De første af de omkring 750.000 rohingya-muslimer, der sidste år flygtede over grænsen fra Myanmar til Bangladesh, skal efter planen begynde at rejse hjem onsdag.
Men det er en virkelig skidt idé, mener tænketanken International Crisis Group (ICG), som beder andre lande træde til for at stoppe det.
Hjemsendelsen er ikke hverken sikker eller frivillig, og derfor vil det ikke være i overensstemmelse med Bangladeshs internationale forpligtelser, lyder det fra ICG.
Desuden er der risiko for nye, voldelige uroligheder i både Bangladesh, hvor hundredtusinder af rohingya-flygtninge har taget midlertidigt ophold, og i Rakhine-delstaten i Myanmar, hvis flygtningene som planlagt begynder at blive sendt hjem fra onsdag.
De mange rohingyaer flygtede, efter Myanmars militær havde indledt en såkaldt sikkerhedsoperation i Rakhine-delstaten i det nordvestlige Myanmar.
Det skete som et svar på et angreb, som en militant gruppe ved navn Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA) foretog mod en politikontrolpost i august 2017.
Et stort antal mennesker menes at være dræbt i Rakhine, og i en FN-rapport tidligere i år lød anbefalingen, at Myanmars hærchef og andre dele af den militære top må stilles for en international domstol for krigsforbrydelser og muligt folkedrab.
Der er kraftige indicier der peger på, at militæret systematisk har nedbrændt rohingyaernes landsbyer i Rakhine-delstaten i et forsøg på at fordrive dem.
Skrækslagne flygtninge
Egentlig skulle hjemsendelsen af de første rohingyaer være indledt tilbage i januar, men ikke en eneste rohingya er taget hjem – i hvert fald ikke gennem de officielle kanaler. Tværtimod er yderligere 16.000 flygtet fra Myanmar i den periode.
Rohingyaerne savner garantier for deres sikkerhed, hvis de vender tilbage til Rakhine. De mangler helt grundlæggende rettigheder i Myanmar – såsom adgang til skole, sundhed og andre basale ydelser, ligesom landet har frataget dem statsborgerskab og ID-kort – og de ønsker at blive kompenseret for militærets ødelæggelser af deres landsbyer, huse og ejendom.
Nogle af de interviews, som ICG har foretaget blandt flygtningene i Bangladesh, tyder på, at mange er gået under jorden af frygt for at blive hjemsendt. Mindst én har forsøgt selvmord.
Under pres fra Kina
Der er en udefrakommende og ikke uvigtig faktor, der spiller en rolle: Kina presser på begge lande for at indlede de omstridte hjemsendelser,
Kineserne har betydelige økonomiske og geostrategiske interesser i Myanmar, herunder den såkaldt økonomiske korridor mellem Myanmar og Kina til flere milliarder dollars. Detaljerne i dette projekt er netop ved at falde på plads, skriver ICG.
Kina investerer også stort i Bangladesh, hvilket giver kineserne en ikke ubetydeligt indflydelse der.
Kinas regering har derfor faciliteret en række møder mellem Myanmar og Bangladesh og har gjort det klart, at landet ønsker at se handling nu.
Fra International Crisis Group lyder opfordringen derimod, at FN, USA, EU, Australien, Canada samt andre regeringer må lægge pres på regeringerne i Bangladesh og Myanmar for at udskyde hjemsendelsen af flygtningene, til situationen i Rakhine-delstaten tillader dem at vende hjem på sikker vis og frivilligt.
Det samme må landene i det igangværende ASEAN-topmøde i Singapore, der slutter onsdag mener ICG – samme dag som de første flygtninge efter planen skal sendes tilbage over grænsen.
