USA piller Sudan af terrorlisten
Det er nu to år siden, at en folkelig bevægelse rejste sig i Sudan og fik væltet den mangeårige diktator Omar al-Bashir af pinden i april 2019. Siden har landet været i en proces med at sikre demokratiske reformer, samtidig med at det har kæmpet med en, mildest talt, elendig økonomi, der blandt andet skyldes de økonomiske sanktioner, landet har været under siden 1993. Det var nemlig året, hvor USA puttede Sudan på sin sorte liste over lande, der sponsorerer terrorisme.
Læs også: Sudan og Israel indgår aftale til glæde for Donald Trump
Men en ihærdig indsats, der blandt andet har inkluderet normalisering af landets forhold til Israel, en erstatning til ofre for terror og forhandlinger med Den Internationale Straffedomstol om udlevering af al-Bashir, har nu båret frugt.
Mandag den 14. december blev Sudan, efter 27 år, strøget af listen.
”BEFRIET! Vi er blevet befriet fra den globale blokade, som vi blev tvunget ind i som følge af det tidligere regimes opførsel,” udtalte den sudanske premierminister Abdalla Hamdok efter ceremonien.
Den 57-årige Zulkarnaen ankommer med politieskorte i Jakartas lufthavn. Han er anklaget for at have spillet en ledende rolle i terrorangrebet på Bali i 2002.
Foto: Fajrin Raharjo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images
Top-terrorist bag lås og slå
Vi bliver i terrorisme-rillen, hvor to arrestationer i Indonesien har trukket overskrifter.
Først annoncerede Indonesiens politi, at de havde fanget en ledende terrorist fra den lokale gren af Al-Qaeda, der blandt andet stod bag bombeangrebet på Bali i 2002, der kostede 202 mennesker livet. Efter at have været efterlyst i 18 år blev den 57-årige Zulkarnaen anholdt på øen Sumatra.
Andre involverede i angrebet har for længst været for en domstol – i 2008 blev tre mænd henrettet for deres medvirken, mens andre er straffet med fængselsstraf op til livstid.
Anholdelsen af Zulkarnaen blev fulgt af anholdelsen af en anden fremtrædende religiøs person. Nemlig Rizieq Shihab, en islamisk leder, der i november vendte hjem til Indonesien efter at have boet i selvvalgt eksil i Saudi Arabien siden 2017.
Rizieg er glødende islamist og leder af Islamic Defender’s Front, der er gået fra at rydde barer og bordeller og bremse en Lady Gaga-koncert til at bevæge sig ind på det politiske domæne. I 2016 spillede Rizieg en ledende rolle i store demonstrationer mod den daværende kristne – og etnisk kinesiske – guvernør i Jakarta. Demonstrationerne blev set som en trussel mod den indonesiske sekulære stat.
Efter sin hjemkomst har Rizieg ytret planer om at lave en ”moralsk revolution”. Anklagerne mod ham lyder blandt andet på opfordring til kriminelle handlinger og overtrædelse af Indonesiens corona-relaterede karantænelovgivning i forbindelse med flere forsamlinger, hvor titusindvis af støtter er mødt op for at hylde Rizieg.
Kong Mswati III er den øverste leder af Eswatini, der er et absolut monarki.
Foto: Ihsaan Haffejee/Anadolu Agency/Getty Images
Eswatinis premierminister død
Fire uger efter han blev testet positiv for Covid-19, døde Ambrose Dlamini om aftenen søndag den 13. december på et hospital i Sydafrika.
Den 52-årige Dlamini, var premierminister i Eswatini – det lille land, der ligger klemt inde mellem Sydafrika og Mozambique, og som mange måske kender bedre under landets tidligere navn, Swaziland.
”Regeringen vil sammen med familien holde befolkningen opdateret om de videre begivenheder,” lød det fra landets vice-premierminister.
Eswatini er et lille kongedømme med 1,2 millioner indbyggere. Ifølge Worldometers har landet i skrivende stund haft 7.202 smittetilfælde og 136 corona-relaterede dødsfald.
Det er ikke blevet officielt bekræftet, at Ambrose Dlamini, der nåede at sidde på posten som premierminister i to år, døde på grund af Covid-19. Da han 1. december blev overflyttet til det sydafrikanske hospital, hvor han siden døde, var meldingen, at hans tilstand var stabil og at han reagerede positivt på behandlingen.
Muselemuren er så lille, at den kan sidde på din håndflade.
Foto: DEA/V. GIANNELLA/Contributor
Madagaskars lemurbestand er truet af Covid-19
Der findes 107 lemurarter på Madagaskar. De små dyr med de store øjne lever ikke andre steder end her. En tredjedel af arterne er kritisk truede, mens størstedelen af de øvrige er truede. Så kom corona.
På trods af sine enorme naturrigdomme er Madagaskar et ekstremt fattigt land, hvor sult er et udbredt problem. At landet ofte rammes af tørke hjælper ikke på det. Turisme er en hjørnesten i landets økonomi og særligt lemur-safari har været populært. Men Covid-19 har holdt turisterne væk og de mange job i industrien er forsvundet.
Madagaskerne i byerne flygtede i hobetal til landområderne, i håbet om at de dér kunne dyrke noget jord og producere tilstrækkeligt med afgrøder, til at de kunne overleve.
Men for at land skal kunne dyrkes, skal det være ryddet. Efterspørgslen satte gang i en omfattende afskovning, der truer hele øens unikke biodiversitet og altså også den ikoniske lemur. Angrebet mod det lille pattedyr sker ikke bare i form af ødelæggelse af dens levesteder; der meldes også om stigende illegal jagt på lemurer, da desperate familier i stigende grad tyer til østatens skove for føde og brændsel.
Det er National Geographic, der bringer den historie.
