Med store tandsmil og himmelvendte AK-47’ere viser grupper af kamuflageklædte unge mænd rundt i præsidentpaladset i Khartoum. De poserer til gruppeselfies og øjnene funkler med stolthed på de videoer, de uploader på sociale medier.
Fredag den 21. marts kunne regeringstropperne fra Sudan Armed Forces, SAF, nemlig fejre deres hidtil største sejr i Sudan-krigen. Efter flere måneders fremgang på slagmarkerne i det centrale Sudan har de genindtaget præsidentpaladset, som de blev fordrevet fra umiddelbart efter krigens udbrud i april 2023.
„Paladset har større symbolsk end strategisk betydning,‟ fortæller Munzoul Assal til Globalnyt. Han er professor i antropologi ved Khartoum Universitet, men har de seneste to år været i eksil i Norge.
„Det er magtens centrum i Sudan, og det var meget ydmygende for SAF at blive fordrevet fra det i sin tid. Så det har stor symbolsk betydning og værdi, at de nu har generobret det. Også selvom billederne derfra tydeligt viser, at det stort set er ødelagt.‟
Det samme gør sig gældende for hovedstaden i almindelighed, påpeger Assal. En af hans tidligere kolleger og naboers hus er fuldstændig smadret, fortæller han med henvisning til en telefonsamtale i kølvandet på SAF’s sejr i paladset.
„RSF-tropperne har simpelthen plyndret alt, de kunne bære. De har sågar fjernet døre og vinduer i private hjem,‟ påpeger Munzoul Assal.
Hans bekendte i byen døjer også med flokke af vilde rabies-befængte hunde, der de seneste år levet af de mange lig, der har ligget i gaderne, fortæller han over telefonen til Globalnyt.
„Det er blevet et meget, meget skræmmende sted at være.‟
Selvom SAF de seneste dage har haft succes med at jage de sidste RSF-tropper ud af resten af selve Khartoum, regner professoren alligevel ikke med, at livet bliver meget bedre for indbyggerne i hans gamle hjemby. Han tror heller ikke, at SAF-regeringen, der de seneste år har siddet i Port Sudan ved det Røde Hav, vender tilbage til Khartoum lige foreløbigt.
Men SAF’s triumf i hovedstaden får stor betydning for krigens videre forløb, spår Munzoul Assal. Og det kan meget vel ende med, at Sudan bliver delt op endnu en gang, så der udover Sydsudan også bliver noget á la et Østsudan og et Vestsudan, vurderer professoren.
Snart Østsudan og Vestsudan?
Munzoul Assal tilslutter sig det kor af observatører og eksperter, der forventer, at RSF vil trække sig tilbage til Darfur-provinsen i det vestlige Sudan. Her har den paramilitære bevægelse under Mohamed Hamdan Dagalo, bedre kendt som ‚Hemedti‛, sit ophav. Det var herfra den tidligere diktator Omar al-Bashir i starten af 00’erne rekrutterede de arabiske janjaweed-militser til at slå et oprør ned, hvilket ifølge Den Internationale Straffedomstol udviklede sig til folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Det er også i Darfur-delstaterne, at RSF stadig sidder stærkest på magten. De har fuld kontrol over tre af de fire delstater, og vil sandsynligvis nu sætte alt ind på at nedkæmpe de sidste rester af en SAF-garnison i Norddarfurs delstatshovedstad, El Fasher, der har støtte fra flere allierede militser i området.
Det samme vil SAF formentlig gøre i Omdurman, nabobyen til Khartoum, hvor en lille rest af RSF-tropper stadig holder ud. Hvis de respektive hære får held i deres foretagender, er frontlinjen tegnet hård op langs Nilen, påpeger Munzoul Assal.
„Alt vest for Nilen er mere eller mindre under RSF’s kontrol. Faktisk ser det ud til, at de vinder mere territorium i nogle af de sydlige delstater,‟ siger han til Globalnyt.
Og frontlinjen kan inden længe blive en grænsedragning, medgiver Munzoul Assal. I midten af februar underskrev RSF og flere politiske organisationer en charter om, at de vil danne en regering, som skal administrere de territorier, de sidder på. Med dén erklæring og en de facto militær opdeling af landet i øst og vest ser en ny opdeling af Sudan sandsynlig ud, vurderer professoren.
Kort efter udmeldingen om en ny parallelregering indgik RSF også det, der kaldes den største militære alliance i Sudans historie med en række bevæbnede grupper, der indtil da havde været selvstændige og haft kontrol over forholdsvist store områder i blandt andet delstaterne Sydkordofan og Blå Nil.
Der er dog to vigtige aber dabei, påpeger Assal. Først og fremmest er der ikke lagt op til en formel statsdannelse i RSF’s udmelding. Det drejer sig snarer om en uformel regering, der skal tage sig af basale services for beboerne i Darfur og dele af Kordofan-delstaterne.
Retorikken fra SAF lægger heller ikke umiddelbart op til en opdeling, siger Munzoul Assal. Gennem hele krigen har SAF-lederne insisteret på, at de kæmper indtil den sidste RSF-kriger er udryddet. Og sådan lød det også efter deres indtagelse af præsidentpaladset i Khartoum.
Men Munzoul Assal spekulerer i, at SAF’s succes med at genvinde territorier i og omkring hovedstaden også har været vigtig for at give regeringshæren en stærkere forhandlingsposition, når og hvis der skal snakkes om våbenhvile. Og her kan en mere eller mindre formel afgivelse af det vestlige Sudan sagtens komme på tale, vurderer han.
Han understreger dog, at han ikke tror, det bliver lige foreløbigt. Og selv hvis parterne kan nå frem til en aftale om en opdeling af en art, er det usandsynligt, at det vil føre til fredelig sameksistens, mener Assal.
„Krigen vil fortsætte. Den vil bare rykke ud i yderområderne af Sudan og væk fra eliterne, der traditionelt har siddet i Khartoum og ikke mærket synderligt til volden. Så det bliver tilbage til business as usual,‟ vurderer han.
De nye frontlinjer kommer efter alt at dømme heller ikke til at gøre livet lettere for de civile sudanesere, der som følge af krigen har levet under det, som de fleste eksperter anser for at være verdens største humanitære katastrofe. Omkring 14 millioner mennesker er fordrevne, og mindst 30 millioner – eller cirka to ud af tre tilbageværende sudanesere – har akut brug for nødhjælp, viser FN’s tal.
„Begge sider har nægtet adgang for humanitære organisationer, også i områder de har haft fuld kontrol over. Så det kommer ikke til at få nogen betydning, hverken i Khartoum eller Darfur, at de stridende parter konsoliderer deres magt yderligere,‟ vurderer Munzoul Assal.
Sudan-krigen kan sætte ild til hele Afrikas Horn
En ny opdeling af Sudan kan til gengæld få voldsomme konsekvenser for den regionale situation i og omkring Afrikas Horn.
Siden Sudan-krigens start har et væld af udenlandske aktører haft mere eller mindre åbenlyse fingre med i spillet. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har ifølge flere rapporter forsynet RSF-tropperne med våben i bytte for guld, hvilket fik Biden-regeringen til at sanktionere flere guldhandlere i UAE i regeringens sidste dage. I begyndelsen af marts indgav SAF, der stadig anses for at være Sudans formelle regering, ganske opsigtsvækkende en officiel anklage mod UAE for at være medskyldig i RSF’s folkemord ved den Internationale Domstol (ICJ).
Også nabolandet Tchad anses af SAF for at støtte RSF, blandt andet ved at tillade våbenforsyninger gennem sine lufthavne. For nyligt er også den oprindelige udbryderrepublik fra Sudan, Sydsudan, blevet blandet aktivt ind i krigen. De to gamle rivaler fra Sydsudans borgerkrig, nuværende præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar, ligger efterhånden i åben konflikt atter en gang, og fredsaftalen er ved at bryde sammen.
I slutningen af februar angreb RSF-tropper i det nordlige Sydsudan militsen White Army, som er allieret med Riek Machars gamle oprørshær. Det tyder altså på, at RSF og Salva Kiirs regering har indgået en form for aftale.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
På den anden side har SAF haft opbakning fra Egypten og Eritrea gennem hele krigen. Egypterne har historisk stået for at uddanne meget af ledelsen i SAF, og Eritrea har ad flere omgange stillet militærbaser til rådighed for regeringshæren. Mellem Eritrea og Etiopien raser en magtkamp om adgang til det Røde Hav, der hurtigt kan tippe over til regulære kamphandlinger.
„Fra et regionalt perspektiv, er hele Afrikas Horn på kogepunktet lige nu,‟ advarer Munzoul Assal.
Søndag lovede en general i SAF, at Tchad og Sydsudan ville komme til at betale for deres støtte til RSF. Her lød det blandt andet, at to lufthavne samt hovedstaden i Tchad, N’djamena, nu var legitime militære mål.
Og det er ifølge Munzoul Assal den første og mest åbenlyse fare – at Sudans krig flyder over grænserne og rækker ind i nabolandene. I værste fald kan det tvinge i første omgang Sydsudan eller Tchad til at gå aktivt ind i krigen, hvilket kan vælte de næste dominobrikker og få nabolandenes rivaler til også at gå ind i kampene.
Han ser ikke nogen oplagte kandidater til at mægle mellem de stridende parter, særligt ikke efter Trump-regeringens indtog i det Hvide Hus. De afrikanske multilaterale organisationer som den Afrikanske Union og Intergovernmental Authority on Development har indtil videre været for sløve og ikke haft succes med deres mæglingsforsøg, påpeger professoren.
„Og I europæere har jo nok at slås med selv for tiden,‟ klukker han sardonisk.
