt for at børn kidnappes fra jordskælvsområder i Tyrkiet

    Skrevet af Laurits Holdt

    Når katastrofer rammer og samfund kastes ud i kaos, er der risiko for at bortkomne børn bliver kidnappet og bortadopteret af lyssky personer og organisationer.

    Frygten for netop det fik forældre til at stimle sammen om redningsarbejdere i den tyrkiske by Kahramanmaraş efter det voldsomme jordskælv, som forårsagede store ødelæggelser i det sydvestlige Tyrkiet og nordlige Syrien den 6. februar.

    Ifølge det arabiske medie Daraj skete det i mindst et tilfælde, at forældre og andre familiemedlemmer opholdt sig alt for tæt ved bygninger, som var i fare for at styrte sammen. Det gjorde de angiveligt af frygt for, at deres børn skulle blive kidnappet, når og hvis de blev reddet ud fra murbrokkerne.

    At frygten ikke var ubegrundet underbygges af, at både de tyrkiske og de syriske myndigheder har udsendt advarsler om, at kriminelle grupper rent faktisk forsøger at kidnappe børn i katastrofeområderne.

  • 11:40

    Honduras klar til at skifte Taiwan ud med Kina

    Skrevet af Emil Gundel

    Honduras Præsident Xiomara Castro har meldt ud, at hun har bedt udenrigsminister Eduardo Reina om at åbne officielle diplomatiske relationer med Kina, skriver Al-Jazeera. Kina tillader ikke, at lande, de har diplomatiske forhold med, også anerkender Taiwan som et selvstændigt land. Taiwan står derfor til at miste anerkendelsen fra en af de kun 14 tilbageværende nationalstater, der officielt anerkender den østasiatiske ø som en stat.

    Castro sagde allerede tilbage i 2021,at hun ville foretrække bånd til Kina fremfor Taiwan, men valgte senere at ændre kurs. Siden har Kina blandt andet lånt Honduras 300 millioner dollar (omkring 2,1 milliarder kroner) til at bygge et vandkraftværk, og endnu et lån af den størrelse er under forhandling.

    Kina har arbejdet intensivt for at isolere Taiwan, siden Tsai Ing-Wen blev valgt til præsident for Taiwan for første gang tilbage i 2016. Med Honduras har ni lande nu brudt deres bånd med Taiwan siden Tsai tiltrådte. I samme periode har Taiwan kun åbnet nye diplomatiske forbinder med den ikke-anerkendte nation Somaliland.

    Castros udmelding kommer kun en måned før præsident Tsais planlagte rejse til lande i Mellemamerika og USA. Her skal præsidenten blandt andet mødes med Kevin McCarthy, forperson for den amerikanske kongres. Da Tsai mødtes med den tidligere forperson, Nancy Pelosi, i Taipei sidste år, udløste det voldsomme reaktioner fra Beijing.

    Uden Honduras vil Taiwan kun være anerkendt af 13 ud af de 193 stater i FN: Eswatini, Vatikanstaten, Belize, Guatemala, Haiti, Paraguy, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Marshalløerne, Palau, Nauru og Tuvalu.

  • 11:04

    Indiske landmænd protesterer i gaderne, mens løg rådner på markerne

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Tusindvis af landmænd i den vestindiske delstat Maharashtra har begivet sig ud på en 200 kilometer lang protestmarch til Mumbai. De protesterer over, at prisen på løg er styrtdykket i løbet af de sidste par uger, skriver BBC.

    På Namdev Thakares familiegård i Nashik-distriktet ligger rækker af løg og rådner. Landmanden fortæller til BBC, at han ikke vil bruge penge på at hyre arbejdere til at høste løgene og få dem ud på markedet, fordi han alligevel ikke kan dække omkostningerne.

    Frustrationen har bredt sig hos løgdyrkerne. En landmand har brændt sine afgrøder i desperation, mens andre har sendt pakker med løg til premierminister Narendra Modi i et forsøg på at tiltrække opmærksomhed.

    Med omkring 24 millioner tons årligt er Indien verdens næststørste producent af løg, lige i hælene på Kina. Delstaten Maharashtra står for mere end halvdelen af ​​produktionen. Omkring 10-15 procent af den landsdækkende produktion eksporteres til andre lande.

    Protesterne har fået myndighederne til at annoncere, at de vil bidrage med økonomisk hjælp til løgproducenterne. Men landmændene har afvist forslaget og sagt, at de vil fortsætte deres protester.

  • 12 måneder siden

  • 16:26

    Konflikt i DR Congo driver hundredtusinder på flugt

    Skrevet af Emil Gundel

    Mindst 300.000 mennesker blev ifølge tal fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, drevet på flugt i den Demokratiske Republik Congos Nord-Kivu-provins alene i februar. UNCHR, Læger Uden Grænser og andre organisationer klager over manglende støtte til at håndtere den eskalerende konflikt mellem regeringsstyrker, fredsbevarende tropper fra East African Community og M23-oprørsgruppen.

    Det estimeres, at mindst 800.000 mennesker er blevet drevet på flugt siden marts sidste år, hvor M23 bevægelsen igen blev aktiv efter næsten 10 års pause. Oprørsbevægelsen er angiveligt støttet og finansieret af Rwandas regering.

    En fredsaftale mellem M23 og DRC’s regering trådte i kraft tirsdag sidste uge, men blev brudt allerede inden ugen var omme. Begge parter beskylder modparten for at have brudt freden først.

    DRC er et af de mest konfliktramte lande i Afrika, og ifølge FN er der 5,8 millioner internt fordrevne og over 800.000 flygtninge fra landet. Situationen er meget kompleks, og udover M23 er der mere end 120 andre oprørsgrupper i DRC.

    UNHCR har meldt ud, at de kun har fået finansieret otte procent af deres DRC-budget for 2023, mens Røde Kors advarer om, at manglende støtte fra internationale donorer kan føre til en regulær humanitær katastrofe.

  • 12:04

    Ny stor Ukrainefond tager 1,2 mia fra udviklingsbistanden

    Skrevet af Laurits Holdt

    Onsdag vedtog Folketinget at etablere en ny fond på syv milliarder kroner, som skal støtte Ukraine. Fonden skal bruges både til militær, civil og erhvervsmæssig støtte, skriver DR. Alle folketingets partier står bag aftalen undtagen Enhedslisten og Alternativet, der ikke er med i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.

    Af de syv milliarder kroner afsættes 5,4 milliarder til militær støtte. 400.000 millioner afsættes til at støtte virksomheder, der vil eksportere til Ukraine. De resterende 1,2 milliarder kroner afsættes til civil og humanitær hjælp. Disse midler bliver taget fra udviklingsmidlerne, og det har allerede mødt kritik.

    Udviklingsorganisationen CARE skriver på Twitter: ”Selvfølgelig skal DK støtte Ukraine, men ikke med penge fra udviklingsbistanden. Verdens fattigste med samme store, akutte behov skal ikke betale. Der er overskud på statsfinanserne – vi har råd.”

    Alternativets udviklingsordfører Sasha Faxe skriver samme sted: ”Meget vigtigt at støtte Ukraine, men stærkt problematisk at tage 1,2 mia fra udviklingsbistanden til formålet. Udviklingsbistand skal være øremærket det globale syd.”

    De Radikales leder, Martin Lidegaard, er enig med Sasha Faxe i at det er problematisk at bruge midler fra udviklingsbistanden.

    ”Men vi vil selvfølgelig gerne være med til at støtte Ukraine. Derfor er vi med,” siger han ifølge Ritzau.

  • 10:56

    Pakistan: Mange såret ved forsøg på at anholde eks-premierminister

    Skrevet af Søren Steensig

    Politibetjente bruger tåregas og vandkanoner mod tilhængere af den afsatte premierminister Imran Khan, som har taget opstilling uden for hans hjem, skriver ABC News. Mindst 35 af Khans tilhængere er angiveligt sårede, mens 100 betjente ifølge de lokale myndigheder er kommet til skade under sammenstødene.

    Sammenstødene begyndte tirsdag, da betjentene rykkede frem mod Khans hus for at pågribe ham, efter han ikke mødte op til en retssag sidste uge. Khan er anklaget for under sin tid som premierminister at have solgt gaver, han fik i embedsmedfør.

    I en video tirsdag hævdede Imran Khan, at han var indstillet på at rejse til Islamabad under betingelserne i hans arrestordre, men at politiet ikke havde accepteret. I Højesteretten har Khans advokater argumenteret for at få suspenderet arrestordren, og en afgørelse var forventet onsdag.

    Khan har flere gange udtalt, at korruptionssagerne mod ham er politisk motiverede med henblik på at underminere ham og hans parti op til Pakistans valg i efteråret. Den tidligere cricket-stjerne blev i april 2022 afsat som premierminister efter et mistillidsvotum i parlamentet, hvor oppositionen beskyldte ham for undertrykkelse af politiske modstandere og dårlig forvaltning af landets kriseramte økonomi.

    Læs også: Folkemængde vil beskytte Pakistans tidligere premierminister mod fængsling

    Parlamentsmedlemmet Marriyum Aurangzeb siger, at anklagerne og arrestordren ikke er politisk motiverede, og at betjentene udelukkende handler efter retssystemets forskrifter. Hun beskylder Khan for at bruge sine partimedlemmer samt kvinder og børn som menneskelige skjold.

  • 10:53

    Libanons økonomiske nedsmeltning fortsætter

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Tirsdag den 14. marts oversteg den amerikanske dollar en kurs på 100.000 libanesiske pund. Libanons nationalvaluta har aldrig været mindre værd, skriver Al-Jazeera.

    Det libanesiske pund er styrtdykket med mere end 98 procent i forhold til den amerikanske dollar, siden landet gik ind i en økonomisk krise i 2019 efter årtier med statsstøttet korruption og ringe forvaltning af økonomien.

    Valutaens dyk er blot den seneste dystre milepæl i landets økonomiske krise, der har skubbet tre fjerdedele af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.

    De libanesiske banker, der også går under navnet ‘zombiebanker’, har længe har haft begrænsninger på, hvor meget folk kan få lov til at hæve. Det har fået flere frustrerede libanesere til at forsøge at røve banker – ikke for at stjæle andres penge, men for at få adgang til egne opsparinger.

    Samme dag som valutaen tog sit dyk, lukkede de libanesiske banker endnu engang, da medarbejdere valgte at genoptage den strejke, der begyndte i februar måned.

    På trods af krisens alvor, har den politiske elite, som i vid udstrækning har fået skylden for landets økonomiske kollaps, undladt at gøre noget for at kontrollere valutaens frie fald.

  • 12 måneder siden

  • 14:25

    Tawian er midt i en historisk æggekrise

    Skrevet af Emil Gundel

    Taiwan mangler mere end halvanden million æg hver dag, beretter Taipeitimes. Det er den foreløbige kulmination på den såkaldte ‘æggekrise’, der hærger flere lande i Sydøstasien og USA.

    Krisen startede i begyndelsen af 2022, og den taiwanesiske regering er gået ind i sagen. Det er blandt andet blevet aftalt at importere mere end fem millioner æg og 360,000 kyllinger fra Australien, ligesom myndighederne nu giver tilskud til landmænd for at øge mængden af æglæggende høns.

    Chen Chi-chung, Taiwans landbrugsminister, har sagt at krisen vil fortsætte indtil december i år, selvom myndighederne forudser en stigende produktion fra omkring juni.

    Æggekrisen skyldes dels det usædvanligt koldt vejr på øen, men den helt store årsag er H5N1-strengen af fugleinfluenza. Sygdommen har fået myndighederne til at aflive mere end en million høns for at forhindre yderlig spredning af virussen.

    Fugleinfluenzaen har også ramt andre lande hårdt. Malaysia, der ellers var et stort æggeeksporterende land, er nu blevet til en stor importør af æg fra Indien. I USA er der at tale om at indføre nye obligatoriske vaccinationer af hønsebestande, efter at mange millioner er fugle er døde af H5N1 siden 2022.

    I Danmark har H5N1-fugleinfluenzaen ramt mindre hårdt, men et udbrud på Lolland tilbage i marts sidste år nødvendiggjorde aflivningen af 36,000 kalkuner.

  • 13:38

    KU-forskere opfinder ny metode til at gå klimakreditter efter i sømmene

    Skrevet af Redaktionen

    Forskere fra Københavns Universitet og NASA har udviklet en metode, som har kortlagt flere milliarder træer og deres kulstofoptag i Afrika, fremgår det af en ny rapport i tidsskriftet Nature. Metoden kan fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter har en positiv effekt på antallet af træer, og om initiativer for naturgenopretning virker.

    Forskerne har gennemgået 300.000 satellitbilleder af Sahel-regionen i meget høj opløsning, som de har sammenstykket til en mosaik, der viser antallet af træer fra oven. Derefter har de med kunstig intelligens trænet en af NASAs supercomputere til at genkende eksempelvis et akacietræ på sin flade krone.

    Kortlægningen viser, at Sahel-regionen, som er et af verdens tørreste områder uden at være decideret ørken, har næsten 10 milliarder træer. Træerne lagrer i dag 840 millioner tons kulstof ifølge forskernes målinger, som blandt andet baserer sig på vægten af det enkelte træ.

    Ifølge professor Rasmus Fensholt, som har været en central del af forskningen, kan den nye metode blive et vigtigt redskab, når virksomheder og andre ønsker at betale for deres CO2-udledning. Enten i form af nye træer eller ved at betale landmænd for at undlade at fælde træer på deres jord.

    ”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt,” lyder det i en pressemeddelelse.

  • 11:22

    Colombia rykker tættere på “total fred” efter forhandlinger

    Skrevet af Emil Gundel

    Der er store fremskridt i forhandlingerne om våbenhvile og demobilisering mellem den colombianske regering og den militante gruppe ELN. Det udmeldte parterne efter den anden runde af forhandlinger i Mexico fredag, skriver Al-Jazeera.

    ELN er den største tilbageværende venstreorienterede militante organisation i Colombia med omkring 2.500 medlemmer. Tidligere fredsforhandlinger imellem gruppen og de skiftende højreorienterede regeringer er alle gået i vasken.

    Gustavo Petro, der er Colombias første centrum-venstre præsident, blev valgt på en platform om social retfærdighed og såkaldt ”total fred” gennem våbenhviler og demobilisering.

    Læs også: Fred og kokain i Colombia

    Mindst 22 af de flere end 50 væbnede grupper i Colombia har meldt ud, at de er villige til at forhandle med regeringen. Senest har den store paramilitære gruppe AGC angiveligt hyret advokater til at forhandle med regeringen.

    Enkelte eksperter frygter, at Petros ambitiøse løfter om reformer kan føre til flere konflikter.

    Præsidentens hårde retorik mod store multinationale selskaber kan inspirere de økonomisk hårdt pressede lokalbefolkninger til at tage sagen i egen hånd i kampen mod udbytning.

    Den 3. marts tog vrede demonstranter 79 betjente og ni medarbejdere fra olieselskabet Emerald Energy til gidsel. To mennesker mistede livet, inden gidslerne blev løsladt dagen efter. Det er endnu uklart, om den voldelige demonstration var inspireret af Petros retorik mod udvindingsindustrien og multinationale selskaber.

  • 10:30

    Dansk ngo køber grund til aktivitets- og sundhedscenter i Cambodja

    Skrevet af Redaktionen

    Sammen med en lokal kirke vil Luthersk Mission bygge et kristent center 40 kilometer uden for byen Siem Reap. Det skal skabe liv og glæde for godt 40.000 familier, som myndighederne tvinger til at flytte dertil, lyder det i en pressemeddelelse.

    ”Vi har været derude flere gange og se området, og hver eneste gang ser man militærlastbiler køre derud med en familie og deres ejendele på ladet,” fortæller Johannes Jensen, der er udsendt som missionær af Luthersk Mission.

    Området uden for Siem Reap ligger øde, har ikke kloakering eller vand og meget ringe el-forsyning.

    Luthersk Mission har i samarbejde med den lokale kirke købt en grund, hvor planen er at opføre et center med aktivitets-, undervisnings- og sundhedstilbud til de 40.000 tvangsflyttede cambodjanere.

    Kirken i Siem Reap har søgt penge primært fra fonde, danske virksomheder og private personer. Indtil videre er der samlet nok ind til at købe grunden og formentlig også til opstart af byggeriet. Købsaftalen er foreløbigt betinget, men Johannes Jensen regner med at få skødet inden for få uger

  • 12 måneder siden

  • 16:40

    Ny rapport: 5,4 millioner mennesker vil blive fordrevet de næste to år 

    Skrevet af Redaktionen

    I 2023 vil 1,9 millioner blive fordrevet, og næste år vil yderligere 3,5 millioner mennesker blive tvunget til at flygte fra deres hjem. Det betyder, at antallet af fordrevne i 2024 vil være mere end fordoblet fra 48 millioner i 2015 til mere end 100 millioner i 2024, lyder det i DRC Dansk Flygtningehjælps Global Displacement Forecast 2023-rapport.

    Den nye rapport viser også, at kløften mellem humanitære behov og finansiering er vokset til et rekordhøjt niveau med en manglende dækning på 23 milliarder dollar (mere end 160 milliarder kroner) i 2022.

    Rapporten understreger, at fordrivelse oftest sker i lande med kriseramte regeringer og problemer på andre områder som konflikter og vold mod civile. De eksisterende kriser forværres yderligere af klimaforandringer og nedbrydelse af miljøet.

    “Vi er nødt til at se i øjnene, at kriserne ikke forsvinder af sig selv. Dette er vores tredje prognoserapport, og den viser, at antallet af fordrevne stiger meget hurtigt sammen med antallet af konflikter og klimarelaterede problemer,” lyder det fra Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

    Rapporten bygger på fordrivelsesprognoser lavet med Foresight-modellen – en kunstig intelligens-model udviklet sammen med IBM for mere præcist at forudsige fremtidige fordrivelser.