Der var rigeligt at tale om for de afrikanske og europæiske ledere, der mødtes torsdag og fredag i Bruxelles. Topmødet er det sjette i rækken mellem EU og Den Afrikanske Union (AU), og det er blevet udskudt flere gange. Det er således fem år siden det seneste stormøde mellem de to kontinenter. Og der er løbet meget vand i Middelhavet siden da.
Imens spidserne var samlede til drøftelser, rasede udmeldinger om krisen i Ukraine, og det er bestemt ikke det eneste, der har distraheret EU’s ambitioner om et tættere forhold til Afrika. Spændinger har der været adskillige af på det seneste.
Senegal sidder på det roterende formandsskab for AU, og landets præsident, Macky Sall, satte ord på netop dette ved den afsluttende pressekonference fredag eftermiddag.
“Vi har brug for ny software i vores partnerskab. Vi har hver især ressourcer, som den anden part ønsker,” sagde han.
Vaccineløsning i foråret
Den EU-kommission, der blev udpeget efter parlamentsvalget i 2019, har udtrykt et klart ønske om at forandre forholdet til Afrika, så det går fra at være mellem donor og modtager til at være et partnerskab mellem ligeværdige, som det hedder. Flere afrikanske ledere har eftersøgt samme tilgang, men de peger også på uretfærdighed i handelsrelationerne, som eksempelvis Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, gjorde det i en kronik op til topmødet. Det gælder også, når det angår vacciner mod Covid-19.
“Vaccineapartheid” er Vestens tilgang blevet kaldt, og afrikanske lande ønsker en dispensation for patentrettigheder, så der kan produceres vacciner i Afrika. Så langt er EU’s ledere ikke villig til at gå, men der bliver arbejdet videre med en løsning. Der kommer nyt i foråret, lover lederne.
“Vi er kommet frem til forskellige konklusioner, som er opmuntrende, og om et par måneder omkring foråret skulle vi kunne komme frem til et dynamisk kompromis,” sagde Macky Sall på pressemødet.
Et nyt initiativ fra WHO blev imidlertid præsenteret i løbet af topmødet. Seks regionale knudepunkter i Afrika vil få overført teknologi til at producere mRNA-vacciner. Der bliver oprettet et knudepunkt for mRNA-vaccineteknologi i Cape Town, Sydafrika, hvor der også vil være et ekspertise- og uddannelsescenter. De øvrige lande, der får tilført teknologi, er Egypten, Kenya, Nigeria, Senegal og Tunesien. EU er den største finansielle bidragsyder til initiativet.
De afrikanske ledere må også vente lidt længere på at få vished om, hvorvidt de kan få tilført finansielle midler via de såkaldte trækningsrettigheder i den Internationale Valutafond (IMF). Det er midler for likviditet og valutareserver, som særligt de rige lande har tildelt, men der er et stort ønske fra afrikanske lande om at få overført midler til at genoprette økonomien efter pandemiens hærgen.
Målet er 100 milliarder dollars i overførsler, men så meget blev det slet ikke til i denne omgang. EU-lande har blot givet tilsagn til overførsel af rettigheder til en værdi af 13 milliarder dollars. Der bliver imidlertid også arbejdet videre med diskussionerne om flere overførsler, fortalte den franske præsident, Emanuel Macron.
Læs også: Frankrig vil sende IMF-milliarder til genopretning i de fattigste lande
Til gengæld lover EU at støtte infrastruktur i Afrika med 150 milliarder euro. Det sker gennem initiativet Global Gateway, der bliver set som et modsvar til Kinas nye silkevej (Belt and Road). EU har særligt fokus på den grønne omstilling, transport, digitalisering, sundhed og uddannelse i tiltaget.
Ud af Mali, ind i Niger
Der var fokus på konflikt op til mødet mellem de to nabokontinenter. Det gælder ikke blot i Ukraine, som stjal en del overskrifter under diskussionerne i Bruxelles, men også også flere steder i Afrika. Frankrig oplyste torsdag, at det trækker sine tropper ud af Mali, hvor de har medvirket i operationer for at bekæmpe oprørsgrupper. Til gengæld var der kort tid efter en invitation fra Niger, der meldte ud, at europæiske tropper er velkomne i landet.
Forpersonen for AU, Moussa Faki Mahatma, understregede imidlertid, at Afrika selv kan sørge for sikkerheden med støtte fra “venner”.
“Vi behøver ikke en situation, hvor franske, tyske eller danske soldater dør i Afrika. Vi har brug for teknologi, vi har brug for ekspertise, vi har brug for udstyr, vi har brug for finasiering for at tackle denne forfærdelig trussel mod vores fred og sikkerhed,” lød det fra forpersonen, som er tidligere premierminister og udenrigsminister i Tchad.
Det er også den tilgang, der bliver lagt op til i den fælles erklæring, der kom ud af topmødet.
“Vi udtrykker vores forpligtelse til at samarbejde gennem støtte til tilstrækkelig træning, kapacitetsopbygning og udstyr for at styrke og opskalere selvstændige fredsoperationer af afrikanske forsvars- og sikkerhedstyrker, herunder gennem EU-missioner og initiativer for assistance,” står der blandt andet i erklæringen.
“Verden har brug for Afrika til den grønne omstilling“
EU har klimatiltag som et af de fem hovedprioriteter i samarbejdet med Afrika. Det er dog også et emne, der kan dele vandene. Afrikanske lande er skeptiske over for EU’s tiltag om at indføre told på kulstof eller strenge krav om bæredygtighed på landbrugsvarer, som bliver importeret til EU-lande. Derudover peger flere afrikanske ledere på, at millioner af afrikanere mangler adgang til energi, som næppe på kort sigt kan få strøm med vedvarende energi.
Ursula von der Leyen, EU-kommissionens forperson, understregede imidlertid, at Afrika holder nøglen til den globale indsats mod klimaforandringer.
“Afrika er rigt i vedvarende potentiale, hvis du ser på vandkraft, solenergi og vindenergi. Og Afrika er rigt på natur med en fjerdedel af verdens biodiversitet – en fjerdedel! Så for at bremse klimaforandringer har verden brug for Afrika,” lød det smigrende fra EU-spidsen på pressemødet fredag.
På lidt længere sigt håber EU, at grøn brint kan blive en væsentlig del af en energiforsyning uden klimaskadelige udledninger i 2050. Der er meget lovende udsigter for produktion af grøn brint i Afrika, som det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) for nyligt påpegede i en analyse.
Konkurrence om at udvikle i Afrika
Et andet emne, der har fyldt i forholdet mellem EU og Afrika er migration, men her må parterne nok vente noget længere end til foråret for at finde fælles fodslag. Afrika har et ønske om, at der bliver bedre muligheder for at migrere lovligt til EU, mens EU kæmper for, at afrikanske lande modtager afviste asylansøgere. Begge ønsker er inkluderet i fælleserklæringen fra topmødet. Dog ikke på en måde, der forpligter landene, eller afviger særligt meget fra formuleringerne fra det seneste topmøde i 2017.
Meget er sket siden 2017, og Afrika er kommet i søgelyset for adskillige lande. Kina, Tyrkiet, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Storbritannien har alle på det seneste bejlet til kontinentet med verdens yngste befolkning.
De mange valgmuligheder kan give afrikanske præsidenter mere magt, men udviklingen kan også blive meget ujævn, hvis den for de eksterne aktører handler om konkurrence frem for Afrikas udvikling, som en analyse om udviklingen på Afrikas Horn fra det hollandske institut for udenrigspolitik, Clingendael, konkluderede sidste år.
Læs også: Djibouti imellem venner og venners fjender
