Uroligheder er ikke nogen mangelvare i Libyen, der har været præget af magtkampe siden Muammar Gaddafis fald og voldsomme død i 2011.
Torsdag blev Libyens premierminister, Abdul Hamid Dbeibah, forsøgt dræbt ved et attentat i hovedstaden Tripoli. Det skete, blot nogle få timer inden at parlamentet skulle samles for at vælge, hvem der skal sidde på posten som regeringsleder.
Dbeibah slap med skrækken ved attentatet, men er ikke sluppet helt uskadt fra afstemningen om hans embede.
Trods FN-ledede bestræbelser på at samle landet resulterede valget nemlig i, at der nu er to konkurrerende premierministre – og dermed er der også udsigt til fornyede uroligheder og fortsat politisk krise, rapporterer tv-stationen al-Jazeera.
Libyen skulle have holdt valg til præsidentposten og parlamentet den 24. december. Men strid om, hvordan det skulle foregå, fik processen til at kollapse få dagen inden den dato.
Parlamentet, der har til huse i den østlige by Tobruk, mener, at Dbeibahs embedsperiode udløb den 24. december, så det har nu valgt den 59-årige tidligere indenrigsminister Fathi Bashaga til posten. Han er tidligere pilot i luftvåbnet og forretningsmand, og mange libyere har tiltro til, at han kan stå i spidsen for en kamp mod de mange stridende militser i landet.
Dbeibah har lovet, at han vil sende en ny valglov til afstemning snarest muligt.
Corona presser demokratiet
I Latinamerika er der nye demokratiske strømninger, som Globalnyt skrev om i den forgangne uge.
I Afrika må den unge generation døje med dinosaurer som ledere – mangeårige præsidenter, der undertrykker kravet om fornyelse.
Tager man et blik ud over verden, er det overordnet set gået den forkerte vej for demokratiet i de seneste to år, hvor kloden har været præget af coronapandemien og de restriktioner, der er fulgt i dens kølvand.
Det viser det årlige demokratiindeks fra Economist Intelligence Unit, der omfatter 167 lande. Indekset måler demokratiets tilstand på et skala fra 0 til 10 ved at se på fem områder: valgprocesser og pluralisme, om regeringen er velfungerende, politiske deltagelse, demokratisk politisk kultur og borgerrettigheder.
Indekset viser, at kun 6,4 procent af verdens befolkning lever i et fuldt demokratisk samfund. Blandt dem er de nordiske lande – herunder Danmark, som med 9,09 point ligger på en sjetteplads bag Norge, Island, Sverige, New Zealand og Canada.
I den anden ende af skalaen viser indekset, at over en tredjedel af verdens befolkning lever under et autoritært styre.
Værst ser det ud i Afghanistan, hvor Talibans magtovertagelse i august 2021 fik landet til at styrtdykke ned på sidstepladsen med en score på kun 0,32 point mod 2,85 året inden.
Lige over Afghanistan ligger Myanmar, der ligeledes har taget et dybt fald ned ad indeksets stiger fra 3,04 point til 1,02 efter militærkuppet for et år siden. Det er kun et mulehår bedre end Nordkorea.
Uganda skal betale krigserstatning til DR Congo
Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag afgjorde i den forgangne uge, at Uganda skal betale en erstatning på 325 millioner dollars – omkring 2,1 milliarder kroner – til Den Demokratiske Republik Congo for den rolle, Uganda spillede i den langvarige konflikt i nabolandet.
Det skriver flere internationale medier, herunder britiske BBC.
ICJ har afgjort, at Uganda havde et ansvar for 10-15.000 menneskers død i den østlige Ituri-region.
Desuden skal ugandiske soldater have plyndret DR Congo for store mængder guld, diamanter og tømmer.
Forbrydelserne fandt ifølge domstolen sted i årene fra 1998 til 2003, da Uganda var besættelsesmagt i DR Congo.
Uganda skal betale det første afdrag på 65 millioner dollars til september.
DR Congo havde krævet 11 milliarder dollars, men det mente domstolen var for højt sat.
De 325 millioner dollars dækker over 225 millioner, der skal gå i erstatning til enkeltpersoner, 40 milliarder dollars i erstatning for ødelæggelse af ejendomme og 60 millioner dollars som kompensation for de rigdomme, ugandiske soldater har plyndret.
Enighed på AU-topmøde om ny sundhedsorganisation
Afrikanske ledere har taget en historisk beslutning om at oprette en ny afrikansk sundhedsorganisation. Den har til formål at koordinere håndteringen af coronapandemien og gøre Afrika bedre i stand til at tackle fremtidige epidemier.
Beslutningen om den nye sundhedsorganisation blev taget, da afrikanske ledere for godt en uge siden var samlet til topmøde i Den Afrikanske Union (AU).
Det skriver netmediet Devex.
”Der vil helt sikker komme en pandemi igen. Vi må blive bedre organiseret, så vi ikke bliver taget på sengen,” siger John Nkengasong, direktør i det afrikanske Center for sygdomskontrol og forebyggelse (Africa CDC) på en pressekonference søndag.
Nkengason bliver også generalsekretær for den nye organisation, der går fra at være en specialiseret teknisk institution til en sundhedsinstitution med langt mere selvbestemmelse.
