Wani Stephen Elias har taget turen fra Sydsudans hovedstad, Juba, for at deltage i årets Folkemøde. Da Globalnyt fanger ham i telefonen, sidder han i Snapsetinget, efter han sammen med en gruppe unge aktivister fra hele verden har været til møde om Danmarks nye Afrikaplan og arbejdet med verdensmålene.
Mød Wani Elias på Folkemødet
Wani Stephen Elias er en af 23 unge aktivister fra hele verden, såkaldte Danida Fellows, som er udpeget af de danske ambassader i landene til at deltage ved årets Folkemøde.
Her stiller han op for at diskutere, hvordan organisationer kan at få verdens unge engageret i arbejdet med Verdensmålene.
Det foregår torsdag fra 13.30 til 15.30 på Verdensmålenes Plads C39. Debatten er arrangeret af Danida Fellowship Centre og 2030beyond.
Der er også mulighed for at møde de unge aktivister og danske politikere i samme tidsrum fredag og lørdag.
Det er netop Verdensmålene (eller SDG’erne, kort for ‘sustainable development goals‘), som direktøren for ngo’en African Democracy and Resilience Network skal tale om på Folkemødet. Han er en af de unge Danida Fellows, der taler ved en workshop af 2030beyond på Verdensmålenes Plads, hvor det handler om at få aktiveret verdens unge til at handle på de grønne mål.
Og for den 32-årige aktivist er der ingen tvivl om, hvad første skridt er: at skabe fred og sikkerhed i lande som Sydsudan.
“Kampen for klimaretfærdighed spiller ind i alle dele af udviklingen i Sydsudan og andre afrikanske lande,” siger Wani Elias. “Men det er umuligt at rykke på klimatilpasning som at plante træer og grave dræn til Nilen, så længe der er ikke er fred.”
Og det bliver en ond spiral, hvor konsekvenserne af klimakrisen skaber mere ufred, der gør det sværere at gøre noget ved konsekvenserne af klimakrisen, påpeger Wani Elias:
“Klimaretfærdighed og fred hænger uløseligt sammen,” konstaterer han.
Krigen i Sudan koster også i hårdt plagede Sydsudan
African Democracy and Resilience Network, som Wani Elias er direktør for, arbejder blandt andet med at rådgive Sydsudans regering om den grønne omstilling. En del af arbejdet handler også om at uddanne flere unge sydsudanesere til at tage del i demokratiet, kende deres rettigheder og bruge deres indflydelse i kampen for en grønnere, mere fredelig fremtid.
Den seneste håndfuld år har flere voldsomme oversvømmelser gjort store dele af det fattige land helt ubeboeligt. Andre steder hærger tørke. Fælles for de to vejr-ekstremer er, at de koster sydsudaneserne dyrt.
“Først og fremmest koster det menneskeliv, men også husdyr mister livet til sult eller oversvømmelser, og det går hårdt ud over folks økonomi og fødevaresikkerhed,” påpeger Wani Elias.
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Når folk flygter fra et oversvømmet eller tørkeramt område, skaber de endnu mere konkurrence om de sparsomme ressourcer dér, hvor de ender. Og det giver grobund for nye lokale konflikter, som plager Sydsudan, og sender endnu flere på flugt.
“Det er vigtigt, at så mange af de her faktorer som muligt tænkes ind, når regeringen arbejder med at udforme lovtekster om, hvordan fredsaftalen fra sidste år skal implementeres. Det er noget af det, vi spiller ind med i vores rådgivning, hvor vi hele tiden tænker fra et ungdomsperspektiv,” forklarer Wani Elias.
At sikkerhedssituationen er endnu værre i det store naboland, Sudan, får også konsekvenser i Sydsudan. Omkring ti millioner mennesker er drevet på flugt fra krigen mellem to dele af det sudanesiske militær. Mindst 700.000 af dem er ankommet til Sydsudan, fremgår det af tal fra UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat. Det lægger yderligere pres på ressourcerne i et land, hvor syv millioner ud af landets 12 millioner indbyggere i forvejen er i fare for at sulte.
“Sydsudan og Sudan deler ikke bare værdier. Vores økonomier er også meget forbundne. Så når der er krig i Sudan, rammer det Sydsudan hårdt,” medgiver Wani Elias.
“I den forbindelse skal regeringen i Sydsudan have ros for at forsøge at mediere mellem krigens to parter, men de bliver også nødt til at gøre endnu mere. For krigen er en katastrofe, der går hårdt ud over både Sudans og Sydsudans befolkning og skubber klimatilpasning i baggrunden.”
Partnerskaber mellem Syd og Nord skal være “win-win“
For Wani Elias er krigen i Sudan et kroneksempel på, hvor det internationale samfund skal sætte først ind, hvis de vil arbejde effektivt med verdensmålene. For selvom fred og sikkerhed formelt er repræsenteret i verdensmål 16, er resten af dem umulige at nå i mål med uden sikre og fredelige rammer at arbejde under.
Han efterspørger derfor, at vestlige regeringer som den danske lægger sig endnu hårdere i selen for at skabe fred i de mange konflikter, der lige nu plager verden og sender millioner af mennesker på flugt i bl.a. Ukraine, Gaza og Sudan.
Men selvom flere voldsomme krige hærger lige nu, er Wani Elias positiv over for den større velvillighed fra nationer i det Globale Nord til at indgå i mere ligeværdige samarbejder med afrikanske lande. Han roser i den forbindelse SVM-regeringens bebudede Afrikaplan.
“Vi skal være bedre til at se de områder, hvor lande som Danmark ikke bare kan give noget til afrikanske lande som Sydsudan, men også få noget igen. Der er masser af potentiale i Sydsudan, fx ligger der en stor fiskerindustri og venter på at blive udviklet. Men vi har brug for hjælp til at få gang i den, og der kunne Danmark spille ind med ekspertise mod at kunne importere noget af produktet eller lignende,” påpeger Wani Elias.
Han argumenterer, som både økonomer og politikere har gjort de seneste år, for, at det er i hele verdenssamfundets interesse at få gang i udviklingen i de afrikanske lande, der stadig halter bagefter på mange områder.
Det vil ikke bare skabe livskvalitet på kontinentet, men også bidrage med flere ressourcer til den grønne omstilling og masser af talentfulde unge mennesker til at skabe virksomheder, opfinde nye løsninger og løfte opgaver på arbejdsmarkedet.
“Der er masser af områder, hvor partnerskaber mellem lande i det Globale Nord og i det Globale Syd kan blive win-win,” mener Wani Elias.
“Der er også en masse kulturel eksport og nye, unge afrikanske perspektiver, som ikke for alvor har fået luft under vingerne ude i verden endnu.”
Han håber, at hans deltagelse på Folkemødet kan inspirere unge i Danmark til at arbejde sammen med deres ligesindede i Afrika om at rykke på verdensmålene. Og så er det en god chance for at møde nye mennesker og måske sikre tilskud til Wani Elias’ og African Democracy and Resilience Networks arbejde for og med de unge i Sydsudan, håber direktøren.
“De unge i Sydsudan vil rigtig gerne bidrage, uddanne sig og gå foran. Og det, tror jeg, gælder ungdommen i hele Afrika. Der mangler bare bedre og mere inkluderende rammer, som gør det muligt for dem. Men når vi arbejder med dem, skinner det igennem, at de gerne vil tage ansvar for dem selv, deres fremtid og deres samfund,” fortæller Elias til Globalnyt.
