Regeringens udviklingspolitiske strategi fra 2021, ”Fælles om verden,” sætter øget fokus på såkaldte naturbaserede løsninger.
Men er begrebet naturbaserede løsninger gammel vin på nye flasker? Og glemmer man med sådanne definitioner at tænke på udvikling og mennesker? Det diskuterede man på et møde i netværket IDA Global Development onsdag under overskriften ”Naturbaserede løsninger i dansk udviklingspolitik – for mennesker, klima og biodiversitet.”
Naturbaserede løsninger
Naturbaserede løsninger (NbS) er tiltag, som med udgangspunkt i naturen imødegår store udfordringer som klimaforandringer, forurening og sikring af vandressourcer, samtidig med at de gavner biodiversiteten.
Løsningerne vil ofte fokusere på bevarelse og genopretning af naturlige økosystemer og øget naturareal samt på de samfundsgoder, økosystemerne kan levere.
Organisationen IUCN har udviklet en internationalt anerkendt ’gylden standard’ for NbS, som blev vedtaget i 2020 for at sikre, at indsatser tager udgangspunkt i naturen.
Læs mere om IUCN’s arbejde med NbS
”80 procent af befolkningen i Sahel-landene er bønder og totalt afhængige af velfungerende økosystemer. Derfor er det superrelevant, at Danmark vil gøre mere ud af at integrere naturbaserede løsninger i vores samarbejdslande i Sahel. Vilkårene er vanskelige, for det er også lande, der er præget af konflikter. Men det gør det samtidig endnu vigtigere at benytte naturbaserede løsninger, fordi konflikter forstærkes, når økosystemer bryder sammen og skaber yderligere kamp om ressourcer som vand og jord,” lød det fra geograf og biolog Søren Mark Jensen.
Søren Mark Jensen har som konsulent for Udenrigsministeriet undersøgt, hvordan Danmark kan styrke indsatsen for naturbaserede løsninger i både det bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde.
Naturbevarelse for, ikke imod udvikling
Mødet hamrede en tyk pæl gennem myten om, at naturbaserede løsninger sætter natur, klima og miljø over udvikling og mennesker. ”Tværtimod,” sagde en af verdens førende eksperter på området, Radhika Murti.
”Naturbaserede løsninger er ikke en modsætning til udvikling. De er en forudsætning for udvikling.”
Radhika Murti, der var med på en linje fra Schweiz, er direktør i IUCN, International Union for the Conservation of Nature, en uafhængig international organisation med hovedsæde i Schweiz. ”Verdens største miljønetværk med medlemmer i 160 lande,” som Radhika Murti selv beskrev organisationen, hvor hun leder Centre for Society and Governance.
Radhika Murti beskrev IUCN’s arbejde over de seneste årtier med at udvikle en internationalt anerkendt ’gylden standard’ for naturbaserede løsninger. Den gyldne standard, der blev vedtaget i 2020, skal sikre, at indsatser tager udgangspunkt i naturen. Og det skal ikke bare være for at bevare naturen, som den er.
”Vi skal være endnu mere ambitiøse og gå efter at forbedre naturen, miljøet og biodiversitet. ’Do no harm’-mantraet er ikke længere nok. Og så vi skal sikre en internationalt anerkendt standard for det for at undgå greenwashing,” forklarede hun.
Men for Radihika Murti var det lige så vigtigt at understrege, at standarden også skal sikre, at de naturbaserede løsninger involverer og er til gavn for lokalsamfund og tager udgangspunkt i lokale forhold og behov.
IUCN har udarbejdet detaljerede retningslinjer og indikatorer, der skal være med til at sikre, at naturbaserede løsninger lever op til de mange forskellige kriterier i den gyldne standard. Og indsatser, der ikke lever op til kravet om at inkludere lokalbefolkningen, dumper ligefrem.
Danske NGO’er i fuld gang
Mens Udenrigsministeriet fortsat er ved at finde sine ben i forhold til arbejdet med naturbaserede løsninger, er flere danske organisationer i fuld gang med at omsætte principperne i praksis. Også de understreger, at naturbaserede løsninger skal have lokalbefolkningen i centrum.
Trine Glue Doan fra Verdensnaturfonden WWF beskrev et Danida-støttet WWF-projekt i Kenya, der handler om at genoprette mangroveområder, der stort set er forsvundet de seneste årtier.
Det sker i et tæt samarbejde med lokalbefolkningen, der har set fiskene forsvinde ud for kysten, i takt med at mangroven er blevet hugget ned og brugt til brænde og byggematerialer af en stærkt stigende befolkning. Det har fjernet livsgrundlaget for de lokale fiskersamfund, og de deltager aktivt i bestræbelserne for at få mangroven og fiskene tilbage.
Klimapenge skal bruges til udvikling
Jakob Kronik fra Verdens Skove fortalte, hvordan hans organisation har været med til at kæmpe for, at nogle af de mange penge, der de seneste år er afsat til klimaindsatser, ikke ’bare’ kommer klimaet til gavn, men også bidrager til at skabe udvikling.
”I forbindelse med de internationale klimaforhandlinger er der afsat enorme beløb til at bevare skove, og her har vi arbejdet for at sætte større fokus på det, der i klimajargonen hedder ’non-carbon benefits’, altså forbedringer, der ikke har med mindre CO2 at gøre, men netop er udviklingsformål i bred forstand. Vi har både arbejdet i vores egne mindre projekter med at sikre, at ’skovpenge’ bruges på den måde, og at det aspekt kommer mere i fokus i de internationale klimaforhandlinger.”
”Men er der overhovedet noget nyt i, at man forsøger at integrere miljø og udvikling? Er det ikke netop det, mange af os har forsøgt i årevis under nogle andre overskrifter?” var der flere fra salen, der spurgte.
”Det er rigtigt, at naturbaserede løsninger bygger på mange af de ting, vi har forsøgt i årevis, men det nye er, at det nu bliver sat i system og gjort meget mere grundigt og helhedsorienteret, og det kan kun være positivt,” sagde Søren Mark Jensen, der også understregede, at der skal fagfolk til at omsætte de mange fine ord i praksis:
”Danida har brug for at opruste sin faglighed og ressourcer på området, hvis man for alvor skal udrulle naturbaserede løsninger i større skala i både det bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde. I øjeblikket er Danmark lidt bagud i forhold til f.eks. Holland, Norge og Sverige på området,” vurderede Søren Mark Jensen. Han mener, at det kan blive sværere for Danmark at udrulle naturbaserede løsninger end vedvarende energi, også fordi der ikke er mange private, danske virksomheder med et stort eksportpotentiale på området.
”Så der skal en ekstra indsats til, hvis vi også skal blive foregangsland på dette område, og det er meget relevant og perspektivrigt at satse mere på naturbaserede løsninger i bistanden, fordi det er omkostningseffektivt og rummer så store muligheder for at involvere og forbedre fattige befolkningsgruppers klimatilpasning og generelle levevilkår.”
