En rædselsvækkende retssag i Kenya har lige nu fanget opmærksomheden i det østafrikanske land. Retssagen udstiller den dybe mistillid, der er til myndighedernes vilje til at bekæmpe den omfattende, men stigende vold mod kvinder i landet.
Det hele begyndte i juli måned da det kenyanske politi arresterede den 33-årige mand Collins Jumaisi Khalusha, mistænkt for at have myrdet svimlende 42 kvinder, hvis lig alle er fundet på en losseplads i et slumkvarter i Nairobi. Khalusha, som politiet har kaldt ”en psykopat” og ”en vampyr”, har ifølge politiet tilstået mordene.
Og så kunne man tro, at den sag var ude af verden, men det er langt fra tilfældet. Dels flygtede Collins Jumaisi Khalusha fra et topsikret fængsel i Nairobi tidligere på måneden, før han modtog sin dom. Og dels forholder mange kenyanere sig skeptisk til, om den mistænkte overhovedet er manden bag samtlige 42 kvindemord. I hvert fald påstår Khalushas advokat, at hans klient er blevet udsat for tortur af kenyanske betjente for at fremtvinge en tilståelse.
Manglende brikker
Det er da også belejligt, at staten midt i store blodige protester i forbindelse med en ny skattereform fik vist handlekraft som svar på andre protester tidligere på året, hvor særligt kvinder gik på gaden som reaktion på et stigende antal kvindedrab under kampråbet ”Stop femicide”.
24-årige Njeri Mwangi er en af de mange skeptikere, som nærer en dyb mistillid til de kenyanske myndigheder i sagen samt deres motivation for at komme vold mod kvinder til livs i det hele taget.
Der er så mange ting ved den her sag, der bare ikke stemmer
”Der er så mange ting ved den her sag, der bare ikke stemmer. Hvorfor skulle myndighederne gøre brug af tortur, for at få ham til at tilstå? Hvad er det, de prøver på at skjule? Jeg køber den ikke. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.”
Den bizarre sag om den formodede seriemorder er ikke bare en juridisk sjældenhed, men et billede på den enorme udfordring, som det kenyanske politi står over for i forhold til beskyttelse af kvinder. Ifølge Amnesty International har mere end 500 kvindedrab fundet sted i Kenya mellem 2016 og 2023.
Læs også: Brutale kvindedrab ryster Kenya: ”Det bliver kun værre”
Landets myndigheder har sat en eftersøgning i gang efter den hovedmistænkte, der sammen med 13 andre indsatte brød ud af et arresthus. Otte politimænd undersøges for at have hjulpet fangerne med at undslippe, oplyser det kenyanske politi.
Ingen tillid til retssystemet
Ifølge juridisk rådgiver i organisationen Dignity Eva Nudd er det slet ikke overraskende, at mange kenyanere sår tvivl om landets retssystem. Hun har boet i Nairobi i mange år og har i tyve år arbejdet med menneskerettighedssager i Kenya, Uganda og flere andre afrikanske lande, hvor hun primært har beskæftiget sig med ofre for seksuel vold, tortur og forsvindinger.
”Mange love er blevet ændret for at opfylde Kenyas internationale menneskerettighedsforpligtelser – landet har tilsluttet sig flere konventioner, såsom dem om afskaffelse af vold mod kvinder og forebyggelse af tortur. Alligevel er der en stor kløft mellem lovene og den virkelige praksis. Så selvom lovgivningen på papiret er progressiv, bliver den ikke ordentligt implementeret i praksis,” påpeger Eva Nudd.
En række faktorer har været med til at skabe en massiv mistillid mellem offentligheden og de kenyanske myndigheder.
Eva Nudd har arbejdet med overgrebsofre i Kenya i mere end et årti.
Foto: Privat
For det første betragtes vold i hjemmet ofte som en intern familiekonflikt frem for en kriminel handling. Så når kvinder anmelder vold til politiet, risikerer de, at deres anmeldelse ikke bliver taget alvorligt. For det andet er indsatsen mod seksuel og kønsbaseret vold hæmmet af en stor mangel på ressourcer og underbemanding. Det indebærer, at der ikke er tilstrækkeligt udstyr til at udføre retsmedicinske undersøgelser eller til at sikre en effektiv efterforskning. Endelig er den omfattende korruption blandt det kenyanske politi en barriere, der underminerer retssystemets evne til at håndtere sager om kønsbaseret vold på en effektiv måde.
Mange kenyanere undgår derfor at anmelde vold eller gå til politiet af frygt for, at det ikke vil føre til noget, siger Eva Nudd.
Opsigtsvækkende tidspunkt
Eva Nudd bekræfter at Njeri Mwangi langt fra står alene med sin skepsis over for den verserende sag om den mistænkte seriemorder. Og sagen skal også se i lyset af de protester, der har været i forbindelse med præsident William Rutos meget udskældte skattereform, der ville gøre det endnu sværere for kenyanerne at få råd til bare at få mad på bordet.
”Protesterne blev ledet af gen Z (generation Z, red.), som er utroligt gode til at bruge sociale medier til deres fordel. Der er tale om en yngre generation af kenyanere, som kræver retfærdighed og stræber efter en bedre fremtid. Men under protesterne mod en ny skattelov og uroligheder i landet, hørte man desværre også om politivold mod demonstranter og kvinder, som blev dræbt eller forsvandt under mistænkelige omstændigheder. Det har fået mange kenyanske aktivister til tvivle på, hvorvidt den mistænkte rent faktisk er skyldig i alle drabene.”
Læs også: De unge aktivister har hidtil uset succes i Kenya
Torturanklagerne kommer heller ikke bag på Eva Nudd, som minder om, at det kenyanske politi ofte bliver rangeret som en af de mest brutale politistyrker på kontinentet.
“De er kendt for menneskerettighedskrænkelser, og politivold og tortur er meget udbredt. Om anholdelsen af Khalusha blev udført efter bogen eller ej, kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg kan bare konstatere, at det ikke er en usædvanlig anklage – der er mange, som er kommet ud og har fortalt, at de blev tortureret af politiet for at få en tilståelse.”
Under international menneskerettighedslovgivning og nationale love, har staten ansvaret for en mistænkt, når vedkommende er i deres varetægt.
”Da det er statens ansvar at modbevise påstande om tortur, skal de altså fremlægge beviser for, at den anholdte var skadet før varetægtsfængslingen,” forklarer juristen. Og det har staten altså ikke fremlagt beviser for endnu, siger hun.
Skræmmetaktik
Njeri Mwangi har selv oplevet det kenyanske politis brutalitet på tætteste hold. For nogle år siden blev et af hendes familiemedlemmer dræbt af politiet, og hun har siden engageret sig som aktivist i en række forskellige områder, senest i forbindelse med protesterne mod finansloven og kvindedrab.
Mwangi mener, at myndighederne er med til at normalisere victim-blaming:
“Påstande om såkaldte ’passionsdrab’ er blevet myndighedernes go-to løsning, hver gang man finder et kvindeligt lig i en sump. Automatsvaret er altid, at drabet skyldes en mand, som havde en romantisk eller seksuel relation til kvinden, og at hun i øvrigt nok selv var ude om det. På den måde ender man med at overse andre mulige motiver og kontekster,” mener hun.
Njeri Mwangi har svært ved at tro på, at den anklagede står bag de 42 kvindedrab.
Foto: Privat
Njeri Mwangi har svært ved at tro på, at den mistænkte er ansvarlig for de 42 kvindedrab. Hun tror, at de fleste af drabene er blevet begået af politiet.
”Hvis du spørger mig, er der en høj chance for, at en del af de lig tilhører mange af de forsvundne unge mennesker, som har deltaget i demonstrationerne. Det er også vigtigt at pointere, at forskellige lig – en masse mænds lig – blev fundet på forskellige lokationer, mens kvindernes lig var samlet ét sted,” uddyber den unge aktivist.
Og Mwangi mener, at der er et bagvedliggende motiv for de mange kvindedrab og uforklarlige forsvindinger: At skræmme kvinder fra at deltage i protester mod staten.
”Kvinder er de bærende søjler i det her samfund, og samtidig er vi mere sårbare rent fysisk. Så vil man måske råde sin hustru, søstre eller andre kvinder i familien til at blive hjemme, frem for at deltage i protesterne.”
Selvom Mwangi har svært ved at se, hvordan situationen i landet kan forbedre sig i den nærmeste fremtid, har hun ikke opgivet kampgejsten.
”Vi er en generation af unge kenyanere, som er langt mere bevidste om vores rettigheder. Vi vil ikke lade os skræmme. Jeg kommer ikke til at miste troen på et bedre Kenya, bare fordi det virker uopnåeligt lige nu. Og jeg håber virkelig på, at resten af verden ser med,” afslutter hun.
