Da Gurli Vibe Jensen som 26-årig drog til Numan i Nigeria udsendt af Dansk Forenet Sudanmission, syntes mange, det var en underlig idé: Hvad skulle en ung, nyuddannet, kvindelig lærer fra Ribe Seminarium (1948) dog lave i Afrika?
Men for hende var det altid sagen, det handlede om. Hun var af den opfattelse, at hun havde en opgave i forhold til bibel og mission, og derfor var det bare om at komme i gang med arbejdet.
Efter ca. et års lærergerning i København blev hun 1949 antaget af Dansk forenet Sudanmission som missionær. Det var opfyldelsen af et længe næret ønske, der allerede i barndommen var blevet vakt af moderens store interesse for ydre mission.
Efter et års fortrinsvis teologiske studier i Skotland og England virkede hun 1950-60 i tre perioder på hver ca. tre års længde i Nigeria.
I de første seks år som leder af en pigekostskole i byen Numan, som hun var med til at udbygge til gymnasium; i de sidste tre et halvt år som supervisor for den amerikanske og danske gren af Sudanmissionens skolearbejde.
Numan ligger ved Benue-floden i Adamawa-delstaten i det nordøstlige Nigeria.
Både fra afrikansk, amerikansk og dansk side var Gurli Vibe Jensen højt værdsat for sin indsats som organisator og leder af et skolevæsen.
Se også nekrologen på Mission Afrikas hjemmeside
Fik særlig tilladelse til at blive præst
Denne påskønnelse kom bl.a. til udtryk i en invitation fra de lutherske kirker i USA til ét års ophold, som hun valgte at bruge til et studieforløb ved University of Minnesota, afsluttet i 1962 med en M. A. i litteratur og psykologi.
1962-65 arbejdede Gurli Vibe Jensen herhjemme som kontaktsekretær for Dansk forenet Sudanmission (siden 2008 Mission Afrika) med den særlige opgave at skabe interesse for missionsarbejdet i kredse, der står mere fremmed over for kirken.
Samtidig fortsatte hun sine teologiske studier og blev i 1964 i henhold til lov af 16.6.1962 om adgang til præsteembeder i Folkekirken erklæret kvalificeret til at søge et sådant embede. Hun aflagde mere præcist prøve ved Københavns Universitet og blev som ikke-teolog kendt kvalificeret til at virke som præst i Folkekirken.
Højt skattet prædikant
I maj 1965 blev hun ordineret og ansat som kapellan ved Helligåndskirken på Strøget i København og var 1974-94 sognepræst sammesteds. Tilsammen 30 år ved samme kirke.
Som højt skattet prædikant evnede Gurli Vibe Jensen søndag efter søndag at samle en talstærk og forskelligartet menighed til gudstjeneste, heriblandt mange der kom udensognsfra eller var sognebåndsløsere.
Men denne stærke søgning hang også sammen med hendes indsigtsfulde, udholdende og flittige arbejde som sjælesørger samt med det menighedsarbejde i øvrigt, som hun var med til at opbygge omkring Helligåndskirken, ikke mindst takket være hendes evner til at skabe en kreds af ansvarlige, selvstændigt arbejdende medarbejdere.
Teologisk var Gurli Vibe Jensen præget af sin alsidige baggrund, ikke mindst af hvad hun havde lært af sit møde med andre kirker og andre kulturer. Det bestemte hendes kirkesyn.
Hendes teologi var stærkt bibelsk orienteret med sans for Bibelens litterære kvaliteter som historiebog, der var betinget af hendes litterære interesser i øvrigt.
Tiden i Bibelselskabet
Samme optagethed af Bibelen bevirkede, at hun 1964-80 på deltidsbasis arbejdede som sekretær i Det danske Bibelselskab, hvor hun især i de første år i samarbejde med dav. generalsekretær biskop H. Høgsbro var medvirkende til at forøge selskabets medlemstal betydeligt.
Også i det internationale bibelarbejde gjorde hun sig stærkt gældende, hvilket førte til flere tillidshverv:
1976-80 som medlem af og vicepræsident for den europæiske bestyrelse i The United Bible Societies, 1980-84 medlem af og formand for verdensbestyrelsen i samme selskab samt 1981-89 medlem af bestyrelsen for Det danske Bibelselskab.
Gurli Vibe Jensen har et større forfatterskab bag sig, der i de første år overvejende omhandlede afrikanske temaer ved at belyse forholdene og hendes oplevelse af mødet med kontinentets virkelighed.
Flere bøger er oversat til norsk og hollandsk, heriblandt de yndede børnebøger "Bokti -det er mig!", 1956 og "Bokti fortæller videre", 1963.
Mest kendt fra denne periode (1966) er "Gnister fra bålet – Afrikanske skitser"". I 1989 udgav hun "Hvilken farve har Guds øje?" om sit gensyn med Afrika.
Gurli Vibe Jensen var medlem af kirkeministeriets strukturkommission i 1964-66 og medlem af Menneskerettighedskommissionen.
Fra 1964 var hun i en periode også medlem af bestyrelsen for Shaare Zedek-hospitalet i Jerusalem.
Forfatterskabet og Afrika
Afrika spørger, Sudanmissionens Forlag
Sort Guld, Credo, 1955
Det gælder mennesket, Sudanmissionens Forlag, 1959
Bokti – det er mig, Sudanmissionens Forlag, 1959
Bokti fortæller videre, Forlaget Savanne, 1963
Afrika – replikker og skitser, Kristeligt Dagblads Forlag, 1965 (medforfatter: Bodil Koch)
Gnister fra bålet – afrikanske skitser, Kristeligt Dagblads Forlag, 1966
Uldhoveder døgnet rundt, Sudanmissiones Forlag, 1970
