Zambias energiforsyning trues af vandmangel

kariba_dam
Thomas Jazrawi

Det lave niveau af vand i Zambias største dæmning, Kariba-dæmningen, bliver betegnet som “ekstremt farligt” af Zambias energiminister, Dora Siliya.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg fredag. 

Det betyder, at Zambias energiforsyning er i fare, da over 95% af elektriciteten stammer fra vandkraft.

Kariba-dæmningen er også verdens største, men el-produktionen fra dæmningen er nu nede på halv styrke. 

Strømafbrydelser

Energiforsyningen er allerede ramt af vandmanglen. 

Almindelige husholdninger og forretninger må leve med strømafbrydelser i op til 14 timer dagligt. 

Landets andenstørste kobbermine har måtte reducere sit el-forbrug.

Det kan betyde, at landet i det sydlige Afrika må importere strøm, hvilket kan forværre budgetunderskuddet som er beregnet til 3,8% i 2016. 

El Niño kan forværre vandmanglen

Det berygtede vejrfænomen El Niño hærger for tiden kloden. Dette års version er den værste siden 1998, har forskere udtalt. 

Zambia er det land, der er mest skrøbeligt over for de voldsomme konsekvenser af El Niño, delvist på grund af afhængigheden af vandkraft, skriver Bloomberg. 

Det meteorologiske fænomen skaber bl.a. voldsomt nedbør visse steder, mens andre egne bliver ramt af tørke. 

Det kan betyde, at vandmanglen får endnu værre konsekvenser for den vandafhængige el-forsyning i Zambia de kommende måneder.