Da nationerne skrev under på verdensarvskonventionen i 1972, havde man ikke de oprindelige folk i tankerne. Verdensarvslisten bygger på konventionen, og den har til formål at beskytte og bevare uerstatteligt arkitektur og naturens perler.
Men hidtil har det været uden at tage de oprindelige folk med på råd.
Det ændrede sig under den 43. samling for verdensarvskomiteen (World Heritage Committee, WHC) i Baku i Aserbajdsjan sidste år, hvor der blev implementeret nye krav til stater, som vil tilføje nye seværdigheder til UNESCOs verdensarvsliste.
WHC besluttede at: ”I tilfælde af seværdigheder som berører land, territorier og ressourcer hos oprindelige folk, skal statsrepræsentanter konsultere og samarbejde med de oprindelige folk igennem deres egen repræsentative institutioner, for at kunne indsamle deres frie, forudgående og informerende godkendelse før inkluderingen af seværdigheder på den midlertidige liste”, står der i et beslutningsdokument fra WHCs møde i Baku.
Men det nye krav har måske ikke den store slagkraft som ellers antaget, da WHC under den samme session i Baku besluttede at sætte Bagan på verdensarvslisten. Den gamle myanmarske tempelby har igennem flere år været genstand for regeringens og militærregimets indgreb på både det oprindelige folk og tvivlsomme restaureringsprojekter.
Fjernede det oprindelige folk i 90erne
Allerede i 2016 udtrykte lokalbefolkningen i Bagan bekymring for snakken om en nominering til verdensarvslisten, skrev Myanmar Times.
”Vi har levet i det gamle Bagan siden vores bedsteforældres dage”, sagde U Ye Myint, en dengang 70årig beboer i Bagan, til Myanmar Times.
I 1990 smed Myanmars daværende regering mere end 4000 indbyggere ud af den gamle del af Bagan, i deres første bestræbelse på at få Bagan udnævnt som verdensarv.
De omtrent 4000 beboere fik kun en enkelt uges varsel til omgående at flytte ud af området.
”Folk vidste ikke, hvor de skulle flytte hen, fordi myndighederne ikke havde markeret områderne godt nok”, sagde U Ye Myint.
Selv om argumentet for at flytte indbyggerne var en potentiel udnævnelse til UNESCO’s verdensarvsliste, var der indikationer på, at kommercielle interesser spillede en rolle for udflytningen.
Et eksempel på det er det gamle Bagan gymnasie, der blev revet ned, fordi regeringen mente, at skolen lå for tæt på Tharabar Gate, som i dag er et populært turistområde. Men et hotel er efterfølgende blevet bygget samme sted.
Normale mennesker skal ikke bo i Bagan
Med endnu en udsigt til at blive optaget på verdensarvslisten, udvidet Bagans arkæologiske afdeling fredningszonen, der betød, at hoteller og civilbefolkningen måtte flytte igen, på trods af at myndighederne havde givet dem tilladelse til at forblive i pagoda zonen i 2013.I 2016 sagde daværende direktør for Bagans arkæologiske afdeling til Myanmar Times, at indbyggere måtte flytte, hvis de boede i den nye udvidet zone, men at komiteen for zoneadministrationen kiggede på, om det også skulle gælde for hotellerne.
Under Myanmars tidligere militærregime var det den daværende kaptajn Than Win, som var administrator fra 1988 til 1991, der i sin tid udstedte ordren om at flytte lokalbefolkningen i pagoda området i Bagan.
”Det var aldrig meningen, at normale mennesker skulle bo i det gamle Bagan. Området er hjem for konger og prinser”, udtalte han til Myanmar Times i 2016.
Desuden mente myndighederne i 90erne, at området var udsat for guldminedrift, som kunne underminere fundamentet under de hellige bygninger, samt at private hjem stod i vejen for udsigten til pagoderne, sagde han.
IWGIA: Overrasket over Bagans optag
Den danske ngo International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) har arbejdet i 10 år for oprindelige folks rettigheder og inklusion, når der skal udpeges nye seværdigheder til UNESCOs verdensarvsliste.
Læs også: Ngo: Inklusion af oprindelige folk hos verdensarvslisten er kun første skridt
Da Globalnyt fortæller seniorrådgiver for global regeringsførelse hos IWGIA Lola García-Alix om Bagans optag på verdensarvslisten under samme møde i Baku, som netop godkendte et krav om samtykke fra oprindelige folk optil en nominering til listen, vækker det forundring hos hende.
”Jeg er overrasket. Jeg var ikke selv til stede under mødet i Baku, men jeg har skrevet til en ekstern kollega for at høre, om det her blev diskuteret under mødet. Jeg undrer mig over, hvorfor problematikken ikke blev fremført før mødet”, siger hun.
På trods af at WHC måske burde kunne se problematikken ved at optage Bagan på verdensarvslisten, er der ikke meget, UNESCO kan gøre ved det.
”WHC kan ikke gøre meget ved det her, fordi det er folkene i Geneva, der kigger på menneskerettighedsproblematikker. Men succesen for WHC i dag er, at de langsomt introducerer menneskerettigheder for listen og anerkender, at det skal tages seriøst”, understreger Lola García-Alix.
WHC har dog stadigvæk et ansvar, som skal opretholdes.
”Fordi WHC er en del af FN-systemet, bør de agere vagthund så menneskerettighederne bliver overholdt”, siger hun.
Globalnyt har forsøgt at få en kommentar fra UNESCO, men de har ikke haft tid til at svare på vores spørgsmål, da de holder ferie.
Luftballoner stiger op over morgendisen mellem nogle af de mange templer og pagoder i Bagan, der sidste år blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.
Foto: Ane Nordentoft (arkiv)
