Trods en massiv humanitær indsats indtil videre oplever børnene i stigende grad usikkerhed om deres fremtid, og de risikerer at vokse op med frustration og fortvivlelse over deres situation.
Fødes statsløse
I Myanmar har de fleste rohingyaer ingen juridisk identitet eller statsborgerskab, og regeringen nægter dem ID-kort eller anden dokumentation.
Siden august 2017, da det store flertal blev tvunget til at flygte til Bangladesh, bliver børn ikke registreret ved fødslen. De har hverken juridisk identitet eller officiel flygtningestatus.
Indtil betingelserne i Myanmar gør det muligt for dem at vende hjem, er børnene i Rohingya fortsat et mindretal uden status, siger UNICEF. De er udelukket fra at få en uddannelse, og behovet for at lære færdigheder er nærmest desperat, skriver UNICEF.
Han understregede, at vi kollektivt må nå til enighed om at ”investere i denne generation af rohingya-børn, så de bedre kan navigere deres liv i dag og være en konstruktiv del af genopbygningen af Myanmars sociale sammenhæng, når de er i stand til at vende tilbage”.
En dråbe i havet af behov
I 2019 prioriterer UNICEF de ældre teenagere for at forbedre deres evner til at læse og regne og lære andre relevante faglige færdigheder.
”Dette er afgørende arbejde, men en dråbe i havet af behov. Det er en uholdbar situation,” sagde Henrietta Fore efter besøget i flygtningelejren.
”En generation af rohingya-børn og unge kan ikke efterlades uden uddannelse og færdigheder til at opbygge et liv for sig selv.”
UNICEF Bangladesh appellerer om 152 millioner dollars i 2019 for at give 685.000 rohingya-flygtninge og værtsbefolkningens indbyggere en afgørende støtte. Tal fra februar viser dog, at UNICEF kun har modtaget 29 procent af finansieringen.
