10 måneder siden
-
14:00
Vrede i Senegal efter udskydelse af valg
Senegals præsident Macky Hall sagde i weekenden, at han ønsker det kommende præsidentvalg udskudt på ubestemt tid. Udmeldingen har skabt uro i landet.
Hall har sagt, at udskydelsen sker på baggrund af problemer med kandidatlisten, skriver France 24. Valget, som skulle afholdes 25. februar, kan udskydes i op til seks måneder. For at vedtage udskydelsen kræver det, at tre femtedele af de 165 medlemmer af parlamentet støtter det.
Forslaget har udløst voldelige gadeprotester i Dakar, som er Senegals hovedstad, og sikkerhedsstyrker har brugt tåregras mod demonstranterne. USA, EU og Frankrig har opfordret til, at valget bliver afholdt hurtigst muligt.
Det er første gang siden 1963 at et valg er blevet udskudt i Senegal. Landet er et af de få afrikanske lande, der aldrig har oplevet et kup.
-
11:48
Chile i undtagelsestilstand efter voldsomme skovbrande
Myndighederne i Chile oplyser, at mindst 112 har mistet livet i skovbrande i den centrale del af landet. Desuden meldes flere hundrede mennesker savnet, skriver Al Jazeera.
Skovbrandene har især hærget byerne Viña del Mar og Valparaíso, der ligger lige ud til Stillehavet. I den østlige udkant af Viña del Mar, der er et populært turistområde og kendt for sine årlige musikfestivaler, står flere kvarterer i flammer. Det tørre og varme vejr, samt kraftig vind har fået brandene til at sprede sig.
Naturbrande er ikke ualmindelige i Chile. Omkring 27 mennesker omkom under en hedebølge i den sydlige del af landet sidste år.
Læs også: Hedebølge i Sydamerika: Vintertemperaturer helt op til 40 grader
Landets præsident, Gabriel Boric, har advaret om, at dødstallet må forventes at stige.
-
10:17
22-årigt stjernefrø vinder første Grammy i ny Afrika-kategori
Afrikansk musik behøver ikke sin egen Grammy-kategori for at være relevant. Ikke desto mindre fik kontinentets mange stjerner endnu en mulighed for at eksponere sig med den første afrikanske Grammy-kategori, nemlig Best African Performance.
Og det var ikke en af de nigerianske Afrobeats-sværvægtere Burna Boy eller Davido, der løb med statuetten. Det blev den 22-årige sydafrikanske singer-songwriter Tyla med sin nye single Water, der er gået verden rundt og på nuværende tidspunkt har knap 400 millioner afspilninger på Spotify.
Læs også: Torsdag indtager “den afrikanske kæmpe” Roskilde med afropoppen og hele Lagos i ryggen
Water er at finde på Tylas første selvbetitlede album, som udkommer 22. marts.
Grammy har i mange år haft en kategori for bedste globale musik, men i år var første gang, Afrika fik sin egen kategori
10 måneder siden
-
14:19
Danmarks Indsamling rundede 100 millioner
Årets Danmarks Indsamling endte på 102.130.401 kroner, da det store indsamlingsshow rullede over skærmen på DR1 lørdag aften og samlede ind til børn, der lider af sult og fejlernæring.
Midlerne fra indsamlingen går til de 12 organisationer, som er udvalgt til at deltage. Det drejer sig om Unicef, SOS Børnebyerne, Røde Kors, Red Barnet, PlanBørnefonden, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Care.
-
13:16
En af det sydlige Afrikas store statsmænd er død
Hage Geingob, præsident og tidligere premierminister i Namibia, døde søndag på et hospital i hovedstaden Windhoek. I januar oplyste han, at han gennemgik behandling for kræft. Han blev 82 år. Det skriver avisen The Namibian.
Han var en af sit lands helt store politiske profiler. Da Namibia blev selvstændigt i 1990 efter mange års sydafrikansk besættelse, blev Geingob landets første premierminister. Han sad på posten i 12 år og vendte tilbage i 2012 indtil 2015, hvor han blev valgt til landets præsident. Han blev genvalgt i 2019.
Han levede i eksil i 27 år, før han vendte hjem i 1989. Han boede først i nabolandet Botswana og flyttede så til USA og opholdt sig også i Storbritannien, hvor han opnåede en ph.d.-grad i statskundskab.
Geingob var veteran i kampen mod det hvide mindretalsstyre, kendt som ’apartheid’. Namibia var en tysk koloni indtil Første Verdenskrig, hvor Sydafrika besatte det. Det sydafrikanske regime indførte et racebaseret system, som landet selv havde. I 1960’erne begyndte organisationen SWAPO at føre guerillakrig mod det hvide styre. Da Sydafrika blev demokratisk og Namibia blev selvstændigt, vandt SWAPO landets første demokratiske valg og har siddet på magten siden. Partiets popularitet er dog faldet i de seneste år. Siden selvstændigheden har der været regelmæssige valg, og landet betegnes som et af Afrikas mest demokratiske.
SWAPO var tæt allieret med ANC i Sydafrika og andre befrielsesbevægelser i det sydlige Afrika. Som præsident støttede Geingob også den sydafrikanske sag mod Israel om muligt folkemord i Gaza.
Vicepræsident Nangolo Mbumba overtager ifølge landets grundlov præsidentposten. Der er valg til både parlament og præsidentposten i november.
10 måneder siden
-
16:21
Grufuld rekord for internt fordrevne i Sudan
Borgerkrigen i Sudan har sendt millioner på flugt og har resulteret i en grum rekord: Med ni millioner internt fordrevne har Sudan overgået selv Syrien, hvad angår antallet af internt fordrevne – det vil sige folk, der har måttet forlade deres hjem, men stadig opholder sig inden for landets grænser. Først når man flygter ud af sit land, bliver man officielt ‘flygtning’.
I alt er 10,7 millioner drevet på flugt i Sudan, oplyser FN-organisationen IOM på det sociale medie X. Ud over de ni millioner internt fordrevne er der 1,7 millioner, som er flygtet ud af landet – hovedsageligt til nabolandene.
To tredjedele af de mange fordrevne og flygtninge er sendt på flugt på grund af den igangværende borgerkrig, der begyndte i april 2023, skriver Human Rights Watch.
De mange mennesker på flugt er blot et aspekt af landets enorme humanitære krise. FN vurderer, at mere end 20 millioner oplever alvorlige sultproblemer, 70 procent af hospitalerne i de konfliktramte områder er ude af drift, og omkring 19 millioner børn har ikke mulighed for at komme i skole.
-
11:19
FN beder verdens lande om 27 milliarder kroner til Yemen
FN appellerer til verdens donorer om 2,7 milliarder dollars til humanitære indsatser i det krigshærgede Yemen. Derudover mangler man 1,3 milliarder til bæredygtig udvikling, hvilket bringer den samlede appel op på 4 milliarder dollar svarende til 27 milliarder kroner.
I Yemen anslås det af FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats OCHA, at 17,6 millioner mennesker risikerer at havne i akut madusikkerhed i år, og de fleste bor i den nordlige del af landet, som er styret af Houthi-gruppen, som på det seneste har gjort sig bemærket ved at angribe containerskibe på deres vej gennem Suez-kanalen.
FN’s humanitære koordinator for Yemen, Peter Hawkins, siger til nyhedsbureauet Reuters, at de 2,7 milliarder efterspurgte dollar er mere realistisk end de 4,3 milliarder dollar, organisationen bad om sidste år, hvor kun omkring 40 procent blev efterkommet.
“Vi må ikke vende Yemens befolkning ryggen. Jeg beder donorer om fortsat og øjeblikkelig støtte til at redde liv, bygge modstandsdygtighed og finansiere bæredygtige indgreb,” siger han.
Ifølge OCHA oplever landet lige nu den højeste andel af underernæring nogensinde.
-
10:37
Kina styrker i al stilhed de diplomatiske bånd til Taliban
Mens store dele af verden fortsat boykotter Taliban-ledelsen, styrker Kina i al stilhed sine diplomatiske og økonomiske bånd til Afghanistan.
Ifølge det norske medie Panorama Nyheter har Taliban-ledelsen det seneste år snakket varmt om samarbejdet med Kina og aftaler om kinesisk minedrift og infrastrukturprojekter i landet.
De kinesiske investeringer i Afghanistan lader sig ikke skjule, og de kommer begge lande til gode, påpeger analytikere og diplomater. Blandt andet har landene senest været i dialog om Mes Aynak 40 kilometer fra Kabul, som er verdens næststørste forekomst af kobber.
“Det islamske emirat Afghanistan er udfordrende terræn, men Kina plejer at gå veje, ingen andre går for at skaffe sig fordele,” siger analytikeren Valerie Niquet i den franske tankesmia Fondation pour la recherche stratégique (FRS) til Panorama.
“Kineserne giver afghanerne en hånd, og de har brug for al den hjælp, de kan få, siger hun.
I september blev Kina det første land siden Talibans magtovertagelse i 2021 til at udnævne en ny ambassadør i Kabul. Beijing har ikke formelt anerkendt Taleban som Afghanistans magthavere.
10 måneder siden
-
16:28
Dansk Røde Kors er Danmarks mest kendte ngo
Udenrigsministeriet udgav tirsdag sin årlige rapport “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”, og der er godt nyt til flere af de danske organisationer.
Ifølge rapporten er kendskabsgraden for en del af organisationerne nemlig steget sammenlignet med sidste år. Det gælder Red Barnet, Unicef, Folkekirkens Nødhjælp, PlanBørnefonden, WWF Danmark og Sex & Samfund, der alle er steget med mindst fire procentpoint .
Det er dog Dansk Røde Kors, der løber med titlen som den organisation, flest danskere (85 procent) kender eller har hørt om i forbindelse med udviklingssamarbejde. På de efterfølgende pladser finder man Red Barnet, Unicef og Læger Uden Grænser. I den anden ende af skalaen ligger International Media Support og ADRA Danmark, som kun 1 procent af danskerne kender til eller har hørt om i forbindelse med udviklingssamarbejdet.
Udenrigsministeriets rapport “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål” -
14:52
Hemmeligt spionprogram var rettet mod Venezuelas øverste ledelse
Et amerikansk spionprogram har sendt undercover-agenter til Venezuela. Agenterne skulle overvåge og indsamle information om narkotikahandel i landet.
Det hemmelige dokument, som nyhedsbureatet AP har fået adgang til, beskriver en fortrolig operation, der har strukket sig over flere år. Formålet med spionprogrammet var, at indsamle information, der kunne bruges mod præsident Nicolás Maduros indercirkel.
USA erkender, at spionprogrammet måske er et brud på international ret, skriver AP. Men selvom det er uklart, om USA overhovedet kan retsforfølges for sin optræden, kan afsløringen forværre landets allerede anstrengte forhold til den venezuelanske regering.
Det hidtil ukendte dokument blev udformet i 2018, midt i den daværende præsident Donald Trumps kampagne mod den venezuelanske præsident.
-
13:16
Armenien bliver medlem af Den Internationale Straffedomstol
Armenien blev i torsdags officielt en del af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Rusland, som ellers har været en af Armeniens tætte allierede, kalder det for “uvenligt”.
I 1998 blev 120 lande enige om at etablere ICC. Det er den første internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.
Domstolen udstedte i marts en arrestordre på den russiske præsident Vladimir Putin, blandt andet på baggrund af krigen i Ukraine. Det vil sige, at man i Armenien er forpligtet til at arrestere Putin, hvis han rejser ind i landet. Det russiske udenrigsministerium har fordømt beslutningen, skriver France 24.
Den armenske statsminister Nikol Pashinyan har sagt, at beslutningen ikke var rettet mod Rusland, men Aserbajdsjan. Armenien og Aserbajdsjan har kæmpet om Nagorno-Karabakh-enklaven i årtier.
Læs også: “Denne gang er flugten permanent”: Det armenske eksodus fra Nagorno-Karabakh
-
11:41
Hongkong vil stramme kontroversiel sikkerhedslov
Regeringen i Hongkong foreslår at vedtage en stramning af landets sikkerhedslov, der vil udvide rammerne for, hvornår handlinger kan retsforfølges som forræderi, anstiftelse af oprør, tyveri af statshemmeligheder, sabotage og spionage. Indførelsen af den såkaldte Artikel 23 blev allerede foreslået i 2003, men forkastet igen, efter store folkemængder gik på gaden for at demonstrere mod, hvad de anså for et angreb på deres borgerrettigheder, skriver New York Times.
Nu prøver regeringen i den delvist selvstyrende bystat igen. Lederen John Lee udtaler, at loven “skal beskytte os mod angreb fra udefrakommende kræfter og andre lande.”
Artikel 23 skal ifølge de officielle udmeldinger komplimentere den sikkerhedslov, som det kinesiske styre pålagde Hongkong i 2020 efter store demonstrationer mod Beijings stigende kontrol med den særlige administrative region. Styret i Hongkong har endnu ikke offentliggjort et endeligt lovforslag, men i stedet et foreløbigt dokument til såkaldt “offentlige konsultation”, hvor borgerne kan læse myndighedernes argumenter for stramningerne og kommentere på dem.
Kritikere af loven påpeger, at den vil begrænse mulighederne for lige præcis den slags dialog og offentlig debat om byens politiske retning. Under Artikel 23 vil det nemlig være kriminelt at arbejde sammen med “en udefrakommende magt” for at påvirke “formuleringen eller udførelsen af en lov”.
10 måneder siden
-
14:13
Endelig ved vi hvor mange sneleoparder der findes i Indien
Indien er hjemsted for 718 sneleoparder, ifølge den allerførste undersøgelse på området. Det betyder, at de indiske sneleoparder udgør omkring 10-15 procent af denne særlige art af store katte, der er tilbage i verden.
International Union for Conservation of Nature (IUCN) har klassificeret sneleoparden som en truet dyreart på baggrund af flere trusler mod dens eksistens, herunder tab af levesteder. Antallet af sneleoparder var tidligere ukendt på grund af manglende indsats på området.
Undersøgelsen blev udført som en del af Population Assessment of the World’s Snow Leopards, hvis formål er at finde ud af, hvor mange sneleoparder der er tilbage, skriver BBC. Desuden kan undersøgelsen give vigtig indsigt i økosystemet og hjælpe med at identificere mulige trusler mod sneleopardens levesteder.
For at sikre sneleopardens overlevelse, er der brug for konsekvent overvågning af dyret, konkluderer undersøgelsen.
-
12:57
Fortsat enormt pres på Udenrigsministeriets pulje til oplysning
Rigtig mange går forgæves, når de søger om støtte til formidlingsprojekter hos OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, der blev lanceret i 2022. Det fremgår af nye tal fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), der forvalter puljen sammen med Fonden Roskilde Festival og nu har sendt svar til de 70, der søgte om støtte i oktober-runden 2023 i OpEn. Det var årets lille ansøgningsrunde, hvor der kun kunne søges om op til 200.000 kroner i støtte.
12 projekter er bevilget støtte til et samlet beløb på 2.146.923 kroner, men hele 42 ansøgninger, der blev vurderet støtteværdige, fik afslag, fordi der ikke var flere penge i puljen. I alt blev der på den konto givet afslag for omkring 8 millioner kroner. Blot 16 af de i alt 70 ansøgere fik afslag, fordi deres projekter ikke blev vurderet støtteværdige.
Nogle af de 12 projekter, der har fået tilsagn om støtte, har fra bevillingsudvalget fået betingelser, de skal leve op til. Når de krav er behandlet, offentliggøres den endelige liste over modtagere og titler på projekterne på OpEns hjemmeside
Næste frist for ansøgninger til OpEn er den 10. april 2024 kl. 12. Det er årets ’store’ runde, hvor der kan søges op til 2 millioner kroner i støtte.
-
12:00
Thailand: populært parti kan blive opløst efter domstolsafgørelse
Det thailandske oppositionsparti Move Forward, der blev landets største parti ved sidste års valg, kan nu blive tvunget til at opløse sig selv. Det sker efter, at en thailandsk domstol har afgjort, at partiets primære politiske dagsorden er ulovlig.
Selvom Move Forward ikke er en del af regeringen, har domstolen erklæret, at dets ambition om at ændre de love, der begrænser kritik af kongefamilien, strider imod forfatningen. Dommen indebærer ikke nogen straf, men den kan blive brugt til at retfærdiggøre opløsningen af Move Forward og forbyde dets ledere fra politisk deltagelse i flere år, skriver BBC.
Over for det britiske medie påpeger aktivister, at lovene om majestætsfornærmelse i stigende grad bruges til at undertrykke politisk kritik og ytringsfrihed.
Siden november 2020 er mere end 260 mennesker blevet anklaget i henhold til loven. Afgørelsen fra de thailandske domstole sender et signal om, kritik af monarkiet ikke vil blive tolereret.
-
11:27
Somalia lancerer første tv-program produceret af kvinder
Somalia får snart sit første aktuelle tv-program, hvor værten er en kvinde. Bilan er landets eneste medie, hvor alle ansatte er kvinder. Debatprogrammet lanceres på kvindernes internationale kampdag, 8. marts.
Der er tale om et debatprogram, endnu uden navn, som blandt andet skal handle om kontroversielle emner som manglen på kvindelige lærere, udfordringer for kvinder i politik og miljøspørgsmål, skriver The Guardian.
Programmet er inspireret af BBC’s Question Time og det vil turnere rundt i landet og invitere publikum til at deltage.
I Somalias medieverden, der primært er domineret af mænd, har alle seks stiftende medlemmer af Bilan oplevet kønsbaseret diskrimination og chikane i deres karriere. Bilan-projektet blev etableret i 2022 med støtte fra FN’s udviklingsprogram UNDP og EU-midler. Formålet er at skabe et sikkert rum for kvinder, hvor de kan tale om underbelyste emner uden frygt. Det gælder blandt andet hiv, børnemishandling og fødselsdepression.
10 måneder siden
-
14:40
Korruption er (stadig) et enormt problem i mange afrikanske lande
Mange lande i Afrika syd for Sahara står stille eller oplever en tilbagegang i deres indsats mod korruption.
Transparency International har udgivet den seneste udgave af Corruption Perceptions Index (CPI) for 2023. CPI er baseret på indbyggeres opfattelse af korruption. Rapporten kaster lys over en region, der fortsat kæmper mod korruption. Dog er der nogle forbedringer i visse afrikanske lande, herunder Seychellerne, Angola og Elfenbenskysten.
Problemerne stammer fra årtier med underfinansering af den offentlige sektor. Ulovlige pengestrømme forværrer problemerne og tager vigtige ressourcer væk fra den offentlige sektor. Korruption inden for retssystemet rammer de mest sårbare grupper, herunder handicappede, kvinder og børn, fordi de er mere afhængige af den offentlige sektor.
Elfenbenskysten er det positive eksempel, da landet har oplevet konsekvente forbedringer i løbet af det sidste årti. Efter væbnede konflikter i starten af 2000’erne og en politisk standoff efter præsidentvalget i 2010, har præsident Alassane Quattaras implementeret flere reformer, som skal sikre politisk gennemsigtighed. Der er blandt andet udstedt et dekret, der skal bekæmpe hvidvaskningen af penge.
-
13:15
Det Sydkinesiske Hav: Vietnam og Filippinerne finder sammen
Vietnam og Filippinerne underskriver sikkerhedsaftaler, der skal styrke sikkerhed og handel i Det Sydkinesiske Hav.
I tirsdags blev aftalerne underskrevet under et statsbesøg i Hanoi, hovedstaden i Vietnam, af den filippinske præsident Ferdinand Marcos Jr, skriver Al Jazeera. Aftalerne indebærer et samarbejde mellem de to landes kystvagter, med henblik på at forebygge og håndtere sikkerhedsmæssige bekymringer i de omstridte farvande.
Det Sydkinesiske Hav er et område præget af territoriale kampe mellem Kina, Filippinerne og andre lande. Kina anser hele Det Sydkinesiske Hav som sit territorium, mens Filippinerne, Vietnam og andre lande mener at have krav på forskellige omstridte øer.
Spændingerne mellem Kina og Filippinerne over farvandet har for nylig nået kogepunktet. I oktober 2023 anklagede den filippinske regering kinesiske skibe for bevidst at sejle ind i filippinske skibe, hvilket udløste en diplomatisk strid mellem landene. Fra Kinas side lød svaret, at de filippinske skibe sejlede for tæt på de kinesiske skibe, for at provokere. Tidligere på måneden afholdte Kina militærøvelser i Det Sydkinesiske Hav, samtidig med at USA og Filippinerne gennemførte deres egne fælles øvelser i samme område.
Konfrontationerne på åbent hav nærer frygten for en eskalering af striden.
-
12:11
Pakistans eks-premierminister idømt ti års fængsel
Ved en domstol i Rawalpindi er Imran Khan og en af hans partiansatte blevet dømt til ti års fængsel for at røbe statshemmeligheder. Afgørelsen bliver mødt med kritik fra den tidligere premierministers følgere, og hans advokater forventes at anke den til højesteret, skriver AP.
Domsafsigelsen sætter endnu en streg under, at Khan ikke kommer til at stå på stemmesedlerne til Pakistans parlamentsvalg den 8. februar. Den tidligere cricketstjerne, der var landets premierminister fra 2018 til 2022, hvor han blev afsat efter et mistillidsvotum, var allerede suspenderet fra at stille op efter en tidligere dom for korruption.
Læs også: Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid
Siden sin utidige exit fra landets højeste embede har Khan turneret Pakistan rundt for at mobilisere sin vælgerbase, der særligt består af fattige pakistanere. Ved flere lejligheder fik hans taler og marcher mange tusinde mennesker på gaderne, og ved de seneste meningsmålinger var han stadig mere populær end de andre spidskandidater til posten som premierminister.
Den 71-årige leder for PTI-partiet har hele tiden fasthold, at de mere end 150 sager, som han efterforskes i, er politisk motiverede med henblik på netop at diskvalificere ham fra det kommende valg.
10 måneder siden
-
15:16
Haiti opgiver ikke håbet om kenyanske politibetjente
Selvom Kenyas højesteret har afvist planerne om at sende politifolk til Haiti, har den caribiske østat ikke opgivet håbet om hjælp fra det afrikanske land. Haiti har bedt om international hjælp, fordi volden i landet er eskaleret.
Den kenyanske regering har tidligere meldt ud, at den ville sende op til 1.000 politibetjente til Haiti. Det var en beslutning, der blev modtaget positivt af USA og andre lande, som ikke ønskede at indsætte deres egne styrker, skriver Panorama nyheter.
Håbet blev dog formindsket, da den kenyanske højesteret afviste foreslaget. Kenyas regering har meldt ud, at den vil appellere højesterets afgørelse. Den kenyanske præsident William Ruto har beskrevet tilbuddet til Haiti som “en mission for menneskeheden”, og ser det som en forlængelse af landets historie med at bidrage til fredsbevarende missioner i udlandet.
Den i forvejen usikre situation med bandekriminalitet, en blødende økonomi og politisk uro blev forværret, da den haitianske præsident Jovenel Moïse blev myrdet i juli 2021. Siden da har antallet af drab og kidnapninger været eksploderet, og selvom volden primært har hærget hovedstaden, har resten af landet også lidt under urolighederne.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
-
15:03
Bitter butter chicken-strid tages til højesteret i Delhi
Hvem opfandt egentlig den populære, indiske ret butter chicken?
To restauranter i Delhi hævder begge at have retten til at kalde sig hjemsted for den originale butter chicken-opskrift.
Spørgsmålet skal nu fastslås i retten.
En retssag om rettens oprindelse blev indbragt for Delhi High Court i sidste uge. Sagen involverer to konkurrerende restauranter og familier, som hver især hævder at være i familie med byens berømte Moti Mahal-restaurant, der blev grundlagt i 1947, og som begge gør krav på opfinderene af opskriften af den populære ret. Det skriver BBC.
Familien Gujral, der driver den legendariske restaurant Moti Mahal i Delhi, har bragt sagen for retten. Ifølge familien blev den cremede kyllingeret først lavet af deres bedstefar, som grundlagde restauranten i Peshawar i det nuværende Pakistan. Da Indien blev delt i 1947, flyttede de restauranten til Delhi.
Men den rivaliserende restaurant Daryaganj har også gjort krav på butter chickens oprindelse.
Ud over retten til at kalde deres restaurant hjemsted for den originale butter chicken, gør familien Gujral også krav på 240.000 dollars i erstatning, altså omkring 1,65 mio. danske kroner.
-
14:45
Kenyanske biavlere: Bigift er et fordelagtigt alternativ
I Kenya er biavlere begyndt at bevæge sig væk fra den traditionelle honninghøst og i stedet fokusere på det voksende marked for bigift, som er et stof, der vinder popularitet inden for alternativ medicin. Udvindingsprocessen revolutionerer industrien og skaber en bæredygtig indtægtskilde for lokale biavlere.
Biavlere som Hamza Shabir bruger specielle værktøjer til at samle gift fra bierne, uden at det skader dem, skriver Africa News. Dette sikrer biernes overlevelse, samtidig med at det imødekommer den stigende efterspørgsel efter apitoksin, bedre kendt som bigift. Fordi hver bi kun har lidt gift, kræver udvindingsprocessen tidskrævende og komplicerede metoder.
En af metoderne indebærer brug af en glas- eller plastikplade med en svag elektrisk ladning, der placeres nær indgangen til bikuben. Når bier bevæger sig ind eller ud af bikuben, får de et mildt elektrisk stød, som får dem til at frigive den lille mængde gift. Giften kan derefter opsamles uden at skade bierne.
Alternative behandlere, kendt som apiterapeuter, bruger i stigende grad bigift i deres behandlinger. Patienter, der søger lindring fra forskellige lidelser, oplever positive resultater, fortæller apiterapeut Stephen Kimani. Han forklarer, at bigift fremmer produktionen af gavnlige antistoffer i kroppen og trækker på gamle kinesiske praksisser.
Væksten inden for bigiftindustrien er et eksempel på en balance mellem økonomiske muligheder og økologisk ansvar, da bæredygtige praksisser anvendes for at efterkomme den stigende efterspørgsel efter bigift.
-
11:03
Papua Ny Guinea i forhandlinger med Kina om sikkerhedssamarbejde
Papua Ny Guinea er i gang med tidlige forhandlinger med Kina om en mulig sikkerheds- og politiaftale. Det fortæller ministeren Justin Tkachenko til nyhedsbureauet Reuters. Udtalelsen kommer uger efter dødelige optøjer i landets hovedstad.
I en tid, hvor Washington og Beijing kæmper om indflydelse i Stillehavet, står den største Stillehavsø-nation, Papua Ny Guinea (PNG), i centrum af striden. PNG har tidligere fastslået, at Australien og USA er dets sikkerhedsmæssige partnere, mens Kina fortsat er en afgørende økonomisk samarbejdspartner. Det skriver The Guardian.
Justin Tkachenko afslørede i interviewet med Reuters, at Kina henvendte sig til PNG i september med et tilbud om at assistere med træning, udstyr og overvågningsteknologi til politistyrken.
I januar brød der voldsomme protester ud i Port Moresby, hovedstaden i PNG, og konfrontationer mellem folkemængderne førte til mindst 16 dødsfald og omfattende ødelæggelser af forretninger. Optøjerne opstod som følge af politiets arbejdsnedlæggelse i protest mod lønforholdene. Efterfølgende indkaldte regeringen PNG-forsvarsstyrken med det formål at genoprette ro og orden, uden at søge hjælp fra Australien.
-
10:16
Niger, Mali og Burkina Faso forlader den vestafrikanske blok
Niger, Mali og Burkina Faso har meddelt, at de forlader The Economic Community of West African States (ECOWAS). ECOWAS er en økonomisk samarbejdsorganisation i Vestafrika, som har det overordnede mål, at fremme økonomien og samarbejde blandt medlemslande i Vestafrika.
De ovennævnte lande, der alle er styret af militærjuntaer, var allerede blevet suspenderet fra ECOWAS, skriver BBC News. De tre regeringer har sagt, at det var en “selvstændig” beslutning at trække sig fra samarbejdsorganisationen.
I en fælles erklæring, der blev læst op på statslige tv-kanaler i de tre lande, anklagede de ECOWAS for at have “bevæget sig væk fra sine grundlæggere og panafrikanismens ånd”. Kritikken lød, at ECOWAS er “under påvirkning af udenlandske magter”, hvilket ifølge dem, betyder at blokken er blevet til en trussel mod medlemslandene. De påpegede også, at ECOWAS har svigtet i forhold til at mindske jihadistisk vold i landene.
Forholdet mellem ECOWAS og de tre lande har været anspændt siden kuppene fandt sted i Niger i juli 2023, Burkina Faso i 2022 og Mali i 2020. De tre lande var ellers alle blandt de oprindelige medlemmer af organisationen, som blev etableret i 1975.
10 måneder siden
-
12:42
Flere lande trækker støtten til palæstinensisk FN-organisation
Israel har anklaget en gruppe på 12 ansatte i FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) for at deltage i Hamas’ massakre på 1.200 mennesker i Israel den 7. oktober,
Det har fået FN-organisationen til at fyre de pågældende ansatte og indlede en undersøgelse. I en officiel udtalelse
Afsløringerne risikerer at ramme UNRWA, der ifølge Devex er Gazas største arbejdsgiver og beskæftiger omkring 13.000 heriblandt lærere, læger og ingeniører.
USA, Canada og Australien har valgt at suspendere støtten til organisationen, og det er en meget ubekvem sag for den amerikanske præsident Joe Biden, hvis administration har betegnet anklagerne som “ekstremt bekymrende”. Under Trump-administrationen blev der skåret kraftigt ned for støtten til UNRWA, hvilket Biden ved sin indtrædelse pressede på for at genoprette. I 2022 gav den amerikanske regering således 344 millioner dollars (svarende til knap 2,4 milliarder kroner) til UNWRA.
I juni forpligtede Danmark sig på at fortsætte sin støtte til UNRWA med 105 millioner kroner om året frem til 2027. Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen siger til TV2, at Danmark ikke har planer om at trække støtten, før sagen er helt undersøgt.
10 måneder siden
-
13:13
Kontroversiel aftale med Australien er hovedtema i valget i Tuvalu
Vælgerne i den lille stillehavsnation Tuvalu går i dag til valg. Landets 6.000 stemmeberettigede indbyggere skal vælge mellem 24 kandidater til de 16 pladser i parlamentet, Palamene o Tuvalu, skriver Radio New Zealand International.
Den siddende premierminister Kausea Natano blev valgt i 2019 og stiller op til genvalg, hvor han udfordres af landets finansminister og den tidligere premierminister Enele Sopoaga. Tuvalu har ingen politiske partier, så alle kandidater stiller op som uafhængige.
Et af valgets hovedtemaer er en politisk aftale, som regeringen indgik med Australien i november 2023. Den handler blandt andet om migration, tilpasning til klimaforandringer og sikkerhed. Aftalen betyder, at Australien garanterer Tuvalus sikkerhed militært og lover at bidrage med hjælp i tilfælde af naturkatastrofer, sundhedskriser og lignende. Desuden får 280 Tuvalu-statsborgere hvert år lov til at bosætte sig i Australien, hvilket skal ses i lyset af, at Tuvalu er et af de tre lande, som forventes først at forsvinde under havets overflade, som følge af klimarelaterede havstigninger.
Tuvalu lover på sin side ikke at indgå omfattende, internationale aftaler uden at konsultere Australien først. Det ses af analytikere, som en måde for Australien – og det nære allierede USA – at begrænse Kinas indflydelse i Stillehavsregionen.
Enele Sopoaga kritiserer aftalen, som han mener er en begrænsning af landets suverænitet.
-
13:04
Domstol forhindrer udsendelsen af 1.000 kenyanske politibetjente til Haiti
En kenyansk domstol har fredag forbudt udsendelsen af 1.000 kenyanske politibetjente til Haiti. Det bringer en FN-godkendt international sikkerhedsindsats i fare, som skulle hjælpe til at stabilisere den voldshærgede caribiske ø-nation.
Missionen er finansieret af USA, men har været sat på standby siden oktober, da kenyanske modstandere anfægtede den som forfatningsstridig i retten. Og det har de nu fået den kenyanske højesterets opbakning i.
“Der er udstedt en ordre, der forbyder udsendelse af kenyanske politibetjente til Haiti eller ethvert andet land,” sagde dommer Chacha Mwita ifølge New York Times.
Den internationale styrke skulle hjælpe med at bryde de væbnede banders greb om store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince – en situation, som har forvandlet Haiti til en af verdens farligste nationer. Haitis regering har opfordret det internationale samfund til at sende militærstyrker ind for at genoprette orden, men USA og Canada ønsker indtil videre ikke at bringe nationale styrker til landet.
Læs også Globalnyts seneste analyse af urolighederne i Haiti: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
-
12:47
Første store protester i flere år i Tanzania: Ønsker forfatningen ændret
Den politiske opposition i Tanzania afholdt onsdag de første store protester i flere år, skriver Reuters. Protesterne var arrangeret af oppositionspartiet ’Party for Democracy and Progress’, som kræver landets forfatning fra 1977 ændret. Partiet vil begrænse præsidentens magt og ønsker en reform af valgkommissionen forud for næste års parlamentsvalg.
Præsident Samia Suluhu Hassan ophævede sidste år et forbud mod de fleste politiske møder, som hendes forgænger John Magufuli havde indført i 2016. Hun har også lempet restriktioner for medier, ytringsfrihed og oppositionspartier.
Men hvor dybt den nye kurs mod et friere Tanzania stikker, stiller aktivister og oppositionen sig kritiske overfor. Præsident Hassan er af menneskerettighedsaktivister tidligere blevet kritiseret, blandt andet sidste år, da flere personer blev arresteret for at planlægge protester mod en aftale om drift af dele af Tanzanias største havn i Dar es Salaam.
Samia Suluhu Hassan blev indsat som Tanzanias præsident den 19. marts 2021 efter hendes kontroversielle forgænger, John Magufulis, tidlige død. Hun forventes at genopstille til en anden præsidentperiode ved næste års valg.
10 måneder siden
-
11:08
Storbritannien ’udlåner’ ghanesiske guldgenstande til… Ghana
150 år efter at briterne plyndrede skatte og værdigenstande fra Asante-kongens hof, har Storbritannien nu indvilligede i at ’langtidsudlåne’ de ghanesiske artefakter til Ghana. Det skriver BBC.
17 værker udlånes til Ghana fra Victoria & Albert Museum (V&A), og 15 fra British Museum. Det drejer sig blandt andet om en Asante-guldring, en guldbroche båret af kongens “sjælevasker” og en ceremoniel pibe, også af guld.
Nationalmuseer i Storbritannien – herunder V&A og British Museum – kan grundet britisk lovgivning ikke permanent give de omstridte genstande i deres samlinger tilbage, og låneaftaler som den netop indgåede aftale med Ghana kan ses som en måde at lade genstande vende tilbage til deres oprindelseslande på, i en periode.
Visse lande, der arbejder på at få de omstridte artefakter tilbage, frygter dog, at disse låneaftaler kan blive en blåstempling af briternes ejerskab.
Oforiatta Ayim, rådgiver for den ghanesiske kulturminister, håber at genstandene i sidste ende vil blive returneret permanent til Ghana.
“Vi ved, at genstandene blev stjålet under voldelige omstændigheder, og vi ved, at de tilhører Asante-folket,” siger hun.
-
10:28
Sudans paramilitære leder vækker opsigt med afrikansk charmeoffensiv
Sudans paramilitære leder, Mohamad Hamdan Dagalo, også kendt som “Hemedti,” har skabt bekymring og forundring med sin nylige afrikanske turné, beretter Al-Jazeera.
På trods af anklager om grusomheder begået af hans Rapid Support Forces (RSF) i Sudans borgerkrig blev Hemedti varmt modtaget i lande som Sydafrika, Uganda, Djibouti, Rwanda, Etiopien og Kenya.
Under sit besøg i Rwanda besøgte Hemedti et mindesmærke for folkedrabet i 1994, selvom hans RSF-styrker er anklaget for lignende grusomheder i Sudan. En kommende FN-rapport – som Al-Jazeera har fået indblik i – afslører, at RSF og allierede arabiske militser i Vest-Darfur har dræbt op til 15.000 og fordrevet hundredtusinder til lejre i Tchad.Læs også: Konflikten i Sudan afslører et ekstremt velfungerende civilsamfund
Bekymringen vokser i lokale menneskerettighedsorganisationer over den regionale accept af Hemedti, mens kritik rettes mod internationale ledere for at samarbejde med ham trods anklager om grove menneskerettighedsovertrædelser og internationale lovbrud. Blandt andre EU’s særlige udsending til Afrikas Horn har ladet sig fotografere med Hemedti.”Enhver indsats, der sigter mod at retfærdiggøre eller undskylde Hemedtis forbrydelser, giver ham mulighed for at fortsætte sine massakrer,” siger en Bedour Zakaria, en menneskerettighedsmonitor blandt andet til Al Jazeera.
Læs også: Håb og fortvivlelse i Sudan
