Vreden vokser i Algeriets syd

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Myndighederne i Algeriet har siden 2013 formået at bevare en skrøbelig fred i den sydlige del af landet ved hjælp af lige dele statslig støtte, undertrykkelse og politiarbejde.

De økonomisk vigtige olieproducerende områder af det sydlige Algeriet har oplevet flere bølger af uro på grund af noget, der umiddelbart kan se ud som lokale økonomiske, miljømæssige og kommunale spørgsmål.

Men ser man på det samlede billede er der dog et mønster skriver International Crisis Group i en ny rapport: Vreden vokser mod de centrale myndigheder i en del af landet, der længe har været politisk marginaliseret, skriver tænketanken.

Indtil videre er det lykkedes myndighederne at holde denne spirende utilfredshed i ave med en stok-og-gulerod politik, der har sørget for en spinkel fred, men ikke behandlet de underliggende problemer.

Algeriet har udsigt til et magtskifte i præsidentpaladset, og med de smertefulde konsekvenser af de lave oliepriser bør magthaverne gøre mere end blot at behandle symptomerne, skriver International Crisis Group.

Befolkningen i syd og andre marginaliserede grupper skal inddrages i den politiske beslutningsproces, lyder anbefalingen fra tænketanken. Det skal gøres nu, hvor udfordringerne stadig er til at håndtere, i stedet for at give dem mulighed for at gnave og bløde faretruende ud over den kommende politiske overgang.

Læs rapporten fra International Crisis Group her