20 FN-soldater blev den 10. februar 2020 såret – en er siden død – da deres base i den uroplagede centrale del i Mali blev angrebet. FN’s generalsekretær har understreget, at et sådant angreb kan være en krigsforbrydelse og opfordret Malis myndigheder til at sørge for, at de skyldige bliver stillet til ansvar.
FN’s Sikkerhedsråd har fordømt angrebet og advaret om, at angreb på FN-soldater kan udløse sanktioner og derudover udtalt, at terrorisme i alle former udgør en af de farligste trusler mod international fred og sikkerhed.
Alle begår overgreb
FN-missionen i det store ørkenland i den afrikanske Sahel-region er verdens farligste og har indtil videre kostet 240 FN-soldater livet. Konflikten har forlængst bredt sig fra den nordlige del af landet og sydover til det centrale Mali, selv om nogle af de daværende hovedaktører allerede for over fem år siden underskrev en fredsaftale, og selv om der er et væld af forskellige sikkerhedsstyrker til stede for at holde ro og bekæmpe militante islamistiske grupper. Det er brutalt, det der foregår, fremgår det af en FN-rapport, som netmediet PassBlue har fået fat på.
FN’s undersøgelse af overgreb begået fra 2012, efter at militante islamister havde taget kontrol over det nordlige Mali, og indtil oktober 2018 var en del af “Freds- og forsoningsaftalen” fra 2015. Rapporten viser, at alle større parter i konflikten har begået grove overtrædelser af menneskerettigheder og krigens love. Og at overtrædelserne er fortsat, efter aftalen blev indgået.
Islamistiske grupper har blandt andet udsat civile for amputationer, tvangsægteskaber, tortur, voldtægter og rekrutteret børnesoldater. Selvforsvarsmilitser, typisk lokale etniske grupper, der er dannet for at forsvare af deres område mod jihadisterne, står blandt andet bag massakrer. Malis hær har begået masser af drab, voldtægter, tortur og fingerede henrettelser. De franske anti-terror styrker har bombet civile. FN-soldater har misbrugt og dræbt civile.
Læs også: Sikkerhedsstyrker dræber civile i Sahel
Langt de fleste og de værste forbrydelser er begået af konfliktens parter, altså af islamistiske grupper, selvforsvarsmilitser og de nationale sikkerhedsstyrker – men også franske soldater, G5-styrker fra fem lande i Sahel og FN samarbejder med de implicerede på kryds og tværs. De franske soldater har for eksempel samarbejdet med lokale militser, som ifølge rapporten har begået krigsforbrydelser og brugt børnesoldater. Og Malis militære styrker stod bag masser af overgreb, da de i samarbejde med den daværende franske operation Serval fortrængte islamisterne fra de større byer i det nordlige Mali i 2013 og 2014.
Trænet af EU og USA
Efterforskerne har fundet, hvad de betegner som troværdige oplysninger om, at enheder fra den nationale hær, som EU har trænet, har mishandlet og dræbt civile.
USA har også trænet dele af Malis sikkerhedsstyrker. Lederne af de to seneste militærkup er begge blevet trænet i USA: Kaptajn Amadou Haya Sanogo, som ledte et oprør i 2012, og hvis mænd ifølge rapporten har dræbt, voldtaget og tortureret, og oberst Assimi Goïta, som tog magten sidste år. Militærjuntaen har oprettet et overgangsstyre, som den dog stadig stort set kontrollerer. Ifølge USA’s lovgivning må Washington ikke støtte militære enheder, der begår overgreb.
Det er langt fra første gang, der bliver dokumenteret overgreb i “Krigen mod terror,” som den udspiller sig i Sahel.
Det har menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch gjort adskillinge gange – blandt andet i 2017 og 2019. Og tænketanken International Crisis Group har som mange andre understreget, at jo mere militær, der bliver sendt til Sahel for at bekæmpe terrorister, jo værre bliver konflikten for indbyggerne, og jo lettere har de militante ved at rekruttere.
FN’s Udviklingsprogram, UNDP, undersøgte for et par år siden, hvad der i sidste ende får nogle mennesker til at vælge at slutte sig til de militante grupper, og den typiske begivenhed, der bliver den udløsende faktor, er overgreb eller en uretfærdighed begået af sikkerhedsstyrker.
Retsforfølgelse er det vigtigste
Den aktuelle rapport anbefaler som det allervigtigste, at de skyldige bliver retsforfulgt. Malis regering bør oprette en særlig enhed til at håndtere internationale forbrydelser og i øvrigt skrotte alle love, der giver mulighed for at give amnesti til dem, der begår sådanne grove forbrydelser.
Det kunne FN’s Sikkerhedsråd sørge for skete. Men FN’s Sikkerhedsråd, der har haft rapporten siden december, har ikke foretaget sig noget, skriver PassBlue. Sikkerhedsrådet venter på en reaktion fra Mali.