Mens det trækker op til valg til Europa-Parlamentet, er de geopolitiske spændinger større end i mange år. Hvilken rolle skal EU spille på den globale scene? Det spørger Globalnyt en række danske EP-kandidater om. Denne gang taler vi med Ulla Tørnæs fra Venstre.
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Hvordan synes du helt overordnet, at EU bør placere sig på den globale verdensscene?
“Jeg er overordnet set tilhænger af, at EU bruger sine politiske muskler til at påvirke den globale verdensscene. Og det er sådan set, uanset om det er i FN-sammenhæng, eller det er i bilaterale aftaler som handelsaftaler. Vi har meget at byde på værdimæssigt og politisk, men også handelsmæssigt.”
De seneste år er fronterne mellem USA og Kina trukket stadigt hårdere op. Hvor skal EU placere sig i forhold til de to parter?
“Jeg er selvfølgelig varm tilhænger af et stærkt transatlantisk samarbejde. Det har vi historisk sat meget højt, og det mener jeg også, vi fortsat skal gøre, på trods af udsigten til at Trump vender tilbage til Det Hvide Hus. Det går jo også over.”
“Kina er mere problematisk. Altså, vi udfordres jo til stadighed af kinesisk konkurrence, hvor Kina ikke respekterer de internationale spilleregler. Det bliver vi nødt til at tage bestik af. Men vi er også nødt til at forholde os til, at Kina spiller en større rolle geopolitisk, ikke mindst i Afrika, men også i vores samhandel og konkurrence med Kina.”
“Der er jo adskillige eksempler på, hvordan Kina udkonkurrerer europæiske produkter. Solceller er vel det mest markante lige nu. Elbiler og vindmølletårne er andre eksempler. Om vi skal gøre mere, er svært at sige på nuværende tidspunkt, for det er nyt, at vi har åbnet op for at give midlertidig målrettet mulighed for statsstøtte til fastholdelse af særskilte teknologier i Europa.”
Hvordan skal EU placere sig i forhold til at få løst den israelsk-palæstinensiske konflikt?
“Jeg er jo tilhænger af tostatsløsningen, men politik er også timing. Danmark har ikke anerkendt Palæstina, og det har EU heller ikke. Forudsætningen for at man når til en to-stats løsning, det er selvfølgelig, at man kan anerkende begge stater. Og det kan man ikke, når den ene del ledes delvist af en terrororganisation, altså Hamas. Så derfor er tiden ikke nu til at bruge det redskab. Men jeg havde i øvrigt gerne set, da krigen startede, at EU spillede en større rolle. Særligt på det humanitære område.”
Hvordan skal EU efter din mening agere over for et Afrika, der både rummer store potentialer og udfordringer?
“Vi skal investere helt anderledes i uddannelse og i jobskabelse på det afrikanske kontinent, for derigennem at bidrage til et håb om en fremtid, der hvor millioner af unge i dag ikke kan se det håb og derfor søger bort fra det afrikanske kontinent. Og der kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vi får gjort alvor af det, som har været nævnt igennem en årrække, nemlig muligheden for at få lavet en samlet Marshall Plan til at løfte investeringer i Afrika. Tyskerne forsøgte at få det på den europæiske dagsorden, men så kom Corona.”
“Men der er helt klart også behov private investeringer i arbejdspladser. Der er en voksende middelklasse i en række afrikanske lande, og det handler om at understøtte den udvikling. Det tror jeg på, at vi kan gøre, hvis vi bliver endnu bedre til at samarbejde omkring den europæiske indsats i Afrika. Vi har 27 forskellige måder at arbejde på med Afrika, og det bliver vi måske nødt til at se ud over, og så lave en samlet, styrket indsats.”
Hvordan forholder du dig til EUs nye migrationspagt. Er den fin, eller bør den ændres?
“Migrationspagten er et skridt i den rigtige retning, men det løser ikke de grundlæggende udfordringer med migration og illegal indvandring til EU. Jeg er tilhænger af, at vi får flyttet sagsbehandlingen ud af EU. Det er den eneste måde, vi kan punktere eller ødelægge de kyniske menneskesmugleres forretning. Og også den bedste måde til at få kontrol over, hvem der opholder sig i Europa. Den kontrol mangler vi i dag, hvor hundreder af tusinder illegale migranter, der opholder sig ulovligt i Europa. Det er uholdbart, for det betyder, at de ikke har nogen rettigheder. De er under radaren i alle tænkelige sammenhænge. Og de bidrager til at skabe ustabilitet. Også politisk.”
Meget tyder på, at EP-parlamentet vil være langt mere højreorienteret. Hvad vil det betyde for EUs globale rolle?
“Det hænger sammen med det foregående spørgsmål. De manglende gode svar på migrationsudfordringerne giver den yderste højrefløj vind i sejlene. Derfor er jeg faktisk bekymret over, at vi ikke er lykkedes med at finde bedre svar end det, migrationspagten er udtryk for. Den yderste højrefløj ønsker et andet Europa end det, jeg kæmper for. De er imod at støtte Ukraines krig mod Putin. De er imod den grønne omstilling. Og de er i det hele taget imod et stærkt Europa, som præcis er det, vi har brug for i en usikker verden.”
Og hvad vil det betyde for EU´s mulighed for at realisere sine klimaambitioner?
“De (højrefløjen red.) er jo imod den grønne omstilling og ønsker at spole den tilbage. Globalt vil det få store konsekvenser. Og for Danmark vil det også koste arbejdspladser i de virksomheder, der har den teknologi og den know-how, der er forudsætningen for, at vi kan nå målene. Grundfoss, Danfoss, Velux og hvad de nu hedder alle sammen har jo teknologien til at levere produkter, der gør, at vi kan nå målene.”
