Kun en uge efter sin løsladelse blev forfatter og tidligere chefredaktør for den liberale avis Taraf, Ahmet Altan, anholdt igen tirsdag den 12. november.
Altan har siden den 10. september 2016 været tilbageholdt sammen med sin bror, Mehmet Altan. De to blev sammen med journalisten Nazli Ilizak beskyldt for at stå i ledtog med Gülen-bevægelse, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, anklager for at stå bag det mislykkede kupforsøg mod ham i 2016.
Anklagerne mod Altan-brødrene lød på, at de to havde givet skjulte beskeder til kupmagerne under en debat transmitteret på nationalt tv og dermed forsøgt at ”omstyrte den forfatningsmæssige orden” og ”blande sig i regeringens arbejde”.
Anklagerne er af flere menneskerettighedsgrupper blevet stemplet som fabrikerede til lejligheden og som belejlige for regeringen, der dermed kunne skaffe offentlige kritikere af vejen. Tilbage i 2016 underskrev 54 forfattere en fælleserklæring, der fordømte anholdelsen.
Det vidner Ahmet Altans retssags forløb også om: Først blev han, hans bror og flere andre journalistfæller dømt til en livstid i fængsel. I juli 2019 efter sagen blev anket, erklærede højesteret dog dommen ugyldig. Den 4. november blev Ahmet Altan dømt til 10,5 års fængsel, men løsladt betinget af, at han løbende indrapporterede til en politistation og blev fulgt af en værge. Den beslutning er nu omstødt, og Altan altså fængslet endnu en gang – under en uge efter sin løsladelse – og venter atter på sin dom.
Beskrivelser af et fængselsophold
Efter Altan blev løsladt, skrev han en artikel for The Guardian, hvor han beskrev sit fængselsophold. Her skriver han blandt andet:
”Jeg er ude af det tyrkiske fængsel, men tusinder af uskyldige mennesker er stadig fængslede. I over tre år har jeg boet med to andre indsatte, der ikke har begået nogle forbrydelser.”
Det er ikke første gang, at Altan beskriver sin fængselstid. I 2018 skrev han bogen ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen”, der er oversat til dansk.
Essaysamlingen udgives ikke i Tyrkiet og blev til i samarbejde med Altans advokater, der fragtede bogen ud af fængslet. Bogen, der modtog international anerkendelse og opmærksomhed, beskriver Altans anholdelse, den uvished, der prægede hans fængselstid, hans medindsatte og et yderst besynderligt retsforløb.
I en passage sætter Altan ord på, hvilke tanker, der gik gennem hovedet på ham, da han blev anholdt:
”Aldrig mere ville jeg kunne kysse den kvinde, jeg elsker, omfavne mine børn, møde mine venner, slentre gennem gaderne, ligesom jeg ikke ville have et arbejdsværelse, min skrivemaskine, mit bibliotek at række ud efter.”
Senere i bogen forklarer han, hvordan litteraturen og hans skriverier hjalp ham gennem fængselsopholdet:
”Jeg skriver dette i en fængselscelle.
Men jeg er ikke i fængsel.
Jeg er forfatter.
Jeg er hverken, hvor jeg er, eller hvor jeg ikke er.
I kan fængsle mig, men ikke holde mig i fængslet.
For ligesom alle forfattere har jeg magiske evner. Jeg kan med lethed gå gennem mure.”
Tvivlsomme fængslinger
Ahmet Altans sag er en af mange tvivlsomme fængselsdomme i Tyrkiet siden kupforsøget i 2016. Ifølge Reporters Without Borders’ pressefrihedsindeks ligger Tyrkiet på en 157. plads ud af 180 – lavere end for eksempel Rusland og Irak – og er det land i verden med flest fængslede journalister.
Regeringen anklages fra mange sider for at fængsle kritiske stemmer fra en bred vifte af poster. Ifølge Turkey Purge er 150.348 offentligt ansatte afsat fra deres stillinger siden kupforsøget – det tæller blandt andet ansatte i administrationen, militæret, lærere, akademikere og universitetsprofessorer.
Ahmet Altans fremtid er stadig usikker, efter han blev fængslet endnu en gang. Amnesty Internationals Europadirektør, Marie Struthers, reagerede på den seneste anholdelse med fordømmelse:
”Han blev retsforfulgt, fængslet og dømt uden skyggen af bevis, udelukkende på grund af hans udtalelser. Det er umuligt at se denne beslutning som andet end yderligere straf over hans beslutning om ikke at forblive tavs, og det sammensætter et uhyggeligt katalog af uretfærdigheder, han i forvejen er blevet udsat for.”
Reporters Without Borders kalder anholdelsen for ”et tragisk tvist, der afslører det tyrkiske juridiske system som en parodi.” Også EU har fordømt anholdelsen i en udtalelse.
Skribenten bag denne artikel opholder sig i Tyrkiet og ønsker ikke sit navn på artiklen, da det kan give problemer med tyrkiske myndigheder. Skribentens identitet er redaktionen bekendt.
