Jens Lehrmann Rasmussen er cand. polit og Ph.D. i økonomi. Han har arbejdet som konsulent og ekstern lektor – senest ved Copenhagen Business School.
USA’s nye regering har taget klart afstand fra FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det blev slået fast i en erklæring fra den amerikanske FN-ambassadør den 10. marts, hvor det blandt andet fremgår, at verdensmålene fremmer en ”blød global magt”. Det er ifølge USA uforeneligt med amerikansk suverænitet og modstridende med nationens interesser, lyder det.
Andre lande har haft en lunken holdning til verdensmålene, men den nye amerikanske regerings holdning er dog, mener jeg, helt ekstrem:
USA ønsker ikke længere at støtte de fælles mål, herunder verdensmål nummmer 2 om at udrydde sult. Desuden har den amerikanske regering fastfrosset dele af bistanden til humanitær hjælp – hvilket vil få direkte konsekvenser for de mest sårbare befolkningsgrupper i verden.
Der er altså ingen tvivl om, at verdensmålene er under pres. Spørgsmålet er, hvordan det går med at opfylde dem? Det har jeg set nærmere på – med fokus på netop det verdensmål, der fokuserer på at sikre, at ingen mennesker skal sulte.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling blev vedtaget af FN i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande til i fællesskab at opfylde 17 verdensmål – opdelt i 169 delmål. De skal blandt andet sikre uddannelse og bedre sundhed til alle og afskaffe fattigdom og sult. Alt sammen inde 2030.
Verdensmål nummer 2 forpligter medlemslandene til at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.
Fra Biafra til Sudan – sultkatastrofer i fortid og nutid
Ældre læsere vil måske stadig have billeder af sultende børn fra for eksempel Biafra i 1970’erne på nethinden, hvor krigen i Nigeria medførte en alvorlig sultkatastrofe.
Sådanne billeder ses heldigvis sjældent i vore dage. Man kunne derfor forledes til at tro, at vi er på vej til at afskaffe sult – ikke mindst fordi den ekstreme fattigdom er faldet markant i de senere årtier. Men så heldige er vi ikke.
Det er sandt, at regulære sultkatastrofer som den i Biafra i 1971 efterhånden ses sjældent. Men de forekommer stadig
Fik du læst: ”Sammen overlever vi”: Folkekøkkenerne kæmper mod hungersnød i Sudans hovedstad
Det er sandt, at regulære sultkatastrofer som den i Biafra i 1971 efterhånden ses sjældent. Men de forekommer stadig. Når det sker, er det næsten altid i forbindelse med væbnede konflikter som for eksempel i Yemen, Gaza og Sudan.
Lige nu ser vi det i Sudan, hvor 25 millioner mennesker sulter. Ifølge Læger uden Grænser er 10 millioner på flugt fra kampene mellem det sudanesiske militærstyre og oprørsgruppen Rapid Support Forces (RSF). Konflikten brød ud i april 2023 og fortsætter endnu efter to år.
Underernæring og ekstrem fattigdom
Det er også rigtigt, at frihed fra ekstrem fattigdom i princippet indebærer frihed fra umiddelbar sult. Ifølge FN’s Fødevare- og Landsbrugsorganisation (FAO) sultede omkring 733 millioner mennesker i 2023. Det passer meget godt med udbredelsen af ekstrem fattigdom, som, Verdensbanken vurderer, omkring 700 millioner mennesker lever i.
Delmål under Verdensmål nummer 2:
2.1 Vi skal afskaffe sult, og vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad året rundt.
2.2 Vi skal gøre en ende på alle former for fejlernæring.
2.3 Vi skal fordoble produktiviteten for små fødevareproducenter.
2.4 Vi skal sikre en bæredygtig fødevareproduktion.
2.5 Vi skal bevare biodiversiteten.
Kilde: Verdensmålene.dk
Men desværre er det gået den forkerte vej for udbredelsen af underernæring. Her har der ifølge FAO været en kraftig stigning – fra 7,5 procent af jordens befolkning i 2019 til 9,1 procent i 2023.
Selvom sult var på vej ned indtil 2017, er udviklingen nu vendt
Selvom sult var på vej ned indtil 2017, er udviklingen nu vendt, og i 2023 er situationen værre, end den var midten i 2010’erne. Hvor meget af denne beklagelige udvikling, som skyldes covid-19-pandemien, væbnede konflikter mm., er svært at sige.
Men det bliver værre. For én ting er, hvilken kost der skal til for at overleve fra dag til dag. Noget andet er, hvad der kræves for at leve et sundt liv.
Omkostningerne ved en sund kost er ofte højere end, hvad der skal til for at overleve. Beløbet er også ofte højere end grænsen for ekstrem fattigdom. En sund kost – “healthy diet” – defineres som den føde, der skal til for at opretholde et godt liv på langt sigt. Især proteiner er vigtige for en sund kost. Og i 2022 var der ifølge FAO 2,8 milliarder mennesker, som ikke havde råd til en sådan kost.
Problemet forstærkes af, at selv de fattigste har behov for andre forbrugsgoder end fødevarer, selvom disse fylder godt i budgettet. For lavindkomstlandene udgør fødevarer for eksempel 63 procent af forbruget. Dette bidrager yderligere til, at mange mennesker ikke har råd til en sund kost.
Hvis vi ser på data for lavindkomstlande er fattigdomsgrænsen 2,15 dollars per person om dagen. Prisen på en sund kost i de samme lande var imidlertid 3,48 dollars – altså væsentligt mere.
Positiv udvikling i Kina og Indien
Sult er dermed stadig er et stort problem. Men er det så i det mindste blevet mindre – så vi måske har en chance for at nå målet i 2030?
Det, vi har set ovenfor om underernæring, tyder ikke godt. Men måske er udviklingen mere positiv, når det gælder folks mulighed for at få en sund kost? Desværre har vi ikke alle de nødvendige data for at belyse det, da vi ikke har data for alle lande tilbage i tiden.
Tal fra Verdensbanken – baseret på data fra 2017 til 2022 – viser, at det går i den rigtige retning i de folkerigeste lande. I Kina for eksempel er andelen af befolkningen, som ikke har råd til en sund kost, faldet fra 28 procent til 18 procent på de fem år. I Indien er andelen af befolkningen, der ikke har råd til sund kost, også faldet – fra 70 procent til 56 procent. Samme positive tendens ser vi for Etiopien.
For andre landes vedkommende er resultaterne desværre mere brogede. Og i et land som Nigeria går udviklingen den gale vej. I 2017 havde 74 procent af befolkningen ikke råd til sund kost. Fem år senere drejede det sig om 79 procent af befolkningen.
Konklusionen er desværre, at vi er langt fra at opfylde FN’s Verdensmål nummer 2 – og med udviklingen, som vi ser den lige nu, er det usandsynligt, at vi når at udrydde sult før 2030.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk