Alliancen for Global Sundhed
Alliancen blev stiftet i 2024 for at styrke Danmarks indsats i global sundhed. Alliancens medlemmer kommer fra civilsamfundet, den private sektor, fonde og forskningsinstitutter. Blandt medlemmerne er Gates-fonden, UNICEF, Open Philanthropy, Røde kors, og Syddansk Universitet.
I sommers sammensatte Alliancen for Global Sundhed en ekspertgruppe til at udpege målrettede anbefalinger, som blev udgivet tidligere på måneden.
Globalnyt var med til arrangementet på Den Sorte Diamant, da ekspertgruppen blandt spredte nys og hosten – det er jo december – præsenterede, hvordan Danmark kan styrke sin position indenfor global sundhed.
Efter ekspertgruppens præsentation var der en kort paneldiskussion mellem Flemming Møller Mortensen, Søren Brostrøm og Majbrit Berlau.
Til diskussionen var også Rwandas ambassadør, Diane Gashumba inviteret til at give en kommentar på anbefalingerne med et perspektiv fra syd.
Anbefalingerne kommer i forberedelse til hvad der af Ole Thonke, vicedirektør i udviklingspolitik hos Udenrigsministeriet, i en afsluttende kommentar til arrangementet blev kaldt et ”diplomatisk super år”.
Og et ’diplomatisk super år’ kan man sagtens kalde 2025. Danmark begynder sin to-årige periode i FNs sikkerhedsråd til januar, og fra juli har Danmark EU-formandskabet i seks måneder. Indenrigspolitisk er forhandlingerne om den nye udviklingspolitisk strategi for 2025 i gang.
En perfekt storm
Søren Brostrøm åbnede mødet med at forklare, at det står dårligt til med global sundhed. Faktorer som klimaforandringer, krig, og en stigning af fordrevne personer, presser ressourcefordeling og behov, hvilket leder til en ’perfect storm’for global sundhed.
Og global sundhed ligger i Danmarks egen interesse. Søren Brostrøm påpeger at sygdomme og andre sundhedsfarer krydser grænser, som vi lærte fra COVID-pandemien med Europa som epicenter efter udbruddet i Asien. En konklusion derfra var, at ”ingen er sikre, hvis ikke alle er sikre”.
Derudover betyder USA’s præsidentvalg med al sandsynlighed, at der kommer til at blive prioriteret anderledes når det kommer til udvikling. Det repræsenterer en global tendens, hvor det er svært at få finansieret global sundhed, fordi både rettigheder og videnskab bliver udfordret. For eksempel når det gælder større tvivl om vacciner.
Læs også: Fondene betaler – nogen kvaler?
Præsentation af anbefalinger
Hvem er i ekspertgruppen?
Ekspertgruppen består af otte forskere og personer fra civilsamfundet: Angela Y. Chang fra Syddansk Universitet, Anna Frellsen fra Maternity Foundation, Haifa Awaad fra Mellemfolkeligt Samvirke, Justice Nonvignon fra University of Ghana, Steven L. B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder, Tobias Alfvén fra Karolinska Instituttet, Ulla E. Müller fra UNFPA Nordic, og Vibeke Brix Christensen fra Læger Uden Grænser.
Ekspertgruppen kom i alt med 19 anbefalinger til Danmarks prioriteter når det gælder global sundhed. I hovedtræk gælder det at øge investering, at tage en lederrolle indenfor feltet, at skifte fra at være donor til partner og at gøre global sundhed til en national prioritet.
Til at præsentere hvorfor Danmark skal øge investering, forklarede professor Angela Y. Chang, at sundhed skal ses som en investering og ikke en omkostning.
Danmarks prioriteter har skiftet fra sundhed til blandt andet migration, og prioriteterne skal skifte tilbage til solidaritet og sikkerhed.
Med solidaritet mentes der, at Danmark er blevet rigt af at investere i sundhed, og at vi derfor bør reinvestere en passende mængde overskud for at sætte et eksempel.
Sikkerhed nævntes, fordi Danmark har et stort fokus på regional stabilitet, som fremmes af sundhed, blandt andet fordi adgang til sundhedsydelser hjælper med at bekæmpe ulighed.
I Lancet kommissionen for global sundhed regner man med, at der er 25 procent risiko for en ny COVID-lignende pandemi indenfor de næste 10 år, og 50 procent risiko inden 2050.
Til at præsentere hvorfor Danmark skal tage en lederrolle indenfor sundhed, forklarede forsker Steven L.B. Jensen, at Danmark har en solid arv inden for sundhedsengagement.
Nordiske lande udgør tilsammen den femtestørste donor i sundhed, og Danmark burde derfor koordinere nordiske strategier. Det handler ikke kun om mængden af finansiering, men også hvordan den bliver brugt.
Da Angela Y. Chang præsenterede, hvordan Danmark skal gå fra donor til partner, lagde hun vægt på Danmarks solide omdømme, når det kommer til udviklingsstøtte. Dansk udvikling har ofte fokus på kapacitetsopbygning og lokalt ledet støtte, og det er vigtigt at det også prioriteres fremadrettet.
Steven L. B. Jensen afsluttede præsentationen med at forklare, at Danmark kan øge sin globale indflydelse, ved at påtage sig en lederrolle indenfor sundhed. Derfor, sagde han, bør det gøres til en national prioritet.
Reaktioner
Efter præsentationen var der en kort paneldiskussion, hvor Flemming Møller Mortensen fra folketinget, Majbrit Berlau fra Sex og Samfund, og Søren Brostrøm fra WHO reagerede på anbefalingerne.
Under debatten lagde Berlau vægt på, at reproduktive rettigheder er under pres, fordi rettigheder i stigende grad ses som politiseret ideologi. På grund af voksende globale modstand mod rettigheder skal Danmark være en forkæmper for civilsamfund i partnerlande.
Læs også: Magtskifte i USA: Det er nu, vi skal stå sammen om kvinders rettigheder
Brostrøm kommenterede, at rapporten er et stærkt argument for øget investering i stedet for at flytte finansiering fra andre emner – men også, at det handler lige så meget om kvalitet som kvantitet. Nordiske lande har historisk været stærke når det gælder rettigheder og vil også være det fremadrettet, for emnet er ikke ligeså politiseret her som andre steder.
Mere pragmatisk lød det fra Møller Mortensen: selvom sundhed er vigtigt, er der også andre emner der kræver finansiering, eksempelvis Ukraine.
Det lød ikke som om, der vil komme flere midler til sundhed, men han understregede at Danmark er et af få lande i verden der allerede lever op til FN-målet om at donere 0,7 procent af BNP.
Rwandas ambassadør byder ind
Under paneldiskussionen kom en kommentar fra Rwandas tidligere sundhedsminister og nuværende ambassadør til Danmark, Diane Gashumba, som lagde vægt på betydningen af gensidige partnerskaber. Hun understregede, at Afrika er et kontinent i udvikling, og at Afrika skal tænkes ind i implementeringen af anbefalingerne for at leve op til regeringens Afrika-strategi. Hun kommenterede:
”Intet uden Afrika. Danmark kan virkelig positionere sig til at gøre tingene anderledes ved at skifte fra støtte til handel, og kigge på gensidige partnerskaber… Vacciner, der leveres fra Gavi (vaccinealliance, red.), er ikke holdbare. Vi bliver nødt til at producere vores egne vacciner.”
Gashumba uddybede: ”Danmark er en global leder, når det gælder vacciner. Tag denne produktion og digitalisering til Afrika, og kom tættere på hvor kunderne er.”
Til pointen om lokalisering af produktion er Brostrøm enig. En vigtig læring fra COVID-tiden var uligheden blandt distribuering af vacciner. Vaccinerne blev hovedsageligt produceret i det Globale Nord, og det gik langsomt med at få dem transporteret til det Globale Syd.
Mange behov
De afsluttende kommentarer kom fra Ole Thonke, som ikke overraskende sagde, at udenrigsministeriet har travlt. Der er en fuld dagsorden med krig i Ukraine, Gaza, og andre konflikter i verden. Her nævnte Thonke Sudan, som fortsat er i en alvorlig krise, men som sjældent bliver talt om.
Thonke understregede herefter at Danmark allerede hjælper, blandt andet igennem støtte til WHO, og andre fonde og indsatser: ”Vi er derude, og vi gør virkelig meget selvom det ikke er på toppen af dagsordenen.”
Med alt det på tallerkenen, er der så plads til global sundhed? Ja, siger Thonke, men det kommer nok ikke til at være hovedoverskriften.
