Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Katja Gunnertoft Bojsen er
sekretariatschef i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU)
Tirsdag 28. marts gæstede Danmarks særlige repræsentant for tros- og religionsfrihed, ambassadør Julie Pruzan-Jørgensen et møde i CKU’s referencegruppe for tros- og religionsfrihed. I den forbindelse roste Julie Pruzan-Jørgensen engagementet inden for denne dagsorden blandt danske civilsamfundsorganisationer og bakkede op om det vigtige arbejde, der også venter forude.
”Der er brug for øget kendskab til hvordan religion spiller sammen med andre udviklingspolitiske udfordringer, fx ligestilling. I enheden for religions- og trosfrihed arbejder vi på at flette kendskab til religion og viden om tros- og religionsfrihed ind, hvor det kan være relevant. Og der er helt afgjort et behov for øget forståelse og viden om både religion og tros- og religionsfrihed,” sagde Julie Pruzan-Jørgensen blandt andet.
Samtidig argumenterede hun for vigtigheden af, at tros- og religionsfrihed anskues som en del af en samlet frihedsdagsorden, og ikke som en enkeltstående målsætning:
”Der kan være en tendens til, at der enten er for lidt eller for meget fokus på tros- og religionsfrihed. Det er vigtigt, at vi har en menneskeretlig tilgang til tros- og religionsfrihed og ser den i sammenhæng med de øvrige, universelle menneskerettigheder,” sagde hun.
Det er nogle væsentlige pointer, som vi der arbejder meget inden for feltet, med fordel kan huske os selv på. Det er vigtigt, at tros- og religionsfrihed spiller sammen med de andre rettigheder. Derfor er vi også glade for, at bevillinger under Vinduet for tros- og religionsfrihed, som CKU administrerer, giver mulighed for netop det.
Langt de fleste bevillinger gives til initiativer, der integrerer andre rettigheder i arbejdet med at fremme tros- og religionsfrihed. Det gælder for eksempel, når projekter kombinerer indsatser for tros- og religionsfrihed med arbejdet for kvinders rettigheder.
Det giver mening at tænke arbejdet for tros- og religionsfrihed ind i en mere overordnet rettighedsdagsorden, men det giver også mening fortsat at have øremærkede midler til at rejse lige præcis den dagsorden. For hvis man vil det hele på en gang, når man ofte ingen steder.
Jeg anerkender absolut nødvendigheden af at tænke tros- og religionsfrihed ind i en bredere dagsorden, men den skal fortsat også være et særskilt opmærksomhedspunkt. At kunne tænke og tro frit er jo hele fundamentet for et velfungerende demokrati. CKU’s argumentation har hele tiden været, at tros- og religionsfrihed skal fremmes som en del af de samlede menneskerettigheder, men at netop denne rettighed er underprioriteret, misrepræsenteret og misforstået – Det er den stadig både i dansk udenrigs- og udviklingspolitik!
Det er vigtigt at slå fast, at retten til tros- og religionsfrihed ikke er en ’religiøs’ eller trosbaseret dagsorden. Det er en frihedsrettighed på linje med ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som handler om den basale ret til at tænke og tro, som man vil, uanset om man tror på en Gud eller ikke gør.
Gennem de seneste år har vi set en række alvorlige eksempler på, at netop denne frihedsrettighed krænkes. Vi har set grove overgreb på uighurer i Kina, yazidier og kristne i Irak og Syrien og rohingyaer i Myanmar. Hertil kommer den forfølgelse, vold og diskrimination, som religiøse minoriteter udsættes for. Det er vi som dansk udviklingssamfund nødt til at reagere på, og vi vil i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde meget gerne have flere med til at løfte denne vigtige dagsorden.
Referencegruppen for tros- og religionsfrihed mødes to gange om året og er åbent for civilsamfundsorganisationer med interesse for projekter, der fremmer tros- og religionsfrihed under CKU’s åbne vindue for tros- og religionsfrihed. Med til dette møde var repræsentanter fra Betlehems Venner, International Aid Services, KVINFO, Baptistkirken i Danmark, Danmission, Danish Minorities Center for Human Rights and Development, Läkermissionen International m.fl.
