De grænseløse
I adventskalenderen ”De Grænseløse” kaster Globalnyt lys på de organisationer, der kalder sig selv for ”uden grænser, men som ikke er lige så velkendte som lægernes organisation.
Journalist Pernille Baade Jensen interviewer gennem fire adventssøndage en af personerne bag fire udvalgte organisationer og dykker ned i deres arbejde med at skabe solidaritet og et fagligt fællesskab på tværs af landegrænser.
1. søndag i advent: BISU Håndværkere uden Grænser
2. søndag i advent: Mejerifolk uden Grænser
3. søndag i advent: Tandsundhed Uden Grænser
4. søndag i advent: Økonomer uden Grænser
Mejerifolk uden Grænser arbejder med at hjælpe små landbrug med at højne deres livskvalitet og muligheder for at skabe indtægter. Organisationen blev dannet i 2015, da fagforeningen Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer gik sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening og Danmarks Mejeritekniske Selskab. Isabel Sande Frandsen, der er programchef og den eneste reelle ansatte i organisationen, har været med lige fra begyndelsen: “Vi dannede Mejerifolk uden Grænser, fordi vi syntes, at det var på tide at give noget tilbage inden for vores branche,” siger Isabel Frandsen.
Hun er uddannet inden for internationale udviklingsstudier og har inden jobbet i Mejerifolk uden Grænser arbejdet med projekter i det globale syd. Nu sidder hun som ene kvinde på pinden 15 timer om ugen, hvor hun står for markedsføring, rekruttering af frivillige, servicering af bestyrelsen og administrative opgaver som fondssøgning og at være tovholder på projekterne.
“Det, jeg synes, er særligt ved at arbejde i Mejerifolk uden Grænser, er, at det er enormt engagerede folk, der elsker deres fag og brænder for det, de laver,” fortæller hun.
Organisationen har i dag mere end 300 medlemmer og cirka 50 aktive frivillige, hvoraf nogle er i pensionsalderen, mens andre stadig arbejder inden for mejeribranchen. Som frivillig kan man både bidrage til det administrative projektarbejde fra dansk jord, eller man kan blive udsendt til et projektland i to til tre uger.
”Det giver bare noget helt andet at stå med hænderne nede i materien ude ved projekterne. Det der med at kunne stå og vise, hvordan man gør præcist, hvilket udstyr der er smartest at bruge, hvor det bør stå og så videre,” siger Isabel Frandsen.
Verdensomspændende projektarbejde
Mejerifolk uden Grænser arbejder i flere forskellige lande i både Afrika og Asien, og snart er et samarbejde på det latinamerikanske kontinent forhåbentlig i hus, beretter Isabel Frandsen. Den politiske situation i Bolivia og coronapandemien har dog betydet, at projektet har måttet vente, men Isabel Frandsen håber, at det snart kan begynde.
Organisationen har aktive projekter i Kenya, Mongoliet, Nepal og Tanzania og er i gang med at undersøge mulighederne for projekter i Burundi. Projekterne spænder vidt, men langt størstedelen går ud på at åbne mikro-kooperativer bestående af en håndfuld ansatte og oplære dem i fødevarehygiejne, mælkehåndtering og mejeriproduktion. Der arbejdes ud fra den danske andelstankegang, hvor den demokratiske base i projekterne overføres til de lokale forhold, der gør sig gældende, fortæller Isabel Frandsen.
I Nepal er Belhi Dairy Project undervejs, og man kan læse i organisationens nyhedsbrev fra april 2020, at der er modtaget en bevilling på 500.000 kroner fra CISU, som over 24 måneder skal bruges til at opstarte et mikro-kooperativ.
I Mongoliet er mejeriet og kooperativet Velsignet af Yakokse etableret, hvor de producerer sour cream og smørolie. Sidste år var produktionen hårdt påvirket af corona, hvilket forsinkede sommerproduktionen, men det lykkedes alligevel at komme i mål med dele af produktionen. Mejerifolk uden Grænser har hjulpet to kvinder i projektet med en mejeriuddannelse, så de kan stå for mejeriet sammen med en gruppe af andre kvinder.
Mejerifolk uden Grænser blev startet i 2015 af tre organisationer inden for mejeribranchen; Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer, Dansk Mejeriingeniør Forening og Danmarks Mejeritekniske Selskab, som alle bidrog til startkapitalen og er en del af organisationens nuværende bestyrelse. Organisationen har til formål at etablere og støtte mindre lokale udviklingsprojekter på mejeriområdet i udvalgte udviklingslande. Dette gennem mejeriteknologisk viden, erfaring og i mindre grad udstyr. Det er en almennyttig organisation, som er baseret på frivillig arbejdskraft. Der er 335 medlemmer og heraf er godt 50 aktive frivillige.
Organisationen sponsoreres af forskellige virksomheder inden for mejeriområdet. Listen over sponsorer og medlemmer findes her. Derudover bidrager medlemskontingent fra private og virksomheder samt ansøgte puljer og fonde til økonomien.
Rejsebreve fra frivillig
Når de frivillige er ude på mission, sender de somme tider rejsebreve hjem til resten af organisationen, så man kan følge med hjemmefra, beretter Isabel Frandsen.
”Masaierne ved alt om kvæghold, som er en integreret del af deres kultur og overlevelse. Masaierne forsøger at tilpasse sig, men de er ikke herre over klimaforandringerne, der skaber så mange snigende udfordringer,” skriver frivillig Jeppe Kjems i sine dagbogslignende rejsebreve.
Jeppe Kjems har fra foråret 2020 sendt rejsebreve til Danmark fra Tanzania, hvor han er på jagt efter vand i masai-landsbyen Lesoit, så der kunne blive bygget en brønd, der kan give vand til landsbyen, hvor befolkningen ellers må gå fire kilometer til nærmeste brønd. Det lykkedes at finde vand, mens Jeppe Kjems endnu var i Tanzania gennem finansiering af Medarbejdernes Honorarfond i Novo Nordisk, som har doneret 50.000 kroner til projektet samt midler fra Asmussens Mindelegat og en donation fra Chr. Hansen.
”Med tolv dages forsinkelse ankommer borebisserne til Lesoit, og går straks i gang med at bore. Allerede sidst på eftermiddagen er der indikationer på vand. Den følgende dag finder vi vand af fornuftig kvalitet i 130 meters dybde,” skriver Jeppe Kjems i et senere rejsebrev.
Mejerifolk uden Grænser leder nu efter nye finansieringsmuligheder til at etablere en solcelledrevet pumpe ved brønden. I mellemtiden stiftes en komité, som skal oplæres i en bæredygtig betalingsmodel for vanddistribution og vedligeholdelse af brønden, beretter nyhedsbrevet fra april 2020.
”Vi vil hellere se de her små bæredygtige projekter, de er også essensen af det, vi laver. Vi går ikke fra et projekt, før vi kan se, om det er bæredygtigt,” forklarer Isabel Frandsen.
”Vi bygger flyveren, mens vi flyver”
Mejerifolk uden Grænser er den eneste organisation i Danmark, der arbejder med lige præcis mejeribranchen på græsrodsniveau, forklarer Isabel Frandsen. Der er heller ikke andre, der arbejder på samme måde internationalt. Organisationen har ét bestemt forbehold i denne forbindelse: Den skal ikke konkurrere med andre virksomheder, der arbejder inden for samme branche professionelt: ”Vi tager jo ud og laver gratis arbejde, så vi er meget påpasselige med, at vi ikke kommer til at skubbe nogle andre virksomheder ud af markedet samtidig,” siger Isabel Frandsen.
Foto: Mejerifolk uden Grænser
Ud over dette forbehold er organisationen fleksibel og parat til at omstille sig, hvis lokale forhold gør det nødvendigt. ”Vi har ikke lagt store forkromede strategier. Fagligheden er i top, den er så høj, som den kan blive, men hvad vi lige nøjagtig kommer til at gøre, det ved vi ofte først, når vi er i gang, da vi bliver nødt til at tage forbehold for lokale forhold hele tiden.”
Og det er måske netop denne fleksibilitet, som er afgørende for de mindre organisationer ”uden grænser”, påpeger Kim Jensen, kommunikationsmanager i CISU, som står for Civilsamfund i Udvikling.
”Når det er frivilligt drevne organisationer, er de – på godt og ondt – ikke så modtagelige over for politiske beslutninger. De små organisationer er rigtig gode til at skifte strategi, hvis det bliver nødvendigt,” siger Kim Jensen.
Isabel Frandsen peger på netop dette, da hun fortæller om en betragtning fra et medlem af bestyrelsen: ”Et af vores bestyrelsesmedlemmer bliver ved med at nævne, at vi bygger flyveren, mens vi flyver, og det synes jeg simpelthen bare er så rigtigt i alt, hvad vi laver.”
Og det er ikke kun Mejerifolk uden Grænser, der har været gode til at omstille sig under coronapandemien, fortæller Kim Jensen. Danske organisationer har faktisk klaret sig ganske godt under coronapandemien: ”Allerede da corona kun havde varet i et halvt år, kunne vi se, at danske organisationer i forhold til organisationer i andre europæiske lande, klarede sig bedre – og var bedre til at omstille sig,” siger Kim Jensen.
