I knap ti år har en lov fra tiden under britisk kolonistyre om at sex mellem personer af samme køn er ulovligt været i vælten.
I 2009 blev loven underkendt af en domstol i hovedstaden Delhi men blev genindført i 2013 af højesteret efter hårdt pres far konservative kræfter.
Efter pres fra aktivister på den anden side af holdningsspektret besluttede højesteret dog at se på afgørelsen med nye øjne i 2016. Torsdag afgjorde domstolen så, at det ikke længere er kriminelt for personer af samme køn at dyrke sex. Ifølge BBC kan afgørelsen ikke appelleres og må derfor anses for at være gældende fremover.
Loven er 157 år gammel og kategoriserede sex mellem personer af samme køn som en “unaturlig forseelse”, der kunne koste op til 10 års fængsel. Mange lande, der tidligere har været under britisk kolonistyre har tilsvarende love. det er blandt andet udbredt i den engelsktalende del af Afrika og Caribien.
Resultat af 18 års arbejde
Fra en af Indiens ældste organisationer for LGBTQ-personer, Humsafar Trust, lyder det bl.a.:
“Vi tror, at dette er begyndelsen på en ny rejse for LGBTQ-miljøet i Indien. Afgørelsen kommer efter 18 års hårdt arbejde på området. Endelig er der ikke længere en lov, der kriminaliserer sex mellem samtykkende voksne i det private rum. LGBTG-indere kan endelig nyde lighed for loven, ytringsfrihed, retten til at bestemme over sin egen krop og retten til værdighed, som er grundfæstet i landets grundlov. Nu er det tid til at væbne os til den videre kamp for juridisk anerkendelse, retten til ægteskab, arbejdsrettigheder, anti-diskriminationslove og andre rettigheder, som vi historisk er blevet nægtet.”
Læs mere på Humsafar Trust’s Facebookside
Det “unaturlige” begrænses
Fremover vil formuleringen “unaturlig forseelse” i denne sammenhæng kun dreje sig om sex med dyr og sex, hvor en af parterne ikke deltager frivilligt, fortæller den indiske avis The Hindu.
Spørgsmålet splitter landet. I storbyer som Delhi er der stor opbakning til afkriminaliseringen mens der er stod modstand i den mere religiøse del af befolkningen og i landområderne, skriver BBC.
BBC skriver videre, at loven sjældent har været brugt i de senere år. Men den har kunnet bruges til at chikanere udvalgte befolkningsgrupper og derfor betegner aktivister også afgørelsen som “et nyt daggry for den personlige frihed” i landet.
En af dommerne bag afgørelsen i højesteret, Indu Malhotra, siger ifølge The Hindu, at det indiske samfund skylder landets seksuelle minoriteter – det såkaldte LGBTQ-miljø – en undskyldning for mange års diskrimination.
