Skandale koster Oxfam dyrt

oxfam_haiti_report
Oxfam har nu offentliggjort den interne rapport om begivenhederne i Haiti.
Foto: Oxfam
Laurits Holdt

Siden det kom frem at ansatte i hjælpeorganisationen Oxfam i Storbritannien har betalt prostituerede for sex i Haiti har omkring 7.000 mennesker i Storbritannien stoppet deres faste indbetalinger til organisationen. Det svarer til 3,5 procent af de faste donationer, skriver BBC.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvad det har af økonomiske konsekvenser for organisationen.

Skandalen har også koster organisationen en række af dens kendte ambassadører. Mest markant er det nok, at Desmond Tutu, tidligere ærkebiskop, anti-apartheid-aktivist og Nobelprismodtager, har trukket sig. I en meddelelse fra hans kontor hedder det bl.a.:

“The archbishop is deeply disappointed by allegations of immorality and possible criminality involving humanitarian workers linked to the charity.

“He is also saddened by the impact of the allegations on the many thousands of good people who have supported Oxfam’s righteous work.”

Men den først af organisationens kendis-ambassadører der trak sig var skuespilleren Minnie Driver, der har støttet organisationen i mere end 20 år. Senest har også den italiensk-fødte filminstruktør Lidia Firth trukket sig.

Sex, chikane og trusler

Sagen handler om at en række af organisationens medarbejdere, der var udsendt til Haiti for at hjælpe efter jordskælvet i 2010, har betalt kvindelige prostituerede for sex. Desuden handler den om, at de ansatte havde sex med de prostituerede i organisationens lejede lokaler og at nogle af dem desuden har chikaneret andre medarbejdere seksuelt samt at nogle af sagens hovedpersoner truede medarbejdere i forbindelse med efterforskningen. 

Det er altsammen imod organisationens regler og det førte derfor til en intern efterforskning.  som mundede ud i både fyringer og mere eller mindre frivillige aftrædelser.

Organisationen udsendte en pressemeddelelse da efterforskningen var afsluttet men her blev det ikke nævnt, at sagen i høj grad handlede om seksuel chikane og brug af prostituerede. Det har ført til beskyldninger om, at organisationen har forsøgt at holde denne del af sagen hemmeligt. Og det er det påståede “cover-up”, der har fået skandalen til at rulle. Skandalen handler altså i højere grad om, hvad organisationen ikke har gjort end om, hvad dens ansatte har gjort.

Oxfam GB’s nuværende leder Mark Goldring – der er kommet til efter begivenhederne i Haiti – sagde tirsdag 20. februar under en høring det britiske parlament, at organisationen på daværende tidspunkt mente, at den gjorde det rigtige men at det i dag er klart, at det ikke var godt nok.

Han undskyldte både overfor befolkningen i Haiti og overfor udviklingsbranchen, som han frygter vil miste en del af del folkelige opbakning på baggrund af sagen.

Han tilføjede, at det langt fra er alle organisationer, der vælger at fortælle, når noget går galt.

Se en censureret (flere navne er streget ud) udgave af Oxfams interne rapport her.