”Vil det globale nord afgive magt til det globale syd?”
Sådan lød spørgsmålet fra en deltager i en diskussion om fremtidens humanitære indsatser, ifølge IRIN News.
Diskussionen fandt sted i Dushanbe, hovedstaden i Tadsjikistan, og var et led i en lang optakt til FN’s globale topmøde om humanitær hjælp.
Det første globale topmøde om humanitær hjælp i 25 år bliver afholdt i Istanbul d. 23-24. maj 2016.
Det er FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der har taget initiativ til ”the World Humanitarian Summit” (WHS), hvor blandt andre politikere, humanitære NGO’er, repræsentanter fra civilsamfund og den private sektor vil deltage.
Mange aktører skal give anbefalinger
Meget er forandret inden for det humanitære arbejde siden sidste topmøde. Massive vandringer fra land til by, stor befolkningstilvækst, klimaforandringer og nye teknologiske muligheder har ændret vilkårene og mulighederne for det humanitære arbejde.
Desuden er antallet af mennesker, der er berørt af humanitære kriser, næsten er fordoblet i de seneste ti år. Antallet forventes endda at stige.
Det er på den baggrund at initiativet til WHS blev taget. Målet er at komme frem til nogle anbefalinger, der kan hjælpe til at geare det humanitære system til fremtiden.
Som optakt til topmødet er der afholdt syv store regionale møder, og et ottende og sidste samlet optaktsmøde løber af stabelen i Geneve d. 14-16. oktober.
Lokale aktører fra områder, der har været berørt af katastrofer, har diskuteret fremtidens humanitære arbejde med forskere, regeringer, regionale organisationer, NGO’er, FN-organer, militærledere og den private sektor.
Lokal forankring er godt og svært
Til dato har 23.000 mennesker fra 151 lande deltaget i diskussionerne. Et centralt tema har været lokal forankring. Det vil sige humanitær hjælp, der i højere grad tager afsæt i lokalsamfundene og ledes af lokale aktører.
De store organisationers rolle skulle da være at støtte lokalsamfund i at lede nødhjælpsindsatsen. Idéen er at man på den måde bedre kan respektere og bruge lokale ressourcer og traditioner.
Spørgsmålet er, om FN’s egne organer og de store humanitære NGO’er vil med på den vogn.
At afgive kontrol kan være svært, og hos WFP arbejder man ind til videre visse steder med at distribuere kontanter i stedet for mad til familier, så de selv kan købe, hvad de har behov for og samtidig støtte lokale forretninger.
Til gengæld har WFP ingen planer om at skære ned i antallet af deres 14.000 ansatte. Godt nok vil der fremover være mindre brug for lagerchefer, men der vil så ske et skift til flere udsendelser af andre professionelle, eksempelvis ernæringseksperter, siger direktøren for WFP Ertharin Cousin i et interview med IRIN News.
Der er også grænser for hvor lokalt forankret humanitære indsatser kan være, når alle nødlidende skal have glæde af hjælpen. Det mener Manu Sheel Gupta, der er formand for Asian Disaster Reduction and Response Network.
Lokal forankring er godt, men hvis den bliver for lokal, risikerer man, at utm_medium=scasia&utm_campaign=WHS_FrontPage&utm_content=Banner+Click">siger han.
Svaret på spørgsmålet først i denne artikel er usikkert, men en ting er sikker, og det er at bedre brug af ressourcer er helt nødvendigt for at imødegå de enorme humanitære behov.
