Udviklingslande er blevet lovet 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte fra rige lande fra og med i år. Om den ambition bliver fuldt indfriet er ikke blot et spørgsmål om kroner og ører – det handler også om definitioner.
En ny rapport fra Act Alliance EU viser, at mange EU-lande indberetter klimastøtte, der er ydet som lån, til FN. Mange nationer regner også eksisterende udviklingsbistand med i den grønne støtte.
Men der er meget stor forskel på, hvad de europæiske lande tæller med som klimafinansieringen, viser analysen. Det understreger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp, som er en del af Act Alliance.
”Det er meget kritisabelt, at mange EU-lande i realiteten leverer begrænset støtte og gemmer sig bag ved de lande, som gør det godt. For som rapporten viser, så er der stor forskel på ambitionsniveauet i forskellige EU-lande,” udtaler hun som kommentar til den nye analyse.
Sverige i top
Kigger man på, hvor meget klimastøtte der bliver ydet som andel af BNI, er Sverige helt i top. 0,12 procent af den samlede økonomi bliver leveret som klimabistand af svenskerne. Et andet naboland er den næststørste yder, nemlig Norge med 0,11 procent. Herefter kommer Tyskland, Holland og Luxembourg, før Danmark, der yder en procentdel af BNI på 0,06 procent i klimastøtte.
Der er imidlertid vidt forskellige måder at opgøre klimastøtten på. Her er Sverige også duks. Flere steder i internationale aftaler vedrørende klimafinansiering er det nævnt, at klimapengene skal være ”nye og additionelle”. Det betyder ifølge de fleste grønne organisationer, at finanserne skal være ud over de midler, der allerede ydes i udviklingsbistand. Sverige indberetter således kun klimastøtte for de penge, der rækker ud over 0,7 procent af BNI – det anbefalede mindsteniveau, som rige lande ifølge FN bør give i støtte til udvikling.
Danmark har derimod ikke en klar definition af klimastøtte, påpeger Birgitte Qvist-Sørensen.
”Danmark mener, at alle klimapenge er nye, hvis de blot ikke er blevet rapporteret som klimapenge tidligere. Med den svenske og norske måde at opgøre klimastøtte på vil dansk klimafinansiering i 2021 kun være de 100 millioner kroner, regeringen afsatte på finanslov 2021 i additionel klimabistand. Til sammenligning giver Sverige mere end fem milliarder kroner i additionel klimabistand, det vil sige udover de 0,7 procent af BNI, som de giver som udviklingsbistand,” forklarer hun.
Lån tælles med
Danmark tæller imidlertid ikke lån med som klimastøtte. Det er der flere andre EU-lande, der gør, herunder store nationer som Tyskland og Frankrig. Tyskland har rapporteret klimastøtte for omkring 6,3 milliarder euro (knap 26 millioner danske kroner), men kun omkring halvdelen af dette er reelt donationer. I Frankrigs tilfælde er det omkring 30 procent. Danmark og andre nordiske lande indrapporterer kun klimastøtte, som er donationer.
I alt leverede EU og medlemslandene 23 milliarder euro i klimastøtte i 2019, hvilket svarer til lidt over en fjerdedel af de lovede 100 milliarder dollars til fattige landes klimaindsats. Beløbet er ikke i overensstemmelse med EU’s retfærdige andel, mener Act Alliance. Ifølge organisationen bør EU yde et sted mellem 33 og 36 milliarder dollars i klimastøtte.
