Siden valget i 2010 er der sket et enormt skred i brugen af medier i Tanzania. I 2010 bloggede jeg om, hvordan Tanzania så småt var begyndt at bruge sociale medier til valgkamp. Dengang, i forhold til nu, var den rene uskyld.
Den generelle brug af medier er eksploderet – og det er ikke kun i omfang målt i antallet af aviser, smartphones og profiler på sociale medier. Det er tydeligt, at de politiske partiers hovedkvarterer også har opskaleret indsatsen. Særligt interessant er det imidlertid, at den almindelige tanzanianer bidrager intensivt og med et personligt præg.
Tanzanianerne har taget ejerskab til valgdækningen. Det er ikke nødvendigvis kønt, men det er til gengæld særdeles interessant. For det er som om den kollektive tanzanianske underbevidsthed kommer til at tale over sig. Hvis vi følger med lige nu, får vi ting at vide vi ellers ikke har adgang til.
Alle tricks er i brug
Ét trick er fx at generere falske nyheder. Her ses alt fra falske screenshots af TV-skærme, avisartikler, profiler på sociale medier, emails, tweets eller WhatsApp beskeder.
Tag blot denne artikel, der skal se ud som om, at den er skrevet af en græsk korrespondent.
her.
Men det ér svært at skelne, for det handler også om generering af rygter, der har en bund af sandhed.
Magufulika – gør som Magufuli
Særligt populært er bearbejdningen af præsidentkandidaternes helbred. John Magufuli (CCMs præsidentkandidat), som ellers har ry for at være en videnskabernes mand, har fx besøgt Babu ya Loliondo i det nordlige Tanzania, for at ’drikke af hans kop’.
Magufuli er dernæst set tage armbøjninger på talepodiet, på knoerne, og med mikrofonen i hånden.
Om hans umiddelbare modpart, Edward Lowassa, der er præsidentkandidat for koalitionen UKAWA, siges det, at hans ene hånd ryster. For var det ikke noget med et slagtilfælde? spørges det. Er han mon helt rask? Lowassa bekræfter igen og igen, at han er fit for fight.
her.
Det er svært at forestille sig hvordan medier og spin præcist organiseres i de store partiers hovedkvarterer. Det er i hvert fald umuligt at kontrollere. Alt politisk kommenteres. Ingen vil gå glip af noget.
Tag fx disse mennesker i denne højspændingsmast (kablerne er endnu ikke tilsluttet), der overværer et stort politisk møde i Dar es Salaam.
’Hvem har taget billedet?’ spørger jeg Elias, der har postet det på Facebook i en gruppe, hvor vi er nogle stykker med særlig interesse i valget, der samler alt det her kuriøse digitale materiale, der cirkulerer lige nu.
’En ven, der er bodaboda-kører (knallerttaxi) tog det med sin mobil, og senere da vi mødtes til en øl, delte han det med mig over bluetooth’ fortæller Elias.
Det er sådan det foregår. Valget er flyttet ind i folks mobiltelefoner. Det er flyttet hjem til folk, helt ind i soveværelserne.
’Hapa kazi tu’, Magufulis slogan, er her rykket ind i soveværelset hos Makomandoo, en yngre gruppe musikere i Dar es Salaam.
Og her har en gruppe unge sat musik til sloganet, som deles på Instagram.
Kan det betale sig at lyve?
Da organisationen Twaweza den 20. september lancerede en politisk måling, fortalte den, at 82% af tanzanianerne tror på, at deres stemme er afgørende. 18% tror, at ’magtfulde folk’ vil bryde reglerne om nødvendigt.
65% tror på, at dem med den bedste politik vil vinde. 35% tror, at dem med flest penge, vil vinde. 76% tror, at medierne rapporterer retfærdigt, mens 24% tror, at medierne vil tage parti. Se hele undersøgelsen her.
Undersøgelsen fortæller også, at regeringspartiet, Chama Cha Mapinduzi (CCM), ser ud til at vinde. Mere end 62% fortæller, at de føler sig tættest på CCM. Læs mere her.
Således gik der dårligt nok 24 timer før en kopi af Twawezas Facebook-side fremkom på Internettet. Med over 5500 likes, og med forfalskede kopier af målingerne, der nu viste et modsat resultat (selv de grafiske illustrationer var ændret!)
Se den falske Facebookside her og sammenlign med den rigtige Facebookside her.
Som sagt, fascinerende. Men også skræmmende.
For andre af resultaterne i den omtalte undersøgelse fortæller også, at mange folk mangler basal viden om de politiske forhold. Nok har tanzanianerne taget et interessant ejerskab, men problemet er, at mange folk faktisk ikke ved hvad der præcist foregår.
De store partier er givetvis repræsenteret på den ene eller anden led i produktionen af diverse forfalskninger. De er i hvert fald fraværende, når det kommer til at holde god stil i egne rækker og til eventuelle dementier.
Kan det virkeligt betale sig? spørger man sig selv. Og hvad med den nye lov mod cyberkriminalitet, som er trådt i kraft, hvor straffen kan være ganske hård, hvis man kommunikerer usande budskaber?
Det virker lige nu klart som om, at det kan betale sig at forfalske nyheder. En af grundene er helt sikkert, at det anses for usandsynligt at regeringen her så kort tid op til valget vil skride ind og anvende loven i praksis – det vil simpelthen koste massivt i popularitet.
