Der ligger store internationale opgaver på bordet for de nye ministre på miljø- og klimaområdet. Det gælder bl.a. den internationale klimaaftale, der skal vedtages i Paris ved slutningen af året samt en ny EU-strategi for cirkulær økonomi, som ventes i efteråret.
Det skal henholdsvis Lars Chr. Lilleholt og Eva Kjer Hansen tage sig af i den nye Venstre-regering, som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede søndag.
Erfarne politikere
Det er et par erfarne personligheder, der skal stå i spidsen for de grønne områder. Lars Chr. Lilleholt blev første gang valgt til Folketinget i 2001. Han var tidliere ordfører for energi, klima og søfart, mens Venstre var i opposition.
Eva Kjer Hansen havde sin debut i Folketinget helt tilbage i 1990. Hun har bestridt flere ministerposter, heriblandt som socialminister og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Her stod hun bl.a. bag en økologilov.
Miljø er i den nye konstellation blevet sammenlagt med fødevareområdet, som ellers hidtil har været adskilt i to forskellige ministerier.
Lilleholts ressortområde kommer til at bestå af energi, forsyning og klima, mens man hidtil havde et klima-, energi- og bygningsministerium.
Det signalerer et tættere forhold mellem landbrug og fødevarer på den ene side og miljø på den anden, og det bliver spændende at se, hvordan områderne prioriteres i forhold til hinanden.
Klimaområdet bliver tænkt sammen med energi og energiforsyning, hvilket svarer til den sammenlægning af energi og klima, man så i Europa-Kommission efter parlamentsvalget i foråret 2014.
Klimaaftalen
Den nye ansvarlige minister for klimaet får en ilddåb, når han skal medvirke til at løse de gordiske knuder i forhandlingerne om en ny international aftale om klimaet.
Den skal efter planen vedtages i Paris i december, men der er meget langt igen, før parterne kan nå til enighed.
En af de helt store knaster i forhandlingerne er støtten til klimaindsats og tilpasning i fattige lande. Her var statsminister Lars Løkke Rasmussen ved FN-forhandlingerne i København i 2009 med til at love 100 milliarder dollars årligt til de fattige lande fra 2020, men man har fra de rige landes side ikke været villige til at lade det indgå i en forpligtende form i en ny international aftale.
En beskæring af udviklingsbistanden, som har været en stærk del af budskabet i Venstre og Dansk Folkepartis valgkampagner, sender ikke et signal om, at den nye regering vil presse på for at komme de fattigste lande i møde i dette spørgsmål.
Formanden for ministerrådet i EU, polske Donald Tusk, har netop i en åben lykønskning til den nye danske statsminister nævnt klimaet som en af de vigtige udfordringer i fremtiden.
Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
EU har en målsætning om at blive ressourceeffektive i 2050 og afkoble den økonomiske vækst fra yderligere miljøforringelser.
I den forbindelse har Europa-Kommissionen varslet en pakke for cirkulær økonomi inden årets udgang. Den vil komme med forslag til, hvordan medlemslande bedre kan genavende og genbruge vigtige ressourcer frem for at deponere dem på lossepladser eller brænde dem i forbrændingsanlæg.
Kommissionens egne vurderinger viser, at der ud over de miljømæssige fordele er økonomiske gevinster ved en omstilling.
Den store sammenslutning af virksomheder i Europa, Business Europe, har imidlertid været modstandere af strategien, mens den danske pendant Dansk Industri har udtalt, at man er positivt indstillet på en mere cirkulær økonomi.
Danmarks rolle
Danmark forhandler sammen med EU i forhold til klimaaftalen. Her har man indtil videre internt i EU arbejdet for at skubbe i den mere ambitiøse retning.
Det samme kan siges om Danmarks rolle i diskussionerne om den cirkulære økonomi i EU.
Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har imidlertid signaleret, at indsatsen i forhold til miljø og klima næppe bliver lige så ambitiøs som den afgående regering.
De vigtige internationale dagsorden i FN og EU i 2015 vil dog også forpligte Danmark på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig retning.
