Det har ikke været nemt for Achuar-folket at komme tur/retur mellem de afsiddes landsbyer i en den af Amazonas i Ecuador.
Det nemmeste har hidtil været fly eller motorbåd.
Nu får ni landsbyer ved Amazonasfloden mulighed for bedre sameksistes ved hjælp af en soldreven kano.
Det er projektet Kara Solar, der står bag, og den bæredygtige båd starter efter planen denne april, skriver miljøsitet Mongabay.
Ni landsbyer på en strækning på 67 kilometer får i første omgang glæde af det nye transportsystem. De tæller omkring 1200 af de næsten 7.800 Achuar-folk, der lever i Ecuador.
Skånsom for klima og miljø
Ingeniører og entrepenører har i samarbejde med ledere fra de oprindelige folk arbejdet med projektet siden 2012, lyder det på projekthjemmesiden.
Flyrejser har været dyrt og utilregneligt. Motorbåde har ligeledes været bekosteligt, da benzinpriser i området er høje, skriver Mongabay.
Samtidigt går benzinspild og larm ud over natur og dyreliv i de biodiverse områder.
Achuar-folket er ligeledes heller ikke tilhængere af veje, da det betyder afskovning.
Derimod er en soldreven kano skånsom fpor både miljø og klima.
Symbolsk beløb
Den nye kano, der skal introduceres omkring d. 20. april, bliver nummer to. Der har tidligere været en kano i et slags pilotprojekt, men den stoppede på grund af tekniske problemer.
Den sejlede to til tre gange om ugen på ruten, som havde en samlet længde på mellem fire og seks timer. Turen kostede et symbolsk beløb på en enkelt dollar, oplyser Mongabay.
Nu skulle begge de soldrevne kanoer være klar til at bringe mennesker tættere sammen i den naturrige regnskov.
Den fulde vision, kaldet Amazon2030, for Kara Solar er at have ni både i ni lande i 2030.