Som i mange afrikanske lande giver nationale valg i Nigeria ofte anledning til uroligheder og i nogle tilfælde borgerkrigslignende tilstande. Efter præsidentvalget i 2011 mistede 800 mennesker angiveligt livet i løbet af tre dage, og i 2019 skulle 626 mennesker være blevet dræbt i løbet af hele valgprocessen. Ofte er det anklager om stemmefusk og andre uregelmæssigheder i valgprocessen, som har resulteret i blodsudgydelserne.
Derfor har der i årevis været et massivt pres på den siddende præsident, Muhammadu Buhari, om at gøre valgprocessen mere tillidsvækkende. Ved præsidentvalget den 25. februar får nigerianerne endelig et reformeret valgsystem.
Ny valglov skal sikre én stemme til hver borger
Sidste år underskrev Muhammadu Buhari efter lang tids tovtrækkeri en ny valglov, som baner vejen for øget brug af teknologi i valgprocessen. I den forbindelse gik han på tv og proklamerede, at loven ville revolutionere valgene i Nigeria, og at de teknologiske forbedringer ville ”sikre borgernes konstitutionelle rettigheder i forhold til at give dem reel mulighed for at afgive deres stemme.”
Kort fortalt har den nye valglov resulteret i to markante ændringer i valgprocessen. Først og fremmest har den nationale valgkomité digitaliseret vælgeregistreringen i vid udstrækning. Alle stemmeberettigede nigerianere, som ønsker at stemme, skulle i januar hente et såkaldt PVC-kort på et af valgkomitéens (INEC) kontorer.
PVC-kortet gælder som vælgernes adgangsbillet til stemmeboksen og indeholder bl.a. biometriske data som ansigtgenkendelse og scanninger af fingeraftryk. Det skal sikre, at det rent faktisk er den stemmeberettigede vælger, som afgiver sin stemme, og forhindre vælgere i at stemme flere gange eller sælge deres stemme.
For det andet er dele af stemmetransmissionen og -udregningen blevet digitaliseret. Selve optællingen af de enkelte stemmer vil stadig foregå manuelt under overvågning af de forskellige politiske partier. Men resultaterne fra de enkelte valgsteder bliver behandlet digitalt, hvilket skal fremme gennemsigtigheden og gøre det lettere at bevise eller modbevise anklager om valgsnyd.
Stort potentiale og kortere køer
Introduktionen af det nye valgsystem bliver fulgt med spænding, ikke kun i Nigeria, men også i resten af Afrika – ikke mindst fordi Nigerias økonomi er kontinentets største. FN’s Udviklingsprogram, UNDP’s, ledende valgrådgiver Isaack Otieno fortæller, at ændringerne i valgprocessen kan få stor betydning for hele regionen:
”Hvis Nigeria lykkedes med det her, vil det få stor indflydelse på valg i resten af Afrika, specielt i det vestafrikanske lande. Jeg tror, at det vil betyde, at valgteknologi vil blive introduceret i mange afrikanske lande i de kommende år,” siger han.
Isaack Otieno formoder, at det nye valgsystem vil betyde, at de nigerianske vælgere stå i kortere køer ved valgstederne, når de skal afgive deres stemme. Men det er den øgede gennemsigtighed, som han ser det største potentiale i.
”Nigeria kæmper med korruption. Folk stoler ikke på valgkommissionen. De stoler ikke på hinanden. Men måske vil teknologien blive accepteret som værende mere neutral. Indtil nu, synes jeg, at valgkommissionen er lykkes med at vise befolkningen gennemsigtigheden i det nye valgsystem, og at de ikke har til hensigt at skjule noget,” siger han og roser kommisionen for grundigt oplysningsarbejde.
Otieno tilføjer, at der også er risici ved bruge teknologi i valgprocessen: ”Hvor valgteknologi potentielt kan bruges til at skabe mere korrekte og troværdige valgresultater, så er der også en risiko for, at den kan blive en ”sort boks”, hvis vælgerne og de forskellige politiske parties ikke stoler på eller vil acceptere brugen af teknologi.”
Han henviser til flere eksempler, hvor valgteknologien, som skulle sikre mere verificerbare valgresultater og gennemsigtighed, har haft den stik modsatte effekt.
Helt galt gik det eksempelvis ved det amerikanske præsidentvalg i år 2000 mellem Al Gore og Bush. Her var stemmemaskinerne så utroværdige, at ingen kunne bevise, hvem der reelt vandt valget. Det gav anledning til veldokumenterede anklager, konspirationsteorier og øget mistillid til valgadministratorerne
Ingen digital stemmeafgivelse
Både globalt og på det afrikanske kontinent har der været blandede erfaringer med at digitalisere hele eller dele af valgprocessen. Ved det kenyanske præsidentvalg i 2017 foregik stemmeregistreringen også digitalt for at øge gennemsigtigheden og mindske risikoen for valgsnyd, men forskellige uregelmæssigheder skabte mistillid og var medvirkende til, at den kenyanske højesteret erklærede resultatet ugyldigt.
Ved det nigerianske præsidentvalg den 25. februar foregår selve stemmeafgivelsen stadig med en fysisk stemmeseddel, som skal tælles op under overværelse af repræsentanter fra de forskellige politiske partier, når valgstederne lukker.
Og de fysiske stemmesedler kan blive vigtige, hvis der bliver fremsat anklager om valgsnyd eller fejl i processen, lyder det fra professor på IT-Universitetet og leder af Center for Information Security and Trust, Carsten Schürmann. Han har selv haft ledende roller i den tekniske del af valgobservationer i Kenya og en lang række andre lande verden over.
”Når man også har fysiske stemmesedler, har man mulighed for at sammenholde dem med de elektroniske resultater, som bliver transmitteret til valgkomitéen. Hvis det digitale system er implementeret på en forsvarlig måde og det virker, kan det potentielt påvirke vælgernes tillid til valgprocessen positivt,” påpeger han.
Menneskelige fejl er uundgåelige
Professoren fortæller, at han – selvom Nigerias nye valgssystem ser tillidsvækkende ud på papiret – ikke tør spå om, hvorvidt teknologien ender med at styrke vælgernes tillid til valgprocessen. Meget vil nemlig afhænge af, hvor godt systemet bliver implementeret, og om de mange tusinde mennesker, som er involverede i processen, gør, som de skal:
”Det er første gang, de bruger det her system, så meget kan gå galt. Der er mange valgmænd involveret i processen, og de kan begå både forsætlige og uforsætlige fejl. For eksempel er systemet afhængigt af, at der bliver taget billeder af nogle af delresultaterne. Hvad sker der, hvis de glemmer det? Hvis deres telefon løber tør for strøm, eller hvis billedet bare ikke bliver sendt til valgkomitéen?” spørger professoren retorisk og påpeger, at udefrakommende uheld som strømafbrydelser eller systemnedbrud også kan undermindere den nye valgteknologi.
”Jeg håber, at de får succes med det. Det er en meget kompleks opgave at designe, udvikle og implementere et transparant og verificerbart valgsystem i et stort land som Nigeria. Og der vil nok blive begået fejl, så vi kan jo bare håbe på, at de ikke får alvorlige konsekvenser.”
