”Vi var måske syv-otte personer. Der var næsten flere politibetjente til stede, end vi var aktivister. Allerede da jeg så indsatslederen, kunne jeg forestille mig, at det ikke ville blive den bedste behandling, for vi kender ham i forvejen og ved, at han er meget hård i sin adfærd.”
Sådan fortæller Tanya Rydell Montan, aktivist i Extinction Rebellion, om en af sine oplevelser med politiets brug af smertegreb under en aktion i protest mod det enorme anlægningsprojekt Lynetteholmen.
Hvad er Extinction Rebellion?
Extinction Rebellion (forkortet XR) er et internationalt aktivistnetværk stiftet i 2018. Extinction Rebellion afholder fredelige demonstrationer og udøver civil ulydighed, da det efter deres mening er nødvendigt for at bremse det igangværende økologisk kollaps og masseudryddelsen af arter.
”Da jeg blev fjernet fra blokaden, var der to betjente, som spurgte om jeg ville rejse mig op. Derefter løftede de mig faktisk på en ordentlig måde, men så kom den her indsatsleder og erstattede en af sine kollegaer og lavede smertegreb på mig,” fortæller hun.
Et smertegreb er et greb der lægges på steder som er særligt følsomme for pres, som eksempelvis en hånd, nakke eller skulder.
“Det føltes dybt unødvendigt og chokerende, at indsatslederen tog en af sine kollegaers plads for at bruge sin magt til at behandle mig på den måde,” siger Tanya Rydell Montan.
Hun oplever, at hun og andre klimaaktivister møder en hårdere behandling fra myndighederne end førhen. Tanya Rydell Montan var sammen med andre aktivister fra Extinction Rebellion med til at sagsøge Københavns Politi. En sag, der endte med en dom mod politiet om 19 ulovlige anholdelser.
Og noget tyder på, at Tanya Rydell Montan ikke er alene med sin oplevelse af, at myndighederne skærper kursen over for klimaaktivister, der begår civil ulydighed..
Allerede da jeg så indsatslederen, kunne jeg forestille mig, at det ikke ville blive den bedste behandling
Tanya Rydell Montan
I 2024 udkom fire rapporter om emnet.
Rapporterne er udgivet af FNs specialrapportør for klimabeskyttere Michel Forst, Global Witness, Climate Rights International, og naturforeningen NOAH i samarbejde med Københavns Universitet.
Rapporterne problematiserer kriminaliseringen af klimaprotester og civil ulydighed. En undertrykkelse, der af Michel Forst kaldes ”en stor trussel mod menneskerettigheder og demokrati.”
Den kritik er forsker for klimaretfærdighed fra Københavns Universitet, Salvatore Paolo De Rosa, enig i. Han medvirkede til rapporten lavet af NOAH.
“Undertrykkelsen har til formål at fjerne aktivisters stemmer fra offentlige samtaler,” siger han. Samtidig medvirker den hårde kurs til at afskrække andre fra at deltage i offentlige debatter.
Hårdere straffe og kriminalisering af klimaaktivisme finder ikke kun sted i Danmark, men i mange vestlige lande.
I Storbritannien blev der i 2024 givet en fængselsstraf på fire år for en vejblokade, ligesom visse fredelige klimagrupper i Tyskland nu bliver kategoriseret som kriminelle organisationer på trods af deres ikke-voldelige metoder.
2024 er ifølge data fra EU året, hvor målsætningen fra Paris-aftalen om at holde global opvarmning til under 1,5 grader celsius blev overskredet. Den gennemsnitlige temperatur var 1,6 grad varmere end præindustrielle temperaturer. 2024 var dermed det varmeste år nogensinde målt.
Fra vage ønsker til konkrete krav
Civil ulydighed
Der er ikke en universelt accepteret definition af begrebet, men ifølge Danmarks Nationalleksikon er civil ulydighed en bevidst lovovertrædelse for at varetage almene interesser, som åbent vedkendes af overtræderen.
FNs specialrapportør, Forst, tilføjer i sin definition, at ulydigheden skal udføres offentligt og ikke må være voldelig.
Eksempler på civil ulydighed er vejblokader, ophængninger af plakater, malingskast på bygninger eller besættelse af steder.
Metoden er gennem tiden brugt af mange forskellige bevægelser, herunder borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960erne og af de Gule Veste i Frankrig.
Selvom politisk klimaaktivisme har eksisteret længe, blev klimabevægelsen i Danmark ifølge Salvatore Paola De Rosa for alvor udbredt i slutningen af 2010’erne.
Her fik initiativer som Fridays for Future og Extinction Rebellion millioner af mennesker verden over til at engagere sig i kampen for at presse verdens regeringer til at gennemføre en grøn omstilling.
Da pandemien ramte, og stordemonstrationer ikke længere var mulige, skrumpede bevægelsen.
Salvatore Paolo De Rosaforklarer, at der efter pandemien har været større fokus på aktioner og specifikke krav i stedet for stordemonstrationer med vage ønsker om grøn omstilling.
Han uddyber, at der i bevægelsen er opstået en konsensus om, ”at sociale emner bør være i centrum for klimadagsordenen. Blandt andet ved at stille rige lande, folk og virksomheder, til ansvar, så klimaomstillingen ikke skal betales af arbejderklassen.”
Men med skiftet fra demonstrationer til aktioner, oplever aktivister større modstand fra politiet, politikerne, og i den offentlige debat.
Rapporten fra naturforeningen NOAH forklarer, hvordan aktivister i stigende grad oplever hårdere behandling, både i løbet af aktioner, under anholdelser, i sigtelser relateret til klimaprotester og i domsafsigelserne.
Det er Tanya Rydell Montan enig i.
Hun har været aktivist siden 2021 og forklarer, at: ”deres (politiets, red.) måde at behandle os på under aktioner er blevet hårdere. Min første aktion var på Rådhuset, hvor de kun fjernede os, med sådan to politibetjente per aktivist. Men nu, især det sidste år, har vi i København kunnet mærke, at de strategisk har brugt smertegreb på dem, som ikke går selv.”
Det var ikke muligt at finde en definition på smertegreb på politiets hjemmeside.
Københavns Politi henviser til Politiskolen eller Rigspolitiet for en definition. Salvatore Paolo De Rosa beskriver grebet som ”en måde at håndtere demonstranter ved brug af smerte.”
Dagbladet Information har tidligere skrevet om politiets brug af smertegreb mod klimaaktivister i Danmark.
Retssagen mellem Extinction Rebellion og Københavns Politi omhandlede ulovlige anholdelser under en aktionsuge ”Vendepunktet” i maj 2022.
121 aktivister sagsøgte politiet, og retten vurderede at 19 anholdelser var ulovlige, hvoraf politiet i ni af anholdelserne havde foretaget nøgenvisitationer på aktivisterne og derved havde overtrådt EU’s menneskerettighedskonvention artikel 3, som forbyder tortur.
Tanya Rydell Montan var med til en af aktionerne, og forklarer at aktivisterne blokerede broerne omkring Slotsholmen i en kort periode, inden politiet begyndte at flytte dem.
Om retssagen siger hun: ”Det var med lidt blandede følelser, at vi modtog dommen i december. Det er godt at nogle hændelser blev anerkendt, men det er også frustrerende, at det ikke blev til mere. Og det er derfor vi har anket dommen.”
“Grundsten” eller “uforsvarligt”
Centralt for debatten om, hvor hårdt myndighederne kan og bør slå ned på civil ulydighed, er spørgsmålet om, hvorvidt protestformen falder under retten til at demonstrere.
Spørgsmålet deler vandene, og har for nyligt været debatteret hos Dagbladet Information, hvor Det Grønne Forskernetværk kalder det ’en grundsten i demokratiet’ og en møbeldesigner kalder det ’uforsvarligt’.
Ifølge Salvatore Paolo De Rosa er civil ulydighed udført med en grundlæggende tro på, at man efterfølgende får en retfærdig behandling fra retsstaten. De ulydige demonstranter forpligter sig til ikkevoldelige tilgange og overgiver sig uden modstand.
Han uddyber: ”Det vi kan se nu, som også er kritiseret af Michel Forst, er, at handlinger af civil ulydighed, der ellers er omfattet af menneskerettighederne og dermed burde være beskyttet af myndighederne, i stedet bliver kriminaliseret.”
Det juridiske grundlag for at protestere findes i den internationale Konvention om borgerlige og politiske rettigheder, underskrevet af 173 lande, herunder Danmark.
Specifikt er protester beskyttet under retten til forsamling, udtryk, forening, samt retten til at deltage i offentlige anliggender. EU’s menneskerettighedskonvention uddyber, at alle har ret til udtryksfrihed, samt til fredelig forsamling.
Samme aktivistiske handling, hårdere reaktion
Selvom civil ulydighed omhandler et bevidst lovbrud, er det ifølge Michel Forst en gyldig form for politisk protest, så længe der er tale om fredelige aktioner. Sådan har tilfælde af civil ulydighed ifølge De Rosa også tidligere været behandlet i Danmark. Det er dog svært at sige, hvor stort problemet er.
I telefonen oplyser anklagemyndigheden, at der ikke holdes intern statistik over typer af anklageskrifter. Det var ikke muligt for Globalnyt at finde et detaljeret overblik over forskellige typer retssager efter sigtelsesparagraf i politiets eller domstolenes tilgængelige statistik.
Salvatore Paolo De Rosa problematiserer denne mangel på lettilgængelige data, og han er derfor selv ved at at opbygge en database over klimaaktioner og politirespons fra 2018 til i dag for at kortlægge ændringer i behandlingen af demonstranter.
Salvatore Paolo De Rosas dataindsamling foregår manuelt igennem interviews med aktivister, eksperter og jurister og etnografisk feltarbejde. Herudover indarbejdes relevante dokumenter som medieartikler, lovbestemmelser, nationale og internationale rapporter og peer reviewed forskning.
Grundet mængden af sager siden 2018 har det endnu ikke været muligt for ham at inkludere alle sagerne i databasen. Men De Rosas foreløbige data viser, at handlinger, der tidligere blev set som mindre lovovertrædelser med bødestraf, nu bliver set som kriminelle forbrydelser.
Vi kan se, at der er en stigning i sigtelser om organiseret hærværk, omfattet af straffelovens paragraf 291. Hærværk kan give over et år i fængsel.
Salvatore Paolo De Rosa
Salvatore Paolo De Rosa forklarer: ”Hvis du tidligere blokerede en vej, ville du kun få en bøde for at overtræde færdselsloven. Nu, eller i løbet af de sidste to år, bliver du sigtet efter straffelovens paragraf 119 eller 193, som handler om at forhindre politiarbejde eller blokere infrastruktur. Det er kriminelle sigtelser, der kan føre til fængselsstraf.”
Rapporten fra NOAH giver et eksempel på ændringen: ”Da Extinction Rebellion blokerede Holmens bro i august 2019 i et døgn var der ingen politiindsats og ingen anholdelser. Da Extinction Rebellion blokerede Højbro i maj 2022 som en del af protestugen ’Vendepunktet’ i et par timer, blev 139 personer anholdt.”
Et andet eksempel på skærpelsen er handlinger som at kaste maling på bygninger, som nu bliver behandlet som ødelæggelse af ejendom.
”Vi kan se, at der er en stigning i sigtelser om organiseret hærværk, omfattet af straffelovens paragraf 291. Hærværk kan give over et år i fængsel.”
Det er ikke tydeligt, om der er tale om en generel skærpelse i sigtelser, eller om det specifikt er målrettet politiske aktivister.
De Rosa forklarer, at den skærpede behandling kan ses som et afskrækkende værktøj.
”Stater begynder at være hårdere mod folk, der går på gaden for at demonstrere, og det sender et signal til andre potentielle aktivister om, at det er farligt.”
Han tilføjer, at han ikke ved, om ændringerne skyldes politisk pres.
Dog bemærker han, at Morten Messerschmidt (DF) for eksempel har udtalt direkte, at klimaaktivister skal straffes hårdere for at stoppe aktioner. ”Vi vil simpelthen ikke have de her tølperoptøjer,” sagde han til TV2 i juni 2024.
Politiets svar på kritik
Globalnyt har kontaktet Københavns Politi og fået en kommentar fra politiinspektør Trine Møller. Til kritikken om skærpet behandling og brug af smertegreb under protester, siger hun følgende:
”Vi lytter altid til de tilbagemeldinger, vi får, for en af vores kerneopgaver er at sørge for, at demonstranter kan benytte deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, og at demonstrationerne foregår i god ro og orden.”
Hun uddyber:
”Der kan dog være en række andre hensyn, der gør, at vi kan beslutte at gribe ind – for eksempel hensynet til den offentlige orden, eller hvis demonstranterne er uønskede på stedet eller for at foregribe strafbare handlinger. I de tilfælde forsøger vi så vidt muligt at gå i dialog med de ansvarlige for at få demonstranterne til at forlade stedet frivilligt, og i langt de fleste tilfælde forløber den slags stille og roligt.”
Vi er kun interesserede i så fredelig en løsning som muligt, og vi forsøger altid at gå i dialog med arrangørerne
Trine Møller
Trine Møller tilføjer, at politiet kan være nødt til at bruge magt, hvis demonstranterne ikke følger politiets anvisninger.
“Vi er kun interesserede i så fredelig en løsning som muligt, og vi forsøger altid at gå i dialog med arrangørerne om, hvad de kan forvente i en given situation,” siger hun og afslutter:
”Hvis man som borger oplever, at politiet bruger uproportionel magt, vil jeg opfordre til, at man anmelder sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.”
Et globalt problem
Den skærpede behandling af aktivister i Europa, USA, og Australien blegner dog i sammenligning med andre steder. Ngo’en Global Witness samler data om vold mod miljøaktivister og dokumenterer i en rapport, at mindst 196 miljøbeskyttere blev slået ihjel i 2023, størstedelen af dem i Sydamerika.
I rapporten skriver Global Witness, at mord ikke er den eneste måde at afskrække miljøaktivister.
”Livsfarlige angreb sker ofte sideløbende med bredere gengældelser imod beskyttere, der bliver angrebet af regeringen, virksomheder og andre ikke-statslige aktorer med vold, intimidering, smædekampagner og kriminalisering. Det sker i alle verdens regioner og i næsten alle sektorer.”
Salvatore Paolo De Rosa kommenterer på rapporten, at drabene på miljøbeskyttere i det Globale Syd ofte finder sted i forbindelse med udvinding af råvarer brugt i den globale økonomi, som for eksempel minedrift, afskovning, og olieboring.
”Den slags råvarer bidrager til den globale økonomi, og vi drager nytte af dem i Europa. I nogle tilfælde er der vestlige virksomheder, der respekterer politiske og menneskerettigheder i deres eget land, men så ikke respekterer samme rettigheder når de opererer i udlandet.”
I morgen ved vi ikke, hvem ellers der får deres mening eller politiske overbevisninger kriminaliseret
Salvatore Paolo De Rosa
Det ”tillader større profit og mere udvinding for virksomheder fra det Globale Nord. Her ser vi en stor kontrast mellem, at vestlige lande hævder at de vil beskytte menneskerettigheder, samtidig med at de faciliterer, at vestlige virksomheder kan udvinde ressourcer i det Globale Syd, mens de aktivt bryder menneskerettighederne.”
Men netop fordi rettigheder til at demonstrere er bedre sikret i Europa, mener De Rosa, at vi skal bruge dem.
”Pointen fra det aktivistiske fællesskab er, at man ikke kan tillade det at blive værre. Vi har mere frihed, og det skal vi bruge og værne om.”
Han tilføjer: ”Mit håb er, at det brede civilsamfund i Danmark begynder at se det her som et problem, der vedrører alle. Det handler ikke kun om at støtte klimaaktivisterne, men om at beskytte retten til demokratisk protest, som vi har vundet igennem århundredes sociale bevægelser, og som er indskrevet i grundloven. Fordi, som bekendt, starter det med klimaaktivisterne, men i morgen ved vi ikke, hvem der ellers får deres mening eller politiske overbevisninger kriminaliseret.”
