Fra bountystrand til miljømareridt
Normalt snakker ingen om Mauritius. Den lille ø-stat, der putter sig øst for Madagascar og langt hen ad vejen har tabt i popularitet til sin nabo mod nord, det mere kendte Seychellerne. Det ændrede sig denne uge, da et japansk fragtskib skabte en miljøkatastrofe lige ud for Mauritius’ drømmeagtige strande den 25. juli. Siden er mange tusind liter olie strømmet ud i det azurblå hav og har forpestet koralrev og lagt en fedtet, sort bræmme over det hvide sand.
Skibet var ikke en olietanker, men var på vej tilbage Brasilien efter at have leveret en last bestående af jernmalm til Kina. Det var altså skibets eget brændstof, der lækkede – men ødelæggelserne er alligevel massive.
Torsdag den 13. august skrev Al-Jazeera, at det meste af skibets tilbageværende brændstof nu er pumpet op – men 7.000 tønder olie – 1.000 tons – er endt i havet.
“Tusinder af dyrerater omkring de uberørte laguner er i fare for at drukne i et forurenet hav, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for Mauritius’ økonomi, fødevaresikkerhed og sundhed,” sagde Happy Khambule, seniormanager for Greenpeace Afrikas klima- og energikampagne, i følge Al-Jazeera .
Det er stadig uvist, hvorfor skibet gik på grund.
I august 2019 toppede antallet af skovbrande i brasiliansk Amazonas og nåede sit højeste niveau siden 2010. Nu brænder verdens lunger igen.
Foto: Victor Moriyama/Getty Images
Amazonas brænder – Bolsonaro benægter alt
Og som om olieudslippet ikke var en tilstrækkelig stor miljøkatastrofe, bliver der atter meldt om massive skovbrænde i den brasilianske del af Amazonas-regnskoven. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har – ikke overraskende for dem, der har fulgt med i hans eskapader – kaldt brandene ”løgn”, på trods af at hans egen regering har frigivet data, der viser, at antallet af brande stiger. Det er ikke for ingenting, at Bolsonaro kaldes Sydamerikas Donald Trump.
Det er blot ét år siden, i august 2019, at skovbrande sidst hærgede regnskoven.
I den tørre periode er det ikke unormalt, at der opstår spontane skovbrande i det store område, men sidste år mistænkte man, at brandene var påsat for at rydde græsningsarealer til landbrugsdyr eller til opdyrkning.
I modsætning til Vestbredden er der i Gazastriben adgang til strand, som bliver brugt flittigt, som her, 19. juni 2020, efter coronarestriktionerne blev løftet.
Foto: Majdi Fathi/NurPhoto via Getty Images
Uventet træk fra Israel gav sjælden dag på stranden
Uden postyr og fanfarer tillod Israel over et par dage titusindvis af palæstinensere at krydse gennem åbninger i sikkerhedshegnet, der indhegner Vestbredden, og tilbringe en dag på stranden. Ganske uden israelsk tilladelse.
En af dem var 16-årige Shaima Jamous. Selvom stranden i Netanya kun ligger 50 kilometer fra hendes hjem, var det første gang nogensinde, at Jamous så havet, indsnusede den salte duft og mærkede bevægelsen af vådt strandsand under sine fødder.
”Jeg har altid vidst, at jeg i sidste ende ville komme til stranden, men jeg troede ikke, det ville være så let,” siger hun til The New York Times.
Ifølge den amerikanske avis har hverken israelske myndigheder eller militær kommenteret på, hvorfor de mange palæstinensere pludselig fik lov at gå igennem åbningerne i det massive sikkerhedshegn uden at have fået udstedt en tilladelse. En tidligere israelsk militærchef tror, at Israel forsøger at ”lette presset” på palæstinenserne på Vestbredden, hvor arbejdsløsheden er steget kraftigt siden coronakrisen.
Efter en byge af omtale i både palæstinensiske og israelske medier fjernede Israel tirsdag muligheden for at krydse grænsen uden tilladelse.
Jimmy Lai blev sat fri mod kaution den 12. august 2020. Kautionen løb op i 407.000 danske kroner.
Foto: Tommy Walker/NurPhoto via Getty Images
Sådan kvæler man drømmen om et demokrati
Mens palæstinensere nød en dag som frie mennesker i solen, blev en anden sendt ind i skyggen. I Hong Kong blev den prominente mediechef Jimmy Lai anholdt tidligt mandag morgen for at have forbrudt sig mod den drakoniske sikkerhedslov, som styret på det kinesiske fastland indførte ved udgangen af juni.
Frie, demokratiske nationer – heriblandt Danmark – udtrykte som bekendt bekymring over den nye lov, men indtil nu er det kun Sverige, der har ønsket at tage skridtet videre og indføre sanktioner mod Kina.
Begrebet walk the talk har ikke nået magtens korridorer. Lai er ikke bare mediechef, men også en kendt demokratiforkæmper – altså en af dem, der faktisk sætter handling bag sine ord. I en årrække har Lai opponeret mod det kommunistiske styre i Kina og var en ihærdig kritiker af selvsamme lov, som han mandag blev anholdt for at have brudt. Efter at have været tilbageholdt i 36 timer blev Lai frigivet mod kaution.
