For mange turister, der lander på paradisøen Bali i Indonesien for første gang, kan det føles som at sætte fødderne i en kultur, som har åndet uberørt gennem århundreder.
Bygninger i orange jordfarver udsmykket med hvide stenstatuer, der forestiller overjordiske væsener og helte fra den lokale mytologi, for eksempel den panterlignende mytologiske figur Barong, der frelser øen fra onde ånder, særligt fra dens nemesis, dæmondronningen Rangda.
Overalt breder duften af nelliker og urter sig fra røgelsespinde, der brænder over små skåle af palmeblade med blomster og en bid mad i. De er hverdagsofringer, der opretholder balancen mellem vores og sjælenes verden.
I øens hovedstad, Denpasar, er der en lang smal, men travl gade fyldt med gadesælgere, som sælger alt fra vandmeloner til mango og snacks i form af friterede bananer, peanuts og andet knas. Turister blender ind med lokale med deres små variationer i sammensætningen af shorts og t-shirts.
Men på murene bag gadesælgerne bryder vægmalerier med den harmoniske stemning, som både de handlende og de sælgende ellers nyder så godt af.
En smuk balinesisk mor iført løsthængende tøj bærer sit nøgne barn. Begge er de iført gasmasker og kigger spørgende ud på de forbipasserende. Nede i hjørnet afslører bogstaverne ”Slinat” kunstneren bag. Seks bogstaver som man ser flere steder på byens mure tilknyttet lignende dystre motiver.
Obstruerede rejsereklamer
Globalnyt møder Slinat, der ønsker at være anonym, i sit lille hjemmestudie i Denpasar. Det handler om værkets budskab, ikke om ham selv, forklarer han.
”Når man sætter noget så markant som en gasmaske på et eksotisk og smukt billede af Bali, opstår der et sammenstød. Det er parodi,” fortæller Slinat, hvis navn er en sammentrækning af ”Silly in Art.”
Gasmaskerne er en effektiv måde at få folks opmærksomhed på. Mennesker forbinder det med noget farligt. Derfor sætter Slinat ofte det ildevarslende beskyttelsesværn på balinesere, der optræder i gamle rejsereklamer skabt til at lokke udenlandske turister til det eksotiske Bali.
Den tidligere kolonimagt, Holland, var de første til at sælge øen som turistdestination. Det image har fulgt Bali lige siden på godt og ondt.
Turismeindustrien dikterer
Det er ikke alle balinesere, der er begejstret for Slinats værker.
”Når man kritiserer Bali sådan her, er det svært at forklare det balinesiske folk, hvorfor man gør det,” siger han og understreger: Turisme er godt. Bali har brug for industrien.
Men den balinesiske kultur er i fare, mener Slinat. Fortællingen om hans ø dikteres af turismeindustrien. Og det giver langtfra et retmæssigt billede af den balinesisk kultur, mener han.
Pandemien viste, at når turisterne er væk, kan vi ingenting gøre
Slinat, kunstner
For balineserne går rundt i t-shirt og shorts til hverdag. De ceremonielle udklædninger på turistpamfletterne er til specielt brug. På Bali hylder man livets cyklus med begivenheder på lukkede veje og i templer afskåret fra offentligheden. Det skal ikke været et kommercielt produkt for udlændinge.
Gennem årene er flere og flere landbrugs- og naturområder blevet erstattet af store hoteller og villaer for turister. Forsvinder turisterne er der ikke meget tilbage til de lokale. Det gjorde covid-19 pandemien lysende klart.
”Pandemien viste, at når turisterne er væk, kan vi ingenting gøre,” siger Slinat. Han appellerer til sine medborgere og politikerne til at tænke over, hvem deres område skal tjene i fremtiden.
Foto: Lasse Sørensen
”I modsætning til landbrug og vandinfrastruktur er turisme ikke forankret. Når der ikke er mere at lave for turisterne på Bali, smutter de bare et andet sted hen”.
Turistinvasionens genfødsel
Bali sluttede 2023 med en stigning af udenlandske besøgende. Turismesektoren er støt voksende under den genopretningsplan, der fulgte Indonesiens genåbning efter landets hårde covid-19-nedlukning.
Ifølge Statista satte over en million udenlandske turister deres fødder på Bali i det første kvartal af 2023. Til sammenligning var tallet 51 for hele 2021, to år efter rekordåret i 2019 med 6,2 millioner besøgende fra udlandet.
Læs også: Punkrockernes kamp mod turistinvasion på Bali
Balis 4,3 millioner indbyggere har i årtier været afhængige af turismeindustrien. Før Indonesiens nedlukning var omtrent 60 procent af øens bruttoregionalprodukt forankret i turismesektoren. Uden indtægter fra turisterne måtte flere lokale virksomheder dreje nøglen om, og de mange beskæftigede i turismeindustrien blev kastet ud i en desperat situation uden penge til mad og husleje.
I 2022 annoncerede regeringen et nyt visum, der skulle genoprette økonomien på øen. Udlændinge kunne nu få lov til at bo i landet op til ti år, hvis de overførte, hvad der svarer til 886.000 kroner til en statsejet bank. Tanken er, at rige udlændinge skal booste Indonesiens økonomi ved at investere i lokale projekter.
Det har ført til kritik fra mange balinesere. De mener, at der foregår en overudvikling af deres ø, som presser lokal infrastruktur. Turismesektoren prioriteres som for eksempel ved distributionen af ferskvand. Allerede i 2019 fortalte den indonesiske NGO IDEP Foundation Al Jazeera, at 65 procent af øens ferskvand blev brugt af turismeindustrien.
Turisterne vender alt på hovedet
I 2023 viste der sig andre bekymrende tegn på overturisme på ”gudernes ø,” et kaldenavn der referer til Balis unikke mytologi.
Der har været en tilgang af besøgende, der ikke har uddannet sig selv om Bali, eller viser tegn på at gøre det
Yoko Mayuzumi, forsker i bæredygtig turisme, Bunkyo University
I slutningen af august sidste år kunne myndighederne på Bali konkludere, at antallet af udviste udlændinge allerede havde passeret de 188 personer, der blev smidt ud af landet i 2022. I 2023 blev 256 individer registreret for at bryde immigrationslove og smidt ud for ulovligt ophold, kriminelle aktiviteter eller for ikke at udvise respekt for den lokale kultur.
”Der har været en tilgang af besøgende, der ikke har uddannet sig selv om Bali, eller viser tegn på at gøre det,” siger Yoko Mayuzumi, en japansk forsker fra Bunkyo University med speciale i bæredygtig turisme på Bali, over en videoforbindelse.
Nogle turister kommer kun med intentionen om at tjene penge, ikke for at lære om den balinesiske kultur, forklarer hun. Det underminerer lokales jobmuligheder. Et eksempel er russere og ukrainere, der flygter fra krigen i Europa. Der er et stigende antal, der tjener penge på et ulovligt grundlag.
”Det her er neokolonialisme”
Med flere indbyggere, der er godt trætte af udlændinge, som tramper på balinesernes hellige traditioner, har lokale myndigheder startet initiativer, der skal kæmpe imod de efterhånden månedlige tilfælde af dårlig adfærd fra de tilbagevendte turister.
I juli 2023 oprettede en håndfuld offentlige institutioner, herunder flere balinesiske immigrationskontorer, en Task Force til at udføre hvad den kalder ”kontroloperationer” hver måned. De udsteder bøder og går efter at deportere udlændinge, der ikke overholder visumreglerne. Taskforcens blev efter planen nedlagt i januar 2024.
Ifølge balinesisk fødte Made Meiko Sugiatmika, ægtemand til Mayuzumi og til tider research assistent ved hendes arbejde på Bali, hersker der ingen tvivl om, at turismeindustrien modtager ekstra støtte fra landets politikere på trods af de lokale konsekvenser.
Jeg er ked af at sige det, men det her er neokolonialisme
Made Meiko Sugiatmika, balineser
Sugiatmika er selv vidne til forandringerne i hans barndomsby Ubud i det centrale Bali, kendt for sin lokale kunst.
”Efter Covid-19 er der rejst flere bygninger og nye kaffebarer, der ødelægger den lokale arkitektur for turismeindustrien,” siger han.
Også flere privatejede luksusvillaer til udlejning erstatter rismarker uden hindring, fordi ”regeringen ikke sætter klare regler imod det,” mener han.
”Jeg er ked af at sige det, men det her er neokolonialisme,” siger Sugiatmika.
Tilbage i Slinats hjemmestudie ræsonnerer Sugiatmikas ord. Han mener, at den balinesiske turismeindustri har en indiskutabel forbindelse til kolonialismen.
”På mine kunstværker skriver jeg nogle gange, Pariwisata Bali dari turis untuk turis; balinesisk turisme af turister for turister.”
