Shell skal til lommerne i Nigeria
Shell skal betale kompensation til fire nigerianske bønder for at have forurenet Nigerdeltaet, skriver Deutsche Welle.
Olieselskabet skal også begynde at rense området, hvor dets rørledninger har lækket, og installere overvågningsudstyr, som kan forhindre fremtidige læk, har en hollandsk appelret bestemt.
Dermed har retten dømt moderselskabet, Royal Dutch Shell, medansvarlig for Shell Nigerias forsømmelser. Det var et af Shells argumenter i retten, at det ikke kan dømmes for, hvad et udenlandsk datterselskab måtte foretage sig. Derudover påstod Shell, at der var begået sabotage mod rørledningerne, men det fandt retten ikke bevist.
Sagen blev rejst i 2008 af de fire og miljøorganisationen Friends of the Earth. Deres advokat forudser, at der kan komme flere sager, og at denne under alle omstændigheder kommer til at betyde, at Shell i fremtiden vil være mere omhyggelig med at undersøge eventuelle læk.
Olieselskabet har mulighed for at anke dommen til den hollandske højesteret.
Afskovningen i Amazonas skal begrænses siger et flertal af brasilianerne.
Foto: USGS/NASA Landsat data/Orbital Horizon/Gallo Images/Getty Image
Verdens befolkning optaget af klima
Det er næppe nogen stor overraskelse, at verdens unge bekymrer sig mest om klimaet – 69 procent af dem siger, at der er en klima-nødsituation. Men 58 procent af de, der har passeret de 60 år, er enige. Det er resultatet af den største meningsmåling om klimaforandringer, der er blevet lavet. FN’s udviklingsorganisation UNDP har spurgt 1,2 millioner mennesker i 50 lande.
Det er alle aldersgrupper i alle lande, der tager klimaforandringer alvorligt, og som giver udtryk for, at de gerne vil have, at der bliver gjort noget ved klimakrisen. I lande som USA, Australien og Rusland, hvor fossile brændsler er en væsentlig kilde til udledninger, går befolkningerne ind for grøn energi. Og i lande som Brasilien og Indonesien støtter flertallet bevaring af skovene.
Men at sige farvel til kødet og kun spise plantebaseret mad, det var de adspurgte ikke meget for. Blot 30 procent støttede det.
Peg Snyder i 2014
Foto: Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.
FN’s første feminist er død
Margaret C. Snyder døde den 26. januar – 91 år gammel, skriver netmediet Passblue.
Peg Snyder, som hun blev kaldt, var allerede en internationalt anerkendt ekspert på pigers og kvinders rolle i den økonomiske udvikling i Afrika, da hun i 1978 var med til at oprette FN’s første kvindeorganisation Unifem, som hun blev den første direktør for. Unifem blev siden en del af UNWomen.
Selv har hun henvist til den danske økonom Ester Boserup og dennes arbejde med kvinders rolle i udvikling som en stor inspiration for sit tidlige arbejde i FN’s økonomiske kommission for Afrika.
Peg Snyder havde hele livet fokus på at omsætte ord til handling, på at bruge de midler Unifem havde til i praksis at støtte kvinder i deres udvikling. Undertitlen på en af hendes egne bøger illustrerer intentionerne: Fra den brændende sol ind i bestyrelseslokalet.
Hun var ikke glad for, at Unifem lang tid efter, at hun havde forladt den, blev flettet ind i det langt større UNWomen og mistede sin praktiske tilgang til kvinders økonomiske udvikling. Men fortsatte selv med at forske og arbejde for kvinder i Afrika især.
Peg Snyder skrev selv om sit liv i FN i 2016 på Passblue, som i artiklen om hendes bortgang har genoptrykt det.
Boligerne er blevet genopbygget, men ikke livet.
Foto: Vassilis A. Poularikas/NurPhoto via Getty Images
Beirut et halvt år efter
Et halvt år efter den gigantiske eksplosion i en lagerbygning i Libanons hovedstad Beirut er mange huse blevet genopbygget, men fattige indbyggere er ikke kommet ovenpå, lyder det fra Norsk Flygtningehjælp.
Beirut var i forvejen hårdt ramt af den politiske lammelse, der hersker i Libanon, økonomisk krise og corona – nu har skønsmæssigt 70.000 mistet deres arbejde på grund af eksplosionen. Det er nogle af Beiruts fattigste kvarterer, der er blevet værst ramt. Norsk Flygtningehjælp anslår, at omkring en tredjedel af familierne har mistet deres indkomst, og at kronisk syge har ikke længere råd til deres medicin.
Særligt udsatte er de mange syriske flygtninge, som bliver udsat for vold, misbrug og chikane af deres udlejere og på grund af store spændinger i samfundet.
Der er kun 9.000 af de 200.000 ødelagte boliger, der mangler at blive repareret eller genopbygget. Men beboerne er stadig arbejdsløse, kan ikke betale husleje, sætter sig i gæld og er afhængige af hjælp.
Tilliden til sikkerhedsstyrkerne er ikke stor i det centrale Sahel. Soldat fra Niger.
Foto: Giles Clarke/Getty Images
Hjælpearbejdere udsatte i det centrale Sahel
40 hjælpearbejdere er det seneste år blevet dræbt, bortført eller anholdt i det centrale Sahel – i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso, skriver ACAPS, en organisation i Geneve der vurderer og rådgiver om humanitære situationer.
Området er meget uroligt, og både svært og farligt at nå for hjælpearbejdere. Store dele af de 17 millioner indbyggere i regionen er fattige, der er mangel på ressourcer, megen vold, og meget begrænsede offentlige serviceydelser som skoler og sundhedsklinikker. Det er siden 2018 blevet stadigt sværere at nå frem med nødhjælp både på grund af lokale konflikter mellem agerbrugere og nomader og kampe mellem yderligtgående grupper og nationale sikkerhedsstyrker.
Det er især volden, der udgør en stor risiko for hjælpearbejdere. En tredjedel af alle bortførelser af hjælpearbejdere i verden sker i netop Mali, Niger og Burkina Faso.
Det betyder, at mange nødhjælpsorganisationer arbejder under militær beskyttelse. Men ikke uden risiko for at det giver bagslag. Mange sikkerhedsstyrker i området har et mildest talt blakket ry.
ACAPS advarer om, at den netop udsendte rapport kan vise sig allerede at være forældet, fordi situationen udvikler sig hurtigt i regionen.
